M’Cheyne Bible Reading Plan

Tempelvagterne

26 Blandt tempelvagterne var der følgende ledere: Fra Koras^[a] slægt var der Meshelemja, en søn af Kore, som var efterkommer af Asaf. ^2-3 Meshelemja havde syv sønner: Zekarja, Jediael, Zebadja, Jatniel, Elam, Johanan og Eljoenaj.

^4-5 Desuden var der Obed-Edom og hans otte sønner: Shemaja, Jozabad, Joa, Sakar, Netanel, Ammiel, Issakar og Peulletaj.

^6-7 Shemaja, Obed-Edoms ældste søn, havde fire sønner: Otni, Refael, Obed og Elzabad, som var dygtige og højt ansete i deres slægt. Deres slægtninge Elihu og Semakja var også meget dygtige.

⁸ Af Obed-Edoms familie blev 62 udvalgt, alle yderst kvalificerede til tjenesten.

⁹ Af Meshelemjas familie blev der i alt udpeget 18 dygtige mænd.

^10-11 Fra Meraris slægt var der Hosa og hans sønner Shimri, Hilkija, Tebalja og Zekarja. Shimri blev af sin far udvalgt som overhoved, skønt han ikke var den ældste. Af Hosas familie blev i alt 13 mænd udpeget til tempelvagter.

¹² Tempelvagterne blev inddelt i skiftehold, som fik navn efter deres slægtsoverhoved, og ligesom de øvrige levitter havde de deres særlige opgaver i templet. ¹³ Det blev afgjort ved lodtrækning, hvilken af templets forskellige porte de hver især fik ansvar for at holde vagt ved, og der blev ikke taget hensyn til mændenes alder. ^14-15 Ansvaret for østporten tilfaldt Meshelemja og hans hold. Hans ældste søn, Zekarja, der besad usædvanlig visdom, fik ansvar for nordporten. Obed-Edom og hans hold fik tildelt sydporten, mens hans sønner fik ansvaret for forrådskamrene. ¹⁶ Shuppim og Hosa fik tildelt portkomplekset mod vest og Shalleketporten ved vejen, der gik stejlt opad. Den ene vagt afløste den anden på faste tidspunkter.^[b]

¹⁷ Hver dag var der seks vagter ved østporten, fire ved nordporten, fire ved sydporten og to ved forrådskamrene. ¹⁸ Desuden var der hver dag seks vagter ved portkomplekset mod vest, fire ved porten ud til vejen og to i portrummet. ¹⁹ Opgaven med at holde vagt ved templets porte tilfaldt altså medlemmer af Koras og Meraris slægter.

De ansvarlige for templets skatte

²⁰ En anden gruppe levitter fik overdraget ansvaret for de skatte, der blev opbevaret i templet, både gaver, der blev bragt som ofre, og krigsbytte, som blev overdraget til templet.

^21-22 Familieoverhovederne Zetam og Joel fik ansvaret for de gaver, der blev givet til templet. De var sønner af Jehieli, som gennem Ladan nedstammede fra Gershon.^[c]

²³ Fra de fire slægter, der nedstammede fra Kehats sønner, Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel, blev der udtaget følgende ledere:

²⁴ Først var der Shubael, som nedstammede fra Gershom, en søn af Moses fra Amrams slægt. Han fik det øverste ansvar for samtlige tempelskatte.

^25-26 Dernæst Shelomot, som nedstammede fra Amram gennem Moses’ anden søn, Eliezer, og gennem dennes efterkommere Rehabja, Jeshaja, Joram og Zikri. Shelomot og hans familie fik ansvaret for alt det krigsbytte, som kong David og hærens officerer bragte til Herrens hus som gaver. ²⁷ En del af krigsbyttet blev gemt til at reparere templet med.^{[d] 28} De fik også overdraget det krigsbytte, som tidligere var blevet bragt som gaver til Herrens hus af Samuel, Saul, Abner og Joab.

Administrative ledere indsættes

²⁹ Kenanja og hans slægt blev udpeget til administrative ledere og dommere i Israel. De nedstammede fra Kehats søns Jitzhar.

³⁰ Hashabja, som var efterkommer af Kehats søn Hebron, og 1700 af hans slægt, alle dygtige mænd, fik ansvar for at forvalte alle religiøse og offentlige sager i den del af Israel, der lå vest for Jordanfloden.

^31-32 I den anden del af Israel—i området øst for Jordanfloden, hvor Rubens, Gads og Manasses halve stamme boede—fik 2700 dygtige mænd af Hebrons slægt ansvaret for religiøse og offentlige sager. De stod under ledelse af Jerija, som ifølge slægtsregistrene var overhoved for alle familier fra Hebrons slægt. I kong Davids 40. regeringsår søgte man i slægtsregistrene og fandt frem til alle disse dygtige mænd fra Hebrons slægt, som boede omkring Jazer i Gilead.

