M’Cheyne Bible Reading Plan

31 Og Herren talede til Moses og sagde: ² "Skaf Israelitterne Hævn over Midjaniterne; så skal du samles til din Slægt!" ³ Da talte Moses til Folket og sagde: "Udrust Mænd af eders Midte til Kamp, for at de kan falde over Midjan og fuldbyrde Herrens Hævn på Midjan; ⁴ 1000 Mand af hver af Israels Stammer skal I sende i Kamp!" ⁵ Af Israels Tusinder udtoges da 1000 af hver Stamme, i alt 12.000 Mand, rustede til Kamp. ⁶ Og Moses sendte dem i kamp, 1000 af hver Stamme, og sammen med dem Pinehas, Præsten Eleazars Søn, der medbragte de hellige Redskaber og Alarmtrompeterne.

⁷ De drog så ud i kamp mod Midjaniterne, som Herren havde pålagt Moses, og dræbte alle af Mandkøn; ⁸ og foruden de andre, der blev slået ihjel, dræbte de også Midjans Konger, Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, Midjans fem Konger; også Bileam, Beors Søn, dræbte de med Sværdet. ⁹ Og Israelitterne bortførte Midjaniternes kvinder og Børn som Krigsfanger, og alt deres Kvæg alle deres Hjorde og alt deres Gods tog de med som Bytte; ¹⁰ og alle deres Byer på de beboede Steder og alle deres Teltlejre stak de Ild på. ¹¹ Og alt det røvede og hele Byttet, både Mennesker og Dyr, tog de med sig, ¹² og de bragte Fangerne, Byttet og det røvede til Moses og Præsten Eleazar og Israelitternes Menighed i Lejren på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.

¹³ Men Moses, Præsten Eleazar og alle Menighedens Øverste gik dem i Møde uden for Lejren, ¹⁴ og Moses blev vred på Hærens Førere, Tusindførerne og Hundredførerne, som kom tilbage fra Krigstoget. ¹⁵ Og Moses sagde til dem: "Har I ladet alle Kvinder i Live? ¹⁶ Det var jo dem, der efter Bileams Råd blev Årsag til, at Israelitterne var troløse mod Herren i den Sag med Peor, så at Plagen ramte Herrens Menighed. ¹⁷ Dræb derfor alle Drengebørn og alle kvinder, der har kendt Mand og haft Samleje med Mænd; ¹⁸ men alle Piger, der ikke har haft Samleje med Mænd, skal I lade i Live og beholde, ¹⁹ Men selv skal I lejre eder uden for Lejren i syv Dage, enhver, som har dræbt nogen, og enhver, som har rørt ved en dræbt, og rense eder på den tredje og den syvende Dag, både I selv og eders Krigsfanger. ²⁰ Og enhver Klædning, enhver Læder ting, alt, hvad der er lavet af Gedehår,og alle Træredskaber skal I rense!"

²¹ Og Præsten Eleazar sagde til Krigerne, der havde været med i Kampen: "Dette er det Lovbud, Herren har givet Moses: ²² Kun Guld, Sølv, kobber, Jern, Tin og Bly, ²³ alt, hvad der kan tåle Ild, skal I lade gå gennem Ild, så bliver det rent; dog må det renses med Renselsesvand. Men alt, hvad der ikke kan tåle Ild, skal I lade gå gennem Vand. ²⁴ Og eders klæder skal I tvætte på den syvende Dag, så bliver I rene og kan gå ind i Lejren."

²⁵ Og Herren talede til Moses og sagde: ²⁶ "Sammen med Præsten Eleazar og Overhovederne for Menighedens Fædrenehuse skal du opgøre det samlede Bytte, der er taget, både Mennesker og Dyr. ²⁷ Derefter skal du dele Byttet i to lige store Dele mellem dem, der har taget Del i Krigen og været i Kamp, og hele den øvrige Menighed. ²⁸ Derpå skal du udtage en Afgift til Herren fra krigerne, der har været i Kamp, et Stykke af hver fem Hundrede, både af Mennesker, Hornkvæg, Æsler og Småkvæg; ²⁹ det skal du tage af den Halvdel, som tilfalder dem, og give Præsten Eleazar det som Offerydelse til Herren. ³⁰ Men af den Halvdel, der tilfalder de andre Israelitter, skal du tage et Stykke af hver halvtredsindstyve, både af Mennesker, Hornkvæg, Æsler og Småkvæg, alt Kvæget, og give det til Leviterne, som tager Vare på, hvad der er at varetage ved Herrens Bolig!"

³¹ Da gjorde Moses og Præsten Eleazar, som Herren havde pålagt Moses. ³² Og det, de havde taget, det tiloversblevne af Byttet, som Krigsfolket havde gjort, udgjorde 675000 Stykker Småkvæg, ³³ 72 000 Stykker Hornkvæg, ³⁴ 61 000 Æsler ³⁵ og 32008 Mennesker, Kvinder, der ikke havde haft Samleje med Mænd. ³⁶ Den Halvdel, der tilfaldt dem, der havde været i Kamp, udgjorde altså et Tal af 337500 Stykker Småkvæg, ³⁷ hvoraf Afgiften til Herren udgjorde 675 Stykker Småkvæg, ³⁸ 36000 Stykker Hornkvæg, hvoraf 72 i Afgift til Herren, ³⁹ 3O5OO Æsler, hvoraf til i Afgift til Herren, ⁴⁰ og 16000 Mennesker, hvoraf 32 i Afgift til Herren. ⁴¹ Og Moses overgav Afgiften, Herrens Offerydelse, til Præsten Eleazar, som Herren havde pålagt Moses. ⁴² Og af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, og som Moses havde taget som deres del fra de Mænd, der havde været i Kamp ⁴³ denne Menighedens Halvdel udgjorde 337 500 Stykker Småkvæg, ⁴⁴ 36 000 Stykker Hornkvæg, ⁴⁵ 30 500 Æsler ⁴⁶ og 16000 Mennesker ⁴⁷ af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, udtog Moses et Stykke for hver halvtredsindstyve, både af Mennesker og Kvæg, og gav dem til Leviterne, som tog Vare på, hvad der var at varetage ved Herrens Bolig, som Herren havde pålagt Moses.

