M’Cheyne Bible Reading Plan

24 Arons Sønner, delte i Skifter, var: Arons Sønner Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar; ² Nadab og Abihu døde før deres Fader uden at efterlade sig Sønoer, men Eleazar og Itamar fik Præsteværdigheden. ³ David tillige med Zadok af Eleazars Sønner og Ahimelek af Itamars Sønner inddelte dem efter deres Embedsskifter ved deres Tjeneste. ⁴ Og da det viste sig, at Eleazars Sønner havde flere Overhoveder end Itamars, delte de dem således, at Eleazars Sønner fik seksten Overhoveder over deres Fædrenebuse. Itamars Sønner otte. ⁵ Og de delte, begge Hold ved Lodkastning, thi der fandtes hellige Øverster og Guds Øverster både iblandt Eleazars og Itamars Sønner. ⁶ Skriveren Sjemaja, Netan'els Søn af Levis Slægt, optegnede dem i Påsyn af Kongen, Øversterne, Præsten Zadok, Ahimelek, Ebjatars Søn, og Overhovederne for Præsternes og Leviternes Fædrenebuse. Der udtoges eet Fædrenehus af Itamar for hvert to af Eleazar.

⁷ Det første Lod traf Jojarib, det andet Jedaja, ⁸ det tredje Harim, det fjerde Seorim, ⁹ det femte Malkija, det sjette Mijjamin, ¹⁰ det syvende Hakkoz, det ottende Abija, ¹¹ det niende Jesua, det tiende Sjekanja, ¹² det ellevte Eljasjib, det tolvte Jakim, ¹³ det trettende Huppa, det fjortende Jisjba'al, ¹⁴ det femtende Bilga, det sekstende Immer, ¹⁵ det syttende Hezir, det attende Happizzez, ¹⁶ det nittende Petaja, det tyvende Jehezkel, ¹⁷ det een og tyvende Jakin, det to og tyvende Gamul, ¹⁸ det tre og tyvende Delaja og det fire og tyvende Ma'azja. ¹⁹ Det var deres Embedsskifter ved deres Tjeneste, når de gik ind i Herrens Hus, efter den Forpligtelse deres Fader Aron pålagde dem, efter hvad Herren, Israels Gud, havde pålagt ham.

²⁰ De andre Leviter var: Af Amrams Sønner Sjubael; af Sjubaels Sønner Jedeja. ²¹ Af Rehabjas Sønner Jissjija, som var Overhoved. ²² Af Jizhariterne Sjelomot; af Sjelomots Sønner Jahat. ²³ Hebrons Sønner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden, Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde. ²⁴ Uzziels Sønner: Mika; af Mikas Sønner Sjamir. ²⁵ Mikas Broder Jissjija; af Jissjijas' Sønner Zekarja. ²⁶ Meraris Sønner: Mali og Musji og hans Søn Uzzijas Sønner. ²⁷ Meraris Søn Uzzijas Sønner: Sjoham, Zakkur og Ibri. ²⁸ Af Mali El'azar, der ingen Sønner havde, og Kisj; ²⁹ af Kisj Kisj's Sønner: Jerame'el.

³⁰ Musjis Sønner: Mali, Eder og Jerimot. Det var Leviternes Efterkommere efter deres Fædrenehuse. ³¹ Også de kastede Lod ligesom deres Brødre, Arons Sønner, i Påsyn af Kong David, Zadok og Ahimelek og Overhovederne for Præsternes og Leviternes Fædrenehuse - Fædrenehusenes Overhoveder ligesom deres yngste Brødre.

