M’Cheyne Bible Reading Plan

23 Ingen, der er gildet ved Knusning eller Snit, har Adgang til HerrenS Forsamling. ² Ingen, som er født i blandet Ægteskab, har Adgang til Herrens Forsamling; end ikke i tiende Led har hans Afkom Adgang til Herrens Forsamling. ³ Ingen Ammonit eller Moabit har Adgang til Herrens Forsamling; end ikke i tiende Led har deres Afkom nogen Sinde Adgang til Herrens Forsamling, ⁴ fordi de ikke kom eder i Møde med Brød eller Vand undervejs, da I drog bort fra Ægypten, og fordi han lejede Bileam, Beors Søn, fra Petor i Aram Nabarajim, imod dig til at forbande dig; ⁵ men Herren din Gud vilde ikke høre på Bileam, og Herren din Gud forvandlede Forbandelsen til Velsignelse, fordi Herren din Gud elskede dig. ⁶ Du skal aldrig i Evighed bekymre dig om deres Velfærd og Lykke! ⁷ Derimod må du ikke afsky Edomiterne, thi det er dine Brødre. Heller ikke Ægypterne må du afsky, thi du har levet som fremmed i deres Land. ⁸ Deres Efterkommere må have Adgang til Herrens Forsamling i tredje Led. ⁹ Når du går i Krig mod dine Fjender og lægger dig i Lejr, så vogt dig for alt, hvad der er utilbørligt. ¹⁰ Findes der nogen hos dig, der på Grund af en natlig Hændelse ikke er ren, skal han gå uden for Lejren, han må ikke komme ind i Lejren; ¹¹ når det lakker mod Aften, skal han tvætte sig med Vand, og når Solen går ned, må han atter komme ind i Lejren. ¹² Du skal have en afsides Plads uden for Lejren, hvor du kan gå for dig selv; ¹³ og du skal have en Pind i dit Bælte, og når du sætter dig derude, skal du med den grave et Hul og bagefter tildække dine Udtømmelser. ¹⁴ Thi Herren din Gud drager med midt i din Lejr for at hjælpe dig og give dine Fjender i din Magt; derfor skal din Lejr være hellig, for at han ikke skal se noget hos dig, der vækker Væmmelse, og vende sig fra dig.

¹⁵ Du må ikke udlevere en Træl til hans Herre, når han er flygtet fra sin Herre og søger Tilflugt hos dig. ¹⁶ Han må tage Ophold i din Midte på det Sted, han selv vælger, inden dine Porte, hvor han helst vil være, og du må ikke gøre ham Men.

¹⁷ Ingen af Israels Døtre må være Skøge, og ingen af Israels Sønner må være Mandsskøge. ¹⁸ Du må ikke for at opfylde et Løfte bringe Skøgefortjeneste eller Hundeløn til Herren din Guds Hus; thi begge dele er Herren din Gud en Vederstyggelighed.

¹⁹ Du må ikke tage Rente af din Broder, hverken af Penge, Fødevarer eller andet, som man kan tage Rente af. ²⁰ Af Udlændinge må du tage Rente, men ikke af din Broder, hvis Herren din Gud skal velsigne dig i alt, hvad du tager dig for i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.

²¹ Når du aflægger et Løfte til Herren din Gud, må du ikke tøve med at indfri det; thi ellers vil Herren din Gud kræve det af dig, og du vil pådrage dig Skyld. ²² Men hvis du undlader at aflægge Løfter, pådrager du dig ingen Skyld. ²³ Hvad du engang har sagt, skal du holde, og du skal gøre, hvad du frivilligt har lovet Herren din Gud, hvad du har udtalt med din Mund.

²⁴ Når du kommer ind i din Næstes Vingård, må du spise alle de Druer, du har Lyst til, så du bliver mæt; men du må ingen komme i din Kurv. ²⁵ Når du går igennem din Næstes Sæd, må du plukke Aks med din Hånd, men du må ikke komme til din Næstes Sæd med Segl.

112 Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud! ² Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes; ³ Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig. ⁴ For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig. ⁵ Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; ⁶ thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt; ⁷ han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til Herren; ⁸ fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; ⁹ til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. ¹⁰ Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.

113 Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn! ² Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid; ³ fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset! ⁴ Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene. ⁵ Hvo er som Herren vor Gud, som rejste sin Trone i det høje ⁶ og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden - ⁷ som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet ⁸ og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster, ⁹ han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!