⁴⁸ Da trådte Førerne for Hærens Afdelinger, Tusindførerne og Hundredførerne, hen til Moses ⁴⁹ og sagde til ham: "Dine Trælle har holdt Mandtal over de krigere, der stod under os; og der manglede ikke en eneste af os; ⁵⁰ derfor frembærer nu enhver af os som Offergave til Herren, hvad han har taget af Guldsmykker, Armbånd, Spange, Fingerringe, Ørenringe og Halssmykker, for at skaffe os Soning for Herrens Åsyn." ⁵¹ Moses og Præsten Eleazar modtog Guldet af dem, alskens med Kunst virkede Smykker; ⁵² og alt Offerydelsesguldet, som de ydede Herren, udgjorde 16750 Sekel, hvilket Tusindførerne og Hundredførerne bragte som Gave. ⁵³ Krigerne havde taget Bytte hver for sig. ⁵⁴ Så modtog Moses og Præsten Eleazar Guldet af Tusindførerne og Hundredførerne og bragte det ind i Åbenbaringsteltet, for at det skulde bringe Israelitterne i Minde for Herrens Åsyn.

75 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. En Salme af Asaf. En Sang.

² Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere. ³ "Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd; ⁴ vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter." - Sela.

⁵ Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet, ⁶ løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!" ⁷ Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.

⁸ Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden. ⁹ Thi i Herrens Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker. ¹⁰ Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud; ¹¹ alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!

76 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af Asaf. En Sang.

² Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel, ³ i Salem er hans Hytte, hans Bolig er på Zion. ⁴ Der brød han Buens Lyn, skjold og Sværd og Krigsværn. - Sela. ⁵ Frygtelig var du, herlig på de evige Bjerge. ⁶ De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de stærke Kæmper. ⁷ Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn.

⁸ Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vælde? ⁹ Fra Himlen fældte du Dom. Jorden grued og tav, ¹⁰ da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela. ¹¹ Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre dig. ¹² Aflæg Løfter og indfri dem for Herren eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver. ¹³ Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt.

23 Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus! De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land. ² Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Købmænd, hvis Sendebud for over Havet, ³ de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors Sæd, hvis Vinding Alverdens Varer. ⁴ Skam få du, Zidon, thi Havet siger: "Jeg har ikke haft Veer, jeg fødte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opfødt Jomfruer!" ⁵ Når Rygtet når Ægypten, skælver de ved Rygtet om Tyrus. 6 Drag over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk! ⁷ Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis Fødder førte den viden om som Gæst? ⁸ Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis Købmænd var Fyrster, hvis Kræmmere Jordens Adel? ⁹ Det gjorde Hærskarers Herre for at vanære Hovmod, skænde al Stolthed, al Jordens Adel. ¹⁰ Græd, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer! ¹¹ Han udrakte Hånden mod Havet, rystede Riger, Herren samled Folk for at jævne Kana'ans Fæstninger. ¹² Han sagde: "Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! Stå op, drag over til Kypern, selv der skal du ej finde Hvile!" ¹³ Se til Kyprioternes Land! Søfarere grunded det Folk; de rejste dets Vagttårne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob. ¹⁴ Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus!

¹⁵ På hin Dag skal Tyrus gå ad Glemme i halvfjerdsindstyve År, som i een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve Års Forløb skal det gå med Tyrus som med Skøgen i Visen: ¹⁶ Tag din Citer, gå rundt i Byen, du glemte Skøge, leg smukt på Strenge, syng, hvad du kan, så du kommes i Hu!" ¹⁷ Efter halvfjerdsindstyve Års Forløb vil Herren se til Tyrus; det skal atter modtage Skøgeløn og bole med Alverdens Riger på den vide Jord. ¹⁸ Men dets Vinding og Skøgeløn skal helliges Herren; den skal ikke gemmes hen eller lægges op; dem, der bor for Herrens Åsyn, skal dets Vinding tjene til Føde, Mættelse og prægtige Klæder.

1 Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi have set med vore Øjne, det, vi skuede og vore Hænder følte på, nemlig om Livets Ord; - ² og Livet blev åbenbaret, og vi have set og vidne og forkynde eder det evige Liv, som jo var hos Faderen og blev åbenbaret for os; - ³ hvad vi have set og hørt, forkynde vi også eder, for at også I må have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans Søn Jesus Kristus. ⁴ Og dette skrive vi til eder, for at eders Glæde må være fuldkommen.

⁵ Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er slet intet Mørke i ham. ⁶ Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og gøre ikke Sandheden. ⁷ Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre,og Jesu, hans Søns, Blod renser os fra al Synd. ⁸ Dersom vi sige, at vi ikke have Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os. ⁹ Dersom vi bekende vore Synder, er han trofast og retfærdig, så at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed. ¹⁰ Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os.