M’Cheyne Bible Reading Plan
Brændofferalteret bygges
38 Brændofferalteret blev også konstrueret af akacietræ. Det var 2,25 m langt, 2,25 m bredt og 1,35 m højt. 2 Der blev lavet et horn i hvert af dets fire hjørner, ud i ét stykke med hjørnestolpen, og det hele blev belagt med bronze. 3 Dernæst blev der lavet bronzeredskaber til brug ved alteret, bakker til at fjerne asken i, diverse skovle, stænkeskåle, kødgafler og bakker til gløder. 4 Et bronzegitter blev lavet og anbragt udvendig under alterets pynteliste, så det nåede halvvejs op ad alteret. 5 Ved gitterets fire hjørner blev der lavet fire ringe, hvor bærestængerne kunne stikkes ind. 6 Bærestængerne blev lavet af akacietræ belagt med bronze 7 og blev stukket gennem ringene på hver side af alteret, der var lavet som en hul trækasse.
8 Vaskefadet af bronze med tilhørende bronzestativ blev lavet af bronzespejle, som var en gave fra de kvinder, der gjorde tjeneste ved åbenbaringsteltets indgang.
Indhegningen omkring forgården
9 Derpå blev indhegningen omkring forgården lavet. Til sydsiden blev der lavet en 45 m lang stofvæg af fintvævet linned. 10 Til at holde stofvæggen blev der lavet 20 stolper med dertil hørende bronzesokler, sølvkroge og sølvstænger. 11 Nordvæggen var også 45 m lang med 20 stolper, bronzesokler, sølvkroge og sølvstænger. 12 Vestsiden bestod af en 22,5 m lang stofvæg hængt op ved hjælp af sølvkroge og sølvstænger på ti stolper med dertil hørende bronzesokler. 13 Østsiden med indgangen til boligen var ligeledes 22,5 m lang.
14 På den ene side af indgangen blev der opsat tre stolper på hver sin sokkel og lavet en 6,75 m lang stofvæg, som blev hængt op på stolperne. 15 Det samme blev der gjort på den anden side af indgangen. 16 Stofvæggen rundt om forgården blev lavet af fintvævet linned. 17 Hver stolpe stod på en bronzesokkel, mens krogene til stolperne og tværstængerne, som stoffet blev hængt op på, blev lavet af sølv. Stolpernes hoveder blev overtrukket med sølv.
18 Stoffet til forhænget ved indgangen blev lavet af fintvævet linned med broderier i blåt, violet og purpurrødt garn. Det var 9 m langt og havde samme højde som resten af forgårdens vægge, nemlig 2,25 m, 19 og blev ved hjælp af sølvkroge og sølvstænger hængt op på fire stolper med tilhørende bronzesokler. Stolpernes hoveder var af sølv, 20 men samtlige teltpløkker, der blev brugt til boligen og til forgården, var af bronze.
Omfanget af de brugte materialer
21 Her følger en rapport over arbejdet og en liste over de materialer, som blev brugt ved opførelsen af boligen, hvor pagtens ark fremover skulle have til huse. Moses gav levitterne opgaven med at holde regnskab over materialerne, og han udpegede Arons søn Itamar til at forestå det arbejde. 22 Betzalel havde det overordnede ansvar for alt det arbejde, der blev udført. 23 Han blev assisteret af Oholiab, som også var specielt dygtig til design, indgravering, vævning og broderi.
24 Totalvægten af alt det guld, folket bragte, og som blev brugt til projektet, var næsten 900 kg.[a] 25-26 Af sølv blev der brugt over 3 tons,[b] hvilket svarede til den inddrevne personskat på alle registrerede personer over 20 år, nemlig ½ shekel sølv gange 603.550 personer. 27 Sølvet blev brugt til at støbe de 100 sokler, der skulle bruges til vægmodulerne og til de stolper, der skulle bære forhænget foran det allerhelligste. Hver sokkel vejede ca. 30 kg.[c] 28 Til sølvkrogene, stolpehovederne og tværstængerne gik der 18 kg[d] sølv.