Hærens øverste officerer

27 Den israelitiske hær var inddelt i 12 divisioner med 24.000 soldater i hver. Hver division havde en øverstkommanderende, en næstkommanderende og en række officerer af forskellig rang. Hver division blev indkaldt til aktiv tjeneste en måned om året.

^2-3 Det følgende er en liste over cheferne for de 12 divisioner, samt deres tjenestemåned: I årets første måned: Jashobeam, Zabdiels søn, der tilhørte Peretz’ slægt. ⁴ Anden måned: Dodaj, en efterkommer af Ahoa. Hans næstkommanderende var Miklot. ^5-6 Tredje måned: Benaja, ypperstepræsten Jojadas søn, der var den mest ansete blandt „De Tredive”. Hans søn Ammizabad var næstkommanderende. ⁷ Fjerde måned: Asael, Joabs bror. Hans søn Zebadja overtog ledelsen efter sin fars død. ⁸ Femte måned: Shamhut fra Jizrachs^[e] slægt. ⁹ Sjette måned: Ira, Ikkesh’ søn fra Tekoa. ¹⁰ Syvende måned: Heletz fra Pelon, af Efraims slægt. ¹¹ Ottende måned: Sibbekaj fra Husha, af Zerachs slægt. ¹² Niende måned: Abiezer fra Anatot i Benjamins stammeområde. ¹³ Tiende måned: Maharaj fra Netofa, også af Zerachs slægt. ¹⁴ Ellevte måned: Benaja fra Piraton, af Efraims stamme. ¹⁵ Tolvte måned: Heldaj fra Netofa, af Otniels slægt.

Stammelederne

^16-22 De øverste ledere i de forskellige stammer i Israel var følgende: For Rubens stamme: Eliezer, søn af Zikri; for Simeons stamme: Shefatja, søn af Ma’aka; for Levis stamme: Hashabja, søn af Kemuel; for Arons slægt: Zadok; for Judas stamme: Elihu, en bror til kong David; for Issakars stamme: Omri, søn af Mikael; for Zebulons stamme: Jishmaja, søn af Obadja; for Naftalis stamme: Jerimot, søn af Azriel; for Efraims stamme: Hosea, søn af Azazja; for Manasses halve stamme mod vest: Joel, søn af Pedaja; for Manasses halve stamme i Gilead: Jiddo, søn af Zekarja; for Benjamins stamme: Ja’asiel, søn af Abner; for Dans stamme: Azarel, søn af Jeroham.

Den famøse mønstring af hæren

²³ Da David i sin tid mønstrede hæren, medregnede han ikke mændene fra 20 år og nedefter. Herren havde jo lovet at gøre sit folk talrigt som himlens stjerner. ²⁴ Joab begyndte mønstringen, men fuldførte den ikke, fordi Herrens vrede kom over Israel på grund af mønstringen. Resultatet blev derfor aldrig indført i beretningen om kong Davids bedrifter.

Administratorerne af kongens ejendom

^25-31 Det følgende er en liste over de mænd, der administrerede kongens ejendom:

Azmavet, søn af Adiel, havde ansvaret for de kongelige skatkamre; Jonatan, søn af Uzzija, administrerede forrådskamrene på landet, i alle byer, landsbyer og fæstninger; Ezri, søn af Kelub, havde opsyn med hoveriarbejderne, som dyrkede de kongelige marker; Shimi fra Rama havde opsyn med vingårdene, mens Zabdi fra Shefam havde ansvar for vinlagrene i vingårdene. Ba’al-Hanan fra Geder havde opsyn med oliven- og morbærfigenlundene på de vestlige bakkeskråninger, mens Joash havde ansvar for olivenolielagrene; Shitraj fra Saron havde ansvaret for kvæget, der græssede på Saronsletten; Shafat, søn af Adlaj, havde ansvaret for kvæget, der græssede i dalene; ishmaelitten Obil havde opsyn med kamelerne, Jehdeja fra Meronot med æslerne, og hagritten Jaziz med fårene og gederne.

Kongens nærmeste rådgivere

³² En farbror til kong David ved navn Jonatan var en vis og skriftlærd rådgiver. Jehiel, søn af Hakmoni, var ansvarlig for kongesønnernes opdragelse.

³³ Kongens officielle rådgiver hed Ahitofel, og hans personlige vejleder var arkitten Hushaj. ³⁴ Efter Ahitofel blev Jojada, søn af Benaja, og Ebjatar kongelige rådgivere. Joab var øverstbefalende for den israelitiske hær.

