M’Cheyne Bible Reading Plan

29 Det er den Pagts Ord, som Herren bød Moses at slutte med Israelitterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet med dem ved Horeb.

² Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I har set alt, hvad Herren i Ægypten for eders Øjne gjorde ved Farao og alle hans Tjenere og hele hans Land, ³ de store Prøvelser, I så med egne Øjne, disse store Tegn og Undere. ⁴ Men hidindtil har Herren ikke givet eder Hjerte til at forstå med eller Øjne til at se med eller Ører til at høre med. ⁵ I fyrretyve År har jeg ført eder om i Ørkenen; eders Klæder blev ikke slidt af Kroppen på eder, og dine Sko blev ikke slidt af Fødderne på dig; ⁶ Brød fik I ikke at spise, og Vin og stærk Drik fik I ikke at drikke, for at I skulde kende, at jeg er Herren eders Gud. ⁷ Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem ⁸ og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne og Manasses halve Stamme det til Arvelod.

⁹ Tag derfor Vare på denne Pagts Ord og gør efter dem, for at I kan få Lykke til al eders Gerning. ¹⁰ I står i Dag alle for Herren eders Guds Åsyn, eders Stammeoverhoveder, Dommere, Ældste og Tilsynsmænd, hver Mand i Israel, ¹¹ eders Småbørn og Hustruer og de fremmede, der opholder sig i din Lejr, både dine Brændehuggere og Vandbærere, ¹² for at indtræde i Herren din Guds Pagt og det Edsforbund, Herren din Gud.i Dag slutter med dig, ¹³ for at han i dag kan gøre dig til sit Folk, så han bliver din Gud, som han lovede dig og tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob. ¹⁴ Og ikke med eder alene slutter jeg denne Pagt og dette Edsforbund, ¹⁵ men både med dem, der i Dag står her hos os for Herren vor Guds Åsyn, og med dem, der i Dag ikke er til Stede hos os her.

¹⁶ Thi I ved jo selv, at vi boede i Ægypten, og at vi drog igennem de forskellige Folkeslags Lande, ¹⁷ og I så deres væmmelige Guder og de Afgudsbilleder af Træ og Sten, af Sølv og Guld, som de har. ¹⁸ Så lad der da ikke iblandt eder findes nogen Mand eller Kvinde, Slægt eller Stamme, hvis Hjerte i Dag vender sig bort fra Herren vor Gud, så de går hen og dyrker disse Folks Guder; lad der ikke iblandt eder nådes nogen Rod, hvoraf Gift og Malurt vokser op, ¹⁹ så at han, når han hører dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte lover sig selv alt godt og tænker: "Det skal nok gå mig vel, selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!" Thi så vil han ødelægge både frodigt og tørt. ²⁰ Herren vil ikke tilgive den Mand, nej, hans Vrede og Nidkærhed skal blusse op mod sådan en Mand, og al den Forbandelse, der er optegnet i denne Bog, vil lægge sig på ham, og Herren vil udslette hans Navn under Himmelen! ²¹ Herren vil udskille ham af alle Israels Stammer og bringe Ulykke over ham i Overensstemmelse med alle de Pagtens Forbandelser, som er skrevet i denne Lovbog. ²² Og når den kommende Slægt, eders Børn, der kommer efter eder. og de fremmede, der kommer langvejsfra, ser de Plager, der har ramt dette Land, og de Sygdomme, Herren har hjemsøgt det med, ²³ Svovl og Salt, hele Landet afsvedet, så det ikke kan tilsåes og ingen Afgrøde give, og ingen Urter kan gro deri, som dengang Sodoma og Gomorra, Adma og Zebojim blev ødelagt, da Herren lod dem gå under i sin Vrede og Harme, da skal de spørge, ²⁴ og alle Folkeslag skal spørge: "Hvorfor har Herren handlet således med dette Land? Hvorledes hænger det sammen med denne vældige Vredesglød?" ²⁵ Så skal man svare: "Det er, fordi de sveg den Pagt, Herren, deres Fædres Gud, havde sluttet med dem, da han førte dem ud af Ægypten, ²⁶ og gik hen og dyrkede fremmede Guder og tilbad dem, Guder, som de ikke før havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem; ²⁷ derfor blussede Herrens Vrede op imod dette Land, så han lod al den Forbandelse, som er optegnet i denne Bog, komme over det, ²⁸ og derfor oprykkede han dem fra deres Land i Vrede og Harme og heftig Forbitrelse og slængte dem ud i et fremmed Land, som det nu er sket."

²⁹ De skjulte Ting er for Herren vor Gud, men de åbenbare er for os og vore Børn evindelig, at vi må lære at handle efter alle denne Lovs Ord!

⁴⁹ Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe. ⁵⁰ Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live. ⁵¹ De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov. ⁵² Dine Lovbud fra fordum, Herre, kom jeg i Hu og fandt Trøst. ⁵³ Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov. ⁵⁴ Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus. ⁵⁵ Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, Herre, jeg holdt din Lov. ⁵⁶ Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.

