M’Cheyne Bible Reading Plan

36 Derfor skal Bezal'el og Oholiab og alle andre kunstforstandige Mænd, hvem Herren har givet Kunstsnilde og Kløgt, så de forstår sig på Arbejdet, udføre alt Arbejdet ved Helligdommens Opførelse i Overensstemmelse med alt, hvad Herren har påbudt.

² Derpå tilkaldte Moses Bezal'el og Oholiab og alle de kunstforstandige Mænd, hvem Herren havde givet Kunstsnilde, alle dem, som i deres Hjerte følte sig tilskyndet til at give sig i Lag med Udførelsen af Arbejdet. ³ Og de modtog af Moses hele den Offerydelse, Israeliterne var kommet med til Arbejdet med Helligdommens Opførelse, for at det kunde blive udført. Men de blev ved at komme med frivillige Gaver til ham, Morgen efter Morgen. ⁴ Da kom alle de kunstforstandige Mænd, der udførte alt Arbejdet ved Helligdommen, hver fra den Del af Arbejdet, han var beskæftiget med, ⁵ og sagde til Moses: "Folket kommer med mere, end der kræves til Udførelsen af det Arbejde, Herren har påbudt!" ⁶ Da bød Moses, at følgende Kundgørelse skulde udråbes i Lejren: "Hverken Mænd eller Kvinder skal yde mere som Offergave til Helligdommen!" Så hørte Folket op med at komme med Gaver. ⁷ Og det, der var ydet, var dem nok til at udføre hele Arbejdet, ja mer end nok.

⁸ Så lavede alle de kunstforstandige Mænd blandt dem, der deltog i Arbejdet, Boligen, ti Tæpper af tvundet Byssus, violet og rødt Purpurgarn og karmoisinrødt Garn; han lavede dem med Keruber på i Kunstvævning, ⁹ hvert Tæppe otte og tyve Alen langt og fire Alen bredt; alle Tæpperne havde samme Mål. ¹⁰ Han syede Tæpperne sammen, fem og fem. ¹¹ I Kanten af det ene Tæppe, det yderste i det ene sammensyede Stykke, satte han Løkker af violet Purpurgarn, og ligeledes satte han Løkker i Kanten af det yderste Tæppe i det andet sammensyede Stykke; ¹² han satte halvtredsindstyve Løkker på det ene Tæppe og halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det tilsvarende Tæppe i det andet sammensyede Stykke, Løkke lige over for Løkke. ¹³ Derpå lavede han halvtredsindstyve Guldkroge til at forbinde Tæpperne med hinanden, så at Boligen udgjorde et Hele.

¹⁴ Fremdeles lavede han Tæpper af Gedehår til et Teltdække uden om Boligen, og her lavede han elleve Tæpper, ¹⁵ hvert Tæppe tredive Alen langt og fire Alen bredt; alle Tæpperne havde samme Mål. ¹⁶ De fem af Tæpperne syede han sammen for sig og de seks for sig, ¹⁷ og han satte halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det yderste Tæppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det tilsvarende Tæppe i det andet sammensyede Stykke. ¹⁸ Og han lavede halvtredsindstyve Kobberkroge til at sammenføje Teltdækket med, så det udgjorde et Hele. ¹⁹ Fremdeles lavede han over Teltdækket et Dække af rødfarvede Væderskind og derover endnu et Dække af Tahasjskind.

