M’Cheyne Bible Reading Plan

28 Og Herren talede til Moses og sagde: ² Byd Israeliterne og sig til dem: I skal omhyggeligt bringe mig mine Oergaver, min Ildofferspise til en liflig Duft, til de fastsatte Tider! ³ Og sig til dem: Dette er det Ildoffer, I skal bringe Herren: Hver Dag to årgamle, lydefri Lam som dagligt Brændoffer; ⁴ det ene Lam skal du ofre om Morgenen, det andet ved Aftenstid; ⁵ og som Afgrødeoffer dertil en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Frugter ⁶ det er det daglige Brændoffer, som ofredes ved Sinaj Bjerg til en liflig Duft, et Ildoffer for Herren ⁷ fremdeles som Drikoffer dertil en Fjerdedel Hin Vin for hvert Lam; i Helligdommen skal derudgydes Drikoffer af stærk Drik for Herren. ⁸ Det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; med samme Afgrødeoffer og Drikoffer som om Morgenen skal du ofre det, et Ildoffer til en liflig Duft for Herren. ⁹ På Sabbatsdagen skal det være to årgamle, lydefri Lam og som Afgrødeoffer to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, med tilhørende Drikoffer, ¹⁰ et Sabbatsbrændoffer på hver Sabbat foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Drikofer.

¹¹ På den første Dag i hver Måned skal I som Brændoffer bringe Herren to unge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr, ¹² og som Afgrødeoffer dertil for hver Tyr tre Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, som Afgrødeoffer for hver Væder to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, ¹³ og som Afgrødeoffer for hvert Lam en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, et Brændoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for Herren; ¹⁴ desuden de tilhørende Drikofre, en halv Hin Vin for hver Tyr, en Tredjedel Hin for hver Væder og en Fjerdedel Hin for hvert Lam. Det er det månedlige Brændoffer for hver af Årets Måneder. ¹⁵ Tillige skal der foruden det daglige Brændoffer ofres Herren en Gedebuk som Syndoffer med tilhørende Drikoffer.

¹⁶ På den fjortende Dag i den første Måned skal dervære Påske for Herren. ¹⁷ Den femtende Dag i den Måned er det Højtid; i syv Dage skal der spises usyrede Brød. ¹⁸ På den første Dag skal der være Højtidsstævne, intet som belst Arbejde må I udføre. ¹⁹ Da skal I bringe som Ildoffer, som Brændoffer for Herren, to unge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage ²⁰ og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel rørt i Olie; tre Tiendedele Efa skal I ofre for hver Tyr, to Tiendedele for hver Væder ²¹ og en Tiendedel for hvert af de syv Lam; ²² desuden en Buk som Syndoffer for at skaffe eder Soning. ²³ Foruden Morgen brændofferet, det daglige Brændoffer, skal I ofre det. ²⁴ Sådanne Ofre skal I bringe hver af de syv Dage som Ildofferspise til en liflig Duft for Herren; de skal ofres med tilhørende Drikoffer foruden det daglige Brændoffer. ²⁵ På den syvende Dag skal I holde Højtidsstævne; intet som helst Arbejde må I udføre.

²⁶ På Førstegrødens Dag, når I bringer Herren Afgrødeoffer af den ny Afgrøde på eders Ugefest, skal I holde Højtidsstævne; intet som helst Arbejde må I udføre. ²⁷ Da skal I som Brændoffer til en liflig Duft for Herren ofre to unge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam ²⁸ og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, tre Tiendedele Efa for hver Tyr, to Tiendedele for hver Væder ²⁹ og en Tiendedel for hvert af de syv Lam; ³⁰ desuden en Gedebuk for at skaffe eder Soning. ³¹ Foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer skal I ofre det, lydefri Dyr skal I tage, med tilhørende Drikofre.

72 Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd, ² så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret! ³ Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd. ⁴ De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slår Voldsmanden ned. ⁵ Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt. ⁶ Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden; ⁷ i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår.

⁸ Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender; ⁹ hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet; ¹⁰ Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat; ¹¹ alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.

