M’Cheyne Bible Reading Plan

Jetro besøger Moses

18 Det varede ikke længe, før Jetro, Moses’ svigerfar, der var præst i Midjan, hørte om de fantastiske mirakler, Gud havde gjort, da han førte sit folk, israelitterne, ud af Egypten.

² Moses havde på et tidligere tidspunkt sendt sin kone Zippora og sine to sønner tilbage til Jetro. ³ Moses’ ældste søn fik navnet Gershom,^[a] for han sagde: „Jeg har levet som fremmed i udlandet.” ⁴ Hans anden søn fik navnet Eliezer,^[b] for han sagde: „Mine forfædres Gud er blevet min hjælper ved at redde mig ud af Faraos kløer.” ⁵ Jetro var nu på vej sammen med Zippora og de to sønner til Moses i ørkenen, hvor han havde slået lejr ved Guds bjerg.^[c]

⁶ Han sendte en besked i forvejen til Moses: „Jeg, din svigerfar Jetro, er på vej med din kone og dine to sønner.” ⁷ Moses gik straks sin svigerfar i møde, bøjede sig ærbødigt og kyssede ham på kinden til velkomst. Efter at have spurgt til hinandens helbred gik de ind i Moses’ telt for at tale sammen. ⁸ Moses fortalte sin svigerfar om alle de undere, Herren havde gjort for at redde israelitterne fra Farao og egypterne. Han fortalte også om de problemer, der havde været undervejs, og om, hvordan Herren havde hjulpet folket igennem det alt sammen. ⁹ Jetro var begejstret over at høre, hvad Herren havde gjort for Israels folk, og hvordan han havde ført dem ud af Egypten.

¹⁰ „Lovet være Jahve,” sagde Jetro, „for han har reddet jer fra egypterne og Farao—ja, han har virkelig befriet jer fra slaveriet i Egypten. ¹¹ Nu ser jeg, at Jahve er større end nogen anden gud, for han har befriet sit folk fra de stolte og brutale egyptere.”

¹² Så ofrede Jetro brændofre og andre ofre til Gud, og Aron og Israels øvrige ledere kom for at spise offermåltid sammen med ham.

¹³ Næste dag satte Moses sig som sædvanlig for at høre på folks klager og løse deres indbyrdes konflikter. De stod i kø omkring ham fra morgen til aften. ¹⁴ Da hans svigerfar så, hvor tidkrævende et arbejde det var, sagde han: „Sikke meget arbejde du har med folket. Hvorfor er du alene om at klare den store opgave? Folk står jo i kø hele dagen for at få hjælp.”

¹⁵ „Folket kommer til mig i håb om at få Guds svar på deres problemer,” forklarede Moses, ¹⁶ „og når de har en retssag, er jeg deres dommer. Det er jo min opgave at undervise dem om Guds forordninger og instruktioner.”

¹⁷ „Det er ikke en god måde at gøre det på,” svarede Jetro. ¹⁸ „Både du selv og folket bliver jo ganske udmattede. Moses, den opgave er for tung en byrde, hvis du forsøger at gøre alting selv. ¹⁹ Lyt til mit råd—så vil Gud være med dig. Du skal fortsat selv træde frem for Gud på folkets vegne og spørge ham til råds i de vanskelige sager. ²⁰ Og du skal også undervise folket om hans forordninger og instruktioner og lære dem principperne for gudsfrygt, og hvordan de bør leve. ²¹ Men du bliver nødt til at finde nogle kvalificerede, ærlige og gudfrygtige mænd, der ikke vil tage imod bestikkelse.

Dem skal du indsætte som dommere og rådgivere, nogle med ansvar for 1000 mennesker, nogle med ansvar for 100 mennesker, og andre med ansvar for 50 eller ti personer. ²² Overlad så ansvaret for lov og orden til dem. Hvis en sag er kompliceret eller særlig betydningsfuld, kan de henvende sig til dig. Men alle mindre sager kan de selv tage sig af. Det vil betyde en stor aflastning for dig, hvis du på den måde uddelegerer nogle af dine ansvarsfulde opgaver til andre. ²³ Hvis du følger mit råd, og hvis det er i overensstemmelse med Guds vilje, vil du undgå stress, og folket kan hurtigere få deres sager behandlet og derfor gå tilfredse hjem.”