29 Den indkomne bronze beløb sig til lidt over 2 tons.[e] 30 Den blev brugt til soklerne ved åbenbaringsteltets indgang, til bronzealteret, gitterværket, alterredskaberne, 31 soklerne under forgårdens vægge og samtlige teltpløkker.
Jesus beder til sin Far
17 Derefter så Jesus op mod nattehimlen og sagde: „Far, nu er tiden inde. Ophøj din Søn, så jeg kan ophøje dig. 2 Du har jo givet mig den højeste myndighed over hele menneskeheden, for at jeg kan give evigt liv til alle dem, du har givet mig. 3 Det evige liv er at kende dig, den eneste sande Gud, og den Frelser og Messias, som du har sendt. 4 Jeg har æret dig her på jorden ved at fuldføre den opgave, du har givet mig. 5 Far, ær du nu mig og før mig tilbage til din herlighed—tilbage til den position, jeg havde hos dig, før verden blev skabt.
6 Jeg har åbenbaret, hvem du er, for de mennesker, som du kaldte ud af verden og gav til mig. De var dine, men du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. 7 Nu forstår de, at alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra dig, 8 for de ord, jeg har fået fra dig, har jeg givet videre til dem, og de har taget imod dem. De ved nu, at jeg er kommet fra dig, og at du har sendt mig.
9 Jeg går i forbøn for dem, Far. Jeg går ikke i forbøn for verden, men for dem, som du har givet mig, for de tilhører dig. 10 Du og jeg har alt tilfælles, og mine disciple har gjort mig ære. 11 Nu kommer jeg til dig, for jeg skal ikke være i verden længere, men de skal leve i denne verden. Hellige Far, hold din hånd over dem, som du har givet mig. Beskyt dem med den mægtige kraft, som du gav mig, for at de må blive ét, ligesom vi er ét! 12 Så længe jeg var hos dem, beskyttede jeg dem med din kraft. Jeg tog hånd om dem, så ikke en eneste af dem gik fortabt—undtagen ham, der måtte gå fortabt, og på den måde blev Skriften opfyldt.
13 Nu er jeg på vej til dig, og jeg siger det her, mens jeg endnu er på denne jord, for at de må blive fyldt med min glæde. 14 Jeg har indviet dem i dit budskab, og nu hader verden dem, fordi de ikke længere er en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af den. 15 Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at beskytte dem fra den Ondes angreb. 16 Men de hører ikke til i verden, ligesom jeg ikke hører til i verden. 17 Rens dem gennem dit ord, som er sandheden. 18 Som du sendte mig til verden, sender jeg nu dem til verden. 19 Jeg indvier mig selv til dig, for at også de gennem erkendelsen af sandheden må indvi sig helt til dig.
20 Jeg beder ikke kun for dem, der er her, men også for dem, som i fremtiden kommer til tro på mig gennem deres vidnesbyrd. 21 Jeg beder om, at de alle må blive ét, ligesom du og jeg er ét, så verden kan tro, at du har sendt mig. 22 Den herlighed, du gav mig, har jeg givet videre til dem, for at de kan blive ét, ligesom vi er ét. 23 Når jeg er ét med dem, og du er ét med mig, så er enheden fuldkommen! Så vil verden indse, at du har sendt mig, og at du elsker dem, ligesom du elsker mig.
24 Far, mit ønske er, at de, som du har givet mig, må komme til det sted, hvor jeg tager hen, og at de må se den herlighed, som du har givet mig, fordi du har elsket mig, fra før verden blev til. 25 Retfærdige Far! Selv om verden ikke kender dig, så kender jeg dig, og mine disciple her ved, at du har sendt mig. 26 Jeg har vist dem, hvem du er, og det vil jeg fortsætte med, for at den kærlighed, hvormed du har elsket mig, må være i dem, og jeg må være i dem.”
14 En klog kvinde opbygger sit hjem,
en tåbelig kone river det ned.
2 Den, der vandrer ret, viser ærefrygt for Herren,
den, der er i oprør, viser sin foragt.
