M’Cheyne Bible Reading Plan
Offergaver til Guds bolig
25 Herren sagde til Moses: 2 „Sig til israelitterne, at de skal bringe mig en offergave, alt efter hvad enhver får på hjerte at give. 3 Du skal tage imod gaverne, som kan bestå af guld, sølv eller bronze, 4 blåt, violet eller purpurrødt garn, fintvævet linned, gedehår, 5 rødfarvede vædderskind, kraftigt læder,[a] akacietræ, 6 olivenolie til lamperne, aromatiske stoffer til salveolien og til røgelsen, 7 onykssten eller andre ædelsten til at sætte på den hellige efod[b] og på brystklædet. 8-9 Jeg ønsker, at I skal bygge et helligt sted til mig, og det skal være min bolig iblandt jer. I skal bygge og indrette min bolig nøjagtigt efter den plan, jeg vil vise dig.
Pagtens ark
10 Lav en ark, en kasse af akacietræ, 112 cm[c] lang, 67 cm bred og 67 cm høj. 11 Belæg den med rent guld både indvendig og udvendig og lav en pynteliste af guld hele vejen rundt. 12 Støb fire bæreringe af guld og fastgør dem ved kassens fire fødder, to på hver side. 13 Lav derefter to bærestænger af akacietræ belagt med guld, 14 og stik stængerne gennem ringene på siden af arken, så den kan bæres. 15 Bærestængerne må aldrig tages ud af ringene. 16 Når arken er færdig, skal I lægge de stentavler i den, som jeg vil give dig, og på hvilke de ti bud er skrevet.
17 Lav så et låg til arken, forsoningsstedet, af rent guld. Det skal være 112 cm langt og 67 cm bredt. 18-19 Lav to keruber af udhamret guld og placer dem på hver sin ende af låget, så de går ud i ét med det. 20 De to keruber skal vende ansigtet mod hinanden og se ned på forsoningsstedet, og deres vinger skal være udbredt over det. 21 Læg stentavlerne, som jeg vil give dig, i arken og placer låget ovenpå arken. 22 Det er der, over forsoningsstedet mellem keruberne, jeg vil mødes med dig og tale til dig og give dig alle de befalinger, som angår mit folk Israel.
Bordet til de hellige brød
23 Lav derefter et bord af akacietræ, som skal være 90 cm langt, 45 cm bredt og 67 cm højt. 24 Belæg det med rent guld og lav en pynteliste af guld hele vejen rundt. 25 Sæt en kant så bred som en hånd hele vejen rundt om bordpladen, og sæt en liste af guld udenpå. 26-27 Støb fire guldringe og fastgør ringene på benenes yderside oppe ved pladen. De er beregnet til bærestængerne. 28 Lav to stænger af akacietræ belagt med guld. 29 Lav derefter tallerkener og fade samt kander og skåle, der skal bruges til drikofferet. Lav det hele af guld. 30 Og sørg for, at de hellige brød altid er lagt frem på bordet foran mig.
Guldlysestagen med de syv lamper
31 Lav dernæst en lysestage af rent, udhamret guld. Hele stagen og dekorationerne på den skal være lavet i ét stykke. Den skal have en fod, en stamme, lampeholdere og diverse blomsterudsmykninger. 32-33 Fra stammen skal der udgå tre grene til hver side, og hver gren skal være dekoreret med tre mandelblomster. 34-35 Stammen selv skal være dekoreret med fire mandelblomster med knopper og kronblade, en blomst i toppen og en blomst under hver af de tre sæt grene. 36 Hele lysestagen med dekorationer, stamme og grene skal være lavet i ét stykke udhamret guld. 37 Lav derefter syv lamper til lysestagen og placer dem, så de lyser fremefter. 38 Lav ligeledes vægetænger og vægebakker[d]af rent guld. 39 Til lysestagen og dens nødvendige tilbehør skal du beregne 30 kilo[e] rent guld. 40 Vær omhyggelig med at lave det hele i overensstemmelse med den plan, jeg viser dig her på bjerget.
