M’Cheyne Bible Reading Plan

25 Når der opstår Strid mellem Mænd, og de møder for Retten, skal man dømme dem imellem; den, der har Ret, skal frikendes, den skyldige dømmes. ² Og dersom den skyldige idømmes Prygl, skal Dommeren lade ham lægge sig på Jorden og i sit Påsyn lade ham få det Antal Slag, der svarer til hans Forseelse. ³ Fyrretyve Slag må han lade ham få, men heller ikke flere, for at din Broder ikke skal vanæres for dine Øjne, når han får endnu flere Slag.

⁴ Du må ikke binde Munden til på en Okse, når den tærsker.

⁵ Når flere Brødre bor sammen, og en af dem dør uden at efterlade sig nogen Søn, må hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand uden for Slægten; men hendes Svoger skal gå til hende og tage hende til Ægte, idet han indgår Svogerægteskab med hende. ⁶ Og den første Søn, hun føder, skal bære den afdøde Broders Navn, for at hans Navn ikke skal udslettes af Israel. ⁷ Men hvis Manden er uvillig til af ægte sin Svigerinde, skal hun gå hen til de Ældste i Byporten og sige: "Min Svoger vægrer sig ved at opretholde sin Broders Navn i Israel og vil ikke indgå Svogerægteskab med mig!" ⁸ Derpå skal de Ældste i Byen stævne ham for sig og tale ham til, og hvis han da fastholder sin Beslutning og erklærer sig uvillig til at ægte hende, ⁹ skal hans Svigerinde i de Ældstes Påsyn gå hen til ham, drage hans Sko af hans Fod og spytte ham i Ansigtet og tage til Orde og sige: "Således gør man ved den Mand, som ikke vil opbygge sin Broders Slægt!" ¹⁰ Og hans Navn i Israel skal være: den barfodedes Hus.

¹¹ Når der opstår Trætte mellem to Mænd, og den enes Hustru kommer til for at fri sin Mand fra den andens Slag, og hun rækker sin Hånd ud og tager fat i den andens Blusel, ¹² da skal du hugge hendes Hånd af; du må ikke vise Skånsel.

¹³ Du må ikke have to Slags Vægtlodder i din Pung, større og mindre. ¹⁴ Du må ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en større og en mindre. ¹⁵ Fuldvægtige Lodder og Efaer, der holder Mål, skal du have, for at du kan få et langt Liv i det Land, Herren din Gud vil give dig. ¹⁶ Thi en Vederstyggelighed for Herren din Gud er enhver, der øver sligt, enhver, der begår Svig.

¹⁷ Kom i Hu, hvad Amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog bort fra Ægypten, ¹⁸ hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud huggede alle dine udmattede Efternølere ned, da du var træt og nødig. ¹⁹ Når derfor Herren din Gud giver dig Ro for alle dine Fjender rundt om i det Land, Herren din Gud vil give dig i Arv og Eje, da skal du udrydde ethvert Minde om Amalek. Glem det ikke!

116 Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn, ² ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte Herrens Navn. ³ Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt. ⁴ Jeg påkaldte Herrens Navn: "Ak, Herre, frels min Sjæl!" ⁵ Nådig er Herren og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud; ⁶ Herren vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig. ⁷ Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi Herren har gjort vel imod dig! ⁸ Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald. ⁹ Jeg vandrer for Herrens Åsyn udi de levendes Land; ¹⁰ jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg, ¹¹ sagde så i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"

¹² Hvorledes skal jeg gengælde Herren alle hans Velgerninger mod mig? ¹³ Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde Herrens Navn. ¹⁴ Jeg vil indfri Herren mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk. ¹⁵ Kostbar i Herrens Øjne er hans frommes Død. ¹⁶ Ak, Herre, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst. ¹⁷ Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde Herrens Navn; ¹⁸ mine Løfter vil jeg indfri Herren i Påsyn af alt hans Folk ¹⁹ i Herrens Hus's Forgårde og i din Midte, Jerusalem!

