M’Cheyne Bible Reading Plan

²⁰ Herren skal sende Forbandelsen, Rædselen og Truselen over dig i alt, hvad du tager dig for, indtil du i en Hast bliver tilintetgjort og går til Grunde for dine onde Gerningers Skyld, fordi du forlod mig. ²¹ Herren skal lade Pesten hænge ved dig, indtil den helt har udryddet dig fra det Land, du skal ind og tage i Besiddelse. ²² Herren skal ramme dig med Svindsot, Feberglød, Betændelse og Hede, med Tørke, Kornbrand og Rust, og de skal forfølge dig, indtil du er gået til Grunde. ²³ Himmelen over dit Hoved skal blive som Kobber, Jorden under dig som Jern. ²⁴ Regnen over dit Land skal Herren forvandle til Sand og Støv, som falder ned over dig fra Himmelen, indtil du er ødelagt. ²⁵ Herren skal slå dig foran dine Fjender; ad een Vej skal du drage ud imod dem, men ad syv skal du flygte for dem, og du skal blive en Skræmsel for alle Riger på Jorden. ²⁶ Dine Lig skal blive Føde for alle Himmelens Fugle og Jordens vilde Dyr, og ingen skal skræmme dem bort. ²⁷ Herren skal slå dig med Ægyptens Svulster, med Bylder, Skab og Skurv, der ikke kan læges. ²⁸ Herren skal slå dig med Vanvid, Blindhed og Vildelse. ²⁹ Ved højlys Dag skal du famle dig frem, som den blinde famler sig frem i Mørket; alt, hvad du tager dig for, skal mislykkes for dig, du skal kues og plyndres alle Dage, og ingen skal frelse dig. ³⁰ Den Kvinde, du trolover dig med, skal en anden favne; det Hus, du bygger dig, skal du ikke komme til at bo i; den Vingård, du planter, skal du ikke plukke Druer i; ³¹ din Okse skal slagtes for dine Øjne, men du skal ikke spise deraf; dit Æsel skal røves i dit Påsyn og ikke komme tilbage til dig; dit Småkvæg skal komme i Fjendevold, og ingen skal hjælpe dig; ³² dine Sønner og Døtre skal prisgives et fremmed Folk, og med egne Øjne skal du se det og vansmægte af Længsel efter dem Dagen lang, uden at du formår noget. ³³ Frugten af dit Land og af al din Møje skal fortæres af et Folk, du ikke kender; du skal kues og mishandles alle Dage; ³⁴ du skal blive afsindig ved alt, hvad du må se på. ³⁵ Herren skal slå dig på knæ og Læg med onde Svulster, der ikke kan læges, ja fra Fodsål til Isse. ³⁶ Dig og din Konge, som du sætter over dig, skal Herren føre til et Folk, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, og der skal du dyrke fremmede Guder, Træ og Sten. ³⁷ Du skal blive til Rædsel, Spot og Spe for alle de Folk, Herren fører dig hen til. ³⁸ Udsæd i Mængde skal du bringe ud på Marken, men kun høste lidt, thi Græshopperne skal fortære den; ³⁹ Vingårde skal du plante og dyrke, men Vin skal du ikke komme til at drikke eller oplagre, thi Ormene skal opæde Druen; ⁴⁰ Oliventræer skal du have overalt i dit Land, men med Olie skal du ikke komme til at salve dig, thi dine Oliven skal falde. af. ⁴¹ Sønner og Døtre skal du avle, men du skal ikke beholde dem, thi de skal gå i Fangenskab. ⁴² Alle dine Træer og dit Lands Afgrøde skal Insekterne bemægtige sig. ⁴³ Den fremmede, som er hos dig, skal hæve sig op over dig, højere og højere, men du skal synke dybere og dybere. ⁴⁴ De skal låne til dig, men du skal ikke låne til dem; de skal blive Hoved, og du skal blive Hale.