¹² Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper, ¹³ ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle; ¹⁴ han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne. ¹⁵ Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem. ¹⁶ Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter. ¹⁷ Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!

¹⁸ Lovet være Gud Herren, Israels Gud som ene gør Undergerninger, ¹⁹ og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!

²⁰ Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.

19 Et Udsagn om Ægypten. Se, Herren farer på letten Sky og kommer til Ægypten; Ægyptens Guder bæver for ham, Ægyptens Hjerte smelter i Brystet. ² Jeg hidser Ægypten mod Ægypten, så de kæmper Broder mod Broder, Ven mod Ven, By mod By, Rige mod Rige. ³ Ægyptens Forstand står stille, dets Råd gør jeg til intet, så de søger Guder og Manere, Genfærd og Ånder. ⁴ Jeg giver Ægypten hen i en hårdhjertet Herres Hånd, en Voldskonge bliver deres Hersker, så lyder det fra Herren, Hærskarers Herre. ⁵ Vandet i Floden svinder, Strømmen bliver sid og tør; ⁶ Strømmene udspreder Stank, Ægyptens Floder svinder og tørres; Rør og Siv visner hen, ⁷ alt Græsset ved Nilbredden dør, al Sæd ved Nilen hentørres, svinder og er ikke mere. ⁸ Fiskerne sukker og sørger, alle, som meder i Nilen; de, som, sætter Garn i Vandet, gribes af Modløshed. ⁹ Til Skamme er de, som væver Linned, Heglersker og de, som væver Byssus; ¹⁰ Spinderne er sønderknust, hver Daglejer sørger bittert. ¹¹ Kun Dårer er Zoans Øverster, Faraos viseste Rådmænd så dumt et Råd. Hvor kan I sige til Farao: "Jeg er en Ætling af Vismænd, Ætling af Fortidens Konger?" ¹² Ja, hvor er nu dine Vismænd? Lad dem dog kundgøre dig og lade dig vide, hvad Hærskarers Herre har for mod Ægypten! ¹³ Hans Fyrster blev Dårer: Fyrster i Nof blev Tåber. Ægypten er bragt til at rave af Stammernes Hjørnesten. ¹⁴ I dets Indre har Herren udgydt Svimmelheds Ånd; Ægypten fik de til at rave i al dets Id, som den drukne raver i sit Spy. ¹⁵ For Ægypten lykkes intet, hverken for Hoved eller Hale, Palme eller Siv.

¹⁶ På hin Dag skal Ægypten blive som Kvinder; det skal ængstes og grue for Hærskarers Herres svungne Hånd, som han svinger imod det. ¹⁷ Judas Land bliver Ægypten en Rædsel; hver Gang nogen minder dem derom, gribes de af Angst for, hvad Hærskarers Herre har for imod det. ¹⁸ På hin Dag skal fem Byer i Ægypten tale Kana'ans Tungemål og sværge ved Hærskarers Herre; en af dem skal kaldes Ir-Haheres. ¹⁹ På hin Dag skal Herren have et Alter midt i Ægypten og en Stenstøtte ved dets Grænse. ²⁰ Det skal være Tegn og Vidne for Hærskarers Herre i Ægypten; når de råber til Herren over dem, som mishandler dem, vil han sende dem en Frelser; han skal stride og udfri dem. ²¹ Da skal Herren give sig til Kende for Ægypten, Ægypterne skal lære Herren at kende på hin Dag; de skal bringe Slagtoffer og Afgrødeoffer og gøre Løfter til Herren og indfri dem. ²² Herren skal slå Ægypten, slå og læge; og når de omvender sig til Herren, bønhører han dem og læger dem. ²³ På hin Dag skal der gå en banet Vej fra Ægypten til Assyrien, og Assyrien skal komme til Ægypten og Ægypten til Assyrien, og Ægypten skal tjene Herren sammen med Assyrien. ²⁴ På hin Dag skal Israel selvtredje, sammen med Ægypten og Assyrien, være en Velsignelse midt på Jorden, ²⁵ som Hærskarers Herre velsigner med de Ord: "Velsignet være Ægypten, mit Folk, og Assyrien, mine Hænders Værk, og Israel, min Arvelod!"

