M’Cheyne Bible Reading Plan

26 Når du kommer ind i det Land, Herren din Gud giver dig til Arv, og tager det i Besiddelse og bosætter dig deri, ² skal du tage en Del af Førstegrøden af alle de Jordens Frugter, som du høster af det Land, Herren din Gud giver dig, og lægge dem i en Kurv og begive dig til det Sted, Herren din Gud udvælger til Bolig for sit Navn. ³ Når du så kommer til den Præst, som er der på den Tid, skal du sige til ham: "Jeg vidner i Dag for Herren din Gud, at jeg er kommet ind i det Land, Herren tilsvor vore Fædre at ville give os." ⁴ Så skal Præsten tage Kurven af din Hånd og sætte den hen foran Herren din Guds Alter. ⁵ Derpå skal du tage til Orde og sige for Herren din Guds Åsyn: "En omvankende Aramæer var min Stamfader; han drog ned til Ægypten og boede der som fremmed med nogle få Mænd, men der blev han til et stort, mægtigt og talrigt Folk. ⁶ Men Ægypterne mishandlede og plagede os og pålagde os hårdt Trællearbejde; ⁷ da råbte vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst og så til vor Elendighed, Møje og Trængsel; ⁸ og Herren førte os ud af Ægypten med stærk Hånd og udstrakt Arm, med store, forfærdelige Gerninger og med Tegn og Undere; ⁹ og han førte os til dette Sted og gav os dette Land, et Land, der, flyder med Mælk og Honning. ¹⁰ Og her bringer jeg nu Førstegrøden af Frugterne af den Jord, du har givet mig, Herre!" Derpå skal du stille Kurven hen for Herren din Guds Åsyn og tilbede for Herren din Guds Åsyn ¹¹ og så være glad over alt det gode, Herren din Gud giver dig, sammen med din Husstand, Leviten og den fremmede, der bor i din Midte.

¹² Når du det tredje År, Tiendeåret, er færdig med at aflevere hele Tienden af din Afgrøde og har givet Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken den, så de kan spise sig mætte inden dine Porte, ¹³ da skal du sige for Herren din Guds Åsyn: "Jeg har leveret det hellige ud fra mit Hus, jeg har også givet Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken det efter alt dit Bud, som du har givet os; jeg har ikke overtrådt noget af dine Bud og intet glemt. ¹⁴ Jeg har ikke spist deraf, medens jeg havde Sorg, jeg har ikke været uren, da jeg afleverede det, og jeg har ikke givet en død noget deraf, jeg har adlydt Herren min Guds Røst, jeg har handlet nøje efter dit Bud. ¹⁵ Se derfor ned fra din hellige Bolig, fra Himmelen, og velsign dit Folk Israel og den Jord, du gav os, som du tilsvor vore Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning!"

¹⁶ I Dag byder Herren din Gud dig at handle efter disse Anordninger og Lovbud; hold dem derfor omhyggeligt af hele dit Hjerte og hele din Sjæl! ¹⁷ Du har i dag ladet Herren tilsige dig, at han vil være din Gud, og at han vil sætte dig højt over alle Folk, som han har skabt, til Pris og Berømmelse og Ære. ¹⁸ Og Herren har i Dag ladet dig tilsige ham, at du vil være hans Ejendomsfolk, som han har sagt dig, og tage Vare på alle hans Bud, ¹⁹ og at du vil gå på hans Veje og holde hans Anordninger, Bud og Lovbud og høre hans Røst, og at du vil være Herren din Gud et helligt Folk, som han har sagt.

117 Halleluja! Lovsyng Herren, alle I Folk, pris ham, alle Stammer, ² thi stor er hans Miskundhed mod os, Herrens Trofasthed varer evindelig!

118 Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig. ² Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!" ³ Arons Hus sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!" ⁴ De, som frygter Herren, sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"

⁵ Jeg påkaldte Herren i Trængslen, Herren svared og førte mig ud i åbent Land. ⁶ Herren, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig? ⁷ Herren, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig. ⁸ At ty til Herren er godt fremfor at stole på Mennesker; ⁹ at ty til Herren er godt fremfor at stole på Fyrster. ¹⁰ Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i Herrens Navn; ¹¹ de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i Herrens Navn; ¹² de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i Herrens Navn. ¹³ Hårdt blev jeg ramt, så jeg faldt, men Herren hjalp mig. ¹⁴ Min Styrke og Lovsang er Herren, han blev mig til Frelse. ¹⁵ Jubel og Sejrsråb lyder i de retfærdiges Telte: "Herrens højre øver Vælde, ¹⁶ Herrens højre er løftet, Herrens højre øver Vælde!" ¹⁷ Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre Herrens Gerninger. ¹⁸ Herren tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden.

