M’Cheyne Bible Reading Plan

12 Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handle efter i det Land, Herren, dine Fædres Gud, giver dig i Eje, så længe I lever på Jorden. ² I skal i Bund og Grund ødelægge alle de Steder, hvor de Folk, I driver bort, dyrker deres Guder, på de høje Bjerge, på Højene og under alle grønne Træer! ³ I skal nedbryde deres Altre og sønderslå deres Stenstøtter, I skal opbrænde deres Asjerastøtter og omhugge deres Gudebilleder og udrydde deres Navn fra hvert sådant Sted. ⁴ I må ikke bære eder således ad over for Herren eders Gud; ⁵ men til det Sted, Herren eders Gud udvælger blandt alle eders Stammer for at stedfæste sit Navn og lade det bo der, skal I søge, og der skal du gå hen; ⁶ derhen skal I bringe eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser, eders Løfteofre og Frivilligofre og de førstefødte af eders Hornkvæg og Småkvæg; ⁷ der skal I holde Måltid for Herren eders Guds Åsyn og sammen med eders Husstand være glade over alt, hvad I erhverver, hvad Herren din Gud velsigner dig med. ⁸ I må ikke bære eder ad, som vi nu for Tiden gør her, hvor enhver gør, hvad han finder for godt; ⁹ thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod, Herren din Gud vil give dig. ¹⁰ Men når I er gået over Jordan og har fæstet Bo i det Land, Herren eders Gud vil give eder til Arv, og han får skaffet eder Ro for alle eders Fjender trindt omkring, så I kan bo trygt, ¹¹ da skal det Sted, Herren eders Gud udvælger til Bolig for sit Navn, være det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg pålægger eder, eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser og alle eders udvalgte Løftofre, som I lover Herren; ¹² og der skal I være glade for Herren eders Guds Åsyn sammen med eders Sønner og Døtre, eders Trælle og Trælkvinder og Leviten inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I andre. ¹³ Vogt dig for at ofre dine Brændofre på et hvilket som helst Sted, dit Øje falder på. ¹⁴ Men på det Sted Herren udvælger i en af dine Stammer, der skal du ofre dine Brændofre, og der skal du gøre alt, hvad jeg pålægger dig. ¹⁵ Derimod må du, så meget du lyster, slagte Kvæg og nyde Kød rundt om i dine Byer, alt som Herren din Gud velsigner dig; urene og rene må spise det, som var det Gazeller eller Hjorte. ¹⁶ Kun Blodet må ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden som Vand.

¹⁷ Men inden dine Porte må du ikke nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie eller de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg eller noget af dine Løfteofre og Frivilligofre eller nogen af dine Offerydelser; ¹⁸ men for Herren din Guds Åsyn, på det Sted, Herren din Gud udvælger, skal du nyde alt dette sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skal være glad for Herren din Guds Åsyn over alt, hvad du erhverver dig. ¹⁹ Vogt dig vel for at glemme Leviten, så længe du lever i dit Land! ²⁰ Når Herren din Gud udvider dine Landemærker, som han har lovet dig, og du da får Lyst til Kød og siger: "Jeg vil have Kød at spise", så spis kun Kød, så meget du lyster. ²¹ Hvis det Sted, Herren din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger langt fra dig, så må du slagte af dit Hornkvæg og Småkvæg, som Herren giver dig, således som jeg har pålagt dig, og spise det inden dine Porte, så meget du lyster. ²² Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; både urene og rene må spise det. ²³ Kun må du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi Blodet er Sjælen, og du må ikke nyde Sjælen tillige med Kødet. ²⁴ Du må ikke nyde det, men du skal lade det løbe ud på Jorden som Vand. ²⁵ Afhold dig fra at nyde det, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, idet du gør, had der er ret i Herrens Øjne. ²⁶ Men dine hellige Gaver og Løfteofre skal du komme med til det Sted, Herren udvælger; ²⁷ og du skal bringe dine Brændofre, både Kødet og Blodet, på Herren din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal udøses på Herren din Guds Alter, men Kødet må du spise. ²⁸ Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel til evig Tid, idet du gør, hvad der er godt og ret i Herren din Guds Øjne.

²⁹ Når Herren din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drive bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land, ³⁰ så vogt dig for at lade dig lokke til at gå i deres Fodspor, efter at de er udryddet foran dig, og for at spørge dig for angående deres Guder, idet du siger: "Hvorledes plejede disse Folkeslag at dyrke deres Guder? Således vil også jeg bære mig ad." ³¹ Således må du ikke bære dig ad over for Herren din Gud; thi alt, hvad der er Herren en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader, har de gjort over for deres Guder; ja, de brændte endog deres Sønner og Døtre til Ære for deres Guder! ³² Alt, hvad jeg pålægger eder, skal I omhyggeligt udføre. Du må hverken lægge noget til eller trække noget fra.

97 Herren har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande! ² Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte; ³ Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender. ⁴ Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv; ⁵ Bjergene smelted som Voks for Herren, for hele Jordens Herre; ⁶ Himlen forkyndte hans Retfærd, alle Folkeslag skued hans Herlighed. ⁷ Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham. ⁸ Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, Herre! ⁹ Thi du, o Herre, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder! ¹⁰ I, som elsker Herren, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd; ¹¹ over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige af Hjertet. ¹² I retfærdige, glæd jer i Herren, lovsyng hans hellige Navn!

