M’Cheyne Bible Reading Plan

33 Følgende er de enkelte Strækninger på Israelitternes Vandring, de tilbagelagde på Vejen fra Ægypten, Hærafdeling for Hærafdeling, under Anførsel af Moses og Aron. ² Moses optegnede på Herrens Bud de Steder, de brød op fra, Strækning for Strækning; og følgende er de enkelte Strækninger efter de Steder, de brød op fra:

³ De brød op fra Rameses på den femtende Dag i den første Måned; Dagen efter Påske drog Israelitterne ud, værnede af en stærk Hånd, for Øjnene af alle Ægypterne, ⁴ medens Ægypterne jordede alle de førstefødte, som Herren havde slået iblandt dem; thi Herren havde holdt Dom over deres Guder. ⁵ Israelitterne brød altså op fra Ra'meses og slog Lejr i Sukkot. ⁶ Så brød de op fra Sukkot og slog Lejr i Etam, der ligger ved Ørkenens Rand. ⁷ Så brød de op fra Etam og vendte om mod Pi Hakirot over for Ba'al Zefon og slog Lejr over for Migdol. ⁸ Så brød de op fra Pi Hakirot og drog tværs igennem Havet til Ørkenen; og de vandrede tre Dagsrejser i Etams Ørken og slog Lejr i Mara. ⁹ Så brød de op fra Mara og kom til Elim; i Elim var der tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og der slog de Lejr. ¹⁰ Så brød de op fra Elim og slog Lejr ved det røde Hav. ¹¹ Så brød de op fra det røde Hav og slog Lejr i Sins Ørken. ¹² Så brød de op fra Sins Ørken og slog Lejr i Dofka. ¹³ Så brød de op fra Dofka og slog Lejr i Alusj. ¹⁴ Så brød de op fra Alusj og slog Lejr i Refdim, hvor Folket ikke havde Vand at drikke. ¹⁵ Så brød de op fra Refdim og slog Lejr i Sinaj Ørken. ¹⁶ Så brød de op fra Sinaj Ørken og slog Lejr i Kibrot Hatta'ava, ¹⁷ Så brød de op fra Hibrot Hatta'ava og slog Lejr i Hazerot. ¹⁸ Så brød de op fra Hazerot og slog Lejr i Ritma. ¹⁹ Så brød de op fra Ritma og slog Lejr i Rimmon Perez. ²⁰ Så brød de op fra Rimmon Perez og slog Lejr i Libna. ²¹ Så brød de op fra Libna og slog Lejr i Aissa. ²² Så brød de op fra Aissa og slog Lejr i Kehelata. ²³ Så brød de op fra Kebelata og slog Lejr ved Sjefers Bjerg. ²⁴ Så brød de op fra Sjefers Bjerg og slog Lejr i Harada. ²⁵ Så brød de op fra Harada og slog Lejr i Makhelot. ²⁶ Så brød de op fra Makhelot og slog Lejr i Tahat. ²⁷ Så brød de op fra Tahat og slog Lejr i Tara. ²⁸ Så brød de op fra Tara og slog Lejr i Mitka. ²⁹ Så brød de op fra Mitka og slog Lejr i Hasjmona. ³⁰ Så brød de op fra Hasjmona og slog Lejr i Moserot. ³¹ Så brød de op fra Moserot og slog Lejr i Bene Ja'akan. ³² Så brød de op fra Bene Ja'akan og slog Lejr i Hor Haggidgad. ³³ Så brød de op fra Hor Haggidgad og slog Lejr i Jotbata. ³⁴ Så brød de op fra Jofbata og slog Lejr i Abrona. ³⁵ Så brød de op fra Abrona og slog Lejr i Ezjongeber. ³⁶ Så brød de op fra Ezjongeber og slog Lejr i Zins Ørken, det er Kadesj. ³⁷ Så brød de op fra Kadesj og slog Lejr ved Bjerget Hor ved Randen af Edoms Land.

³⁸ Og Præsten Aron steg på Herrens Bud op på Bjerget Hor og døde der i det fyrretyvende År efter Israelitternes Udvandring af Ægypten, på den første Dag i den femte Måned; ³⁹ og Aron var l23 År gammel, da han døde på Bjerget Hor. ⁴⁰ Men Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede, i Sydlandet i Kana'ans Land, hørte, at Israelitterne var under Fremrykning.

⁴¹ Så brød de op fra Bjerget Hor og slog Lejr i Zalmona. ⁴² Så brød de op fra Zalmona og slog Lejr i Punon. ⁴³ Så brød de op fra Punon og slog Lejr i Obot. ⁴⁴ Så brød de op fra Obot og slog Lejr i Ijje Ha'abarim ved Moabs Grænse. ⁴⁵ Så brød de op fra Ijje Ha'abarim og slog Lejr i det gaditiske Dibon. ⁴⁶ Så brød de op fra det gaditiske Dibon og slog Lejr i Almon Diblatajim. ⁴⁷ Så brød de op fra Almon Diblatajim og slog Lejr på Abarimbjergene over for Nebo. ⁴⁸ Så brød de op fra Abarimbjergene og slog Lejr på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko; ⁴⁹ og de slog Lejr ved Jordan fra Bet Jesjjimot og til Abel Sjittim på Moabs Sletter.