25 Derpå udskilte David og Hærførerne til Tjenesten Asafs, Hemans og Jedutuns Sønner, som i profetisk Henrykkelse spillede på Citre, Harper og Cymbler; og Tallet på de Mænd, der havde med denne Tjeneste at gøre, var: ² Af Asafs Sønner: Zakkur, Josef, Netanja og Asar'ela, Asafs Sønner under Ledelse af Asaf, der spillede i profetisk Henrykkelse under Kongens Ledelse. ³ Af Jedutun: Jedutuns Sønner Gedalja, Jizri, Jesja'ja, Sjim'i, Hasjabja og Mattitja, seks, under Ledelse af deres Fader Jedutun, der i profetisk Henrykkelse spillede på Citer, når Herren blev lovet og priset. ⁴ Af Heman: Hemans Sønner Bukkija, Mattanja, Uzziel, Sjubael, Jerimot, Hananja, Hanani, Eliata, Giddalti, Romamti-Ezer, Josjbekasja, Malloti, Hotir og Mahaziot. ⁵ Alle disse var Sønner af Heman, Kongens Seer i Guds Ord; for at løfte hans Horn gav Gud Heman fjorten Sønner og tre Døtre. ⁶ Alle disse spillede under deres Faders Ledelse ved Sangen i Herrens Hus på Cymbler, Harper og Citre for således at gøre Tjeneste i Guds Hus under Ledelse af Kongen, Asaf, Jedutun og Heman. ⁷ Deres Tal, sammenregnet med deres Brødre, der var oplært til at synge Herrens Sange, var 288, kyndige Folk til Hobe.

⁸ De kastede Lod om Ordningen af Tjenesten med lige Kår både for små og for store, Mestre og Lærlinge. ⁹ Det første Lod traf Josef, ham selv med hans Brødre og Sønner, tolv; det andet Gedalja, ham selv med hans Brødre og Sønner, tolv; ¹⁰ det tredje Zakkur, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹¹ det fjerde Jizri, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹² det femte Netanja, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹³ det sjette Bukkija, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹⁴ det syvende Jesar'ela, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹⁵ det ottende Jesjaja, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹⁶ det niende Mattanja, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹⁷ det tiende Sjim'i, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹⁸ det ellevte Uzziel, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹⁹ det tolvte Hasjabja, hans Sønner og Brødre, tolv; ²⁰ det trettende Sjubael, hans Sønner og Brødre, tolv; ²¹ det fjortende Mattitja, hans Sønner og Brødre, tolv; ²² det femtende Jeremot, hans Sønner og Brødre, tolv; ²³ det sekstende Hananja, hans Sønner og Brødre, tolv; ²⁴ det syttende Josjbekasja, hans Sønner og Brødre, tolv; ²⁵ det attende Hanani, hans Sønner og Brødre, tolv; ²⁶ det nittende Malloti, hans Sønner og Brødre, tolv; ²⁷ det tyvende Eliata, hans Sønner og Brødre, tolv; ²⁸ det een og tyvende Hotir, hans Sønner og Brødre, tolv; ²⁹ det to og tyvende Giddalti, hans Sønner og Brødre, tolv; ³⁰ det tre og tyvende Mahaziot, hans Sønner og Brødre, tolv; ³¹ det fire og tyvende Romamti-Ezer, hans Sønner og Brødre, tolv.

5 De Ældste iblandt eder formaner jeg som Medældste og Vidne til Kristi Lidelser, som den, der også har Del i Herligheden, der skal åbenbares: ² Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed; ³ ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som Mønstre for Hjorden; ⁴ og når da Overhyrden åbenbares, skulle I få Herlighedens uvisnelige Krans. ⁵ Ligeså, I unge! underordner eder under de ældre; og ifører eder alle Ydmyghed imod hverandre; thi "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde." ⁶ Derfor ydmyger eder under Guds vældige Hånd, for at han i sin Tid må ophøje eder. ⁷ Kaster al eders Sørg på ham, thi han har Omsorg for eder. ⁸ Vær ædru, våger; eders Modstander, Djævelen, går omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge. ⁹ Står ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes på eders Brødre i Verden.

