M’Cheyne Bible Reading Plan
Præstedragten bliver lavet
39 Til præsterne skabte kunstnerne skønne dragter af blåt, violet og purpurrødt garn til brug under tjenesten i helligdommen. Der blev lavet en særlig dragt til Aron. Det hele blev lavet efter de instrukser, som Herren havde givet Moses.
2 Efoden blev broderet med blåt, violet og purpurrødt garn på fintvævet linned med indlagt guldtråd. 3 Bladguld blev skåret i tynde strimler, og en dygtig tekstilkunstner indbroderede guldtråden med garnet i det vævede stof. 4 Efodens skulderremme blev lavet og fæstnet til kanten af forstykket og bagstykket. 5 Det smukt vævede livbånd blev lavet af samme materialer og blev syet i ét med efoden efter de instrukser, Herren havde givet Moses.
6 Onyksstenene blev sat i guldindfatninger, og navnene på Israels 12 stammer blev indgraveret på dem efter samme teknik, som når man laver segl. 7 Derefter blev de sat fast på efodens skulderremme for altid at minde Herren om Israels stammer, sådan som han havde sagt til Moses.
8 Dernæst lavede en dygtig tekstilkunstner brystklædet af samme materialer som efoden med broderier af guldtråd og blåt, violet og purpurrødt garn på fintvævet linned. 9 Brystklædet blev foldet dobbelt og var kvadratisk, et fingerspand på hver led. 10 Fire rækker ædelsten blev fæstnet på brystklædet. Den øverste række bestod af en rubin, en topas og en smaragd; 11 den anden række af en granat, en safir og en månesten; 12 den tredje række af en opal, en agat og en ametyst; 13 den fjerde række af en krysolit, en onyks og en jaspis. Alle ædelstenene blev sat i en guldindfatning på brystklædet, 14 så der var 12 sten i alt, hver af dem indgraveret med et stammenavn, efter samme teknik, som når man laver segl.
15 Til brystklædet blev der lavet snoede kæder i rent guld, så kæderne havde et reblignende mønster. 16 To guldspænder og to guldringe blev støbt, hvorpå ringene blev fæstnet til brystklædets to øverste hjørner. 17 De to guldkæder blev sat fast i ringene, 18 og i den anden ende blev kæderne fastgjort til guldspænderne foran på efodens skulderremme. 19 Endnu to guldringe blev støbt og sat på indersiden af brystklædets to nederste hjørner. 20 To tilsvarende guldringe blev sat fast nederst på efodens remme ved sømmen lige over livbåndet, 21 og brystklædets to ringe blev bundet fast til de to ringe på efodens remme lige over livbåndet ved hjælp af en violet snor, så brystklædet er bundet godt fast i efoden. Alt dette blev gjort, nøjagtig som Herren havde befalet Moses.
22 Yderkjortlen under efoden blev lavet af blåt, vævet klæde 23 med en åbning i midten forstærket med et vævet kantebånd, så den ikke blev slidt i stykker. 24 Granatæbler af blåt, violet og purpurrødt garn blev fæstnet til sømmen i kjortlens nederste kant, 25 og små guldbjælder blev syet fast mellem granatæblerne, 26 så der skiftevis sad et granatæble og en guldbjælde hele vejen rundt. Aron skulle bære denne kjortel under tjenesten i helligdommen, sådan som Herren havde befalet Moses.
27 Til Aron og hans sønner blev der også lavet inderkjortler og 28 hovedbeklædning af linned. Hovedbeklædningen og underbenklæderne blev lavet af fintvævet linned. 29 Livbåndet blev også lavet af fintvævet linned med broderier i blåt, violet og purpurrødt garn, sådan som Herren havde befalet Moses.
30 Dernæst blev den hellige guldplade lavet. Den fik følgende indskrift, graveret som når man laver segl: INDVIET TIL HERREN. 31 Pladen blev sat fast foran på Arons turban med et blåt bånd, nøjagtig som Herren havde befalet Moses.