²⁰ Derpå lavede han Brædderne til Boligen af Akacietræ til at stå op, ²¹ hvert Bræt ti Alen højt og halvanden Alen bredt, ²² og på hvert Bræt to indbyrdes forbundne Tapper; således indrettede han det ved alle Boligens Brædder. ²³ Af Brædderne, som han lavede til Boligen, var tyve til Sydsiden, ²⁴ og til de tyve Brædder lavede han fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til de to Tapper på hvert Bræt. ²⁵ Andre tyve Brædder lavede han til Boligens anden Side, som vendte mod Nord, ²⁶ med fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til hvert Bræt. ²⁷ Og til Bagsiden, som vendte mod Vest, lavede han seks Brædder. ²⁸ Til Boligens Baghjørner lavede han to Brædder, ²⁹ der bestod af to Stykker forneden og ligeledes af to Stykker foroven, indtil den første Ring; således indrettede han dem begge for at danne de to Hjørner. ³⁰ Altså blev der til Bagsiden otte Brædder med tilhørende seksten Fodstykker af Sølv, to til hvert Bræt. ³¹ Derpå lavede han Tværstænger af Akacietræ, fem til de Brædder, der dannede Boligens ene Side, ³² fem til de Brædder, der dannede Boligens anden Side, og fem til de Brædder, der dannede Boligens Bagside mod Vest; ³³ den mellemste Tværstang lavede han således, at den midt på Brædderne nåede fra den ene Ende af Væggen til den anden. ³⁴ Brædderne overtrak han med Guld, og deres Ringe, som Tværstængerne skulde stikkes i, lavede han af Guld, og Tværstængerne overtrak han med Guld.

³⁵ Derpå lavede han Forhænget af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus, han lavede det i Kunstvævning med Keruber på, ³⁶ og han lavede dertil fire Piller af Akacietræ, som han overtrak med Guld, og Knagerne derpå lavede han af Guld, og han støbte fire Fodstykker af Sølv til dem. ³⁷ Derpå lavede han et Forhæng til Teltets Indgang af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus i broget Vævning ³⁸ og dertil fem Piller med Knager, hvis Hoveder og Bånd han overtrak med Guld, og fem Fodstykker af Kobber.

15 "Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingårdsmanden. ² Hver Gren på mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt. ³ I ere allerede rene på Grund af det Ord, som jeg har talt til eder. ⁴ Bliver i mig, da bliver også jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver på Vintræet, således kunne I ikke heller, uden I blive i mig. ⁵ Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre. ⁶ Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes. ⁷ Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del. ⁸ Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.

⁹ Ligesom Faderen har elsket mig, så har også jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed! ¹⁰ Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed. ¹¹ Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen. ¹² Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder. ¹³ Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner. ¹⁴ I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder. ¹⁵ Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder. ¹⁶ I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle gå hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn. ¹⁷ Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.

¹⁸ Når Verden hader eder, da vid, at den har hadet mig førend eder. ¹⁹ Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder. ²⁰ Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke større end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de også forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de også holde eders. ²¹ Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig. ²² Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd. ²³ Den, som hader mig, hader også min Fader. ²⁴ Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet både mig og min Fader. ²⁵ Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, må opfyldes: De hadede mig uforskyldt. ²⁶ Men når Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, Sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, da skal han vidne om mig. ²⁷ Men også I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen."

12 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt. ² Den gode vinder Yndest hos Herren, den rænkefulde dømmer han skyldig. ³ Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes. ⁴ En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben. ⁵ Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig. ⁶ Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse. ⁷ Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast. ⁸ For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt. ⁹ Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød. ¹⁰ Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt. ¹¹ Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed. ¹² De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand. ¹³ I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden. ¹⁴ Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet. ¹⁵ Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd. ¹⁶ En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet. ¹⁷ Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig. ¹⁸ Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger. ¹⁹ Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik. ²⁰ De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde. ²¹ Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld. ²² Løgnelæber er Herren en Gru, de ærlige har hans Velbebag. ²³ Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab. ²⁴ De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde. ²⁵ Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad. ²⁶ Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv. ²⁷ Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt. ²⁸ På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.

5 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn, ² og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

³ Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige, ⁴ ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse. ⁵ Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige. ⁶ Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn. ⁷ Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem! ⁸ Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn; ⁹ (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,) ¹⁰ så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren. ¹¹ Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere; ¹² thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige; ¹³ men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys. ¹⁴ Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"

¹⁵ Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise, ¹⁶ så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde. ¹⁷ Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er. ¹⁸ Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden, ¹⁹ så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren ²⁰ og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn ²¹ og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;

²² Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren; ²³ thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser. ²⁴ Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting. ²⁵ I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, ²⁶ for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord, ²⁷ for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig. ²⁸ Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv. ²⁹ Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden. ³⁰ Thi vi ere Lemmer på hans Legeme. ³¹ Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød. ³² Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden. ³³ Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!