Indledende hilsen

1 Dette brev er fra Simon Peter, som er apostel i tjenesten for Jesus Kristus. Jeg skriver til alle jer, der har fået den samme dyrebare tro, som vi har, nemlig troen på, at vi er accepteret som skyldfri på grundlag af, hvad vores Gud og Frelser, Jesus Kristus, har gjort for os.

En voksende forståelse af Jesus og Guds natur

² Jeg ønsker for jer, at I hele tiden må vokse i jeres forståelse af Gud og vores Herre, Jesus Kristus, og derved opleve en stadig større rigdom af nåde og fred.

³ Gud gav os jo gennem sin guddommelige magt muligheden for at leve efter hans vilje, og det sker ved en voksende forståelse af ham. Han indbød os til at få del i den ophøjede godhed, han selv besidder. ⁴ Han opfyldte for os de dyrebare og store løfter, som han havde givet i de profetiske skrifter. Derved fik I del i hans guddommelige natur efter at være undsluppet den undergang, som denne verden går i møde på grund af sit egoistiske begær.

⁵ Sæt derfor alt ind på, at jeres tro bliver en tro, der vil noget. Men en stærk tro skal kombineres med åndelig indsigt ⁶ og den åndelige indsigt med selvbeherskelse. Selvbeherskelsen fører til udholdenhed, og udholdenheden skal bruges i tjenesten for Gud. ⁷ Tjenesten for Gud skal udføres i kærlighed til de andre kristne, og den indbyrdes kærlighed skal suppleres med kærlighed over for alle mennesker. ⁸ Jo mere de her ting bliver en del af jeres liv, jo mere vil I vokse i jeres forståelse af vores Herre, Jesus Kristus, og i jeres tjeneste for ham. ⁹ Men de, der mangler disse ting, er blinde eller utrolig kortsynede. De har glemt, at Gud har sat dem fri fra deres gamle liv i synd. ¹⁰ Men I, kære venner, skal sørge for at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig ved at følge de her principper. Så vil I ikke snuble, ¹¹ og der vil ikke være tvivl om, at I får adgang til vores Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige.

¹² Det er derfor, jeg bliver ved med at minde jer om de grundlæggende principper, selvom I allerede kender dem og står fast på sandheden, så langt som I nu har forstået den. ¹³ Det ligger mig meget på hjerte at opflamme jer med den slags påmindelser, så længe jeg endnu lever på denne jord. ¹⁴ Jeg ved nemlig, at jeg snart skal sige farvel til min krop, den midlertidige bolig, jeg opholder mig i. Vores Herre, Jesus Kristus, fortalte mig jo også, at sådan ville det gå. ¹⁵ Derfor er jeg meget opsat på, at I vil kunne huske de her principper, også efter at jeg er gået bort.

¹⁶ Det var ikke opspind og myter, vi bragte videre, dengang vi fortalte jer om, at vores Herre, Jesus Kristus, vil komme igen^[a] med stor kraft og herlighed, for vi har med egne øjne set hans fantastiske storhed. ^17-18 Han tog os jo med op på det hellige bjerg, og vi så den ære og herlighed, som Gud Fader gav ham. Vi hørte den mægtige Guds røst, der lød fra himlen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt tilfreds med.”^[b]

Om sand profeti og falsk lære

¹⁹ Vi er nu mere end nogensinde overbeviste om sandheden i profeternes ord, og I gør klogt i at værdsætte dem som en lygte, der viser vej gennem mørket, indtil Jesus kommer og hans strålende lys^[c] oplyser jeres hjerter. ²⁰ I skal være klar over, at ingen af profetierne i Skriften udsprang af profeternes egne idéer. ²¹ Profetier bygger nemlig ikke på menneskers vilje, men tilskyndet af Helligånden bragte mennesker de budskaber, som de fik fra Gud.

Det kommende fredsrige

Tag afstand fra det onde

13 Så kom der nogle og fortalte Jesus, at Pilatus havde nedslagtet nogle jøder fra Galilæa, netop som de bragte deres offerdyr til slagtning i templet. ² Da sagde Jesus: „Mener I, at de galilæere var værre end andre mennesker, fordi det gik dem sådan? ³ Det var de ikke. Men I vil alle gå til grunde, hvis I ikke ændrer jeres indstilling og tror på mig. ⁴ Og hvad med de 18, der blev slået ihjel, da tårnet ved Shiloa-dammen væltede ned over dem? Tror I, at de var værre end alle andre mennesker i Jerusalem? ⁵ Nej, jeg siger jer: Jeres skæbne bliver lige så tragisk som deres, hvis I ikke ændrer jeres indstilling og søger Gud.”

