M’Cheyne Bible Reading Plan

5 Hvis nogen, når han hører en Forbandelse udtale, synder ved at undlade at vidne, skønt han var Øjenvidne eller på anden Måde kender Sagen, og således pådrager sig Skyld, ² eller hvis nogen, uden at det er ham vitterligt, rører ved noget urent, hvad enten det nu er et Ådsel af et urent vildt Dyr eller af urent Kvæg eller urent Kryb, og han opdager det og bliver sig sin Skyld bevidst, ³ eller når han, uden at det er ham vitterligt, rører ved Urenhed hos et Menneske, Urenhed af en hvilken som helst Art, hvorved man bliver uren, og han opdager det og bliver sig sin Skyld bevidst, ⁴ eller når nogen, uden at det er ham vitterligt, med sine Læber aflægger en uoverlagt Ed på at ville gøre noget, godt eller ondt, hvad nu et Menneske kan aflægge en uoverlagt Ed på, og han opdager det og bliver sig sin Skyld bevidst i et af disse Tilfælde, ⁵ så skal han, når han bliver sig sin Skyld bevidst i et af disse Tilfælde, bekende det, han har forsyndet sig med, ⁶ og til Bod for den Synd, han har begået, bringe Herren et Hundyr af Småkvæget, et Får eller en Ged, som Syndoffer; da skal Præsten skaffe ham Soning for hans Synd.

⁷ Men hvis han ikke evner at give et Stykke Småkvæg, skal han til Bod for sin Synd bringe Herren to Turtelduer eller Dueunger, en som Syndoffer og en som Brændoffer. ⁸ Han skal bringe dem til Præsten, og Præsten skal først frembære den, der skal bruges til Syndoffer; han skal knække Halsen på den ved Nakken uden at rive Hovedet helt af ⁹ og stænke noget af Syndofferets Blod på Alterets Side, medens Resten af Blodet skal udpresses ved Alterets Fod. Det er et Syndoffer. ¹⁰ Men den anden skal han ofre som Brændoffer på den foreskrevne Måde; da skal Præsten skaffe ham Soning for den Synd, han har begået, så han finder Tilgivelse.

¹¹ Men hvis han ej heller evner at give to Turtelduer eller Dueunger, skal han som Offergave for sin Synd bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel til Syndoffer, men han må ikke hælde Olie derover eller komme Røgelse derpå, thi det er et Syndoffer. ¹² Han skal bringe det til Præsten, og Præsten skal tage en Håndfuld deraf, det, som skal ofres deraf, og bringe det som Røgoffer på Alteret oven på Herrens Ildofre. Det er et Syndoffer. ¹³ Da skal Præsten skaffe ham Soning for den Synd, han har begået på en af de nævnte Måder, så han finder Tilgivelse. Resten skal tilfalde Præsten på samme Måde som Afgrødeofferet.

¹⁴ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ¹⁵ Når nogen gør sig skyldig i Svig og af Vanvare forsynder sig mod Herrens Helliggaver, skal han til Bod derfor som Skyldoffer bringe Herren en lydefri Væder af Småkvæget, der er vurderet til mindst to Sølvsekel efter hellig Vægt; ¹⁶ og han skal give Erstatning for, hvad han har forsyndet sig med over for det hellige, med Tillæg af en Femtedel af Værdien. Han skal give Præsten det, og Præsten skal skaffe ham Soning ved Skyldoffervæderen, så han finder Tilgivelse. ¹⁷ Når nogen, uden at det er ham vitterligt, synder ved at overtræde et af Herrens Forbud, så han bliver skyldig og pådrager sig Skyld, ¹⁸ da skal han af Småkvæget bringe en lydefri Væder, der er taget god, som Skyldoffer til Præsten, og Præsten skal skaffe ham Soning for den uforsætlige Synd, han har begået, uden at den var ham vitterlig, så han finder Tilgivelse. ¹⁹ Det er et Skyldoffer; han har pådraget sig Skyld over for Herren.

²⁰ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ²¹ Når nogen forsynder sig og gør sig skyldig i Svig mod Herren, idet han frakender sin Næste Retten til noget, der var ham betroet, et Håndpant eller noget, han har røvet, eller han aftvinger sin Næste noget, ²² eller han finder noget, som er tabt, og nægter det, eller han aflægger falsk Ed angående en af alle de Ting, som Mennesket forsynder sig ved at gøre, ²³ så skal han, når han har forsyndet sig og føler sig skyldig, tilbagegive det, han har røvet, eller det, han har aftvunget, eller det, som var ham betroet, eller det tabte, som han har fundet, ²⁴ eller alt det, hvorom han har aflagt falsk Ed; han skal erstatte det med dets fulde Værdi med Tillæg af en Femtedel. Han skal give den retmæssige Ejer det, den Dag han gør Bod. ²⁵ Og til Bod skal han af Småkvæget bringe Herren en lydefri Væder, der er taget god; som Skyldoffer skal han bringe den til Præsten. ²⁶ Da skal Præsten skaffe ham Soning for Herrens Åsyn, så han finder Tilgivelse for enhver Ting, hvorved man pådrager sig Skyld.

3 En Salme af David, da han flygtede for sin Søn absalom. ² Herre, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig, ³ mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

⁴ Men, Herre, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved. ⁵ Jeg råber højlydt til Herren, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela. ⁶ Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi Herren holder mig oppe. ⁷ Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.

⁸ Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder! ⁹ Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela.

4 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af David.

² Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

³ Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? - Sela. ⁴ Vid dog, at Herren er mig underfuldt god; når jeg påkalder Herren, hører han mig. ⁵ Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela. ⁶ Bring rette Ofre og stol på Herren!

⁷ Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys! ⁸ Herre, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over. ⁹ I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, Herre, du lader mig bo alene i Tryghed.

20 En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis. ² Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv. ³ Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid. ⁴ Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet. ⁵ Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op. ⁶ Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand? ⁷ Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykke efter ham. ⁸ Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik. ⁹ Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!" ¹⁰ To Slags Vægt og to Slags Mål, begge Dele er Herren en Gru. ¹¹ Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans Færd. ¹² Øret, der hører, og Øjet, der ser, Herren skabte dem begge. ¹³ Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt. ¹⁴ Køberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, når han går bort. ¹⁵ Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber. ¹⁶ Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld! ¹⁷ Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus. ¹⁸ Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg! ¹⁹ Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre! ²⁰ Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud. ²¹ Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke. ²² Sig ikke: "Ondt vil jeg gengælde!" Bi på Herren, så hjælper han dig. ²³ To Slags Lodder er Herren en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk. ²⁴ Fra Herren er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne! ²⁵ Det er farligt at sige tankeløst: "Helligt!" og først efter Løftet tænke sig om. ²⁶ Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem. ²⁷ Menneskets Ånd er en Herrens Lampe, den ransager alle hans indres Kamre. ²⁸ Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd. ²⁹ Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grånet Hår. ³⁰ Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.

3 Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd. ² Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på Jorden. ³ Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud. ⁴ Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med ham i Herlighed.

⁵ Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse; ⁶ for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede. ⁷ I dem vandrede også I fordum, da I levede deri. ⁸ Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund. ⁹ Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger ¹⁰ og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det; ¹¹ hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

¹² Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed, ¹³ så I bære over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen har Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således også I! ¹⁴ Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Bånd. ¹⁵ Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige! ¹⁶ Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. ¹⁷ Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.

¹⁸ I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren. ¹⁹ I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem! ²⁰ I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren. ²¹ I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet. ²² I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren. ²³ Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker, ²⁴ da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene. ²⁵ Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.