M’Cheyne Bible Reading Plan

29 På den første Dag i den syvende Måned skal I holde Højtidsstævne, intet som helst Arbejde må I udføre; I skal fejre den som en Hornblæsningsdag. ² Da skal I som Brændoffer til en liflig Duft for Herren ofre en ung Tyr, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr; ³ som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, tre Tiendedele Efa for Tyren, to Tiendedele for Væderen ⁴ og en Tiendedel for hvert af de syv Lam; ⁵ desuden en Gedebuk som Syndoffer for at skaffe eder Soning; ⁶ alt foruden Nymånebrændofferet med tilhørende Afgrødeoffer og det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre efter de derom gældende forskrifter, til en liflig Duft, et Ildoffer for Herren.

⁷ På den tiende dag i samme syvende Måned skal I holde Højtidsstævne, I skal faste og må intet som helst Arbejde udføre. ⁸ Da skal I som Brændoffer til en liflig duft for Herren ofre en ung Tyr, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage, ⁹ og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, tre Tiendedele Efa for Tyren, to Tiendedele for Væderen ¹⁰ og en Tiendedel for hvert af de syv Lam; ¹¹ desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden Soningssyndoffe, det og det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre.

¹² På den femtende Dag i den syvende Måned skal I holde Højtidsstævne, I må intet som helst Atbejde udføre, og I skal holde Højtid for Herren i syv Dage. ¹³ Da skal I som Brændoffer, som Ildoffer til en liflig Duft for Herren ofre tretten unge Tyre, to Vædre og fjorten årgamle Lam, lydefri Dyr skal det være, ¹⁴ og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, tre Tiendedele Efa for hver af de tretten Tyre, to Tiendedele for hver af de to Vædre ¹⁵ og en Tiendedel for hvert af de fjorten Lam; ¹⁶ desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

¹⁷ På den anden Dag skal I ofre tolv unge Tyre, to Vædre og fjorten årgamle Lam, lydefri Dyr, ¹⁸ med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde; ¹⁹ desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

²⁰ På den tredje Dag skal I ofre elleve unge Tyre, to Vædre og fjorten årgamle Lam, lydefri Dyr, ²¹ med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde; ²² desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

²³ På den fjerde Dag skal I ofre ti Tyre, to Vædre og fjorten årgamle Lam, lydefri Dyr, ²⁴ med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde; ²⁵ desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

²⁶ På den femte Dag skal I ofre ni Tyre, to Vædre og fjorten årgamle Lam, lydefri Dyr, ²⁷ med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene,Vædrene og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde; ²⁸ desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

²⁹ På den sjette Dag skal I ofre otte Tyre, to Vædre og fjorten årgamle Lam, lydefri Dyr, ³⁰ med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde; ³¹ desuden en Gedebuk til Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

³² På den syvende dag skal I ofre syv Tyre, to Vædre og fjorten årgamle Lam, lydefri Dyr, ³³ med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde; ³⁴ desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

³⁵ På den ottende Dag skal I holde festlig Samling, I må intet som helst Arbejde udføre. ³⁶ Da skal I som Brændoffer, som Ildoffer til en liflig Duft for Herren ofre en Tyr, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr, ³⁷ med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyren, Væderen og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde; ³⁸ desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

³⁹ Disse Ofre skal I bringe Herren på eders Højtider, bortset fra eders Løfte og Frivilligofre, hvad enten det nu er Brændofre, Afgrødeofre, Drikofre eller Takofre.

73 Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet! ² Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide; ³ thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel; ⁴ thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund; ⁵ de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre. ⁶ Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i. ⁷ Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem. ⁸ I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale, ⁹ de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden. ¹⁰ Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag. ¹¹ De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?" ¹² Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand! ¹³ Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld, ¹⁴ jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!

¹⁵ Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt." ¹⁶ Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne, ¹⁷ Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver: ¹⁸ Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem. ¹⁹ Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel! ²⁰ De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet. ²¹ Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer, ²² var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

²³ Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre; ²⁴ du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed. ²⁵ Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden! ²⁶ Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt. ²⁷ Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro. ²⁸ Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre Herren, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

21 Et Udsagn om Havørknen. Som hvirvlende Storme, der jager i Sydlandet, kommer det fra Ørkenen, det grufulde Land ² Så svart et Syn blev mig meldt: "Ransmænd raner, Hærmænd hærger! Frem, Elamiter! Til Belejring, Meder! Alle Suk gør jeg Ende på!" ³ Derfor fyldes mine Lænder af Skælven, jeg gribes af Veer som, fødende Kvinde, døv af Svimmelhed, blind af Skræk, ⁴ mit Hjerte forvirres, Gru falder på mig; Skumringen, jeg elsker, bliver mig til Angst. ⁵ Bordet dækkes, Hynder bredes, man spiser og drikker, "Op I Fyrster, salv eders Skjolde!" ⁶ Thi så sagde Herren til mig: "Gå hen og stil Vægteren ud! Hvad han får at se, skal han melde. ⁷ Og ser han Ryttere, et Par komme ridende, en Rytter på Æsel, en Rytter på Kamel, da skal han lytte, ja lytte spændt!" ⁸ Og han råbte: "Se, o Herre, på Varden står jeg bestandig, Dagen lang, og på min Vagtpost står jeg trolig ⁹ Nat efter Nat!" Men se, da kom der ridende Mænd, et Par kom ridende; de råbte: "Faldet, faldet er Babel, han knuste alle dets Guder i Støvet!" ¹⁰ Mit knuste, mit tærskede Folk! Hvad jeg, har hørt fra Hærskarers Herre, fra Israels Gud, det melder jeg eder.

