M’Cheyne Bible Reading Plan

36 Overhovederne for Fædrenehsene i Gileaditernes Slægt Gilead var en Søn af Manasses Søn Makir af Josefs Sønners Slægter trådte frem og talte for Moses og Øversterne, Overhovederne for Israelitternes Fædrenehuse, ² og sagde: "Herren har pålagt min Herre at udskifte Landet mellem Israelitterne ved Lodkastning, og min Herre har i Herrens Navn påbudt at give vor Frænde Zelofhads Arvelod til hans Døtre. ³ Men hvis de nu indgår Ægteskab med Mænd, der hører til en anden af Israels Stammer, så unddrages deres Arvelod jo vore Fædres Arvelod, og således øges den Stammes Arvelod, som de kommer til at tilhøre, medens den Arvelod, der er tilfaldet os ved Lodkastning, formindskes; ⁴ og når Israelitterne får Jubelår, lægges deres Arvelod til den Stammes Arvelod, som de kommer til at tilhøre, og således unddrages deres Arvelod vor fædrene Stammes Arvelod."

⁵ Da udstedte Moses efter Herrens Ord følgende Bud til Israelitterne: "Josefs Sønners Stamme har talt ret! ⁶ Således er Herrens Bud angående Zelofhads Døtre: De må indgå Ægteskab med hvem de ønsker, men det må kun være Mænd af deres Faders Stammes Slægt, de indgår Ægteskab med. ⁷ Thi ingen Arvelod, der tilhører Israel, må gå over fra en Stamme til en anden, men Israelitterne skal holde fast hver ved sin fædrene Stammes Arvelod. ⁸ Enhver Datter, som får en Arvelod i en af Israelitternes Stammer, skal indgå Ægteskab med en Mand af sin fædrene Stammes Slægt, for at Israelitterne kan beholde hver sine Fædres Arvelod som Ejendom; ⁹ og ingen Arvelod må gå over fra den ene Stamme til den anden, men Israelitternes Stammer skal holde fast hver ved sin Arvelod!"

¹⁰ Zelofhads Døtre gjorde da, som Herren pålagde Moses, ¹¹ idet Mala, Tirza, Hogla, Milka og Noa, Zelofhads Døtre, indgik Ægteskab med deres Farbrødres Sønner; ¹² de indgik Ægteskab med Mænd, som hørte til Josefs Søn Manasses Sønners Slægter, så at deres Arvelod vedblev at tilhøre deres fædrene Slægts Stamme.

¹³ Det er de Bud og Lovbud, Herren gav Israelitterne ved Moses på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.

80 Til Sangmesteren. El-sjosjannim-edut. Af Asaf. En Salme.

² Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, træd frem i Glans, du, som troner på Keruber, ³ for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse! ⁴ Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses! ⁵ Herre, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn? ⁶ Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldt Mål. ⁷ Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os. ⁸ Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

⁹ Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den; ¹⁰ du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet; ¹¹ Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker; ¹² den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden. ¹³ Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf? ¹⁴ Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene på Marken æder den op!

¹⁵ Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok, ¹⁶ for Skuddet, din højre planted! ¹⁷ Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit Åsyns Trussel! ¹⁸ Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig! ¹⁹ Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn! ²⁰ Herre, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

28 Ve Efraims berusedes stolte og dets herlige Smykkes visnende Blomster på Tindingen af de druknes fede Dal! ² Se, Herren har en vældig Kæmpe til Rede; som Skybrud af Hagl, som hærgende Storm, som Skybrud af mægtige skyllende Vande slår han til Jorden med Vælde. ³ Med Fødderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte Krans ⁴ og dets herlige Smykkes visnende Blomster på Tindingen af den fede bal; det går den som en tidligmoden Figen før Frugthøst: Hvo der får Øje på den, plukker den, og knap er den i Hånden, før han har slugt den.

⁵ På hin bag bliver Hærskarers Herre en smuk Krans og en herlig Krone for sit Folks Rest ⁶ og en Rettens Ånd for dem, som sidder til Doms, og Styrke for dem, der driver Krigen tilbage til Portene.