⁵⁷ Min Del er Herren, jeg satte mig for at holde dine Ord. ⁵⁸ Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord! ⁵⁹ Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd. ⁶⁰ Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud. ⁶¹ De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov. ⁶² Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud. ⁶³ Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger. ⁶⁴ Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre, lær mig dine Vedtægter!

⁶⁵ Du gjorde vel mod din Tjener, Herre, efter dit Ord. ⁶⁶ Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud. ⁶⁷ For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord. ⁶⁸ God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter! ⁶⁹ De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare. ⁷⁰ Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov. ⁷¹ Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter. ⁷² Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.

56 Så siger Herren: Tag vare på Ret og øv Retfærd! Thi min Frelses komme er nær, min Ret skal snart åbenbares. ² Salig er den; der gør så, det Menneske, som fastholder dette: holder Sabbatten hellig og varer sin Hånd fra at øve noget ondt. ³ Ej sige den fremmede, som slutter sig til Herren: "Herren vil skille mig ud fra sit Folk!" Og Gildingen sige ikke: "Se, jeg er et udgået Træ!" ⁴ Thi så siger Herren: Gildinger, som holder mine Sabbatter, vælger, hvad jeg har Behag i, og holder fast ved min Pagt, ⁵ dem vil jeg give i mit Hus, på mine Mure et Minde, et Navn, der er bedre end Sønner og Døtre; jeg giver dem et evigt Navn, et Navn, der ikke skal slettes. ⁶ Og de fremmede, som slutter sig til Herren for at tjene ham og elske hans Navn, for at være hans Tjenere, alle, som helligholder Sabbatten og holder fast ved min Pagt, ⁷ vil jeg bringe til mit hellige Bjerg og glæde i mit Bedehus; deres Brændofre og deres Slagtofre bliver til Behag på mit Alter; thi mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folk. ⁸ Det lyder fra den Herre Herren: Når jeg samler Israels bortstødte,,samler jeg andre dertil, til dets egen samlede Flok.

⁹ Alle I Markens Dyr, kom hid og æd, alle I Dyr i Skoven! ¹⁰ Blinde er alle dets Vogtere, intet ved de, alle er stumme Hunde, som ikke kan gø, de ligger og drømmer, de elsker Søvn; ¹¹ grådige er de Hunde, kender ikke til Mæthed. Og sådanne Folk er Hyrder! De skønner intet, de vender sig hver sin Vej, hver søger sin Fordel: ¹² Kom, så henter jeg Vin, vi drikker af Mosten; som i Dag skal det være i Morgen, ovenud herligt!"

4 Da blev Jesus af Ånden ført op i Ørkenen for at fristes af Djævelen. ² Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, blev han omsider hungrig. ³ Og Fristeren gik til ham og sagde: "Er du Guds Søn, da sig, at disse Sten skulle blive Brød." ⁴ Men han svarede og sagde: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene, men af hvert Ord, som udgår igennem Guds Mund." ⁵ Da. tager Djævelen ham med sig til den hellige Stad og stiller ham på Helligdommens Tinde og siger til ham: ⁶ "Er du Guds Søn, da kast dig herned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig på Hænder, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten." ⁷ Jesus sagde til ham: "Der er atter skrevet: Du må ikke friste Herren din Gud." ⁸ Atter tager Djævelen ham med sig op på et såre højt Bjerg og viser ham alle Verdens Riger og deres Herlighed; og han sagde til ham: ⁹ "Alt dette vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbede mig." ¹⁰ Da siger Jesus til ham: "Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." ¹¹ Da forlader Djævelen ham, og se, Engle kom til ham og tjente ham.

¹² Men da Jesus hørte, at Johannes var kastet i Fængsel, drog han bort til Galilæa. ¹³ Og han forlod Nazareth og kom og tog Bolig i Kapernaum, som ligger ved Søen, i Sebulons og Nafthalis Egne, ¹⁴ for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger: ¹⁵ "Sebulons Land og Nafthalis Land langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Galilæa, ¹⁶ det Folk, som sad i Mørke, har set et stort Lys, og for dem, som sad i Dødens Land og Skygge, for dem er der opgået et Lys."

¹⁷ Fra den Tid begyndte Jesus at prædike og sige: "Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær."

¹⁸ Men da han vandrede ved Galilæas Sø, så han to Brødre, Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere. ¹⁹ Og han siger til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere." ²⁰ Og de forlode straks Garnene og fulgte ham. ²¹ Og da han derfra gik videre, så han to andre Brødre, Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres Fader Zebedæus, i Færd med at bøde deres Garn, og han kaldte på dem. ²² Og de forlode straks Skibet og deres Fader og fulgte ham.

²³ Og Jesus gik omkring i hele Galilæa, idet han lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed iblandt Folket. ²⁴ Og hans Ry kom ud over hele Syrien; og de bragte til ham alle dem, som lede af mange Hånde Sygdomme og vare plagede af Lidelser, både besatte og månesyge og værkbrudne; og han helbredte dem. ²⁵ Og store Skarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra Landet hinsides Jordan.