3 Tåbelige ord får ubehagelige følger,[a]
de vise tænker, før de taler.
4 Har man ingen okser, sparer man foderet,
men stærke trækdyr kan give en stor høst.
5 Et trofast vidne lyver aldrig,
et falsk vidne udspyr løgne.
6 Den, der arrogant søger visdom, finder den ikke,
men med ydmyg fornuft vinder man viden.
7 Hold dig borte fra tåben,
for dér får du ingen gode råd.
8 De kloge overvejer de skridt, de tager,
tåben går rundt i blinde.
9 Tåber er ligeglade med, om de synder,
de retskafne ønsker at gøre Guds vilje.
10 Ingen kan helt forstå en andens sorg
eller fuldt ud føle en andens glæde.
11 Den gudløses hjem går til grunde,
den gudfrygtiges familie blomstrer.
12 Man kan være helt sikker på at have ret
og alligevel ende med et nederlag.
13 Et smil kan dække over hjertesorg,
når smilet er væk, er smerten der stadig.
14 Den troløse må lide for sin utroskab,
den trofaste får sin belønning.
15 Den naive tror på hvad som helst,
den kloge tænker sig godt om.
16 Den kloge er forsigtig og holder sig fra det onde,
tåben er overmodig og uden hæmninger.
17 Den hidsige handler uoverlagt,
den fornuftige udholder meget.[b]
18 Den uforstandige øger sin dumhed,
den kloge vokser i visdom.
19 De onde skal bukke i respekt for de gode
og stå med hatten i hånden ved deres dør.
20 Den fattige har ingen venner,
men alle flokkes om den rige.
21 At se ned på den fattige[c] er syndigt,
men at hjælpe en stakkel giver velsignelse.
22 De, der har onde planer, ender i ulykke,
de, der har godt i sinde, oplever[d] trofast kærlighed.
23 Hårdt arbejde giver godt udbytte,
tom snak fører til fattigdom.
24 Den vises liv ender med succes,
tåbens liv ender i tåbeligheder.
25 Et sandfærdigt vidne redder liv,
et falsk vidne er en forræder.
26 De, der har ærefrygt for Herren, opnår fred og tryghed,
og deres børn beskyttes af Gud.
27 Ærefrygt for Herren er kilden til liv,
for den frelser fra dødens fælde.
28 En leder for et stort folk bliver æret,
men en konge uden et folk er intet værd.
29 Den, der er tålmodig, udviser klogskab,
den opfarende skilter med sin dumhed.
30 Fred i sindet giver helse til kroppen,
bitterhed[e] æder én op indefra.
31 At udnytte de magtesløse er at håne deres Skaber,
at hjælpe de nødlidende er at ære Gud.
32 Onde mennesker går til grunde i deres ondskab,
de retskafne er i sikkerhed, selv når døden banker på.[f]
33 Visdommen tager bolig i et forstandigt menneske,
men den finder ikke fodfæste i en tåbe.[g]
34 Retskaffenhed ophøjer en nation,
synd er en skamplet på ethvert folk.
35 En klog tjener nyder velvilje hos kongen,
en skamløs tjener får hans vrede at føle.
Indledende hilsen
1 Kære ledere og medhjælpere i menigheden og alle i Filippi, som hører Jesus Kristus til. Dette brev er fra Paulus og Timoteus, Jesu Kristi tjenere. 2 Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.
Taksigelse og bøn for filipperne
3-4 Hver gang jeg tænker på jer, fyldes mit hjerte med glæde, og når jeg beder for jer, gør jeg det med tak til Gud. 5 I har jo været med til at sprede det glædelige budskab om Kristus lige fra det øjeblik, I tog imod det, og I gør det stadig. 6 Det var Gud, som begyndte sit gode værk i jer, og jeg er overbevist om, at han også vil fuldføre det. Han vil fortsat arbejde med jer indtil den dag, hvor Jesus Kristus kommer igen.