²⁴ Moses fulgte sin svigerfars råd. ²⁵ Han udvalgte kvalificerede mænd fra alle de 12 stammer og udnævnte dem til dommere og ledere for henholdsvis 1000, 100, 50 og 10 personer. ²⁶ Disse mænd stod altid til rådighed, så retfærdigheden kunne ske fyldest. Alle mindre sager tog de sig af, og kun de mere komplicerede blev overladt til Moses.

²⁷ Kort efter tog Moses afsked med sin svigerfar, som vendte tilbage til sit land.

Forskellen mellem at give og at ofre^(A)

21 Mens Jesus sad i templets forgård og underviste, lagde han mærke til en del rige mennesker, der lagde deres gaver i templets indsamlingsbøsse. ² En fattig enke kom også forbi og lod to småmønter falde i. ³ Da sagde Jesus til disciplene: „Så I den fattige enke dér? Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre. ⁴ De gav af deres overflod, men hun gav simpelthen alt, hvad hun ejede og havde!”

Jesus forudsiger templets ødelæggelse^(B)

⁵ Nogle af disciplene begyndte at tale om templet, om dets smukke sten og de gaver, som folk havde skænket til bygningen. ⁶ Da sagde Jesus: „Den tid kommer, hvor alt det, som I her beundrer, bliver jævnet med jorden.”

Jesus advarer om krige, katastrofer og forfølgelser^(C)

⁷ „Mester, hvornår vil det ske?” spurgte de. „Hvad er tegnet på, at disse ting snart skal ske?”

⁸ Jesus svarede: „Pas på, at I ikke bliver vildledt, for mange vil komme og påstå, at de er Messias, og andre vil sige, at nu er tiden inde. Lyt ikke til dem! ⁹ Og når I hører om krig og oprør, så lad jer ikke skræmme. Den slags er uundgåeligt, men afslutningen kommer ikke lige med det samme. ¹⁰ Folk og nationer vil bekrige hinanden, ¹¹ og der vil komme store jordskælv og epidemier og hungersnød det ene sted efter det andet. Der vil ske forfærdelige ting og store tegn på himlen.

¹² Men før alt det sker, vil I blive forfulgt og taget til fange. I vil blive slæbt for retten og kastet i fængsel, og I vil blive stillet for både konger og guvernører, fordi I tjener mig. ¹³ Det vil give jer anledning til at fortælle dem budskabet om mig. ¹⁴ Og husk, at I ikke skal bekymre jer om, hvordan I skal forsvare jer, ¹⁵ for jeg vil selv give jer inspiration til det, I skal sige, og jeg vil give jer visdomsord, som ingen af jeres anklagere vil kunne argumentere imod.

¹⁶ Selv de, der står jer nærmest—forældre, søskende, slægtninge og venner—vil forråde og udlevere jer, og nogle af jer vil blive slået ihjel. ¹⁷ Ja, I vil blive hadet af mange, fordi I hører mig til. ¹⁸ Men i virkeligheden kan de slet ikke skade jer. ¹⁹ Hvis I holder ud indtil det sidste, skal I få det evige liv.

Jerusalems ødelæggelse og straffen over de vantro jøder^(D)

²⁰ Når I ser fremmede soldater omringe Jerusalem, da ved I, at byen står foran sin ødelæggelse. ²¹ De, der er i Judæa, skal flygte op i bjergene. De, der opholder sig inde i Jerusalem, skal skynde sig ud, og de, der er udenfor, skal ikke prøve på at komme ind. ²² Da vil retfærdigheden ske fyldest, og den straf, som profeterne har advaret om, vil blive til virkelighed. ²³ Ve de kvinder, der på det tidspunkt er gravide, og ve de mødre, der har små børn, som skal ammes, for der vil komme stor elendighed over landet, og Guds straf vil ramme folket. ²⁴ Nogle vil blive dræbt i kampen, og andre vil blive ført bort til fremmede lande som fanger. Jerusalem vil blive trampet ned af fremmede folkeslag, indtil den fastsatte periode er udløbet.