Jesus og den samaritanske kvinde
4 1-2 Da farisæerne i Jerusalem fik meddelelse om, at Jesus fik flere disciple og døbte flere end Johannes— selv om det faktisk var Jesu disciple, der døbte—blev de vrede på ham. Da Jesus blev klar over det, 3 brød han op fra Judæa for at vende tilbage til Galilæa.
4 Han vidste, at det var Guds plan, at han skulle rejse gennem Samaria. 5-6 Da han nærmede sig byen Sykar i Samaria, standsede han op ved den berømte Jakobs brønd. Den ligger på et stykke jord, som patriarken Jakob købte og senere gav i arv til sin søn Josef. Jesus var træt efter den lange vandring og satte sig udmattet ved brønden. Klokken var cirka seks om aftenen.[a]
7 Kort tid efter kom en samaritansk kvinde for at hente vand, og Jesus sagde til hende: „Vær venlig at give mig noget at drikke.” 8 Han var alene, for hans disciple var gået ind til byen for at købe mad. 9 Kvinden blev overrasket over, at en jøde henvendte sig til hende, for jøderne plejer ikke at ville have noget med samaritanere at gøre. „Hvordan kan det være, at du, som er jøde, beder mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?” spurgte hun.
10 Jesus svarede: „Hvis du vidste, hvad Gud kan give dig, og hvis du forstod, hvem jeg er, så var det dig, der ville bede mig om noget at drikke—og så ville jeg give dig levende[b] vand.”
11 „Du har jo ingen spand,” sagde hun, „og brønden her er meget dyb. Hvordan vil du så skaffe det levende vand? 12 Du er vel ikke større end vores stamfar Jakob, som gav os denne brønd? Kan du give mig vand, der er bedre end det, både Jakob selv, hans familie og hans kvæg har drukket af?”
13 Jesus svarede: „Drikker man af det her almindelige vand, bliver man tørstig igen. 14 Men drikker man af det vand, jeg giver, vil man aldrig mere tørste. Det vand, jeg giver, bliver som en kilde, der vælder frem med evigt liv.”
15 „Åh, giv mig noget af det vand!” udbrød kvinden. „Tænk, hvis man aldrig mere skulle tørste og være nødt til at gå helt herud efter vand!”
16 „Gå hjem og hent din mand,” sagde Jesus.
17-18 „Jeg har ikke nogen mand,” svarede kvinden.
„Det har du ret i, for du har haft fem mænd; og ham, du nu bor sammen med, er du ikke gift med. Dér sagde du noget sandt.”
19 „Herre,” udbrød kvinden, „du må være en profet! 20 Kan du så forklare mig, hvorfor I jøder påstår, at det kun er i templet i Jerusalem, man kan tilbede Gud? Vi har jo fra gammel tid tilbedt Gud på det her bjerg.”
21 Jesus svarede: „Tro mig: Den tid kommer, hvor det ikke længere er væsentligt, hvor man tilbeder Gud—her eller i Jerusalem. 22 I samaritanere tilbeder det, som I ikke kender, men vi tilbeder det, vi kender, for frelsen udgår fra jøderne. 23 Men der kommer en tid, ja, den er allerede kommet, hvor de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. Det er den slags tilbedere, Faderen søger. 24 Gud er ånd, og de, der tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.”
25 Kvinden sagde: „Jeg ved, at Messias skal komme engang, og når han kommer, vil han forklare os alt.” 26 Da sagde Jesus til hende: „Han står her og taler med dig!”
27 I det samme kom disciplene tilbage. De blev overraskede over, at han talte med en kvinde, men ingen af dem spurgte ham, hvorfor han gjorde det, eller hvad han ville hende.
28 Kvinden lod nu sin vandkrukke stå ved brønden og løb tilbage til byen. 29 „Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort!” råbte hun. „Mon ikke han er Messias?” 30 Straks løb en masse mennesker ud for at se, hvem det var, hun snakkede om.