Moses inspicerer det færdige resultat
32 Endelig var alle tingene til teltboligen lavet færdige, så det hele var i overensstemmelse med de instrukser, Herren havde givet Moses. 33 Kunstnerne bragte tingene til Moses: teltduge, kroge, moduler, tværstænger, stolper og sokler; 34 presenningerne af rødfarvede vædderskind og kraftigt læder; forhænget foran det allerhelligste, 35 arken med bærestænger og forsoningsstedet; 36 bordet med dets tilbehør og de hellige brød; 37 lysestagen af rent guld med lamper, redskaber og olie; 38 guldalteret, salveolien, den vellugtende røgelse og forhænget over indgangen til teltet; 39 bronzealteret med bronzegitteret, bærestængerne og andet tilbehør; vaskefadet med tilhørende stativ; 40 forgårdens stofvægge og forhænget ved indgangen til forgården med tilhørende stolper, sokler, barduner og teltpløkker samt åbenbaringsteltets øvrige udstyr. 41 Også de prægtigt vævede dragter til brug ved tjenesten i helligdommen blev vist frem, både ypperstepræsten Arons hellige dragt og dragterne til hans sønner, når de skulle gøre præstetjeneste.
42 Israelitterne havde dermed færdiggjort den opgave, som Herren havde befalet Moses at udføre, 43 og Moses inspicerede alt arbejdet og velsignede dem, for resultatet svarede til de instrukser, Herren havde givet ham.
Jesus pågribes og afslår at forsvare sig(A)
18 Da Jesus var færdig med at bede, gik han videre sammen med disciplene. De krydsede Kedrondalen og kom ind i en olivenplantage. 2 Men også forræderen, Judas, kendte det sted, for Jesus havde ofte været der sammen med sine disciple.
3 Judas havde af ypperstepræsterne og farisæerne fået rådighed over templets vagtmandskab og en deling romerske soldater, og med brændende fakler, olielamper og våben nærmede de sig nu olivenplantagen.
4 Jesus vidste på forhånd, hvad der ville ske. Han trådte frem og spurgte: „Hvem søger I efter?”
5 „Jesus fra Nazaret,” svarede de.
„Det er mig,” sagde Jesus.
Også forræderen, Judas, stod dér mellem de andre.
6 Da Jesus sagde: „Det er mig,” veg de tilbage og faldt til jorden. 7 Igen spurgte Jesus: „Hvem søger I efter?”
„Jesus fra Nazaret,” svarede de.
8 „Jeg har jo sagt jer, at det er mig,” sagde Jesus. „Når det altså er mig, I vil have fat i, så lad de andre gå!” 9 Således gik det i opfyldelse, som han tidligere havde sagt om, at ingen af hans disciple skulle gå fortabt.[a]
10 Simon Peter trak sit sværd, slog ud efter en af ypperstepræstens tjenere og huggede hans højre øre af. (Tjeneren hed Malkus.) 11 Men Jesus sagde til Peter: „Stik dit sværd i skeden! Skulle jeg ikke tømme det lidelsens bæger, som min Far har givet mig?”
12 Befalingsmanden gav da ordre til sine soldater og den jødiske tempelvagt om at pågribe Jesus og binde ham. 13 Derefter trak de af sted med ham.
I første omgang førte de ham til Annas, som var svigerfar til Kajfas. Det var Kajfas, der var den officielle ypperstepræst i det år.[b] 14 Det var også Kajfas, der havde sagt til de jødiske ledere, at det var bedre, at én mand døde, end at hele folket gik til grunde.[c]
Peter svigter Jesus første gang(B)
15 Simon Peter fulgte efter Jesus sammen med en af de andre disciple, som kendte ypperstepræsten. Derfor fik den anden discipel tilladelse til at komme indenfor porten i ypperstepræstens gård, 16 mens Peter blev stående udenfor. Den anden discipel talte med den pige, der stod vagt ved porten, og Peter fik så lov til at komme med indenfor. 17 Men da han gik forbi hende, udbrød hun: „Du er da vist en af hans disciple!”