7 Det er kun naturligt, at jeg tænker sådan om jer, for I har vist stor hengivenhed over for mig.[a] Og I har stået sammen med mig, både når jeg har været i fængsel, og når jeg har forsvaret og begrundet det glædelige budskab om nåden. 8 Gud ved, hvor meget jeg længes efter jer alle, og hvor højt jeg elsker jer med Jesu Kristi kærlighed.
9 Jeg beder om, at jeres kærlighed må blive ved med at vokse, og at I må få stadig større åndelig forståelse og dømmekraft, 10 så I kan skønne, hvad der er det væsentlige og træffe de rigtige valg. Jeg beder om, at I på dommens dag må kunne stå med en ren og uplettet samvittighed 11 og med rige resultater af de gode gerninger, som Kristus har udført gennem jer til ære og pris for Gud.
Paulus’ fangenskab standser ikke forkyndelsen af Kristus
12 Jeg er glad for at kunne fortælle jer, kære venner, at det, der er sket med mig, faktisk har bevirket, at budskabet om Kristus er nået endnu længere ud. 13 Alle her omkring—og det gælder også soldaterne i garnisonen—er klar over, at jeg sidder i fængsel, fordi jeg tjener Kristus. 14 Desuden har mit fangenskab givet mange af de kristne her større tillid til Gud, så de nu frimodigt forkynder Guds ord uden frygt.
15 Selvom der er nogle, der taler om Kristus, fordi de er misundelige på mig og gerne vil skabe vanskeligheder for mig, er der andre, der har gode motiver. 16 De sidstnævnte forkynder Ordet af kærlighed, og de ved, at jeg er her, fordi Herren har givet mig den opgave at forsvare budskabet om Jesus. 17 De første derimod har ikke rene motiver, men taler om Kristus med baggrund i rivalisering og ønsker dermed at give mig endnu flere problemer her i fængslet. 18-19 Men hvilket motiv de end har, så bliver det gode budskab om Kristus altså fortalt—og det vil jeg glæde mig over.
Jeg glæder mig også over, at I beder for mig, for jeg er sikker på, at ved jeres bøn og ved den hjælp, Jesu Kristi Ånd giver mig, vil jeg komme sejrrig igennem denne prøvelse. 20 Det er mit håb og min faste overbevisning, at jeg ikke på nogen måde skal komme til at svigte Kristus, men at han nu som altid må blive æret ved, at jeg frimodigt forkynder det budskab, han har givet mig. Hvad enten jeg skal dø i tjenesten for ham, eller jeg får lov at leve, vil jeg altid ære ham. 21 Så længe jeg lever, lever jeg for Kristus. Og når jeg dør, bliver det endnu bedre. 22 Men siden der er gode resultater af mit arbejde her på jorden, ved jeg snart ikke, hvad jeg helst vil. 23 På en måde foretrækker jeg at dø og derefter være sammen med Kristus, for det ville være herligt. 24 Men så længe der endnu er brug for mig på jorden, er jeg parat til at blive. 25 Derfor tror jeg også, at jeg skal blive her endnu en tid til glæde for jer og for at hjælpe jer til at vokse i troen. 26 Når jeg så besøger jer en gang til, får I endnu mere grund til at lovprise Jesus Kristus for, hvad han udretter gennem min tjeneste.
Kæmp for troens sag
27 Men hvad der end sker, så skal I leve på en sådan måde, at I ærer Kristus ved det. Hvad enten jeg kommer og besøger jer, eller jeg må nøjes med at høre om jer, forventer jeg, at I står side om side i samme ånd og kæmper for troens sag. 28 I skal ikke være bange for, hvad jeres modstandere kan finde på at gøre. For dem er jeres tro jo et klart fingerpeg om, at de går fortabt, men at I vil få det evige liv. Det er alt sammen med i Guds plan. 29 Af Guds nåde har I ikke alene fået lov at tro på Kristus, men I har også fået lov at lide for ham, 30 mens I fortsat kæmper den samme kamp, som I engang så mig stå i, og som I nu hører, at jeg stadig står i.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.