¹¹ Et Udsagn om Duma. Der råbes til mig fra Se'ir: "Vægter, hvordan skrider Natten, Vægter, hvordan skrider Natten?" ¹² Vægteren svarer: "Morgen kommer, men også Nat! Vil I spørge, så spørg! Kom kun igen!"

¹³ Et Udsagn: "I Ødemarken". Søg Nattely i Ødemarkens Krat, I Dedans Karavaner! 14 Bring de tørstige Vand i Møde, I, som bor i Temas Land, mød de flyende med Brød! ¹⁵ Thi de er på Flugt for Sværd, på Flugt for det dragne Sværd, på Flugt for den spændte Bue, på Flugt for Krigens Tynge.

¹⁶ Thi så sagde Herren til mig:"Et År endnu, som Daglejeren regner Året, og det er ude med al Kedars Herlighed. ¹⁷ Resten af Kedars Heltes Buer skal være ringe, så sandt Herren, Israels Gud, har talet."

2 Men der opstod også falske Profeter iblandt Folket, ligesom der også iblandt eder vil komme falske Lærere, som ville liste fordærvelige Vranglærdomme ind, idet de endog fornægte den Herre, som købte dem, og bringe en brat Undergang over sig selv, ² og mange ville efterfølge deres Uterligheder, så Sandhedens Vej for deres Skyld vil blive bespottet, ³ og i Havesyge ville de med falske Ord skaffe sig Vinding af eder; men Dommen over dem har alt fra gamle Dage været i Virksomhed, og deres Undergang slumrer ikke.

⁴ Thi når Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyrtede dem i Afgrunden og overgav dem til Mørkets Huler for at bevogtes til Dom, ⁵ og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Retfærdighedens Prædiker Noa selv ottende, da han førte Oversvømmelse over en Verden af ugudelige ⁶ og lagde Sodomas og Gomorras Stæder i Aske og domfældte dem til Ødelæggelse, så han har sat dem til Forbillede for dem, som i Fremtiden ville leve ugudeligt, ⁷ og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes af de ryggesløses uterlige Vandel, ⁸ (thi medens den retfærdige boede iblandt dem, pintes han Dag for Dag i sin retfærdige Sjæl ved de lovløse Gerninger, som han så og hørte): ⁹ - da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at straffe og bevogte uretfærdige til Dommens Dag, ¹⁰ og mest dem, som vandre efter Kød, i Begær efter Besmittelse, og foragte Herskab. Frække, selvbehagelige, bæve de ikke ved at bespotte Herligheder, ¹¹ hvor dog Engle, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottende Dom imod dem for Herren. ¹² Men disse ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere fødte til at fanges og ødelægges, skulle de, fordi de bespotte, hvad de ikke kende, også ødelægges med hines Ødelæggelse, ¹³ idet de få Uretfærdigheds Løn. De sætte deres Lyst i Vellevned om Dagen, disse Skampletter og Skændselsmennesker! De svælge i deres Bedragerier, medens de holde Gilde med eder; ¹⁴ deres Øjne ere fulde af Horeri og kunne ikke få nok af Synd; de lokke ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Havesyge, Forbandelsens Børn; ¹⁵ de have forladt den lige Vej og ere farne vild, følgende Bileams, Beors Søns, Vej, han, som elskede Uretfærdigheds Løn, ¹⁶ men fik Revselse for sin Overtrædelse: et umælende Trældyr talte med menneskelig Røst og hindrede Profetens Afsind. ¹⁷ Disse ere vandløse Kilder og Tågeskyer, som drives af Storvind; for dem er Mørke og Mulm bevaret. ¹⁸ Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i Vildfarelse, løkke de i Kødets Begæringer ved Uterligheder, idet de tale Tomheds overmodige Ord ¹⁹ og love dem Frihed, skønt de selv ere Fordærvelsens Trælle; thi man er Træl af det, som man er overvunden af. ²⁰ Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser ved Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet værre med dem end det første. ²¹ Thi bedre havde det været dem ikke at have erkendt Retfærdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet. ²² Det er gået dem efter det sande Ordsprog: "Hunden vender sig om til sit eget Spy, og den toede So til at vælte sig i Sølen."