⁷ Også disse raver af Vin, er svimle af Drik, Præst og Profet, de raver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raver under Syner, vakler, når de dømmer. ⁸ Thi alle Borde er fulde af Spy, Uhumskhed flyder på hver en Plet. ⁹ "Hvem vil han belære, hvem tyder han Syner mon afvante Børn, nys tagne fra Brystet? ¹⁰ Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!" ¹¹ Ja, med lallende Læber, med fremmed Mål vil han tale til dette Folk, ¹² han, som dog sagde til dem: "Her er der Hvile, lad den trætte hvile, her er der Ro!" men de vilde ej høre. ¹³ Så bliver for dem da Herrens Ord: "Hakke og rakke, rakke og bakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!" så de går hen og styrter bagover, sønderslås, fanges og hildes.

¹⁴ Hør derfor Herrens Ord, I spotske Mænd, I Nidvisens Mestre blandt dette Jerusalems Folk! ¹⁵ Fordi I siger: "Vi slutted en Pagt med Døden, Dødsriget gjorde vi Aftale med; når den susende Svøbe går frem, da når den ej os, thi Løgn har vi gjort til vort Ly, vi har gemt os i Svig;" ¹⁶ derfor, så siger den Herre Herren: Se, jeg lægger i Zion en prøvet Sten, en urokkelig, kostelig Hjørnesten; tror man, baster man ikke. ¹⁷ Og jeg gør Ret til Målesnor, Retfærd til Blylod; Hagl skal slå Løgnelyet ned, Vand skylle Gemmestedet bort. ¹⁸ Eders Pagt med Døden skal brydes, Aftalen med Dødsriget glippe. Når den susende Svøbe går frem, skal den slå jer til Jorden, ¹⁹ jer skal den ramme, hver Gang den går frem; thi Morgen efter Morgen går den frem, ved Dag og ved Nat, idel Angst skal det blive at få Syner tydet. ²⁰ Vil man strække sig, er Lejet for kort; vil man dække sig, er Tæppet for smalt. ²¹ Thi som på Perazims Bjerg vil Herren stå op, som i Gibeons Dal vil han vise sin Vrede for at gøre sin Gerning en underlig Gerning, og øve sit Værk et sælsomt Værk. ²² Derfor hold inde med Spot, at ej eders Bånd skal snære; thi om hele Landets visse Undergang hørte jeg fra Herren, Hærskarers Herre.

²³ Lyt til og hør min Røst, lån Øre og hør mit Ord! ²⁴ Bliver Plovmanden ved med at pløje til Sæd, med at bryde og harve sin Jord? ²⁵ Mon han ikke, når den er jævnet, sår Dild og udstrør Kommen, lægger Hvede, Hirse og Byg på det udsete Sted og Spelt i Kanten deraf? ²⁶ Hans Gud vejleder ham, lærer ham det rette. ²⁷ Thi med Tærskeslæde knuser man ikke Dild, lader ikke Vognhjul gå over Kommen; nej, Dilden tærskes med Stok og Kommen med Kæp. ²⁸ Mon Brødkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at tærske; Vognhjul og Heste drives derover man knuser det ikke. ²⁹ Også dette kommer fra Hærskarers Herre, underfuld i Råd og stor i Visdom.

¹ Den Ældste til den udvalgte Frue og hendes Børn, som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men også alle, som have erkendt Sandheden, ² for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til evig Tid. ³ Nåde, Barmhjertighed og Fred være med os fra Gud Fader og fra Jesus Kristus, Faderens Søn, i Sandhed og Kærlighed!

⁴ Jeg har glædet mig meget over, at jeg har fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi fik af Faderen. ⁵ Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev til dig et nyt ⁶ Og dette er Kærligheden,at vi vandre efter hans Bud. Dette er Budet, således som I have hørt fra Begyndelsen, at I skulle vandre deri.

⁷ Thi mange Forførere ere udgåede i Verden, som ikke bekende Jesus som Kristus kommen i Kød. En sådan er Forføreren og Antikrist. ⁸ Giver Agt på eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi have arbejdet, men at I må få fuld Løn. ⁹ Hver den, som viger ud og ikke bliver i Kristi Lære, har ikke Gud. Den, som bliver i Læren, han har både Faderen og Sønnen. ¹⁰ Dersom nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære, ham skulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen. ¹¹ Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gerninger.

¹² Endskønt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blæk; men jeg håber at komme til eder og tale mundtligt med eder, for at vor Glæde må være fuldkommen. ¹³ Din Søsters, den udvalgtes, Børn hilse dig.