⁴⁵ Alle disse Forbandelser skal komme over dig, forfølge dig og nå dig, til du er lagt øde, fordi du ikke adlød Herren din Guds Røst, så du holdt hans Bud og Anordninger, som han pålagde dig; ⁴⁶ de skal til evig Tid følge dig o: dit Afkom som Tegn og Undere. ⁴⁷ Eftersom du ikke vilde tjene Herren din Gud med Fryd og Hjertens Glæde, fordi du havde Overflod på alt, ⁴⁸ skal du komme til at tjene dine Fjender, som Herren vil sende imod dig, under Hunger og Tørst, Nøgenhed og Mangel på alt; han skal lægge Jernåg på din Nakke, indtil de har lagt dig øde. ⁴⁹ Herren skal opbyde imod dig et Folk fra det fjerne, fra Jordens yderste Ende, et Folk med Ørnens Flugt, et Folk, hvis Sprog dut ikke forstår, ⁵⁰ et Folk med hårde Ansigter, der ikke tager Hensyn til de gamle eller viser Skånsel mod de unge; ⁵¹ det skal opæde dit Kvægs og din Jords Frugt, indtil du er lagt øde; det skal ikke levne dig Korn, Most eller Olie, tillæg af dine Okser eller Yngel af dit Småkvæg, indtil det har tilintetgjort dig; ⁵² det skal belejre dig i alle dine Byer, indtil dine høje, stærke Mure, som du stoler på, er styrtet sammen overalt i dit Land; det skal besejre dig overalt inden dine Porte overalt i dit Land, som Herren din Gud giver dig. ⁵³ Og du skal fortære din Livsfrugt, Kødet af dine Sønner og Døtre, som Herren din Gud giver dig, under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig; ⁵⁴ selv den mest forvænte og blødagtige af dine Mænd skal se skævt til sin Broder, til sin Hustru, der hviler i hans Favn, og til de sidste Sønner, han har tilbage, ⁵⁵ så han ikke under en eneste af dem Kødet af sine Børn, som han fortærer, fordi der ikke er levnet ham noget under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig overalt inden dine Porte. ⁵⁶ Og den mest forvænte og blødagtige af dine Kvinder, som aldrig har prøvet at træde med sin Fod på jorden for Blødagtighed og Forvænthed, skal se skævt til sin Mand, der hviler i hendes Favn, og til sin Søn og Datter, ⁵⁷ så hun ikke under dem Efterbyrden, der går fra hende, eller de Børn, hun føder; men i Mangel på alt fortærer hun dem selv i Løndom under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig inden dine Porte!

⁵⁸ Hvis du ikke omhyggeligt handler efter alle denne Lovs Ord, som står skrevet i denne Bog, og frygter dette herlige og forfærdelige Navn, Herren din Gud, ⁵⁹ så skal Herren sende uhørte Plager over dig og dit Afkom,svare og vedholdende Plager og ondartede, vedholdende Sygdomme, ⁶⁰ og lade alle Ægyptens Sygdomme, som du gruer for, komme over dig, og de skal hænge ved dig; ⁶¹ ja endog alle mulige Sygdomme og Plager, som der ikke er skrevet om i denne Lovbog, skal Herren lade komme over dig, til du er lagt øde. ⁶² Medens I før var talrige som Himmelens Stjerner, skal der kun blive nogle få Mænd tilbage af eder, fordi du ikke adlød Herren din Guds Røst. ⁶³ Og ligesom Herren før havde sin Glæde af at gøre vel imod eder og gøre eder mangfoldige, således skal Herren da have sin Glæde af at tilintetgøre eder og lægge eder øde, og t skal drives bort fra det Land, du nu skal ind og tage i Besiddelse. ⁶⁴ Herren skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra den ene Ende af Jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, Træ og Sten; ⁶⁵ og blandt disse Folk skal du ikke få Ro eller finde Hvile for din Fod; thi der skal Herren give dig et skælvende Hjerte, udtærede Øjne og en vansdsmægtende Sjæl. ⁶⁶ Det skal syne,s dig, som hang dit Liv i en Tråd; du skal ængstes ved Dag og ved Nat og aldrig føle dig sikker på dit Liv. ⁶⁷ Om Morgenen skal du sige: "Gid det var Aften!" Og om Aftenen: "Gid det var Morgen!" Sådan Angst skal du gribes af, og så forfærdeligt bliver det, dine Øjne får at se. ⁶⁸ Og Herren skal føre dig tilbage til Ægypten på Skibe, ad den Vej, som jeg lovede dig, du aldrig mere skulde få at se; og der skal I stille eder til Salg for eders Fjender som Trælle og Trælkvinder, men der skal ingen være, som vil købe eder!