52 Vågn op, vågn op, ifør dig tag dit Højtidsskrud på, Jerusalem, hellige By! Thi uomskårne, urene Folk skal ej mer komme ind. ² Ryst Støvet af dig, stå op, tag Sæde, Jerusalem, fri dig for Halslænken, Zions fangne Datter! ³ Thi så siger Herren: For intet solgtes I, og uden Sølv skal I løskøbes. ⁴ Thi så siger den Herre Herren: I Begyndelsen drog mit Folk ned til Ægypten for at bo der som fremmed, og siden undertrykte Assyrien det uden Vederlag. ⁵ Og nu? Hvad har jeg at gøre her? lyder det fra Herren; mit Folk er jo ranet for intet. De, der hersker over det, brovter, lyder det fra Herren, og mit Navn vanæres ustandseligt Dagen lang. ⁶ Derfor skal mit Folk kende mit Navn på hin Dag, at det er mig, som har talet, ja mig. ⁷ Hvor liflige er på Bjergene Glædesbudets Fodtrin, han, som udråber Fred, bringer gode Tidender, udråber Frelse, som siger til Zion: "Din Gud har vist, han er Konge." ⁸ Hør, dine Vægtere råber, de jubler til Hobe, thi de ser for deres Øjne Herren vende hjem til Zion. ⁹ Bryd ud til Hobe i Jubel, Jerusalems Tomter! Thi Herren trøster sit Folk, genløser Jerusalem. ¹⁰ Han blotter sin hellige Arm for al Folkenes Øjne, den vide Jord skal skue Frelsen fra vor Gud. ¹¹ Bort, bort, drag ud derfra, rør ej noget urent, bort, tvæt jer, I, som bærer Herrens Kar! ¹² Thi i Hast skal I ej drage ud, I skal ikke flygte; nej, foran eder går Herren, eders Tog slutter Israels Gud.

¹³ Se, min Tjener får Fremgang han stiger, løftes og ophøjes såre. ¹⁴ Som mange blev målløse over ham, så umenneskelig ussel så han ud, han ligned ej Menneskenes Børn ¹⁵ skal Folk i Mængde undres, Konger blive stumme over ham; thi hvad ikke var sagt dem, ser de, de skuer, hvad de ikke havde hørt.

22 Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krystal, udvæld de fra Guds og Lammets Trone. ² Midt i dens Gade og på begge Sider af Floden voksede Livets Træ, som bar tolv Gange Frugt og gav hver Måned sin Frugt; og Bladene af Træet tjente til Lægedom for Folkeslagene. ³ Og der skal intet bandlyst være mere; og Guds og Lammets Trone skal være i den, og hans Tjenere skulle tjene ham, ⁴ og de skulle se hans Ansigt, og hans Navn skal være på deres Pander. ⁵ Og Nat skal der ikke være mere, og de trænge ikke til Lys af Lampe eller Lys af Sol, fordi Gud Herren skal lyse over dem; og de skulle, være Konger i Evighedernes Evigheder.

⁶ Og han sagde til mig: Disse Ord ere troværdige og sande; og Herren, Profeternes Ånders Gud, har udsendt sin Engel for at vise sine Tjenere, hvad der skal ske snart. ⁷ Og se, jeg kommer snart. Salig er den, som bevarer denne Bogs Profetis Ord. ⁸ Og jeg, Johannes, er den, som så og hørte disse Ting, og da jeg havde hørt og set, faldt jeg ned for at tilbede for den Engels Fødder, som viste mig disse Ting. ⁹ Og han siger til mig: Gør det ikke; jeg er din Medtjener og dine Brødres, Profeternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord; tilbed Gud! ¹⁰ Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Profetis Ord, thi Tiden er nær. ¹¹ Lad den som gør Uret, fremdeles gøre Uret, og den urene fremdeles blive uren, og den retfærdige fremdeles øve Retfærdighed, og den hellige fremdeles blive helliggjort. ¹² Se, jeg kommer snart, og min Løn er med mig til at betale enhver, efter som hans Gerning er. ¹³ Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, Begyndelsen og Enden. ¹⁴ Salige ere de, som tvætte deres Klædebon, for at de kunne få Adgang til Livets Træ og gå ind igennem Portene i Staden. ¹⁵ Udenfor ere Hundene og Troldkarlene og de utugtige og Morderne og Afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og øver Løgn. ¹⁶ Jeg, Jesus, har sendt min Engel til at vidne for eder disse Ting om Menighederne, jeg er Davids Rodskud og Slægt, den strålende Morgenstjerne. ¹⁷ Og Ånden og Bruden sige: Kom! Og den, som hører, sige: Kom! Og den, som tørster, han komme; den, som vil, han modtage Livets Vand uforskyldt! ¹⁸ Jeg vidner for enhver, som hører denne Bogs Profetis Ord: Dersom nogen lægger noget til disse Ting, da skal Gud lægge på ham de Plager, som der er skrevet om i denne Bog. ¹⁹ Og dersom nogen tager noget bort fra denne Profetis Bogs Ord, da skal Gud tage hans Lod bort fra Livets Træ og fra den hellige Stad, om hvilke der er skrevet i denne Bog. ²⁰ Han, som vidner disse Ting, siger: Ja, jeg kommer snart! Amen. Kom, Herre Jesus! ²¹ Den Herres Jesu Nåde være med alle!