M’Cheyne Bible Reading Plan

11 Så elsk da Herren din Gud og hold hans Forskrifter, hans Anordninger, Lovbud og Bud alle Dage: ² jeg taler ikke til eders Børn, der ikke har oplevet det og set det; betænk derfor i Dag Herren eders Guds Optugtelse, hans Storhed, hans stærke Hånd og udstrakte Arm, ³ hans Tegn og Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten mod Farao, Ægypterkongen, og hele hans Land, ⁴ og hvad han gjorde ved Ægypternes Hærmagt, deres Heste og Vogne, som han, da de forfulgte eder, lod det røde Havs Vande skylle hen over og tilintetgjorde for stedse, ⁵ og hvad han gjorde for eder i Ørkenen, lige til I kom til Stedet her, ⁶ og hvad han gjorde ved Datan og Abiram, Rubens Søn Eliabs Sønner, hvorledes Jorden åbnede sin Mund og slugte dem tillige med deres Huse og Telte og alt, hvad der var i ledtog med dem, midt iblandt hele Israel! ⁷ Thi med egne Øjne har I set al den Stordåd, Herren har øvet!

⁸ Så hold da alle de Bud, jeg i Dag pålægger dig, for at I kan vinde Styrke og komme og tage det Land i Besiddelse, som I skal over og tage i Besiddelse, ⁹ og for at I kan få et langt Liv på den Jord, Herren tilsvor eders Fædre at ville give dem og deres Afkom, et Land, der flyder med Mælk og Honning. ¹⁰ Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke som Ægypten, hvorfra I drog ud! Når du der havde sået din Sæd, måtte du vande Landet med din Fod, som en Urtehave; ¹¹ nej, det Land, I skal over og tage i Besiddelse, er et Land med Bjerge og Dale, der drikker Vand, når Regnen falder fra Himmelen, ¹² et Land, som Herren din Gud har Omhu for, og som Herren din Guds Øjne stadig hviler på, fra Årets Begyndelse og til dets Slutning.

¹³ Og hvis I nu lyder mine Bud, som jeg i Dag pålægger eder, så I elsker Herren eders Gud og tjener ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl, ¹⁴ så vil jeg give eders Land dets Regn i rette Tid, både Tidligregn og Sildigregn, så du kan høste dit Korn, din Most og din Olie; ¹⁵ og jeg vil give Græs på din Mark til dit Kvæg; og du skal spise dig mæt. ¹⁶ Men vogt eder, at ikke eders Hjerte dåres, så I falder fra og dyrker andre Guder og tilbeder dem; ¹⁷ thi da vil Herrens Vredeblusse op imod eder, og han vil lukke Himmelen, så der ikke falder Regn, og Jorden ikke giver Grøde, og I skal hurtigt udryddes af det herlige Land, Herren vil give eder.

¹⁸ I skal lægge eder disse mine Ord på Hjerte og Sinde, binde dem som et Tegn om eders Hånd og lade dem være et Erindringsmærke på eders Pande, ¹⁹ og I skal lære eders Børn dem, idet I taler om dem, både når du sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger dig, og når du står op. ²⁰ Og du skal skrive dem på Dørstolperne af dit Hus og på dine Porte, ²¹ for at I og eders Børn må leve i det Land, Herren tilsvor eders Fædre at ville give dem, så længe Himmelen er over Jorden. ²² Thi hvis I vogter vel på alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger eder at holde, så I elsker Herren eders Gud og vandrer på alle hans Veje og hænger fast ved ham, ²³ så skal Herren drive alle disse Folk bort foran eder, og I skal underlægge eder Folk, der er større og mægtigere end I. ²⁴ Hver Plet, eders Fodsål betræder, skal tilhøre eder; fra Ørkenen til Libanon og fra den store Flod, Eufratfloden, til Havet i Vest skal eders Landemærker strække sig. ²⁵ Ingen skal kunne holde Stand for eder; Skræk og Rædsel for eder skal Herren eders Gud lade komme over hele det Land, I betræder, således som han lovede eder.

²⁶ Se, jeg forelægger eder i Dag Velsignelse og Forbandelse, ²⁷ Velsignelsen, hvis I lyder Herren eders Guds Bud, som jeg i Dag pålægger eder, ²⁸ og Forbandelsen, hvis ikke lyder Herren eders Guds Bud, men viger bort fra den Vej, jeg i Dag foreskriver eder, for at holde eder til andre Guder, I ikke før kendte til. ²⁹ Og når Herren din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, så skal du lægge Velsignelsen på Garizims Bjerg og Forbandelsen på Ebals Bjerg. ³⁰ De ligger jo hinsides Jordan, bag ved den, mod Vest, i de Kanånæeres Land, der bor i Arabalavningen, lige over for Gilgal ved Sandsigerens Træ. ³¹ Thi I står jo nu i Begreb med at overskride Jordan for at gå ind og tage det Land i Besiddelse, som Herren eders Gud vil give eder. Når I da har taget det i Besiddelse og bosat eder der, ³² skal I omhyggeligt handle efter alle de Anordninger og Lovbud, jeg i Dag forelægger eder!

95 Kom, lad os Juble, for Herren, råbe af fryd for vor Frelses Klippe, ² møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris! ³ Thi Herren er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder; ⁴ i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans; ⁵ Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet. ⁶ Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for Herren, vor Skaber!

