M’Cheyne Bible Reading Plan
Moses’ sang
15 Da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren:
Jeg vil synge for Herren,
ophøje ham for hans herlige sejr.
Han fældede hest og rytter,
kastede dem i havets dyb.
2 Herren er min styrke og glæde,
han er den, som frelser mig.
Han er min Gud, og jeg vil prise ham,
mine forfædres Gud, jeg vil ophøje ham.
3 Herren er en vældig kriger,
Herren er hans navn.
4 Faraos vogne og hære blev opslugt af havet,
hans folk forsvandt i Det Røde Hav.
5 Bølgerne slog hen over dem,
de sank som sten i havets dyb.
6 Herre, din højre hånd er stærk,
du knuser dine fjender.
7 Med din vældige magt vandt du
over dem, som var imod dig.
Din vrede flammede op
og fortærede dem som halmstrå.
8 Ved dit åndepust hobede vandet sig op,
de brusende vande stod som en mur,
og havbunden tørrede ind.
9 Fjenden tænkte: „Jeg forfølger dem,
indhenter dem og udrydder dem.
Jeg plyndrer dem og uddeler byttet,
jeg stiller min hævntørst på dem.
Jeg trækker mit sværd af skeden,
med magt vil jeg udrydde dem.”
10 Men du pustede, og havet dækkede dem.
De sank som bly i de vældige vande.
11 Hvem er som du blandt guder, Herre?
Hvem er som du, hellig og herlig,
forfærdelig i stråleglans,
forunderlig i styrke?
12 Du løftede din hånd,
og jorden opslugte vores fjender.
13 Du er en trofast leder for dit frikøbte folk.
Du har magt til at føre dem til din hellige bolig.
14 Folkeslagene hører om det og skælver,
filistrene overvældes af frygt.
15 Edoms høvdinge forfærdes,
Moabs fyrster ryster.
Kana’ans beboere taber modet.
16 Rædsel og angst overvælder dem.
De står tavse af frygt med forstenede ansigter,
indtil dit folk er gået forbi, Herre,
til dit frikøbte folk er nået hjem.
17 Du fører dem og planter dem på dit eget bjerg,
det sted, som skal blive din bolig, Herre,
den helligdom, du selv vil bygge.
18 Herren er konge, evig og altid!
19 Dengang Faraos heste, vogne og ryttere stormede ud i havet, lod Herren vandet styrte hen over dem. Men israelitterne gik tørskoede over. 20 Da greb Arons søster, profeten Mirjam, en tamburin, og alle kvinderne fulgte hende i dansen, mens de spillede på deres tamburiner. 21 Mirjam sang:
Syng for Herren,
han er større end alle andre.
Hest og rytter
kastede han i havets dyb.
Det bitre vand i Mara og Elims friske kilder
22 Derpå førte Moses Israels folk videre fra Det Røde Hav ind i Shurs Ørken, og de gik i tre dage uden at finde vand. 23 Da de kom til Mara,[a] fandt de en lille sø, men vandet var bittert og ikke til at drikke. 24 Så beklagede folket sig til Moses. „Hvad har du tænkt, vi skal drikke?” jamrede de.
25 Da bad Moses Herren om hjælp, og Herren viste ham en bestemt slags træ, og da han kastede et stykke af træet i søen, blev det muligt at drikke vandet.
Det var her i ørkenen, at Herren gav Israels folk sine forordninger og retningslinier, og det var her, han satte dem på prøve, idet han sagde: 26 „Hvis I vil lytte til Jahve, jeres Gud, følge mine forordninger og gøre det, som er rigtigt i mine øjne, så skal I ikke lide under de plager, jeg sendte over egypterne. Jeg er Herren, og jeg kan helbrede jer.”
27 Da de gik videre fra Mara, kom de til Elim, hvor der var 12 vandkilder og 70 palmetræer, og de slog lejr ved kilderne.
