M’Cheyne Bible Reading Plan

3 Tidligt næste Morgen gjorde Josua sig rede, og hele Israel brød op fra Sjittim sammen med ham og kom til Jordan, og de tilbragte Natten der, før de drog over. ² Efter tre Dages Forløb gik Tilsynsmændene omkring i Lejren ³ og bød Folket: "Når I ser Herren eders Guds Pagts Ark og Levitpræsterne komme bærende med den, så skal I bryde op fra eders Plads og følge efter ⁴ dog skal der være en Afstand af 2000 Alen mellem eder og den; I må ikke komme den for nær for at I kan vide, hvilken Vej I skal gå; thi I er ikke kommet den Vej før!" ⁵ Og Josua sagde til Folket: "Helliger eder; thi i Morgen vil Herren gøre Undere iblandt eder!" ⁶ Og Josua sagde til Præsterne: "Løft Pagtens Ark op og drag over foran Folket!" Så løftede de Pagtens Ark op og gik foran Folket. ⁷ Men Herren sagde til Josua: "I Dag begynder jeg at gøre dig stor i hele Israels Øjne, for at de kan vide, at jeg vil være med dig, som jeg var med Moses. ⁸ Du skal byde Præsterne, som bærer Pagtens Ark: Når I kommer til Kanten af Jordans Vand, skal I standse der ved Jordan!" ⁹ Da sagde Josua til Israeliterne: "Kom hid og hør Herren eders Guds Ord!" ¹⁰ Og Josua sagde: "Derpå skal I kende, at der er en levende Gud iblandt eder, og at han vil drive Kana'anæerne, Hetiterne, Hivviterne, Perizziterne, Girgasjiterne, Amoriterne og Jebusiterne bort foran eder: ¹¹ Se, Herrens, al Jordens Herres, Ark skal gå foran eder gennem Jordan. ¹² Vælg eder nu tolv Mænd af Israels Stammer, een Mand af hver Stamme. ¹³ Og så snart Præsterne, som bærer Herrens, al Jordens Herres, Ark, sætter Foden i Jordans Vand, skal Jordans Vand standse, det Vand, som kommer ovenfra, og stå som en Vold."

¹⁴ Da Folket så brød op fra deres Telte for at gå over Jordan med Præsterne, som bar Arken, i Spidsen, ¹⁵ og da de, som bar Arken, kom til Jordan, og Præsterne, som bar Arken, rørte ved Vandkanten med deres Fødder Jordan gik overalt over sine Bredder i hele Høsttiden ¹⁶ standsede Vandet, som kom ovenfra, og stod som en Vold langt borte, oppe ved Byen Adam, som ligger ved Zaretan, medens det Vand, som flød ned mod Arabaeller Salthavet, løb helt bort; således gik Folket over lige over for Jeriko. ¹⁷ Men Præsterne, som bar Herrens Pagts Ark, blev stående på tør Bund midt i Jordan, medens hele Israel gik over på tør Bund, indtil hele Folket havde tilendebragt Overgangen over Jordan.

126 Da Herren hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende; ² da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "Herren har gjort store Ting imod dem!" ³ Herren har gjort store Ting imod os, og vi blev glade. ⁴ Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme! ⁵ De; som sår med Gråd, skal høste med Frydesang; ⁶ de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg.

127 Dersom Herren ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom Herren ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves. ² Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne. ³ Se, Sønner er Herrens Gave, Livsens Frugt er en Løn. ⁴ Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom. ⁵ Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten.

128 Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje! ² Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel! ³ Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord. ⁴ Se, så velsignes den Mand, der frygter Herren.

⁵ Herren velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage ⁶ og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel!

63 Hvem kommer der fra Edom, i Højrøde Klæder fra Bozra, han i det bølgende Klædebon, stolt i sin vældige Kraft?"Det er mig, som taler i Retfærd, vældig til at frelse!" ² Hvorfor er dit Klædebon rødt, dine Klæder som en Persetræders? ³ "Jeg trådte Vinpersen ene, af Folkeslagene var ingen med mig; jeg trådte dem i min Vrede, tramped dem i min Harme; da sprøjted deres Blod på mine Klæder, jeg tilsøled hele min Klædning. ⁴ Thi til Hævnens Dag stod min Hu, mit Genløsningsår var kommet. ⁵ Jeg spejded, men ingen hjalp til, jeg studsed, men ingen stod mig bi. Da kom min Arm mig til Hjælp, og min Harme, den stod mig bi; ⁶ jeg søndertrådte Folkeslag i Vrede, i Harme knuste jeg dem, deres Blod lod jeg strømme til Jorden."