„Nej, det er jeg ikke!” røg det ud af Peter.
18 Vagtmandskabet fra templet og husets tjenestefolk stod og varmede sig omkring nogle trækulsgløder, for det var koldt den nat. Peter stillede sig også derhen for at få varmen.
Ypperstepræsten forhører Jesus
19 Inde i huset begyndte ypperstepræsten at udspørge Jesus om hans disciple og om, hvad hans lære egentlig gik ud på.
20 „Jeg har talt til folk i fuld offentlighed,” svarede Jesus. „Mange gange har jeg undervist i synagogerne og på tempelpladsen, hvor alle har kunnet høre mig. Intet er sket bag lukkede døre. 21 Hvorfor spørger du mig? Hvorfor ikke spørge dem, der har hørt, når jeg har talt? De ved godt, hvad min undervisning går ud på.”
22 En af tempelvagterne gav Jesus et slag i ansigtet. „Er det en måde at svare ypperstepræsten på?” sagde han.
23 „Har jeg sagt noget forkert, så sig hvad det er,” svarede Jesus. „Men hvis det, jeg har sagt, er sandt, hvorfor slår du mig så?”
24 Annas havde nemlig sendt[d] Jesus videre til ypperstepræsten Kajfas med hænderne bundet.
Peter svigter Jesus anden og tredje gang(C)
25 Imens stod Simon Peter ude på gårdspladsen og varmede sig ved gløderne. „Du er da også en af hans disciple!” udbrød en af de omkringstående.
„Nej, det er jeg ikke!” røg det ud af Peter endnu en gang.
26 Men en af ypperstepræstens tjenere, som var i familie med den mand, hvis øre Peter havde hugget af, udbrød: „Jeg så dig selv ude i olivenplantagen sammen med Jesus!”
27 Igen benægtede Peter det, og i samme øjeblik var der en hane, der galede.
Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste(D)
28 Meget tidligt om morgenen førte man Jesus videre fra Kajfas’ gård til den romerske guvernørs borg. De jødiske ledere ville ikke gå ind et sted, hvor der boede en ikke-jøde, for det ville gøre dem urene, og så ville de ikke kunne deltage i påskefesten. 29 Derfor gik guvernøren, Pilatus, ud til dem. „Hvad anklager I manden for?” spurgte han. 30 „Vi ville ikke have arresteret ham og bragt ham herhen, hvis han ikke havde overtrådt loven,” svarede de. 31 „Nå, men så tag og døm ham ifølge jeres lov!” „Men vi har ikke ret til at korsfæste[e] nogen,” indvendte de. 32 Dermed opfyldtes Jesu ord om, hvordan han skulle dø.
33 Pilatus gik nu ind i borgen igen og fik også Jesus ført derind. „Er du jødernes konge?” spurgte han. 34 „Har du selv fundet på det spørgsmål, eller har andre omtalt mig på den måde?” sagde Jesus. 35 „Er jeg måske jøde?” svarede Pilatus. „Dit eget folks ypperstepræster har overgivet dig til mig. Hvad har du gjort?”
36 „Mit rige er ikke af denne verden,” svarede Jesus. „Havde jeg ønsket at oprette et jordisk rige, så ville mine disciple have kæmpet for, at jeg ikke skulle blive fanget af de jødiske ledere.” 37 „Så er du altså en konge?” spurgte Pilatus. „På en måde er jeg en konge,” svarede Jesus. „Jeg er kommet til denne verden for at fortælle om sandheden. Det var derfor, jeg blev født, og alle, der hører sandheden til, vil adlyde mig.” 38 „Hvad er sandhed?” afbrød Pilatus.
