M’Cheyne Bible Reading Plan
36 Alle andre kunstnere og kunsthåndværkere med gudgivne evner skal hjælpe Betzalel og Oholiab med at konstruere og indrette helligdommen, sådan som Herren har befalet.”
2 Moses samlede nu Betzalel, Oholiab og de øvrige kunstnere og kunsthåndværkere med gudgivne evner, som ønskede at være med til arbejdet, 3 og han overlod dem alle de materialer, som folket havde givet til helligdommens opførelse. De frivillige gaver blev ved med at strømme ind, dag efter dag, 4 og arbejdet gik godt fremad. En dag kom alle kunsthåndværkerne fra de forskellige arbejdsgrene 5 til Moses og sagde: „Vi har rigeligt med materialer til arbejdet, men folk bliver ved med at komme med mere.” 6 Så lod Moses bekendtgøre i hele lejren: „I skal ikke bringe flere materialer!” Så holdt folk op med at komme med flere gaver, 7 og der var mere end nok til at fuldføre alt arbejdet.
Opførelsen af boligen
8 De dygtige kunsthåndværkere begyndte med at lave de ti stofbaner af fintvævet linned med broderede keruber i blåt, violet og purpurrødt garn. 9 De ti stofbaner havde alle samme mål, 12,6 m i længden og 1,8 m i bredden. 10 De blev syet sammen fem og fem, så de dannede to store stykker teltdug. 11 Så blev der lavet løkker af blåt garn i kanten af den sidste bane på hvert af de to sammensyede stykker, 12 50 løkker på hvert stykke, så de sad over for hinanden. 13 Derefter blev der lavet 50 guldkroge til at holde løkkerne sammen to og to, således at de to stykker dannede en enhed.
14 Yderteltdugen blev lavet af 11 gedehårstæpper. 15 Alle tæppestykkerne havde samme mål, 13,5 m i længden og 1,8 m i bredden. 16 De fem af tæpperne blev syet sammen til ét stykke, og de seks andre til et andet stykke. 17 Så blev der lavet 50 løkker på hver af de to stykkers yderbaner 18 og 50 små bronzehægter til at holde løkkerne sammen, så de to stykker dannede en enhed. 19 Ovenover blev der udspændt en presenning af rødfarvede vædderskind, og ovenpå igen en presenning af kraftigt læder.
20 Til boligens sider blev der lavet moduler af akacietræ. 21 Modulernes mål var 4,5 m i højden og 67 cm i bredden, 22 og de havde hver to tapper forneden. 23 Boligens sydside bestod af 20 moduler, 24 som stod på 40 sølvsokler, to sokler under hvert modul. 25-26 Nordsiden bestod også af 20 moduler på 40 sølvsokler, to sokler under hvert modul. 27 Boligens vestside, som var bagsiden, bestod af seks moduler 28 plus et særligt modul i hvert hjørne. 29 Hjørnemodulerne blev holdt sammen med beslag forneden og med en ring foroven. 30 Vestsiden bestod altså i alt af otte moduler med 16 sølvsokler nedenunder, to sokler for hvert modul.
31-32 Der blev også lavet 15 sæt tværstænger af akacietræ til at holde modulerne sammen, fem sæt til hver af de tre sider af boligen. 33 Den midterste af de fem tværstænger blev fastspændt halvvejs oppe på vægmodulerne og nåede fra det ene hjørne til det andet. 34 Både moduler og tværstænger blev belagt med guld, og de ringe, stængerne sad fast i, blev støbt i rent guld.
35 Teltets indre forhæng blev lavet af fintvævet linned med kunstnerisk broderede keruber i blåt, violet og purpurrødt garn. 36 Der blev lavet fire stolper af akacietræ belagt med guld, som blev rejst på fire sokler af sølv. Foroven på hver stolpe var der en krog af guld, som forhænget blev hængt op på.
37 Til sidst blev der lavet et forhæng til boligens indgang. Forhænget var lavet af fintvævet linned med blå, violette og purpurrøde broderier på. 38 Det blev hængt op på fem stolper, som hver havde en krog foroven. Stolperne, deres hoveder og tværstænger blev belagt med guld, og deres fem sokler var støbt i bronze.
Vinstokken og grenene
15 Mens de gik,[a] fortsatte Jesus med at tale til disciplene: „Jeg er den sande vinstok,[b] og min Far er ejeren. 2 Enhver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og enhver gren, som bærer frugt, den beskærer han, for at den kan bære mere frugt. 3 I er allerede blevet renset gennem det, I har lært af mig.
4 Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer![c] Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig. 5 De, der bliver i mig, bærer megen frugt, men uden mig kan I intet udrette.
6 De grene, der afbryder forbindelsen til mig, bliver som sagt fjernet og smidt på jorden, fordi de ikke bar frugt. Derpå tørrer de ind og bliver til sidst samlet sammen og brændt.