Den åndelige, samaritanske „mark” er klar til at blive høstet
31 Da kvinden var gået, sagde disciplene til Jesus: „Mester, kom og få noget at spise.” 32 Men Jesus svarede: „Jeg har mad at spise, som I ikke kender til.” 33 Disciplene spurgte hinanden: „Hvem kan være kommet med mad til ham?”
34 Jesus svarede: „Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og at fuldføre den opgave, han gav mig. 35 I siger nok: ‚Der er stadig fire måneder, til høsten begynder.’ Men jeg siger jer: Luk øjnene op! ‚Markerne’ er hvide og parate til at blive høstet! 36 Høstfolkene er allerede begyndt at arbejde og få deres løn. De samler afgrøde ind til evigt liv. Den, som sår, skal glæde sig sammen med den, som høster, 37 for her gælder det ordsprog: ‚Én sår, og en anden høster.’ 38 Jeg har sendt jer ud for at høste det, som I ikke har arbejdet med. Andre har slidt i det før jer, men I skal fuldføre det, som de begyndte.”
Mange samaritanere kommer til tro på Jesus
39 Kvinden gik rundt og fortalte alle og enhver om, hvordan Jesus havde vidst ting om hende, som en fremmed ikke kunne vide. Som resultat heraf var der mange samaritanere fra den by, som kom til tro på ham.
40 Da samaritanerne kom ud til brønden, indbød de straks Jesus til at komme ind og overnatte i byen, og han blev hos dem i to dage. 41 I løbet af den tid kom mange til tro ved at lytte til hans ord, 42 og de sagde til kvinden: „Nu tror vi, fordi vi selv har hørt ham, og ikke kun på grund af det, du fortalte. Han er virkelig verdens Frelser, den Messias, vi har ventet på.[c]”
Jesus helbreder en embedsmands søn
43 Da de to dage var gået, fortsatte Jesus sin rejse til Galilæa, dog ikke til sin hjemby, 44 for han havde jo selv sagt, at en profet ikke er anerkendt i sin egen by. 45 Men de øvrige galilæere tog imod ham med åbne arme. Mange havde nemlig været i Jerusalem under påskefesten og havde set de undere, han havde udført der.
46 Jesus slog sig foreløbig ned i Kana, hvor han havde gjort vand til vin.[d] I byen Kapernaum i nærheden boede der en højtstående embedsmand, hvis søn lå alvorligt syg. 47 Da han hørte, at Jesus var ankommet til Kana, tog han straks af sted, opsøgte Jesus og bad ham følge med til Kapernaum for at helbrede drengen, der lå for døden.
48 „I vil kun tro på mig, hvis I ser tegn og undere,” sagde Jesus.
49 „Herre,” bønfaldt embedsmanden, „du må komme, inden min lille dreng dør!”
50 „Du kan roligt gå hjem,” sagde Jesus, „din søn er helbredt.” Manden troede Jesus og gik. 51 Allerede på vejen hjem traf han nogle af sine tjenere, der var gået ham i møde for at fortælle ham, at hans søn nu var rask. 52 Han spurgte dem, hvornår drengen var begyndt at få det bedre. „I går aftes ved syvtiden[e] forsvandt feberen pludselig!” forklarede de. 53 Da forstod han, at det var sket i det øjeblik, Jesus havde sagt: „Din søn er helbredt.” Og han selv og hele hans familie kom til tro på Jesus.
54 Det var det andet mirakuløse tegn, som Jesus udførte i Galilæa, efter at han var vendt hjem fra turen til Judæa.
Værdien af ordsprog
1 Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon. 2 Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert. 3 De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret. 4 De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft. 5 Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt. 6 De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder. 7 Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.
En fars formaninger
8 Hør efter din fars formaning, min søn,
og husk på din mors belæring.
9 Værdsæt deres velmente vejledning
som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.
10 Giv ikke efter, min søn, men sig nej,
når dårlige venner vil lokke dig på afveje.
11 Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer,
lægge os på lur og dræbe de uskyldige.
12 Før de aner uråd, er de allerede døde,
selv de stærke klarer sig ikke imod os.
13 Derefter plyndrer vi dem og bliver rige,
tænk på alle de ting, vi kan købe!
