M’Cheyne Bible Reading Plan

37 Derpå lavede Bezal'el Arken af Akacietræ, halvtredje Alen lang, halvanden Alen bred og halvanden Alen høj, ² og overtrak den indvendig og udvendig med purt Guld og satte en gylden Krans rundt om den. ³ Derefter støbte han fire Guldringe til den og satte dem på dens fire Fødder, to Ringe på hver Side af den. ⁴ Og han lavede Bærestænger af Akacietræ og overtrak dem med Guld; ⁵ så stak han Stængerne gennem Ringene på Arkens Sider, for at den kunde bæres med dem. ⁶ Derpå lavede han Sonedækket af purt Guld, halvtredje Alen langt og halvanden Alen bredt, ⁷ og han lavede to Keruber af Guld, i drevet Arbejde lavede han dem, ved begge Ender af Sonedækket, ⁸ den ene Kerub ved den ene Ende, den anden Kerub ved den anden; han lavede Keruberne således, at de var i eet med Sonedækket ved begge Ender. ⁹ Og Keruberne bredte deres Vinger i Vejret, således at de dækkede over Sonedækket med deres Vinger; de vendte Ansigtet mod hinanden; nedad mod Sone,dækket vendte Kerubernes Ansigter.

¹⁰ Derpå lavede han Bordet af Akacietræ, to Alen langt, en Alen bredt og halvanden Alen højt, ¹¹ og overtrak det med purt Guld og satte en gylden Krans rundt om det. ¹² Og han satte en Liste af en Hånds Bredde rundt om det og en gylden Krans rundt om Listen. ¹³ Og han støbte fire Guldringe og satte dem på de fire Hjørner ved dets fire Ben. ¹⁴ Lige ved Listen sad Ringene til at stikke Bærestængerne i, så at man kunde bære Bordet. ¹⁵ Og han lavede Bærestængerne at Akacietræ og overtrak dem med Guld, og med dem skulde Bordet bæres. ¹⁶ Og han lavede af purt Guld de Ting, som hørte til Bordet, Fadene og Kanderne, Skålene og Krukkerne til at udgyde Drikoffer med.

¹⁷ Derpå lavede han Lysestagen af purt Guld, i drevet Arbejde lavede han Lysestagen, dens Fod og selve Stagen, således at dens Blomster med Bægere og Kroner var i eet med den; ¹⁸ seks Arme udgik fra Lysestagens Sider, tre fra den ene og tre fra den anden Side. ¹⁹ På hver af Armene, der udgik fra Lysestagen, var der tre mandelblomstlignende Blomster med Bægere og Kroner, ²⁰ men på selve Stagen var der fire mandelblomstlignende Blomster med Bægere og Kroner, ²¹ et Bæger under hvert af de tre Par Arme, der udgik fra den. ²² Bægrene og Armene var i eet med den, så at det hele udgjorde eet drevet Arbejde af purt Guld. ²³ Derpå lavede han de syv Lamper til den, Lampesaksene og Bakkerne af purt Guld. ²⁴ En Talent purt Guld brugte han til den og til alt dens Tilbehør.

²⁵ Derpå lavede han Røgelsealteret af Akacietræ, en Alen langt og en Alen bredt, i Firkant, og to Alen højt, og dets Horn var i eet med det. ²⁶ Og han overtrak det med purt Guld, både Pladen og Siderne hele Vejen rundt og Hornene, og satte en Guldkrans rundt om; ²⁷ og han satte to Guldringe under Kransen på begge Sider til at stikke Bærestængerne i, for at det kunde bæres med dem; ²⁸ Bærestængerne lavede han af Akacietræ og overtrak dem med Guld. ²⁹ Han tilberedte også den hellige Salveolie og den rene, vellugtende Røgelse, som Salveblanderne laver den.

16 "Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges. ² De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme, at hver den, som slår eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en Dyrkelse. ³ Og dette skulle de gøre, fordi de hverken kende Faderen eller mig. ⁴ Men dette har jeg talt til eder, for at I, når Timen kommer, skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.

⁵ Men nu går jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder spørger mig: Hvor går du hen? ⁶ Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrøvelsen opfyldt eders Hjerte. ⁷ Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg går bort, thi går jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder; men går jeg bort, så vil jeg sende ham til eder. ⁸ Og når han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om Retfærdighed og om Dom. ⁹ Om Synd, fordi de ikke tro på mig; ¹⁰ men om Retfærdighed, fordi jeg går til min Fader, og I se mig ikke længer; ¹¹ men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt. ¹² Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bære det nu. ¹³ Men når han, Sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede eder til hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende Ting skal han forkynde eder. ¹⁴ Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde eder. ¹⁵ Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde eder.

¹⁶ Om en liden Stund skulle I ikke se mig længer, og atter om en liden Stund skulle I se mig." ¹⁷ Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: "Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg går hen til Faderen?" ¹⁸ De sagde altså: "Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund? Vi forstå ikke, hvad han taler." ¹⁹ Jesus vidste, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: "I spørge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig. ²⁰ Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle græde og jamre, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal blive til Glæde. ²¹ Når Kvinden føder, har hun Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men når hun har født Barnet, kommer hun ikke mere sin Trængsel i Hu af Glæde over, at et Menneske er født til Verden. ²² Også I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg skal se eder igen, og eders Hjerte skal glædes, og ingen tager eders Glæde fra eder. ²³ Og på den Dag skulle I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal han give eder i mit Navn. ²⁴ Hidindtil have I ikke bedt om noget i mit Navn; beder, og I skulle få, for at eders Glæde må blive fuldkommen. ²⁵ Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, da jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud forkynde eder om Faderen. ²⁶ På den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder, at jeg vil bede Faderen for eder; ²⁷ thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet, at jeg er udgået fra Gud. ²⁸ Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader Verden igen og går til Faderen." ²⁹ Hans Disciple sige til ham: "Se, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse. ³⁰ Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har nødig, at nogen spørger dig; desårsag tro vi, at du er udgået fra Gud." ³¹ Jesus svarede dem: "Nu tro I! ³² Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredes hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig. ³³ Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden."

13 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd. ² Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu. ³ Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde. ⁴ Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt. ⁵ Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel. ⁶ Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse. ⁷ Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget. ⁸ Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre. ⁹ Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud. ¹⁰ Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom. ¹¹ Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges. ¹² At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ. ¹³ Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn. ¹⁴ Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer. ¹⁵ God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang. ¹⁶ Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab. ¹⁷ Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom. ¹⁸ Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret. ¹⁹ Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru. ²⁰ Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven. ²¹ Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige. ²² Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods. ²³ På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret. ²⁴ Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide. ²⁵ Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.

6 I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret. ² "Ær din Fader og Moder", dette er jo det første Bud med Forjættelse, ³ "for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet." ⁴ Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning! ⁵ I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i eders Hjertes Enfold som Kristus; ⁶ ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet, ⁷ idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker, ⁸ idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri. ⁹ Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare, idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham.

¹⁰ For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde! ¹¹ Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand imod Djævelens snedige Anløb. ¹² Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske. ¹³ Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt. ¹⁴ Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser. ¹⁵ Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium; ¹⁶ og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile, ¹⁷ og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord, ¹⁸ idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige, ¹⁹ også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed, ²⁰ for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.

²¹ Men for at også I skulle kende mine Forhold, hvorledes det går mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren kundgøre eder alt; ²² ham sender jeg til eder, just for at I skulle lære at kende, hvorledes det står til hos os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter.

²³ Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Kristus! ²⁴ Nåden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i Uforkrænkelighed!