²⁵ I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord! ²⁶ Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig. ²⁷ Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere. ²⁸ Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord! ²⁹ Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov! ³⁰ Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg. ³¹ Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, Herre! ³² Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.

³³ Lær mig, Herre, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden. ³⁴ Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte. ³⁵ Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem. ³⁶ Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding. ³⁷ Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord! ³⁸ Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig. ³⁹ Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode. ⁴⁰ Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!

⁴¹ Lad din Miskundhed komme over mig, Herre, din Frelse efter dit Ord, ⁴² så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord. ⁴³ Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud. ⁴⁴ Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid; ⁴⁵ jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde. ⁴⁶ Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues; ⁴⁷ jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker; ⁴⁸ jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.

55 Hid, alle, som tørster, her er Vand, kom, I, som ikke har Penge! Køb Korn og spis uden Penge, uden Vederlag Vin og Mælk. ² Hvi giver I Sølv for, hvad ikke er Brød, eders Dagløn for, hvad ej mætter? Hør mig, så får I, hvad godt er, at spise, eders Sjæl skal svælge i Fedt; ³ bøj eders Øre, kom til mig, hør, og eders Sjæl skal leve! Så slutter jeg med jer en evig Pagt: de trofaste Nådeløfter til David. ⁴ Se, jeg gjorde ham til Vidne for Folkeslag, til Folkefærds Fyrste og Hersker. 5 Se, på Folk, du ej kender, skal, du kalde, til dig skal Folk, som ej kender dig, ile for Herren din Guds Skyld, Israels Hellige, han gør dig herlig. ⁶ Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den Stund han er nær! ⁷ Den gudløse forlade sin Vej, Urettens Mand sine Tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade. ⁸ Thi mine Tanker er ej eders, og eders Veje ej mine, lyder det fra Herren; ⁹ nej, som Himlen er højere end Jorden, er mine Veje højere end eders og mine Tanker højere end eders.

¹⁰ Thi som Regnen og Sneen falder fra Himlen og ikke vender tilbage, før den har kvæget Jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med Spirer, givet Sæd til at så og Brød til at spise, ¹¹ så skal det gå med mit Ord, det, som går ud af min Mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde Hvervet, jeg gav det. 12 Ja, med Glæde skal I drage ud; og i Fred skal I ledes frem; foran jer råber Bjerge og Høje med Fryd, alle Markens Træer skal klappe i Hånd; ¹³ i Stedet for Tjørnekrat vokser Cypresser, i Stedet for Tidsler Myrter et Æresminde for Herren, et evigt, uudsletteligt Tegn.

3 Men i de Dage fremstår Johannes Døberen og prædiker i Judæas Ørken og siger: ² "Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær." ³ Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som siger: "Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!" ⁴ Men han, Johannes, havde sit Klædebon af Kamelhår og et Læderbælte om sin Lænd; og hans Føde var Græshopper og vild Honning. ⁵ Da drog Jerusalem ud til ham og hele Judæa og hele Omegnen om Jordan. ⁶ Og de bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder. ⁷ Men da han så mange af Farisæerne og Saddukæerne komme til hans Dåb, sagde han til dem: "I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede? ⁸ Bærer da Frugt, som er Omvendelsen værdig, ⁹ og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Sten. ¹⁰ Men Øksen ligger allerede ved Roden af Træerne; så bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden. ¹¹ Jeg døber eder med Vand til Omvendelse, men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Helligånd og Ild. ¹² Hans Kasteskovl er i hans Hånd, og han skal gennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild."

¹³ Da kommer Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes for at døbes af ham. ¹⁴ Men Johannes vilde formene ham det og sagde: "Jeg trænger til at døbes af dig, og du kommer til mig!" ¹⁵ Men Jesus svarede og sagde til ham: "Tilsted det nu; thi således sømmer det sig for os at fuldkomme al Retfærdighed." Da tilsteder han ham det. ¹⁶ Men da Jesus var bleven døbt, steg han straks op af Vandet, og se, Himlene åbnedes for ham, og han så Guds Ånd dale ned som en Due og komme over ham. ¹⁷ Og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: "Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."