M’Cheyne Bible Reading Plan

38 Derpå lavede han Brændofferalteret af Akacietræ, fem Alen langt og fem Alen bredt, firkantet, og tre Alen højt. ² Han lavede Horn til dets fire Hjørner, således at de var i eet dermed, overtrak det med Kobber ³ og lavede alt Alterets Tilbehør, Karrene, Skovlene, Skålene, Gaflerne og Panderne; alt dets Tilbehør lavede han af Kobber. ⁴ Derpå omgav han Alteret med et flettet Kobbergitter neden under dets Liste, således at det nåede op til Alterets halve Højde. ⁵ Derefter støbte han fire Ringe til Kobbergitterets fire Hjørner til at stikke Bærestængerne i. ⁶ Bærestængerne lavede han at Akacietræ og overtrak dem med Kobber. ⁷ Og Stængerne stak han gennem Ringene på Alterets Sider, for at det kunde bæres med dem. Han lavede det hult af Brædder.

⁸ Derpå lavede han Vandkummen med Fodstykke af Kobber og brugte dertil Spejle, som tilhørte Kvinderne, der gjorde Tjeneste ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.

⁹ Derpå indrettede han Forgården: Til Sydsiden det hundrede Alen lange Forgårdsomhæng af tvundet Byssus ¹⁰ med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og Bånd af Sølv til Pillerne. ¹¹ Til Nordsiden hundrede Alen med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og Bånd af Sølv til Pillerne. ¹² Til Vestsiden det halvtredsindstyve Alen lange Omhæng med ti Piller og ti Fodstykker og med Knager og Bånd af Sølv til Pillerne. ¹³ Og til Forsiden mod Øst, der var halvtredsindstyve Alen bred, ¹⁴ det femten Alen lange Omhæng med fire Piller og tre Fodstykker til den ene Side af Indgangen, ¹⁵ og det femten Alen lange Omhæng med tre Piller og tre Fodstykker til den anden Side af Indgangen. ¹⁶ Alle Omhæng rundt om Forgården var af tvundet Byssus, ¹⁷ Fodstykkerne til Pillerne af Kobber,men deres Knager og Bånd af Sølv; alle Pillernes Hoveder var overtrukket med Sølv; og de havde Bånd af Sølv. ¹⁸ Forhænget til Forgårdens Indgang var af violet og rødt Purpurgarn i broget Vævning, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus, tyve Alen langt og fem Alen højt, svarende til Bredden på Forgårdens Omhæng. ¹⁹ Dertil hørte fire Piller med fire Fodstykker af Kobber; Knagerne var af Sølv og Overtrækket på Hovederne og Båndene ligeledes af Sølv. ²⁰ Alle Pælene til Boligen og Forgården rundt om var af Kobber.

²¹ Her følger Regnskabet over Boligen, Vidnesbyrdets Bolig, som på Moses's Bud blev opgjort af Leviterne under Ledelse af Itamar, en Søn af Præsten Aron; ²² Bezal'el, en Søn af Hurs Søn Uri, af Judas Stamme havde udført alt, hvad Herren havde pålagt Moses, ²³ sammen med Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme, som udførte Udskæringsarbejdet, Kunstvævningen og den brogede Vævning af violet og rødt Purpur, Karmoisin og Byssus. ²⁴ Hvad angår Guldet, der anvendtes til Arbejdet, under hele Arbejdet på Helligdommen, så løb det som Gave viede Guld op til 29 Talenter og 730 Sekel efter hellig Vægt. ²⁵ Det ved Menighedens Mønstring indkomne Sølv løb op til 100 Talenter og 1775 Sekel efter hellig Vægt ²⁶ en, Beka, det halve af en Sekel efter hellig Vægt, af enhver, der måtte lade sig mønstre, altså fra Tyveårsalderen og opefter, i alt 603 550 Mand: ²⁷ De 100 Talenter Sølv medgik til Støbningen af Helligdommens og Forhængets Fodstykker, 100 Talenter til 100 Fodstykker, en Talent til hvert Fodstykke. ²⁸ Men de 1775 Sekel anvendte han til Knager til Pillerne, til at overtrække deres Hoveder med og til Bånd på dem. ²⁹ Det som Gave viede Kobber udgjorde 70 Talenter og 2400 Sekel. ³⁰ Deraf lavede han Fodstykkerne til Åbenbaringsteltets Indgang, Kobberalteret med dets Kobbergitter og alt Alterets Tilbehør, ³¹ Fodstykkerne til Forgården rundt om og til Forgårdens Indgang og alle Teltpælene til Boligen og alle Teltpælene til Forgården hele Vejen rundt.

17 Dette talte Jesus;og han opløftede sine Øjne til Himmelen og sagde: "Fader! Timen er kommen; herliggør din Søn, for at Sønnen må herliggøre dig, ² ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv. ³ Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus. ⁴ Jeg har herliggjort dig på Jorden ved at fuldbyrde den Gerning, som du har givet mig at gøre. ⁵ Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.