Derefter gik han igen udenfor til de jødiske ledere og sagde: „Jeg finder ham ikke skyldig. 39 Men nu er der jo tradition for, at jeg giver jer en fange fri hver påske. Ønsker I, at jeg skal løslade ‚jødernes konge’?” 40 „Nej, ikke ham, men Barabbas!” råbte de. Barabbas var en mand, der var fængslet for oprør mod romerne.
15 Et hårdt svar vækker vrede,
forsonende ord kan afværge et skænderi.
2 Fra den kloges mund kommer en strøm af visdomsord,
fra tåbens mund kommer en flod af tåbeligheder.
3 Herren spejder ud over jorden,
han ser både de onde og de gode.
4 Opmuntrende ord giver mod på livet,
nedsættende ord giver sår i sjælen.
5 Kun en tåbe foragter sin fars formaning,
en fornuftig søn tager imod vejledning.
6 De retskafne opnår succes og velstand,
de onde mister det, de har samlet.
7 Der kommer visdom fra den kloges mund,
det gør der ikke fra tåbens tanker.
8 Herren afskyr de gudløses offergaver,
men glæder sig over gudfrygtiges bønner.
9 Herren afskyr den ondes handlemåde,
men han elsker den, der gør det rette.
10 De, der gør oprør imod Gud, bliver straffet,
og hvis de fortsætter deres oprør, skal de dø.
11 Herren kender underverdenens afkroge og dødsrigets dybder.
Mon et menneskes inderste væsen er ukendt for ham?
12 De hovmodige hader at blive sat i rette,
derfor holder de sig væk fra de vise.
13 Indre glæde giver et smilende ansigt,
et sorgfuldt hjerte tager livsmodet væk.
14 Den kloge søger altid ny indsigt,
tåben tygger drøv på sine dumheder.
15 For den nedtrykte er hver dag en dårlig dag,
den glade har altid gode dage.
16 Et nøjsomt liv i ærefrygt for Gud
er bedre end et liv i rigdom og angst.
17 Hellere spise vandgrød med dem, man elsker,
end oksesteg med dem, man hader.
18 En hidsig person skaber splid og ufred,
et tålmodigt menneske gyder olie på vandene.
19 Den dovne synes, at vejen er overgroet med tidsler,
den flittige synes, at vejen er bred og problemfri.
20 Et klogt barn glæder sin far,
kun en tåbe gør nar af sin mor.
21 Den uforstandige er godt tilfreds med sine dumheder,
den kloge har forstand til at gøre det rigtige.
22 Uden god rådgivning går en plan let i vasken,
men når mange tages med på råd, lykkes den.
23 Det er en glæde at kunne give et godt råd,
dejligt at kunne sige det forløsende ord.
24 Den vise vælger vejen til et godt liv
frem for vejen til en ynkelig død.
25 Herren nedriver den hovmodiges hus,
men beskytter enkers ejendom.
26 Herren afskyr de ondes tanker,
men glæder sig over gode ord.
27 Den pengegriske bringer sin familie i ulykke,
den, der afslår bestikkelse, klarer sig godt.
28 De retskafne tænker, før de taler,
men ondskaben vælter ud af de gudløses mund.
29 Herren hører de gudfrygtiges bønner,
men holder sig fjernt fra onde mennesker.
30 Et smil varmer hjertet,
gode nyheder giver ny styrke.
31 Den, der er villig til at blive vejledt,
vil føle sig hjemme blandt de vise.
32 Den, der nægter at blive irettesat, modarbejder sig selv,
den, der tager godt imod kritik, vokser i visdom.
33 Ærefrygt for Gud er vejen til visdom,
ydmyghed går forud for ære.