14 Kom nu! Du skal nok få din andel.
Vi deler naturligvis byttet imellem os!”
15 Gå ikke med dem, min søn!
Hold dig langt væk fra den slags venner.
16 De er kun ude på at røve og plyndre
og viger ikke tilbage for mord.
17 Hvis en fugl ser en fælde blive sat op,
holder den sig væk og går ikke i den.
18 Men sådanne venner er ikke så kloge.
De sætter en fælde, men falder selv i den.
19 De, der røver fra andre,
berøver sig selv et godt liv.
Visdommen kalder
20 Visdommen råber til folk på gaden,
står på torvet og taler til dem,
21 kalder på skaren, som haster forbi,
opsøger byens øverste ledere.
22 „I mennesker uden forstand!” råber den,
„Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?
Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?
Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?
23 Gid I ville lytte til min vejledning.
Så ville jeg dele mine tanker med jer
og øse ud af min visdom til jer.
24 Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,
I afviste min udrakte, hjælpende hånd.
25 I forkastede alle mine gode råd,
lyttede ikke til mine formaninger.
26 Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,
håne jer, når I gribes af rædsel,
27 når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,
når jeres mareridt bliver til virkelighed,
når angst og nød truer med at knuse jer.
28 Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar.
I vil søge efter mig, men ikke finde mig.
29 I forkastede jo kundskaben
og nægtede at vise Herren respekt.
30 I var ligeglade med de råd, jeg gav jer,
I valgte at ignorere min vejledning.
31 Derfor må I nu bide i det sure æble,
til I får kvalme af jeres egen dumhed.
32 Stædig egenrådighed bliver jeres død,
naiv sorgløshed fører jer i ulykke.
33 Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed,
de skal bo i fred og uden frygt.”
Få gjort op med de syndige mennesker
13 Det er nu tredje gang, jeg kommer til jer, og det er på tide at få sagen afgjort, som der står skrevet: „Ud fra to eller tre vidneudsagn kan en sag afgøres.”[a] 2 Ved mit andet besøg hos jer advarede jeg de syndige mennesker om, at hvis sagen ikke var bragt i orden, inden jeg kom næste gang, så ville jeg ikke lægge fingrene imellem. Nu er jeg på vej, og derfor gentager jeg denne advarsel over for dem, der dengang syndede, og over for alle andre, som har gjort syndige ting. 3 I vil jo så gerne se bevis på, at det er Kristus, der taler gennem mig. Godt, I skal komme til at opleve, at han ikke er svag, men har magt til at straffe de skyldige. 4 Godt nok så han magtesløs ud, da han blev korsfæstet, men nu lever han med Guds mægtige kraft til sin rådighed. Vi har oplevet den samme magtesløshed, som han måtte igennem, men nu lever vi sammen med ham og har Guds kraft til rådighed over for jer.
5 Se nøje på jeres egne liv! Prøv efter, om I virkelig lever i troen på Kristus. Hvis ikke Jesus Kristus bor i jer, består I ikke prøven! 6 Jeg håber, at I kan se, at vi består prøven.
7 Vi beder Gud om, at I må tage afstand fra det onde. Det væsentlige for os er ikke, om vi har succes i vores tjeneste eller ej, men at I gør det rigtige. 8 Man kan ikke kæmpe imod sandheden, kun for sandheden. 9 Hvis I blot er stærke, er vi tilfredse med at være svage. Og vi beder specielt om, at I som menighed må blive genoprettet. 10 Jeg skriver dette til jer nu i håbet om, at jeg ikke behøver at være streng over for jer, når jeg kommer, men at jeg må bruge den autoritet, som Herren har givet mig, til at styrke jer i stedet for at straffe jer.
Afsluttende ord
11 Og nu til sidst, kære venner: Glæd jer. Sørg for, at alt kommer i orden og vær ved godt mod. Stå sammen i enhed og fred. Så vil kærlighedens og fredens Gud være med jer. 12 Hils hinanden med et helligt kindkys. Alle de kristne her sender jer deres hilsener.
13 Herren Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.