⁷ Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst: ⁸ "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen, ⁹ da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk. ¹⁰ Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje. ¹¹ Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

96 Syng Herren en ny sang, syng for Herren, al jorden, ² syng for Herren og lov hans Navn, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag, ³ kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag! ⁴ Thi stor og højlovet er Herren, forfærdelig over alle Guder; ⁵ thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, Herren er Himlens Skaber. ⁶ For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Lov og Pris i hans Helligdom. ⁷ Giv Herren, I Folkeslags Slægter, giv Herren Ære og Pris, ⁸ giv Herren hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgårde, ⁹ tilbed Herren i helligt Skrud, bæv for hans Åsyn, al Jorden! ¹⁰ Sig blandt Folkeslag: "Herren har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene." ¹¹ Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse, ¹² Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer ¹³ for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed.

39 Ved den Tid sendte Bal'adans Søn, Kong Merodak-Bal'adan af Babel, Brev og Gave til Ezekias, da han hørte, at han havde været syg, men var blevet rask. ² Og Ezekias glædede sig over deres Komme og viste dem Huset, hvor han havde sine Skatte, Sølvet og Guldet, Røgelsestofferne, den fine Olie, hele sit Våbenoplag og alt, hvad der var i hans Skatkamre; der var ikke den Ting i hans Hus og hele hans Rige, som Ezekias ikke viste dem. ³ Da kom Profeten Esajas til Kong Ezekias og sagde til ham: "Hvad sagde disse Mænd, og hvorfra kom de til dig?" Ezekias svarede: "De kom fra et fjernt Land, fra Babel." ⁴ Da spurgte han: "Hvad fik de at se i dit Hus?" Ezekias svarede: "Alt, hvad der er i mit Hus, så de; der er ikke den Ting i mine Skatkamre, jeg ikke viste dem." ⁵ Da sagde Esajas til Ezekias: "Hør Hærskarers Herres Ord! ⁶ Se, Dage skal komme, da alt, hvad der er i dit Hus, og hvad dine Fædre har samlet indtil denne Dag, skal bringes til Babel og intet lades tilbage, siger Herren. ⁷ Og af dine Sønner, der nedstammer fra dig, og som du avler, skal nogle tages og gøres til Hofmænd i Babels Konges Palads!" ⁸ Men Ezekias sagde til Esajas: "det Ord fra Herren, du har talt, er godt!" Thi han tænkte: "Så bliver der da Fred og Tryghed, så længe jeg lever!"

9 Og den femte Engel basusnede, og jeg så en Stjerne, som var falden ned fra Himmelen på Jorden, og Nøglen til Afgrundens Brønd blev given den. ² Og den åbnede Afgrundens Brønd, og en Røg steg op af Brønden, lig Røgen af en stor Ovn; og Solen og Luften blev formørket af Røgen fra Brønden. ³ Og fra Røgen udgik der Græshopper over Jorden, og der blev givet dem Magt, som Jordens Skorpioner have Magt. ⁴ Og der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade Græsset på Jorden, ej heller noget grønt eller noget Træ, men kun de Mennesker, som ikke have Guds Segl på deres Pander. 5Og det blev dem givet ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem Måneder; og Pinen, de voldte, var som Pinen af en Skorpion, når den stikker et Menneske. ⁶ Og i de Dage skulle Menneskene søge Døden og ikke finde den, og attrå at dø, og Døden flyr fra dem. ⁷ Og Græshoppeskikkelserne lignede Heste, rustede til Krig, og på deres Hoveder var der som Kroner, der lignede Guld, og deres Ansigter vare som Menneskers Ansigter, ⁸ og de havde Hår som Kvinders Hår, og deres Tænder vare som Løvers, ⁹ og de havde Pansere som Jernpansere; og Lyden af deres Vinger var som Lyd af Stridsvogne, når mange Heste fare ud til Kamp. ¹⁰ Og de have Haler, som ligne Skorpioners, og Brodde, og i deres Haler ligger deres Magt til at skade Menneskene i fem Måneder. ¹¹ De have Afgrundens Engel til Konge over sig; hans Navn er på Hebraisk Abaddon, og på Græsk har han Navnet Apollyon. ¹² Det første Ve er til Ende; se, der kommer endnu to Veer derefter.

¹³ Og den sjette Engel basunede, og jeg hørte en Røst fra de fire Horn på Guldalteret, som står for Guds Åsyn, ¹⁴ sige til den sjette Engel, der havde Basunen: Løs de fire Engle, som ere bundne ved den store Flod Eufrat. ¹⁵ Og de fire Engle bleve løste, som til den Time og Dag og Måned og År vare rede til at ihjelslå Tredjedelen af Menneskene. ¹⁶ Og Tallet på Rytterhærene var to Gange Titusinde Gange Titusinde; jeg hørte deres Tal. ¹⁷ Og således så jeg Hestene i Synet og dem, som sade derpå, hvilke havde ildrøde og sorteblå og svovlgule Pansere; og Hestenes Hoveder vare som Løvers Hoveder, og af deres Munde udgik Ild og Røg og Svovl. ¹⁸ Af disse tre Plager, af Ilden og Røgen og Svovlet, som udgik af deres Munde, blev Tredjedelen af Menneskene ihjelslået.' ¹⁹ Thi Hestenes Magt er i deres Mund og i deres Haler; thi deres Haler ligne Slanger, have Hoveder, og med dem gøre de Skade. ²⁰ Og de øvrige Mennesker, som ikke bleve dræbte i disse Plager, omvendte sig ikke fra deres Hænders Gerninger, så de lode være at tilbede de onde Ånder og Afgudsbillederne af Guld og Sølv og Kobber og Sten og Træ, som hverken kunne se eller høre eller gå; ²¹ og de omvendte sig ikke fra deres Myrden eller fra deres Trolddom eller fra deres Utugt eller fra deres Tyveri.