7 Men hvis I bliver i mig, og handler på mine befalinger, så bed om, hvad I vil, og det vil ske. 8 I ærer min Far ved at bære megen frugt og viser derved, at I er mine disciple.
Kærlighed og lydighed
9 Som Faderen har elsket mig, har jeg elsket jer. Bliv i min kærlighed. 10 I bliver i min kærlighed ved at adlyde mig, ligesom jeg bliver i min Fars kærlighed ved at adlyde ham. 11 Jeg siger det her til jer, for at min glæde kan være i jer og fylde jeres hjerter. 12 Min befaling til jer er, at I skal vise hinanden den samme kærlighed, som jeg har vist jer. 13 Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner. 14 I er mine venner—hvis I altså gør det, jeg har befalet jer at gøre. 15 Jeg betragter jer ikke længere som tjenere,[d] for en tjener bliver ikke indviet i sin herres planer. Jeg regner jer for mine venner, for jeg har betroet jer alt det, jeg selv har fået at vide af min Far. 16 Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer. Jeg har sat jer til at gå ud og bære frugt—og det skal være en varig frugt—så min Far kan give jer alt, hvad I beder ham om i mit navn. 17 Min befaling til jer er: I skal elske hinanden.[e]
Disciplene vil blive hadet af verden
18 Når I oplever, at verden hader jer, så husk, at den også har hadet mig. 19 Hvis I tilhørte denne verden, ville den elske jer, som den elsker sine egne. Men fordi jeg har kaldet jer ud af verden, hører I ikke længere til i verden; derfor hader den jer. 20 Husk på, hvad jeg sagde til jer: En tjener står ikke over sin herre. De, der har forfulgt mig, vil også forfølge jer, men de, der har adlydt mine ord, vil også adlyde jeres. 21 De vil forfølge jer, fordi I tilhører mig. De kender jo ikke ham, som har sendt mig. 22 De havde ikke været skyldige, hvis jeg ikke havde været her og talt til dem om deres synd, men nu har de ingen undskyldning. 23 Den, der hader mig, hader også min Far. 24 De havde heller ikke været skyldige, hvis jeg ikke havde gjort de store undere iblandt dem, som ingen anden har gjort, men nu har de set dem, og alligevel hader de både mig og min Far. 25 Således opfyldes Skriftens ord: ‚De hadede mig uden grund.’[f]
26 Når jeg sender Vejlederen til jer—sandhedens Ånd, der kommer fra Faderen—så vil han tale til mennesker om mig. 27 Men også I skal fortælle om mig, for I har været med mig fra begyndelsen.
12 Den, der elsker at blive vejledt, er klog,
det er tåbeligt at hade irettesættelse.
2 Den gode bliver accepteret af Gud,
den, der har onde bagtanker, bliver dømt.
3 Den onde lider altid af rodløshed,
den gudfrygtiges rødder stikker dybt.
4 En dygtig kone er sin mands glæde og stolthed,
en dårlig kone tager livsmodet fra ham.
5 Den gudfrygtige udtænker gode planer,
den gudløse udklækker løgn.
6 Onde menneskers anklager bringer død med sig,
den retskafne reddes af sine kloge ord.
7 De gudløse går til grunde, og deres slægt ophører,
de gudfrygtiges slægt skal bestå.
8 Man beundrer et klogt menneske,
men foragter en fordærvet tankegang.
9 Bedre at være beskeden, når man er velhavende,
end at være overlegen, når man intet ejer.
10 Den retskafne har omsorg endog for sine dyr,
den onde er selv i bedste fald grusom.
11 Den, der arbejder støt og trofast, har ressourcer nok,
den, der kun bygger luftkasteller, mangler sund fornuft.
12 De onde misunder hinandens bytte,
den retskafne nyder frugten af sit arbejde.
13 Den uærlige fanges i et spind af løgne,
den ærlige undgår den slags problemer.
14 Fornuftig tale fører gode ting med sig,
et godt stykke arbejde resulterer i belønning.
15 Den kloge tager gerne imod kritik,
en tåbe klapper sig selv på skulderen.
16 En fornuftig person tager en fornærmelse i stiv arm,
en tåbe taber hovedet med det samme.
17 Et ærligt menneske fortæller sandheden,
den upålidelige fylder alle med løgn.
18 Skarpe ord skærer som en kniv i hjertet,
kloge ord bringer lægedom til sjælen.
19 Ærlighed består tidens prøve,
løgn og bedrag afsløres hurtigt.
20 De, der planlægger ondt, er fulde af bedrag,
de, der stifter fred, bliver fyldt med glæde.
21 De retskafne rammes ikke af noget ondt,
de ondsindede har masser af problemer.