Tegnene på, at Jesus snart kommer igen^(E)

²⁵ Der vil komme varsler på himmelhvælvingen, både ved solen, månen og stjernerne, og i hele verden vil folkeslagene blive grebet af angst og stå rådvilde på grund af mægtige bølger og den brusende brænding. ²⁶ Folk vil besvime af rædsel, når de ser, hvad der er ved at ske med jorden, for himlens kræfter vil komme ud af balance. ²⁷ Da vil de se Menneskesønnen komme til syne i en sky med kraft og megen herlighed. ²⁸ Når alt det her begynder at ske, så ret ryggen og løft hovedet, for befrielsens time nærmer sig.”

²⁹ Jesus fortsatte med følgende billede: „Se på figentræet og alle de andre træer. ³⁰ Når I ser træerne springe ud, ved I, at sommeren er på vej. ³¹ På samme måde kan I også vide, at Guds rige er nær, når alt det, jeg her har beskrevet, begynder at ske. ³² Det siger jeg jer: Mit udvalgte folk skal ikke forgå, selv om alt det her vil ske.^{[a] 33} Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.

Vær altid parat^(F)

³⁴ Pas på, at I ikke bliver opslugt af fester, drikkeri og dagliglivets bekymringer, så det kommer fuldstændig bag på jer, når det endelig sker. ³⁵ Det vil komme til at berøre alle mennesker på hele jorden. ³⁶ Vær altid på vagt og bed om, at I ikke bliver løbet over ende af alt det, der skal ske, men at I kan stå frem foran Menneskesønnen med frimodighed.”

Jesus underviser dagligt på tempelpladsen

^37-38 Jesus kom til tempelområdet hver dag for at undervise folk, og fra tidlig morgen stimlede folk sammen for at høre ham. Om aftenen gik han ud til Olivenbjerget, hvor han plejede at overnatte.

Gud er almægtig, men parat til at tilgive

36 Elihu fortsatte:

Se ikke skævt til os på grund af falske anklager

6 Som Guds medarbejdere bønfalder vi jer om at holde fast ved Guds nåde, som I har modtaget. ² Han har jo sagt:

Hør efter! Nådens time er nu! Frelseren er her i dag.

³ Vi vil på ingen måde vække anstød hos nogen eller være årsag til kritik af tjenesten for Gud. ⁴ Nej, alt, hvad vi gør, skulle gerne vise, at det er Gud, vi tjener. Vi har været udholdende under lidelser og vanskeligheder af enhver art. ⁵ Vi er blevet slået, har været i fængsel og er blevet angrebet af oprørske folkemasser. Vi har slidt og slæbt, våget nætter igennem og fastet mange gange. ⁶ Altid handler vi ud fra rene motiver, vi tænker, før vi taler, er tålmodige, viser venlighed, følger Helligåndens inspiration og viser kærlighed uden bagtanker. ⁷ Vi forkynder sandheden og handler i Guds kraft. Vi kæmper med Guds ord som et sværd i højre hånd og med troens skjold i venstre.^{[b] 8} Vi er blevet hædret, men også foragtet. Nogle taler godt om os, andre håner os. Nogle mener, vi vildleder folk, men vi taler sandt. ⁹ Nogle ignorerer os, mens andre anerkender os. Vi har været døden nær, og dog lever vi endnu. Vi er blevet pryglet, men dog ikke slået ihjel. ¹⁰ Vi har oplevet sorg, men hele tiden glæder vi os. Vi er fattige, men vi beriger alligevel mange. Vi ejer intet, og dog har vi alt.

¹¹ Kære venner i Korinth! Vi har talt frit fra leveren til jer, og I har en stor plads i vores hjerter. ¹² Vi ser ikke skævt til jer, men det er jer, der ser skævt til os. ¹³ Vi elsker jer, som var I vores børn. Kan I ikke have den samme tillid og kærlighed til os, som vi har til jer?

Advarsel mod at gå på kompromis med synden

¹⁴ Gør jer ikke til ét med de vantro. Kan godhed og ondskab arbejde sammen? Kan lys og mørke danne team? ¹⁵ Kan Kristus og Djævelen trække i samme retning? Kan en troende og en ikke-troende være sammen om at tjene Herren? ¹⁶ Er der plads til afguder i Guds tempel? I^[c] er jo Guds tempel, den levende Guds bolig, som han selv har udtrykt det:

¹⁷ Derfor sagde han også:

Og den øverste Gud siger: