M’Cheyne Bible Reading Plan

12 Da sagde Samuel til hele Israel: "Se, jeg har føjet eder i alt, hvad I har bedt mig om, og sat en Konge over eder. ² Se, nu færdes Kongen for eders Ansigt; jeg er gammel og grå, og mine Sønner er nu iblandt eder; men jeg har færdedes for eders Ansigt fra min Ungdom indtil i Dag. ³ Se, her står jeg; viden imod mig i Herrens og hans, Salvedes Påhør! Hvis Okse har jeg taget? Hvis Æsel har jeg taget? Hvem har jeg, undertrykt? Hvem har jeg gjort Uret? Af hvem har jeg taget Gave og derfor lukket Øjnene? I så Fald vil jeg give eder Erstatning!" ⁴ Da sagde de: "Du har ikke undertrykt os eller gjort os Uret eller taget noget fra nogen." ⁵ Derpå sagde han til dem: "Så er Herren i Dag Vidne over for eder, også hans Salvede er Vidne, at I ikke har fundet noget hos mig." De sagde: "Ja!"

⁶ Da sagde Samuel til Folket: "Herren er Vidne, han, som udrustede Moses og Aron og førte eders Fædre op fra Ægypten. ⁷ Så træd nu frem, at jeg kan gå i Rette med eder for Herrens Åsyn og kundgøre eder alle de Gerninger, Herren i sin Retfærdigher har øvet mod eder og eders Fædre. ⁸ Da Jakob og hans Sønner var kommet til Ægypten, og Ægypterne plagede dem, råbte eders Fædre til Herren, og Herren sendte Moses og Aron, som førte eders Fædre ud af Ægypten, og han lod dem bosætte sig her. ⁹ Men de glemte Herren deres Gud; derfor prisgav han dem til Kong Jabin af Hazors Hærfører Sisera, til Filisterne og til Moabs Konge, så de angreb dem. ¹⁰ Da råbte de til Herren og sagde: Vi har syndet, thi vi forlod Herren og dyrkede Ba'alerne og Astarterne; men fri os nu af vore Fjenders Hånd, så vil vi dyrke dig! ¹¹ Så sendte Herren Jerubba'al, Barak, Jefta og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Hånd rundt om, så I kunde bo i Tryghed. ¹² Men da I så Ammoniterkongen Nahasj rykke frem imod eder, sagde I til mig: Nej, en Konge skal herske over os uagtet Herren eders Gud var eders Konge! ¹³ Og nu, her står Kongen, som I har valgt og krævet; se, Herren har sat en Konge over eder! ¹⁴ Hvis I frygter Herren og tjener ham, adlyder hans Røst og ikke er genstridige mod Herrens Bud, men følger Herren eders Gud, både I og Kongen, som har fået Herredømmet over eder, da skal det gå eder vel. ¹⁵ Adlyder I derimod ikke Herrens Røst, men er genstridige mod Herrens Bud, da skal Herrens Hånd ramme eder og eders Konge og ødelægge eder. ¹⁶ Træd nu frem og se den vældige Gerning, Herren vil øve for eders Øjne! ¹⁷ Har vi ikke Hvedehøst nu? Men jeg vil råbe til Herren, at han skal sende Torden og Regn, for at I kan kende og se, at det i Herrens Øjne var en stor Brøde I begik, da I krævede en Konge!"

¹⁸ Derpå råbte Samuel til Herren, og Herren sendte samme Dag Torden og Regn. Da frygtede hele folket såre for Herren og Samuel, ¹⁹ og hele Folket sagde til Samuel: "Bed for dine Trælle til Herren din Gud, at vi ikke skal dø, fordi vi til vore andre Synder har føjet den Brøde at kræve en Konge!" ²⁰ Da sagde Samuel til Folket: "Frygt ikke! Vel har I øvet al den Synd; men vend eder nu ikke fra Herren, tjen ham af hele eders Hjerte ²¹ og vend eder ikke til dem, som er Tomhed og hverken kan hjælpe eller frelse, fordi de er Tomhed. ²² Thi for sit store Navns Skyld vil Herren ikke forstøde sit Folk, da det jo har behaget Herren at gøre eder til sit Folk. ²³ Det være også langt fra mig at synde mod Herren og høre op med at bede for eder; jeg vil også vise eder den gode og rette Vej; ²⁴ men frygt Herren og tjen ham oprigtigt af hele eders Hjerte; thi se, hvor store Ting han gjorde imod eder! ²⁵ Men hvis I handler ilde, skal både I og eders Konge gå til Grunde!"

10 Brødre!mit Hjertes Ønske og Bøn til Gud for dem er om deres Frelse. ² Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkærhed for Gud, men ikke med Forstand; ³ thi da de ikke kendte Guds. Retfærdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfærdighed, så bøjede de sig ikke under Guds Retfærdighed.

⁴ Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror. ⁵ Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, der er af Loven, skal leve ved den. ⁶ Men Retfærdigheden af Tro siger således: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned; ⁷ eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra de døde. ⁸ Men hvad,siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike. ⁹ Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst. ¹⁰ Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse. ¹¹ Skriften siger jo: "Hver den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme." ¹² Thi der er ikke Forskel på Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som påkalde ham. ¹³ Thi hver den, som påkalder Herrens Navn, skal blive frelst.

¹⁴ Hvorledes skulde de nu påkalde den, på hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? og hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker? ¹⁵ og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: "Hvor dejlige. ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab." ¹⁶ Dog ikke alle løde Evangeliet; thi Esajas siger: "Herre! hvem troede det, (han hørte af os?") ¹⁷ Altså kommer Troen af det. som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord. ¹⁸ Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo vist, "over hele Jorden er deres Røst udgået og til Jorderiges Grænser deres Ord." ¹⁹ Men jeg siger: Har Israel ikke forstået det? Først siger Moses: "Jeg vil gøre eder nidkære på et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder." ²⁰ Men Esajas drister sig til at sige: "Jeg blev funden af dem, som ikke søgte mig; jeg blev åbenbar for dem. som ikke spurgte efter mig." ²¹ Men om Israel siger han: "Den hele Dag udstrakte jeg mine Hænder imod et ulydigt og genstridigt Folk."

49 Om Ammonitterne. Så siger Herren, har Israel ingen sønner eller har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og hans Folk bosat sig i dets Byer? ² Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra Herren, da jeg lader Krigsskrig lyde mod Rabba i Ammon, og det skal blive en Grusdynge, og dets Døtre skal gå op i Luer. Da arver Israel sine Arvinger, siger Herren. ³ Klag, Hesjbon, thi Aj er ødelagt; skrig, I Rabbas Døtre klæd jer i Sæk og klag, gå rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe. ⁴ Hvorfor gør du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som stoler på dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig,?" ⁵ Se, jeg lader Rædsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det fra Hærskarers Herre. I skal drives bort i hver sin Retning, og ingen samler de flygtende. ⁶ Men siden vender jeg Ammoniternes Skæbne, lyder det fra Herren.

⁷ Om Edom. Så siger Hærskarers Herre: Er der ikke mer Visdom i Teman, svigter de kloges Råd, er deres Visdom rådden? ⁸ Fly, søg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke sender jeg over ham, Straffens Tid. ⁹ Gæstes du af Vinhøstmænd, levner de ej Efterslæt, af Tyve om Natten, ødelægger de, hvad de lyster. ¹⁰ Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder røber jeg; at gemme sig evner han ikke. Han er ødelagt ved Brødres og Naboers Arm, han er borte. ¹¹ Lad mig om dine faderløse, jeg holder dem i Live, dine Enker kan stole på mig. ¹² Thi så siger Herren: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme Bægeret, må tømme det, og du skulde gå fri? Du går ikke fri, men kommer til at tømme det.

¹³ Thi jeg sværger ved mig selv. lyder det fra Herren: til Rædsel og Spot, til Ørk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive, og alle dets Byer skal blive til evige Tomter. ¹⁴ Fra Herren har jeg hørt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid! ¹⁵ Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt Mennesker. ¹⁶ Rædsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i Klippekløft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du Rede højt som Ørnen, jeg styrter dig ned, så lyder det fra Herren. ¹⁷ Edom skal blive til Rædsel; alle, der kommer forbi, skal slås af Rædsel og spotte over alle dets Sår. ¹⁸ Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes, siger Herren, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der. ¹⁹ Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der står sig mod mig? ²⁰ Hør derfor det Råd, Herren har for mod Edom, og de Tanker, han har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem. ²¹ Ved Braget af deres Fald skal Jorden skælve; Skriget kan høres til det røde Hav. ²² Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Bozra; og Edoms Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

²³ Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hører ond Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan falde til Ro. ²⁴ Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over det, Vånde og Veer griber det som en fødende Kvinde. ²⁵ Ve det! Forladt er den lovpriste By, Glædens Stad. ²⁶ Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra Hærskarers Herre. ²⁷ Jeg sætter Ild på Damaskuss Mur, og den skal fortære Benhadads Borge.

²⁸ Om Kedar og Hazors Riger, som Kong Nebukadrezar af Babel slog. Så siger Herren: Kom og drag op mod Kedar, ødelæg Østens Sønner! ²⁹ Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttæpper, alle deres Kar, bortføre Kamelerne fra dem og råbe til dem: "Trindt om er Rædsel!" ³⁰ Fly i Hast, søg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra Herren. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et Råd imod eder og undfanget en Tanke imod eder. ³¹ Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det fra HerrREN, uden Porte og Slåer; de bor for sig selv. ³² Deres Kameler gøres til Bytte, deres mange Hjorde til Rov. Jeg spreder dem, der har rundklippet Hår, for alle Vinde, og fra alle kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra Herren. ³³ Hazor bliver Sjakalers Bo, en Ørken til evig Tid; der skal ej bo et Menneske, ej dvæle et Menneskebarn.

³⁴ Herrens Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong Zedekias af Judas første Regeringstid: ³⁵ Så siger Hærskarers Herre: Jeg knækker Elams Bue, det ypperste af deres Kraft; ³⁶ og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire Verdenshjørner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal ikke være et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen til. ³⁷ Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der står dem efter Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min glødende Vrede, lyder det fra Herren. Jeg sender Sværdet efter dem, til jeg får dem udslettet. ³⁸ Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgør der både Konge og Fyrster, lyder det fra Herren. ³⁹ Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skæbne, lyder det fra Herren.

26 Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på Herren uden at vakle. ² Ransag mig, Herre, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte; ³ thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed. ⁴ Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke. ⁵ Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej. ⁶ Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, Herre, ⁷ for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere. ⁸ Herre, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

⁹ Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd, ¹⁰ i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse. ¹¹ Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig! ¹² Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love Herren.

27 Herren er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? Herren er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes? ² Når onde kommer imod mig for at æde mit Kød, så snubler og falder de, Uvenner og Fjender! ³ Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg. ⁴ Om eet har jeg bedet Herren, det attrår jeg: alle mine Dage at bo i Herrens Hus for at skue Herrens Livsalighed og grunde i hans Tempel. ⁵ Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe. ⁶ Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise Herren.

⁷ Herre, hør mit Råb, vær nådig og svar mig! ⁸ Jeg mindes, du sagde: "Søg mit Åsyn!" Dit Åsyn søger jeg, Herre; ⁹ skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud! ¹⁰ Thi Fader og Moder forlod mig, men Herren tager mig til sig. ¹¹ Vis mig, Herre, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld; ¹² giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udånder Vold, står frem imod mig. ¹³ Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue Herrens Godhed i de levendes Land - ¹⁴ Bi på Herren, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på Herren!