22 Herren afskyr dem, der lyver,
men glæder sig over dem, man kan stole på.
23 Den kloge praler ikke med sin viden,
en tåbe udbasunerer sin dumhed.
24 Den, der arbejder trofast og godt, bliver en leder,
den dovne er i lommen på andre.
25 Bekymring og ængstelse gør én nedtrykt,
et opmuntrende ord gør glad.
26 De retskafne vælger deres venner med omhu,
de gudløses adfærd leder dem på afveje.
27 Den dovne ender med at sulte,
den flittige samler sig ressourcer.
28 Den gudfrygtiges vej fører til et godt liv,
den gudløses vej fører til død.
Det kristne liv er et liv i kærlighed og sandhed i lydighed mod Guds vilje
5 Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting. 2 Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud.
3 Seksuel synd, umoralske handlinger eller griskhed må ikke forekomme hos jer, for det hører ikke hjemme blandt Guds folk. 4 Uanstændig snak, tåbeligheder og ondskabsfuld ironi passer sig heller ikke for kristne. Brug i stedet munden til at takke Gud. 5 I kan være sikre på én ting: Folk, der lever i seksuel synd eller anden umoral eller griske personer vil ikke få del i Kristi og Guds rige. Griskhed er nemlig en form for afgudsdyrkelse. 6 Lad jer ikke bedrage med tomme løfter om, at der ikke sker noget ved det, for Guds dom vil ramme dem, der lever i oprør mod ham og gør sådanne ting. 7 Derfor må I ikke gøre fælles sag med den slags mennesker.
8 Før i tiden spredte I mørke omkring jer, men nu spreder I lyset fra Herren. I skal leve som lysets børn, 9 for Guds lys giver sig udslag i godhed, retfærdighed og sandhed. 10 I skal gøre det, der glæder Herren. 11 Hold jer fra lyssky foretagender, som intet godt fører med sig. Afslør dem hellere. 12 Man vil jo skamme sig over bare at nævne, hvad visse folk laver i det skjulte. 13 Men når alle disse ting kommer frem i lyset, afsløres deres sande natur, 14 for det er lyset, der gør, at man kan se tingene, som de i virkeligheden er. Derfor siger vi: „Vågn op, du, som går rundt i søvne! Rejs dig op fra de åndeligt døde, så vil Kristus blive dit lys.”[a]
15 Derfor må I nøje overveje, hvad det er, I gør. Opfør jer ikke som de uvise, men lev klogt og besindigt. 16 Udnyt enhver chance for at gøre det gode, for I lever i en ond verden. 17 Vær derfor ikke tankeløse, men prøv at forstå, hvad der til enhver tid er Herrens vilje. 18 Drik jer ikke fulde, for det får jer bare til at skeje ud. Nej, lad jer fylde med Helligåndens kraft, 19 så I opmuntrer hinanden med lovsange, salmer og åndelige sange. Lovsyng Herren i jeres hjerter, 20 og sig altid tak til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem vores Herre, Jesus Kristus.
Forholdet mellem mand og kone(A)
21 I skal ære Kristus ved at underordne jer hinanden.
22 En kvinde, der er gift, skal underordne sig sin mand, ligesom hun underordner sig Kristus som Herre. 23 En mand har nemlig ansvar for sin kone, ligesom Kristus har ansvar for menigheden.[b] Menigheden er jo hans legeme, som han gav sit liv for at frelse. 24 Ligesom menigheden underordner sig Kristus, bør kvinderne underordne sig deres mænd i alle ting.
25 Til manden siger jeg: Vis din kone den samme kærlighed, som Kristus viste menigheden. Han ofrede sit eget liv for menighedens skyld! 26-27 Ligesom en brud beredes til at møde sin brudgom ved at gennemgå et rensende bad, gøre sig smuk og indvi sig til at leve i troskab og renhed sammen med sin mand, sådan er menigheden blevet beredt til at blive Kristi brud. Han gav den et rensende bad ved Guds ord for at kunne føre den til sig selv som en skøn brud, der er parat til at leve i troskab og renhed sammen med ham.
28 En mand bør have samme opofrende omsorg for sin kone, som han har for sig selv. For det en mand gør imod sin kone, gør han i virkeligheden imod sig selv. De er jo ét! 29-30 Ingen bekæmper vel sit eget legeme? Nej, vi passer godt på vores legeme. På samme måde passer Kristus godt på os, der er hans menighed og udgør hans legeme, 31 for som Skriften siger: „Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét.”[c] 32 Der ligger en dybere mening skjult her. Det handler nemlig også om forholdet mellem Kristus og menigheden. 33 Det gælder altså for jer mænd, at hver eneste af jer skal have lige så meget omsorg for sin kone, som han har for sig selv, og konen skal have respekt for sin mand.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.