Kristi tjenersind—jeres forbillede
2 Betyder det noget for jer at blive mindet om, hvad Kristus har gjort for os, at blive trøstet og opmuntret, at opleve Åndens fællesskab og at mærke den indbyrdes kærlighed og omsorg? 2 Hvis de ting betyder noget for jer, så gør min glæde fuldkommen ved at praktisere dem. Stå sammen i kærlighed og vær ét i sjæl og sind. 3 Gør intet ud fra selviske motiver eller personlige ambitioner. Vær ydmyge og se op til hinanden, så I giver andre mere ære end jer selv. 4 Sørg ikke bare for jeres egne behov, men tænk også på de andres. 5 Lad Jesus Kristus være jeres forbillede og efterlign hans indstilling:
6 Han var lig med Gud,
og havde ret til at fastholde den lighed.
7-8 Dog gjorde han ikke krav på sin ret,
men gav afkald på sin guddomsmagt,
tog tjenerskikkelse på og blev menneske.
Som menneske ydmygede han sig
og accepterede den værste død—
døden på et kors.
9 Derfor har Gud ophøjet ham
og givet ham et navn og en position
højt over alle andre.
10 Alle kommer til at bøje knæ for ham
i himlen og på jorden og under jorden.
11 Og alle skal erklære
til Gud Faders ære:
Jesus Kristus er Herre!
Vær forbilleder i at gøre Guds vilje med glæde
12 Kære venner! Da jeg var hos jer, adlød I altid omhyggeligt mine anvisninger. Nu, hvor jeg er langt borte, skal I i endnu højere grad lade Gud få lov at fortsætte sit frelsesværk i jeres liv, idet I adlyder ham med dyb ærefrygt. 13 Det er jo Gud selv, som giver jer lyst og styrke til at adlyde ham og gøre hans vilje. 14 Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger, 15 så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket. 16 Når I således lever i overensstemmelse med livets ord, kan jeg på dommens dag glæde mig over, at det ikke var forgæves, jeg kom til jer og arbejdede så hårdt for jeres skyld. 17 Og skulle mit arbejde for at bringe jer til troen resultere i, at jeg må lide døden, så vil jeg alligevel glæde mig over det og glæde mig sammen med jer. 18 På samme måde bør I også være glade—og glæde jer sammen med mig.
Paulus sender Epafroditus af sted med brevet og lover at sende Timoteus senere
19 Jeg håber, at Herren Jesus vil gøre det muligt for mig snart at sende Timoteus til jer, så jeg kan blive opmuntret ved at høre, hvordan I har det. 20 Ingen af mine andre medarbejdere har en så oprigtig omsorg for jer som Timoteus. 21 De fleste mennesker synes, det er vigtigere at sørge for deres egne behov end at tjene Jesus Kristus. 22 I ved, at Timoteus er som en søn for mig, og at han har stået sin prøve ved at arbejde sammen med mig, når jeg har forkyndt om Jesus. 23 Jeg regner med at sende ham til jer, så snart jeg er klar over, hvad der skal ske med mig her, 24 og jeg har den tillid til Herren, at jeg også selv snart kan få mulighed for at besøge jer.
25 Jeg har valgt at sende Epafroditus tilbage til jer med dette brev. I sendte ham jo til mig, for at han skulle hjælpe mig med mine behov, og han har været en kær medarbejder og kampfælle for mig. 26 Men han længes meget efter jer, og han er urolig, fordi I hørte, at han var syg. 27 Og syg det var han, ja døden nær, men Gud forbarmede sig over ham, og dermed også over mig, så jeg ikke skulle opleve den ene sorg efter den anden. 28 Derfor er jeg ekstra opsat på at sende ham af sted nu med brevet, for jeg ved, at I vil blive meget glade for at se ham. Og jeg vil have den bekymring mindre. 29 Tag med glæde imod ham som en Herrens tjener. Mennesker som ham skal I vise stor respekt, 30 for han satte livet på spil og var døden nær i tjenesten for Kristus. Det, som I ikke kunne gøre for mig, fordi I var langt borte, det gjorde han.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.