Tab ikke modet
18 Jesus fortalte derefter disciplene en historie om nødvendigheden af altid at bede og ikke miste modet:
2 „Der var engang en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke tog hensyn til folks rettigheder. 3 I byen boede også en enke, som blev ved med at opsøge ham. ‚Den, som har forbrudt sig imod mig, skal dømmes og straffes,’ forlangte hun. 4 Længe afviste han at foretage sig noget, men til sidst sagde han til sig selv: ‚Selv om jeg er ligeglad med Gud og mennesker, 5 så må jeg nok hellere afsige en dom, siden hun bliver ved med at besvære mig. Ellers ender det vel med, at hun overfalder mig.’ ”
6 Og Jesus fortsatte: „Når den korrupte dommer siger sådan, 7 tror I så ikke den barmhjertige Gud vil lytte til sine udvalgte, der råber til ham dag og nat, og dømme dem, der mishandler dem? 8 Jo, han vil straffe de skyldige, og det vil ske i hast. Men hvor mange vil holde fast ved troen, indtil Menneskesønnen kommer tilbage?”
Stolthed kontra ydmyghed
9 Derefter fortalte Jesus en historie med henblik på nogle, som var stolte over deres egen fromhed og følte sig højt hævet over andre: 10 „To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, den anden var skatteopkræver. 11 Farisæeren stillede sig frem foran de andre og bad således: ‚Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som så mange andre: røvere, ægteskabsbrydere og andre onde mennesker—eller som den skatteopkræver, der står derhenne. 12 Jeg faster to dage om ugen, og jeg giver tiende af alt, hvad jeg tjener.’
13 Skatteopkræveren stod for sig selv med sænket blik. Han slog sig brødebetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: ‚Åh, Gud, vær nådig mod mig. Jeg er en synder.’
14 Det siger jeg jer: Det var skatteopkræveren, der blev accepteret af Gud, ikke farisæeren! For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”
Hvordan man får adgang til Guds rige(A)
15 På et tidspunkt kom nogle forældre til Jesus med deres små børn, for at han skulle velsigne dem. Da disciplene så det, ville de jage dem bort. 16 Men Jesus kaldte på dem. „Lad børnene komme til mig,” sagde han. „I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. 17 Det siger jeg jer: De, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.”
Hvordan man får det evige liv(B)
18 En af de jødiske ledere kom en dag til Jesus med et spørgsmål. „Mester, du er et godt menneske,” sagde han. „Kan du fortælle mig, hvad jeg skal gøre for at få del i det kommende liv?”
19 „Hvorfor kalder du mig god?” spurgte Jesus. „Det ord kan jo kun bruges om Gud. 20 Og med hensyn til det, du spørger om, så kender du budene: Du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke begå drab, ikke stjæle, ikke anklage nogen på falsk grundlag, og du skal ære din far og din mor.”
21 „Alle de bud har jeg overholdt, fra jeg var ganske ung,” svarede manden.
22 Da Jesus hørte det svar, sagde han: „Du mangler én ting endnu. Sælg alt, hvad du har, og giv pengene til de fattige. Så skal du få del i Himlens rigdom—og kom så og følg mig!” 23 Det blev manden dybt ulykkelig over at høre, for han var meget rig.
24 Da Jesus så hans bedrøvede ansigt, sagde han: „Hvor er det dog svært for rige folk at komme ind i Guds rige! 25 Ja, det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”
26 De omkringstående var forbløffede. „Hvem kan så få det evige liv?” udbrød de.
27 Jesus svarede: „Hvad intet menneske kan gøre, det kan Gud.”
Lønnen for at følge Jesus(C)
28 „Hvad så med os?” spurgte Peter. „Vi har forladt vores hjem og ejendele for at følge dig.” 29 Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Alle, der har forladt hjem, ægtefælle, søskende, forældre eller børn for Guds riges skyld, 30 skal få det mange gange igen i denne verden—og evigt liv i den kommende verden.”
Tiden nærmer sig, hvor Messias skal lide og dø(D)
31 Jesus samlede de Tolv omkring sig og sagde: „Nu er vi snart i Jerusalem, og dér vil alle Skriftens profetier om Menneskesønnen gå i opfyldelse. 32 Jeg vil blive udleveret til romerne, og de vil håne mig og spytte på mig. 33 Jeg vil blive pisket og dræbt, men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.”
34 Men disciplene forstod slet ikke, hvad han sagde. Hans ord var som en lukket bog for dem, så de ikke fattede, hvad han talte om.
En blind bliver helbredt og slutter sig til Jesus(E)
35 Jesus og hans følge nærmede sig nu Jeriko. Der sad en blind mand ved vejen og tiggede, 36 og da han hørte lyden af mange mennesker, der nærmede sig, spurgte han, hvad der foregik. 37 „Det er Jesus fra Nazaret, der kommer forbi,” fik han at vide. 38 Så gav han sig til at råbe: „Jesus, du Davids Søn,[a] forbarm dig over mig!”
39 De mennesker, der gik foran Jesus, forsøgte at få manden til at tie stille, men han råbte bare endnu højere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
40 Jesus standsede og sagde, at man skulle føre den blinde mand hen til ham. 41 „Hvad vil du, jeg skal gøre for dig?” spurgte Jesus.
„Herre,” sagde manden, „jeg vil gerne kunne se!”
42 „Det er sket!” svarede Jesus. „Din tro har reddet[b] dig!” 43 Straks kunne manden se, og han begyndte at lovprise Gud og fulgte derefter med Jesus. Alle de omkringstående brød også ud i lovprisning.
Elihu irettesætter Job
33 Hør nu her, Job, hvad jeg har at sige.
Lyt omhyggeligt til alle mine ord.
2 Nu, da jeg har taget bladet fra munden,
og ordene ligger mig på tungen,
3 så lad mig sige, hvad jeg har på hjerte.
Jeg taler ærligt og oprigtigt.
4 Det var Guds Ånd, der skabte mig.
Den Almægtiges åndepust gav mig liv.
5 Gør dig parat til at svare, hvis du kan,
kom bare med dine argumenter.
6 Overfor Gud er vi lige, du og jeg.
Vi er begge skrøbelige mennesker.
7 Du behøver ikke at være bange,
for jeg ønsker ikke at genere dig.
8 Mens jeg sad og lyttede,
hørte jeg, at du sagde:
9 ‚Jeg er uskyldig og uden synd.
Jeg har en ren samvittighed.
10 Men Gud har fundet et påskud for at straffe mig,
han behandler mig som en fjende.
11 Han har lagt mine fødder i lænker,
han holder øje med alt, hvad jeg foretager mig.’
12 Men dertil må jeg sige, at du tager fejl,
for Gud er større end noget menneske.
13 Hvilken ret har du til at påstå,
at han ikke svarer på dine spørgsmål?
14 Gud taler på mange måder,
men tit hører vi ikke, hvad han siger.
15 Han taler gennem drømme og syner,
mens vi ligger i vores senge om natten.
16 Han hvisker os formaninger i øret,
viser os skræmmende billeder,
17 så vi ikke skal komme på gale veje
eller blive stolte og hovmodige.
18 Han ønsker nemlig at advare os,
så vi ikke går i dødens fælde.
19 Andre gange straffes et menneske med smerter,
så han ligger bundet til sengen i konstant pine.
20 Så mister han fuldstændig appetitten
og har ikke engang lyst til lækker mad.
21 Han taber sig og bliver en skygge af sig selv,
ender som det rene skind og ben.
22 Han hører dødens kalden
og nærmer sig gravens rand.
23 Men hvis en engel går i forbøn for ham,
hvis et af Guds tusinde sendebud
fortæller ham, hvad han bør gøre,
24 og hvis Gud derefter er nådig imod ham
og siger: ‚Løs ham! Han skal ikke dø,
for jeg har modtaget en løsesum,’
25 da får han sit helbred igen,
han får sin ungdoms styrke tilbage.
26 For når han beder Gud om nåde,
bliver han også taget til nåde.
Så bliver han forsonet med Gud
og kan igen tænke på ham med glæde.
27 Derefter kan han fortælle sine venner:
‚Jeg syndede og gjorde oprør mod Gud,
men han var nådig imod mig.
28 Han betalte løsesummen og reddede mig fra døden,
så nu kan jeg atter glædes ved livet.’
29 Ja, sådan gør Gud ofte:
Han giver os en chance til.
30 Han redder os på tærsklen til døden,
så vi atter kan glædes ved livet.
31 Hører du, hvad jeg siger, Job?
Du behøver ikke at svare endnu.
32 Men har du noget at sige, så kom bare med det,
for jeg ønsker at se dig blive genoprettet.
33 Hvis ikke, så lyt til mig lidt endnu.
Vær stille, så jeg kan lære dig visdom.”
Tjenesten for Gud resulterer i forvandlede liv
3 Begynder vi nu igen at anbefale os selv? Har vi måske som visse andre folk brug for anbefalingsbreve fra jer eller til jer? 2 Nej, I er vores anbefalingsbrev. Det er skrevet i jeres[a] hjerter og kan ses og læses af alle. 3 I viser med jeres liv, at I er et anbefalingsbrev fra Kristus, der er blevet til gennem vores tjeneste. Det er ikke et brev skrevet med pen og blæk, men med den levende Guds Ånd, og det står prentet dybt i jeres hjerter, ikke på stentavler.
Den nye pagts herlige tjeneste
4 Vi har tillid til, at Gud gennem Kristus giver os nåde og styrke til at tjene ham. 5 Vi regner ikke os selv for noget særligt. De evner og færdigheder, vi har, er jo, hvad Gud har givet os. 6 Det er også ham, der har gjort os til tjenere for den nye pagt, som ikke bygger på en nedskreven lov, men på Ånd. Loven bringer død, men Ånden giver liv. 7-8 Tjenesten i den gamle pagt byggede på love, der var hugget ind i sten, og den førte til død. Da Moses kom ned fra bjerget med stentavlerne, strålede hans ansigt efter at have været i Guds nærhed, så Israels folk ikke kunne holde ud at se på ham.[b] Stråleglansen på hans ansigt forsvandt ganske vist lidt efter lidt. Men når dødens tjeneste havde sådan en herlighedsglans over sig, hvor meget større herlighed er der da ikke over Helligåndens tjeneste. 9 Hvis den gamle pagts tjeneste var herlig, selvom den førte til, at mennesker kom under Guds dom, hvor meget herligere er så ikke den nye pagts tjeneste, der fører til, at mennesker bliver frikendt af Gud? 10 I sammenligning med den overvældende herlighed i den nye pagt er den gamle pagts herlighed for intet at regne. 11 Når den gamle pagts tjeneste havde herlighed over sig, selvom den var bestemt til at forsvinde, hvor meget større herlighed er der så ikke over den nye pagts tjeneste, som er kommet for at blive.
12 Da vi har en så stor og vedvarende herlighed, kan vi tale åbent og ærligt uden at lægge skjul på noget. 13 Vi gør ikke som Moses, der skjulte sit ansigt bag et slør, så israelitterne ikke kunne se, hvordan stråleglansen forsvandt. 14 I stedet for at få sandheden at vide blev folks tanker låst fast på det, der var engang. Lige til i dag ligger der et tilsvarende slør over deres tanker under oplæsningen af den gamle pagts skrifter, så de ikke forstår den dybere mening. Det slør fjernes først, når de kommer til tro på Kristus. 15 Det er stadigvæk sådan, at hver gang Moses’ skrifter bliver læst op, er deres tanker dækket af et slør. 16 Men når nogen vender sig til Herren Jesus, bliver sløret taget bort. 17 Jesus har sendt Helligånden, og hvor hans Ånd er, dér er der frihed. 18 Alle vi, som har fået sløret fjernet, kan nu se hans herlighed—med de begrænsninger, der hører det jordiske liv til[c]—og den herlighed sætter sit præg på os, så vi forvandles til lighed med ham, efterhånden som vi modtager fra hans Ånd, og det går fra herlighed til endnu større herlighed.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.