De jødiske lederes mangel på åndelig frugt

⁶ Jesus fortalte derefter følgende historie: „En mand havde en vinmark, hvor der også stod et figentræ.^[a] Han kom fra tid til anden for at se, om der var frugt på træet, men hver gang blev han skuffet. ⁷ Til sidst sagde han til sin gartner: ‚Det er nu tredje år, jeg forgæves har kigget efter frugt på det træ. Tag og fæld det! Hvorfor skal det stå og tage kraften fra jorden, når det ingen frugt giver?’ ⁸ Men gartneren svarede: ‚Åh, herre, lad det stå året ud, så vil jeg grave omkring det og give det ekstra gødning. ⁹ Hvis træet derefter bærer frugt, er det fint. Hvis ikke, er du i din gode ret til at hugge det om.’ ”

Konfrontation mellem Jesus og en synagogeforstander

¹⁰ Mens Jesus en sabbatsdag sad og underviste i en synagoge, ¹¹ lagde han blandt de tilstedeværende mærke til en kvinde, som på grund af en sygdomsånd havde været krumbøjet og ude af stand til at rette sig op i 18 år. ¹² Han kaldte hende frem og sagde: „Du er helbredt for din sygdom.” ¹³ Derefter lagde han hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og lovpriste og takkede Gud.

¹⁴ Men forstanderen for synagogen blev forarget over, at Jesus havde foretaget en helbredelse på en sabbat. „Der er seks dage i ugen, hvor man kan arbejde,” sagde han til menigheden. „På de dage kan I komme og blive helbredt, men ikke på sabbatten!”

¹⁵ „Hvor er I nogle hyklere!” sagde Jesus. „Hver sabbat løser I uden skrupler jeres køer og æsler fra deres plads i stalden og fører dem ned til vandet, så de kan få noget at drikke. ¹⁶ Skulle jeg så ikke have lov til at løse denne ‚Abrahams datter’^[b] af Satans lænker, som hun har været bundet med i 18 år, også selv om det er sabbat i dag?” ¹⁷ Det svar var ydmygende for Jesu modstandere, men alle de andre glædede sig over de fantastiske ting, Jesus gjorde.

Guds rige vokser fra småt til stort^(A)

¹⁸ Jesus fortsatte sin undervisning: „Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? Hvilket billede skal jeg bruge? ¹⁹ Jo, Guds rige er som et lille sennepsfrø, en mand sår i sin have. Det vokser op og bliver til en stor busk, hvor fuglene kommer og bygger rede i grenene. ^20-21 Man kan også sammenligne det med den lille klump surdej, som en kvinde ælter i melet, når hun skal bage brød. Surdejen gennemsyrer efterhånden det hele.”

Vantro og onde mennesker kommer ikke ind i Guds rige

²² Jesus fortsatte nu fra by til by og fra landsby til landsby. Han underviste overalt, hvor han kom frem på sin vej mod Jerusalem.

²³ En mand spurgte ham: „Er det kun få, der kommer ind i Guds rige?”

Han svarede: ²⁴ „I må kæmpe for at komme ind gennem den smalle dør. Mange vil prøve at komme indenfor, men det vil ikke lykkes dem. ²⁵ Når først husets herre har lukket døren, er det for sent. Står I da udenfor og banker på døren og råber: ‚Herre, luk os ind!’ vil svaret lyde: ‚Jeg kender jer ikke.’ ²⁶ I vil så begynde at forsvare jer: ‚Jamen, vi har da spist og drukket for øjnene af dig, og du har undervist i vores midte!’ ²⁷ Men han vil svare: ‚Javist, men jeg kender jer ikke. Gå jeres vej, I onde mennesker!’ ²⁸ I vil ærgre jer noget så frygteligt og jamre højlydt, når I står udenfor og ser Abraham, Isak og Jakob og alle profeterne samlet i Guds rige. ²⁹ Der vil komme masser af mennesker fra øst og vest og nord og syd for at holde festmåltid i Guds rige. ³⁰ Dér vil nogle, som nu er de mindste, blive de største; og nogle, som nu er de største, vil blive de mindste.”

Jerusalems indbyggere anklages for deres vantro^(B)

³¹ I det samme kom nogle farisæere hen til Jesus og sagde: „Skynd dig væk herfra! Ellers slår Herodes dig ihjel!”

³² Jesus svarede: „Gå I hen og sig til den opkomling,^[c] at det ikke skal afholde mig fra at helbrede de syge og uddrive dæmoner både i dag og i morgen. På den tredje dag er jeg ved målet. ³³ Jeg skal bruge i dag, i morgen og i overmorgen til turen til Jerusalem. Det er nemlig utænkeligt, at en profet bliver dræbt andre steder end i Jerusalem.

³⁴ Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger. Men I ville ikke. ³⁵ Derfor bliver jeres hus lagt øde, og det siger jeg jer: I får mig ikke at se, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”^[d]