⁷ Jeg vil synge om Herrens Nåde, kvæde hans Pris, efter alt, hvad Herren har gjort os, huld imod Israels Hus, gjort os efter sin Miskundhed, sin Nådes Fylde. ⁸ Han sagde: "De er jo mit Folk, de er Børn, som ej sviger." Og en Frelser blev han for dem ⁹ i al deres Trængsel; intet Bud, ingen Engel, hans Åsyn frelste dem. I sin Kærlighed og Skånsel genløste han dem, han løfted og bar dem alle Fortidens Dage. ¹⁰ Men de stred imod og bedrøved hans hellige Ånd; så blev han deres Fjende, han kæmped imod dem. ¹¹ Da tænkte hans Folk på gamle Dage, på Moses: "Hvor er han, som drog sit Småkvægs Hyrde op af Vandet? Hvor er han, som lagde sin hellige Ånd i hans Hjerte, ¹² lod vandre sin herlige Arm ved Moses's højre, kløvede Vandet for dem og vandt et evigt Navn, ¹³ førte dem gennem Dybet som en Hest på Steppen? ¹⁴ Som Kvæg, der går ned i dalen, snubled de ikke. Dem ledte Herrens Ånd. Således ledte du dit Folk for at vinde dig et herligt Navn." ¹⁵ Sku ned fra Himlen, se ud fra din hellige, herlige Bolig! Hvor er din Nidkærhed og Vælde, dit svulmende Hjerte, din Medynk? Hold dig ikke tilbage, ¹⁶ du, som dog er vor Fader. Thi Abraham ved ej af os, Israel kendes ej ved os, men du er vor Fader, Herre, "vor Genløser" hed du fra Evighed. ¹⁷ Hvi leder du os vild fra dine Veje, Herre, forhærder vort Hjerte mod din Frygt? Vend tilbage for dine Tjeneres, din Arvelods Stammers Skyld! ¹⁸ Hvi har gudløse trådt i din Helligdom, vore Fjender nedtrampet dit Tempel? ¹⁹ Vi er som dem, du aldrig har styret, over hvem dit Navn ej er nævnt.

²⁰ Gid du sønderrev Himlen og steg ned, så Bjergene vakled for dit Åsyn!

11 Og det skete, da Jesus var færdig med at give sine tolv Disciple Befaling, gik han videre derfra for at lære og prædike i deres Byer. ² Men da Johannes hørte i Fængselet om Kristi Gerninger, sendte han Bud med sine Disciple og lod ham sige: ³ "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?" ⁴ Og Jesus svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og se: ⁵ blinde se, og lamme gå, spedalske renses, og døve høre, og døde stå op, og Evangeliet forkyndes for fattige; ⁶ og salig er den, som ikke forarges på mig." ⁷ Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden? ⁸ Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongernes Huse. ⁹ Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet. ¹⁰ Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig. ¹¹ Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større fremstået end Johannes Døberen; men den mindste i Himmeriges Rige er større end han. ¹² Men fra Johannes Døberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige med Vold, og Voldsmænd rive det til sig. ¹³ Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes. ¹⁴ Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme. ¹⁵ Den, som har Øren at høre med, han høre!

¹⁶ Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den ligner Børn, som sidde på Torvene og råbe til de andre og sige: ¹⁷ Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke. ¹⁸ Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han er besat. ¹⁹ Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Visdommen er retfærdiggjort ved sine Børn."

²⁰ Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig: ²¹ "Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i Sæk og Aske. ²² Men jeg siger eder: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på Dommens Dag end eder. ²³ Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven stående indtil denne Dag. ²⁴ Men jeg siger eder: Det skal gå Sodomas Land tåleligere på Dommens Dag end dig."

²⁵ På den Tid udbrød Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. ²⁶ Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig. ²⁷ Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.

²⁸ Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile. ²⁹ Tager mit Åg på eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; så skulle I finde Hvile for eders Sjæle. 30 Thi mit Åg er gavnligt, og min Byrde er let."