20 I det År Tartan kom til Asdod, dengang Assyrerkongen Sargon sendte ham og han angreb Asdod og indtog det, ² på den Tid talede Herren ved Esajas, Amoz's Søn, således: "Gå hen og løs Sørgeklædet af dine Lænder og drag Skoene af dine Fødder!" Og han gjorde således og gik nøgen og barfodet. ³ Så sagde Herren: "Som min Tjener Esajas i trende År har vandret nøgen og barfodet som Tegn og Varsel mod Ægypten og Ætiopien, ⁴ således skal Assyrerkongen slæbe fangne Ægyptere og bortførte Ætiopere med sig, unge og gamle, nøgne og barfodede, med blottet Bag til Skændsel før Ægypten." ⁵ Da skal de forfærdes og blues over Ætiopien, som de så hen til, og over Ægypten, som var deres Stolthed ⁶ Og de, som bor på denne Strand, skal på hin Dag sige: "Se, således gik det med den, vi så hen til, til hvem vi tyede om Hjælp for at frelses fra Assyrerkongen; hvor skal da vi kunne undslippe!"

1 Simon Peter, Jesu Kristi Tjener og Apostel, til dem, der have fået samme dyrebare Tro som vi ved vor Guds og Frelsers Jesu Kristi Retfærdighed: ² Nåde og Fred vorde eder mangfoldig til Del i Erkendelse af Gud og vor Herre Jesus.

³ Såsom hans guddommelige Magt har skænket os alt, hvad der hører til Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft, ⁴ hvorved han har skænket os de største og dyrebare Forjættelser, for at I ved disse skulle få Del i guddommelig Natur, når I undfly Fordærvelsen i Verden, som har sin Grund i Begær, ⁵ så anvender just derfor al Flid på i eders Tro at udvise Dyd og i Dyden Kundskab ⁶ og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenhed og i Udholdenheden Gudsfrygt ⁷ og i Gudsfrygten Broderkærlighed og i Broderkærligheden Kærlighed. ⁸ Thi når dette findes hos eder og er i Tiltagen, lader det eder ikke stå ørkesløse eller ufrugtbare i Erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; ⁹ den nemlig, som ikke har dette, er blind, svagsynet, idet han har glemt Renselsen fra sine fordums Synder. ¹⁰ Derfor, Brødre! gører eder des mere Flid for at befæste eders Kaldelse og Udvælgelse; thi når I gøre dette, skulle I ingen Sinde støde an. ¹¹ Thi så skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi evige Rige.

¹² Derfor vil jeg ikke forsømme altid at påminde eder om delte, ihvorvel I vide det og ere befæstede i den Sandhed, som er til Stede hos os. ¹³ Men jeg anser det for ret at vække eder ved Påmindelse, så længe jeg er i dette Telt, ¹⁴ da jeg ved, at Aflæggelsen af mit Telt kommer brat, således som jo vor Herre Jesus Kristus har givet mig til Kende. ¹⁵ Og jeg vil også gøre mig Flid for, at t til enhver Tid efter min Bortgang kunne drage eder dette i Minde. ¹⁶ Thi vi have ikke fulgt klogtigt opdigtede Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkommelse, men vi have været Øjenvidner til hans Majestæt, ¹⁷ nemlig da han fik Ære og Herlighed af Gud Fader, idet en sådan Røst lød til ham fra den majestætiske Herlighed: "Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag." ¹⁸ Og vi hørte denne Røst lyde fra Himmelen, da vi vare med ham på det hellige Bjerg. ¹⁹ Og des mere stadfæstet have vi det profetiske Ord, hvilket I gøre vel i at agte på som på et Lys, der skinner på et mørkt Sted, indtil Dagen bryder frem, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter, ²⁰ idet I fornemmelig mærke eder dette, at ingen Profeti i Skriften beror på egen Tydning. ²¹ Thi aldrig er nogen Profeti bleven fremført ved et Menneskes Villie; men drevne af den Helligånd talte hellige Guds Mænd.