98 Syng Herren en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren vandt ham hans højre, hans hellige Arm. ² Sin Frelse har Herren gjort kendt, åbenbaret sin Retfærd for Folkenes Øjne; ³ han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse. ⁴ Råb af Fryd for Herren, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang; ⁵ lovsyng Herren til Citer, lad Lovsang tone til Citer, ⁶ råb af Fryd for Kongen, Herren, til Trompeter og Hornets Klang! ⁷ Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der, ⁸ Strømmene klappe i Hænder, Bjergene juble til Hobe ⁹ for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret!

40 Trøst, ja trøst mit Folk, så siger eders Gud, ² tal Jerusalem kærligt til og råb kun til det, at nu er dets Strid til Ende, dets Skyld betalt, tvefold Straf har det fået af Herrens Hånd for alle sine Synder. ³ I Ørkenen råber en Røst: "Ban Herrens Vej, jævn i det øde Land en Højvej for vor Gud! ⁴ Hver Dal skal højnes, hvert Bjerg, hver Høj, skal sænkes, bakket Land blive fladt og Fjeldvæg til Slette. ⁵ Åbenbares skal Herrens Herlighed, alt Kød til Hobe skal se den. Thi Herrens Mund har talet." ⁶ Der lyder en Røst, som siger: "Råb!" Jeg svarer: "Hvad skal jeg råbe?" "Alt Kød til Hobe er Græs, al dets Ynde som Markens Blomst; ⁷ Græsset tørres, Blomsten visner, når Herrens Ånde blæser derpå; visselig, Folket er Græs, ⁸ Græsset tørres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliver evindelig." ⁹ Stig op på højen Bjerg, du Zions Glædesbud, løft din Røst med Kraft, du Jerusalems Glædesbud, løft den uden Frygt og sig til Judas Byer: "Se eders Gud!" ¹⁰ Se, den Herre Herren kommer med Vælde, han hersker med sin Arm. Se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham, ¹¹ han vogter sin Hjord som en Hyrde, samler den med Armen, bærer Lammene i Favn og leder de diende Får.

¹² Hvo måler Vandet i sin Hånd, afmærker med Fingerspand Himlen, måler Jordens Støv i Skæppe og vejer Bjerge med Bismer eller i Vægtskål Høje? ¹³ Hvo leder Herrens Ånd, råder og lærer ham noget? ¹⁴ Hos hvem får han Råd og Indsigt, hvem lærer ham Rettens Vej, hvem kan give ham Kundskab, hvem kundgør ham indsigts Vej? ¹⁵ Se, som Dråbe på Spand er Folkene, at regne som Fnug på Vægt, som et Gran vejer fjerne Strande. ¹⁶ Libanon giver ej Brændsel, dets Dyr ej Brændoffer nok. ¹⁷ Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at regne. ¹⁸ Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans Lige? ¹⁹ Et Billede det støber en Mester, en Guldsmed lægger Guld derpå, og Sølvkæder støber en anden. ²⁰ Den, som vil rejse en Afgud, vælger sig Træ, som ej rådner; han søger sig en kyndig Mester til at rejse et Billede, som står. ²¹ Ved I, hører I det ikke, er det . ikke forkyndt jer for længst? Har I da ikke skønnet det, fra Jordens Grundvold blev lagt? ²² Han troner over Jordens Kreds, som Græshopper er dens Beboere; han udbreder Himlen som en Dug og spænder den ud som et Teltbo. ²³ Fyrster gør han til intet, Jordens Dommere til Luft. ²⁴ Knap er de plantet, knap er de sået, knap har Stiklingen Rod i Jorden, så ånder han på dem, de visner; som Strå fejer Storm dem bort. ²⁵ Hvem vil I ligne mig med som min Ligemand? siger den Hellige. ²⁶ Løft eders Blik til Himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres Hær efter Tal, kalder hver enkelt ved Navn; så stor er hans Kraft og Vælde, at ikke en eneste mangler. ²⁷ Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, så: "Min Vej er skjult for Herren, min Ret gled min Gud af Hænde." ²⁸ Ved du, hørte du ikke, at Herren er en evig Gud, den vide Jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans Indsigt udgrundes ikke; ²⁹ han giver den trætte Kraft, den svage Fylde af Styrke. ³⁰ Ynglinge trættes og mattes, Ungersvende snubler brat, ³¹ ny Kraft får de, der bier på Herren, de får nye Svingfjer som Ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.

10 Og jeg så en anden vældige Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og Regnbuen var på hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildsøjler, ² og han havde i sin Hånd en lille åbnet Bog. Og han satte sin højre Fod på Havet og den venstre på Jorden. ³ Og han råbte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havde råbt, lode de syv Tordener deres Røster høre. ⁴ Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke!

⁵ Og Engelen, som jeg så stå på Havet og på Jorden, opløftede sin højre Hånd imod Himmelen ⁶ og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpå er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid; ⁷ men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, når han skal til at basune, da er Guds skjulte Råd fuldbyrdet således, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.

⁸ Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gå hen, tag den lille åbnede Bog, som er i den Engels Hånd, der står på Havet og på Jorden. ⁹ Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han'sagde til mig; Tag og nedsvælg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød som Honning. ¹⁰ Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hånd og nedsvælgede den; og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget den, følte jeg Smerte i min Bug. ¹¹ Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungemål og Konger.