¹⁹ Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsynger Herren! ²⁰ Her er Herrens Port, ad den går retfærdige ind. ²¹ Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse. ²² Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten. ²³ Fra Herren er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne. ²⁴ Denne er Dagen, som Herren har gjort, lad os juble og glæde os på den! ²⁵ Ak, Herre, frels dog, ak, Herre; lad det dog lykkes! ²⁶ Velsignet den, der kommer, i Herrens Navn; vi velsigner eder fra Herrens Hus! ²⁷ Herren er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er nået! ²⁸ Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig! ²⁹ Tak Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

53 Hvo troede det, vi hørte, for hvem åbenbaredes Herrens Arm? ² Han skød op som en Kvist for hans Åsyn, som et Rodskud af udtørret Jord, uden Skønhed og Pragt til at drage vort Blik, uden Ydre, så vi syntes om ham, ³ ringeagtet, skyet af Folk, en Smerternes Mand og kendt med Sygdom, en, man skjuler sit Ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke. ⁴ Og dog vore Sygdomme bar han, tog vore Smerter på sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud. ⁵ Men han blev såret for vore Overtrædelser, knust for vor Brødres Skyld; os til Fred kom Straf over ham, vi fik Lægedom ved hans Sår. ⁶ Vi for alle vild som Får, vi vendte os hver sin Vej, men Herren lod falde på ham den Skyld, der lå på os alle. ⁷ Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin Mund som et Lam, der føres hen at slagtes, som et Får, der er stumt, når det klippes. han oplod ikke sin Mund. ⁸ Fra Trængsel og Dom blev han taget, men hvem i hans Samtid tænkte, da han reves fra de levendes Land, at han ramtes for mit Folks Overtrædelse? ⁹ Hos gudløse gav man ham Grav og Gravkammer hos den rige, endskønt han ej gjorde Uret, og der ikke var Svig i hans Mund.

¹⁰ Det var Herrens Vilje at slå ham med Sygdom; når hans Sjæl havde fuldbragt et Skyldoffer, skulde han se Afkom, leve længe og Herrens Vilje lykkes ved hans Hånd. ¹¹ Fordi hans Sjæl har haft Møje, skal han se det, hvorved han skal mættes. Når han kendes, skal min retfærdige Tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres Overtrædelser. ¹² Derfor arver han mange, med mægtige deler han Bytte, fordi han udtømte sin Sjæl til Døden og regnedes blandt Overtrædere; dog bar han manges Synd, og for Overtrædere bad han.

1 Jesu Kristi Davids Søns, Abrahams Søns, Slægtsbog. ² Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda og hans Brødre; ³ og Juda avlede Fares og Zara med Thamar; og Fares avlede Esrom; og Esrom avlede Aram; ⁴ og Aram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Nasson; og Nasson avlede Salmon; ⁵ og Salmon avlede Boas med Rakab; og Boas avlede Obed med Ruth; og Obed avlede Isaj; ⁶ og Isaj avlede Kong David; og David avlede Salomon med Urias's Hustru; ⁷ og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede Asa; ⁸ og Asa avlede Josafat; og Josafat avlede Joram; og Joram avlede Ozias; ⁹ og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Akas; og Akas avlede Ezekias; ¹⁰ og Ezekias avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon avlede Josias; ¹¹ og Josias avlede Jekonias og hans Brødre på den Tid, da Bortførelsen til Babylon fandt Sted. ¹² Men efter Bortførelsen til Babylon avlede Jekonias Salathiel; og Salathiel avlede Zorobabel; ¹³ og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim: og Eliakim avlede Azor; ¹⁴ og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Akim; og Akim avlede Eliud; ¹⁵ og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og Matthan avlede Jakob; ¹⁶ og Jakob avlede Josef, Marias Mand; af hende blev Jesus født, som kaldes Kristus. ¹⁷ Altså ere alle Slægtledene fra Abraham indtil David fjorten Slægtled, og fra David indtil Bortførelsen til Babylon fjorten Slægtled, og fra Bortførelsen til Babylon indtil Kristus fjorten Slægtled.

¹⁸ Men med Jesu Kristi Fødsel gik det således til. Da Maria, hans Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig af den Helligånd. ¹⁹ Men da Josef, hendes Mand, var retfærdig og ikke vilde beskæmme hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra hende. ²⁰ Men idet han tænkte derpå, se, da viste en Herrens Engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids Søn! frygt ikke for at tage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er af den Helligånd. ²¹ Og hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder." ²² Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, som siger: ²³ "Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel", hvilket er udlagt: Gud med os. ²⁴ Men da Josef vågnede op at Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig. ²⁵ Og han kendte hende ikke, førend hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.