50 Så siger Herren: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, med hvilket jeg sendte hende bort; eller hvem var jeg noget skyldig, så jeg solgte eder til ham? Nej, for eders Brøde solgtes I, for eders Synd blev eders Moder sendt bort. ² Hvi var der da ingen, da jeg kom, hvi svarede ingen, da jeg kaldte? Er min Hånd for kort til af udfri, har jeg ingen Kraft til at redde? Ved min Trussel udtørrer jeg Havet, Strømme gør jeg til Ørk, så Fiskene rådner af Mangel på Vand og dør af Tørst; ³ jeg klæder Himlen i sort og hyller den ind i Sæk.

⁴ Den Herre Herren gav mig Lærlinges Tunge, at jeg skulde vide at styrke de trætte med Ord; han vækker hver Morgen mit Øre, han vækker det til at høre, som Lærlinge hører. ⁵ Den Herre Herren åbnede mit Øre, og jeg stred ikke imod, jeg unddrog mig ikke; ⁶ min Ryg bød jeg frem til Hug, mit Skæg til at rives, mit Ansigt skjulte jeg ikke for Hån og Spyt. ⁷ Mig hjælper den Herre Herren, så jeg ikke beskæmmes; jeg gør derfor mit Ansigt som Sten og ved, jeg bliver ikke til Skamme. ⁸ Min Retfærdiggører er nær; lad os mødes, om nogen vil Strid; om nogen vil trætte med mig, så træde han hid! ⁹ Se, den Herre Herren hjælper mig, hvo vil fordømme mig? Se, alle slides op som en Klædning, Møl fortærer dem.

¹⁰ Frygter nogen af jer Herren, han lytte til hans Tjener, enhver, som vandrer i Mørke og uden Lys; han stole på Herrens Navn, søge Støtte hos sin Gud! ¹¹ Alle I, som optænder Ild og sætter Pile i Brand, gå ind i eders brændende Ild, i Pilene, I tændte! Fra min Hånd skal det ramme eder, i Kval skal I ligge.

20 Og jeg så en Engel stige ned fra Himmelen, han havde Afgrundens Nøgle og en stor Lænke i sin Hånd. ² Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusinde År ³ og kastede ham i Afgrunden og lukkede og forseglede over ham, for at han ikke mere skulde forføre Folkeslagene, førend de tusinde År vare til Ende; derefter skal han løses en lille Tid. ⁴ Og jeg så Troner, og de satte sig på dem, og Dommermagt blev given dem; og jeg så deres Sjæle, som vare halshuggede for Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedt; Dyret eller dets Billede og ikke havde taget Mærket på deres Pande og på deres Hånd; og de bleve levende og bleve Konger med Kristus i tusinde År. ⁵ De øvrige af de døde bleve ikke levende, førend de tusinde År vare til Ende. Dette er den første Opstandelse. ⁶ Salig og hellig er den, som bar Del i den første Opstandelse; over disse har den anden Død ikke Magt, men de skulle være Guds og Kristi Præster og skulle være Konger med ham i de tusinde År.

⁷ Og når de tusinde År ere til Ende, skal Satan løses af sit Fængsel. ⁸ Og han skal gå ud for at forføre Folkeslagene ved Jordens fire Hjørner, Gog og Magog, for at samle dem til Krig; deres Tal er som Havets Sand. ⁹ Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de helliges Lejr og den elskede Stad. Og Ild faldt ned fra Himmelen fra Gud og fortærede dem. ¹⁰ Og Djævelen, som forfømte dem, blev kastet i Ild og Svovlsøen, hvor også Dyret og den falske Profet var; og de skulle pines Dag og Nat i Evighedernes Evigheder.

¹¹ Og jeg så en stor, hvid Trone og ham, som sad derpå; for hans Åsyn flyede Jorden og Himmelen, og der blev ikke fundet Sted for dem. ¹² Og jeg så de døde, de store og de små, stående for Tronen, og Bøger bleve åbnede; og en anden Bog blev åbnet, som er Livets Bog; og de døde bleve dømte efter det, som var skrevet i Bøgerne, efter deres Gerninger. ¹³ Og Havet afgav de døde, som vare i det; og Døden og Dødsriget afgave de døde, som vare i dem, og de bleve dømte, hver efter sine Gerninger. ¹⁴ Og Døden og Dødsriget bleve kastede i Ildsøen. Dette er den anden Død, Ildsøen. ¹⁵ Og dersom nøgen ikke fandtes skreven i Livets Bog, blev han kastet i Ildsøen.