⁵⁰ Og Herren talede til Moses på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko og sagde: ⁵¹ "Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer over Jordan til Kana'ans Land, ⁵² skal I drive Landets Beboere bort foran eder og tilintetgøre alle deres Billedværker, alle deres støbte Billeder skal I tilintetgøre, og alle deres Offerhøje skal I ødelægge; ⁵³ I skal underlægge eder Landet og bosætte eder der, thi eder har jeg givet Landet i Eje; ⁵⁴ og I skal udskifte Landet mellem eder ved Lodkastning efter eders Slægter, således at I giver en stor Slægt en stor Arvelod og en lille Slægt en lille. Der, hvor Loddet falder for dem, skal deres Del være; efter eders Fædrenestammer skal I udskifte Landet mellem eder. ⁵⁵ Men hvis I ikke driver Landets Beboere bort foran eder, så skal de, som I levner af dem, blive Torne i eders Øjne og Brodde i eders Sider, og de skal bringe eder Trængsel i det Land, I bor i, ⁵⁶ og hvad jeg havde tænkt at gøre ved dem, gør jeg da ved eder."

78 Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund; ² jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid, ³ hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os; ⁴ vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om Herrens Ære og Vælde og Underne, som han har gjort. ⁵ Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide, ⁶ at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom, ⁷ så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud, ⁸ ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud ⁹ - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag - ¹⁰ Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov; ¹¹ hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue. ¹² Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark; ¹³ han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold; ¹⁴ han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær; ¹⁵ han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme, ¹⁶ han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

¹⁷ Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen; ¹⁸ de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten, ¹⁹ de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken? ²⁰ Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?" ²¹ Det hørte Herren, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel, ²² fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse. ²³ Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne ²⁴ og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn; ²⁵ Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med. ²⁶ Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft; ²⁷ Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand, ²⁸ lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger; ²⁹ Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få. ³⁰ Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund, ³¹ rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

³² Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere. ³³ Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År. ³⁴ Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud, ³⁵ kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser. ³⁶ De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge; ³⁷ deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

25 Herre, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Thi du har gjort et Under, Råd fra fordum var tro og sande. ² Thi du lagde Byen i Grus, den faste Stad i Ruiner; de fremmedes Borg er nedbrudt, aldrig mer skal den bygges. ³ Derfor ærer dig et mægtigt Folk, frygter dig grumme Hedningers Stad. ⁴ Thi du blev de ringes Værn, den fattiges Værn i Nøden, et Ly mod Skylregn, en Skygge mod Hede; thi som isnende Regn er Voldsmænds Ånde, ⁵ som Hede i det tørre Land. Du kuer de fremmedes Larm; som Hede ved Skyens Skygge så dæmpes Voldsmænds Sang.

⁶ Hærskarers Herre gør på dette Bjerg et Gæstebud for alle Folkeslag med fede Retter og stærk Vin, med fede, marvfulde Retter og stærk og klaret Vin. ⁷ Og han borttager på dette Bjerg Sløret, som tilslører alle Folkeslag, og Dækket, der dækker alle Folk. ⁸ Han opsluger Døden for stedse. Og den Herre Herren aftørrer Tåren af hver en Kind og gør Ende på sit Folks Skam på hele Jorden, så sandt Herren har talet.

⁹ På hin Dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede på, og som frelste os; her er Herren, som vi biede på. Lad os juble og glæde os over hans Frelse; ¹⁰ thi Herrens Hånd hviler over dette Bjerg. Men Moab trampes ned, hvor det står, som Strå i Møddingpølen; ¹¹ det breder sine Hænder ud deri som Svømmeren gør for at svømme, og han ydmyger dets Hovmod trods Hændernes Kunstgreb. ¹² Han nedbryder og nedstyrter de stejle Mures Værn; han jævner dem med Jorden, så de ligger i Støvet.

3 Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham. ² I elskede! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skulle vorde. Vi vide, at når det åbenbares, da skulle vi vorde ham lige; thi i skulle se ham, som han er. ³ Og hver den, som har dette Håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren. ⁴ Hver den, som gør Synden, begår også Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse. ⁵ Og I vide, at han blev åbenbaret for at han skulde borttage Synderne; og der er ikke Synd i ham ⁶ Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder,har ikke set ham og kender ham ej heller.

⁷ Mine Børn, ingen forføre eder! Den, som gør Retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. ⁸ Den, som gør Synden, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra Begyndelsen. Dertil blev Guds Søn åbenbaret, for at han skulde nedbryde Djævelens Gerninger. ⁹ Hver den, som er født af Gud, gør ikke Synd, fordi hans Sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. ¹⁰ Derved blive Guds Børn og Djævelens Børn åbenbare. Hver den, som ikke gør Retfærdighed, er ikke af Gud, og ligeså den, som ikke elsker sin Broder. ¹¹ Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre; ¹² ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men hans Broders retfærdige. ¹³ Undrer eder ikke, mine Brødre! om Verden hader eder. ¹⁴ Vi vide, at vi ere gåede over fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Den, som ikke elsker, bliver i Døden. ¹⁵ Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig. ¹⁶ Derpå kende vi Kærligheden, at han har sat sit Liv til for os; også vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene. ¹⁷ Men den, som bar Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?

¹⁸ Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed! ¹⁹ Og derpå kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi for hans Åsyn stille vore Hjerter tilfreds, ²⁰ hvad end vort Hjerte måtte fordømme os for; thi Gud er større end vort Hjerte og kender alle Ting. ²¹ I elskede! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed for Gud, ²² og hvad vi end bede om, det få vi af ham, fordi vi holde hans Bud og gøre det, som er velbehageligt for ham. ²³ Og dette er hans Bud; at vi skulle tro hans Søns Jesu Kristi Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os. ²⁴ Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpå kende vi, at han bliver i os; af den Ånd, som han gav os.