⁶ Jeg har åbenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem. og de have holdt dit Ord. ⁷ Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig. ⁸ Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig. ⁹ Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du har givet mig; thi de ere dine. ¹⁰ Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem. ¹¹ Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de må være et ligesom vi. ¹² Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes. ¹³ Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de må have min Glæde fuldkommet i sig. ¹⁴ Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden. ¹⁵ Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde. ¹⁶ De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden. ¹⁷ Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed. ¹⁸ Ligesom du har udsendt mig til Verden, så har også jeg udsendt dem til Verden. ¹⁹ Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de skulle være helligede i Sandheden.

²⁰ Men jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som ved deres Ord tro på mig, ²¹ at de må alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de skulle være eet i os, for at Verden må tro, at du har udsendt mig. ²² Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet, ²³ jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommede til eet, for at Verden må erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig. ²⁴ Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de må skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse. ²⁵ Retfærdige Fader! og Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig. ²⁶ Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og jeg i dem."

14 Visdom bygger sit hus,dårskabs hænder river det ned. ² Hvo redeligt vandrer, frygter Herren, men den, som går Krogveje, agter ham ringe. ³ I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt. ⁴ Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor. ⁵ Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn. ⁶ Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let. ⁷ Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber. ⁸ Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig. ⁹ Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige. ¹⁰ Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde. ¹¹ Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst. ¹² Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. ¹³ Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer. ¹⁴ Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god. ¹⁵ Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt. ¹⁶ Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på. ¹⁷ Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand. ¹⁸ De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab. ¹⁹ Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre. ²⁰ Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange. ²¹ Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme. ²² De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed. ²³ Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab. ²⁴ De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab. ²⁵ Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager. ²⁶ Den stærkes Tillid er Herrens Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt. ²⁷ Herrens Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer. ²⁸ At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald. ²⁹ Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab. ³⁰ Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene. ³¹ At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige. ³² Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge. ³³ Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke. ³⁴ Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel. ³⁵ En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.

1 Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjener, til alle de hellige i Kristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsmænd og Menighedstjenere. ² Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

³ Jeg takker min Gud, så ofte jeg kommer eder i Hu, ⁴ idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde, ⁵ for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu; ⁶ forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag, ⁷ således som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle, efterdi jeg har eder i Hjertet både under mine Lænker og under Evangeliets Forsvar og Stadfæstelse, fælles som I jo alle ere med mig om Nåden. ⁸ Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter eder alle med Kristi Jesu inderlige Kærlighed. ⁹ Og derom beder jeg, at eders Kærlighed fremdeles må blive mere og mere rig på Erkendelse og al Skønsomhed, ¹⁰ så I kunne værdsætte de forskellige Ting, for at I må være rene og uden Anstød til Kristi Dag, ¹¹ fyldte med Retfærdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Kristus, Gud til Ære og Pris.

¹² Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at mine Forhold snarere have tjent til Evangeliets Fremme, ¹³ så at det er blevet åbenbart for hele Livvagten og for alle de øvrige, at mine Lænker bæres for Kristi Skyld, ¹⁴ og de fleste af Brødrene fik i Tillid til Herren ved mine Lænker end mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt. ¹⁵ Nogle prædike vel også Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men nogle også i en god Mening. ¹⁶ Disse gøre det af Kærlighed, vidende, at jeg er sat til at forsvare Evangeliet; ¹⁷ men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke ærligt, men i den Tanke at føje Trængsel til mine Lænker. ¹⁸ Hvad så? Kristus forkyndes dog på enhver Måde, være sig på Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, og jeg vil også fremdeles glæde mig. ¹⁹ Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders Bøn og Jesu Kristi Ånds Hjælp, ²⁰ efter min Længsel og mit Håb, at jeg i intet skal blive til Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, så også nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død. ²¹ Thi det at leve er mig Kristus og at dø en Vinding. ²² Men dersom dette at leve i Kødet skaffer mig Frugt af min Gerning, så ved jeg ikke, hvad jeg skal vælge; ²³ men jeg står tvivlrådig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten til at bryde op og være sammen med Kristus; thi dette var såre meget bedre; ²⁴ men at forblive i Kødet er mere nødvendigt for eders Skyld. ²⁵ Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og forblive hos eder alle til eders Fremgang og Glæde i Troen, ²⁶ for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved at jeg atter kommer til Stede iblandt eder.

²⁷ Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om eder, at I stå faste i een Ånd, så at I med een Sjæl stride tilsammen for Troen på Evangeliet ²⁸ og ikke lade eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne; thi dette er for dem et Tegn på Undergang, men for eder på Frelse, og det fra Gud. ²⁹ Thi eder er det forundt for Kristi Skyld - ikke alene at tro på ham, men også at lide for hans Skyld, ³⁰ idet I have den samme Kamp, som I have set på mig og nu høre om mig.