¹⁰ Men al Nådes Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder! ¹¹ Ham tilhører Magten i Evighedernes Evigheder! Amen. ¹² Med Silvanus, den trofaste Broder (thi det holder jeg ham for), har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, at dette er Guds sande Nåde, hvori I stå. ¹³ Den medudvalgte) i Babylon og min Søn, Markus, hilser eder. ¹⁴ Hilser hverandre med Kærligheds Kys! Fred være med eder alle, som ere i Kristus!

3 Da sagde jeg: Hør dog, I Jakobs Høvdinger, I Dommere af Israels Hus!. Kan Kendskab til Ret ej ventes af eder, ² I, som hader det gode og elsker. det onde, I, som flår Huden af Folk. og Kødet af deres Ben, ³ æder mit Folks Kød og flænger dem Huden af Kroppen, sønderbryder deres Ben. og breder dem som Kød i en Gryde, som Suppekød i en Kedel? ⁴ Engang skal de råbe til Herren, han lader dem uden Svar;. da skjuler han sit Åsyn for. dem, fordi deres Gerninger er onde.

⁵ Så siger Herren om Profeterne, de, som vildleder mit Folk, de, som råber om Fred, når kun de får noget at tygge, men ypper Krig med den, der intet giver dem i Munden: ⁶ Derfor skal I opleve Nat uden. Syner, Mørke, som ej bringer Spådom; Solen skal gå ned for Profeterne, Dagen skal sortne for dem. ⁷ Til Skamme skal Seeren blive, blues skal de, som spår; alle skal tilhylle Skægget, thi Svar er der ikke fra Gud. ⁸ Jeg derimod er ved Herrens Ånd fuld af Styrke, af Ret og af Kraft til at forkynde Jakob dets Brøde, Israel, hvad det har syndet.

⁹ Hør det, I Jakobs Huses Høvdinger, I Dommere af Israels Hus, I, som afskyr Ret og gør alt, som er lige, kroget, ¹⁰ som bygger Zion med Blod. og Jerusalem med Uret. ¹¹ Dets Høvdinger dømmer for Gave, dets Præster kender Ret for Løn; dets Profeter spår for Sølv og støtter sig dog til Herren: "Er Herren ej i vor Midte? Over os kommer intet ondt." ¹² For eders, Skyld skal derfor Zion pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj.

12 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, så at de trådte på hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: "Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri. ² Men intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt. ³ Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket på Tagene.

⁴ Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel og derefter ikke formå at gøre mere. ⁵ Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slået ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! ⁶ Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud. ⁷ Ja, endog Hårene på eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve. ⁸ Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle. ⁹ Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle. ¹⁰ Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades. ¹¹ Men når de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige. ¹² Thi den Helligånd skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige."

¹³ Men en af Skaren sagde til ham: "Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig." ¹⁴ Men han sagde til ham: "Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?" ¹⁵ Og han sagde til dem: "Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror på, hvad han ejer, selv om han har Overflod." ¹⁶ Og han sagde en Lignelse til dem: "Der var en rig Mand, hvis Mark havde båret godt. ¹⁷ Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde. ¹⁸ Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods; ¹⁹ og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange År; slå dig til Ro, spis, drik, vær lystig! ²⁰ Men Gud sagde til ham: Du Dåre! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til. som du har beredt? ²¹ Således er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud."

²² Men han sagde til sine Disciple: "Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder. ²³ Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne. ²⁴ Giver Agt på Ravnene, at de hverken så eller høste og de have ikke Forrådskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I? ²⁵ Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst? ²⁶ Formå I altså ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige? ²⁷ Giver Agt på Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem. ²⁸ Klæder da Gud således det Græs på Marken, som i Dag står og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende! ²⁹ Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige! ³⁰ Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig. ³¹ Men søger hans Rige, så skulle disse Ting gives eder i Tilgift. ³² Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget. ³³ Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger. ³⁴ Thi hvor eders Skat er, der vil også eders Hjerte være.

³⁵ Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende! ³⁶ Og værer I ligesom Mennesker, der vente på deres Herre, når han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, når han kommer og banker på, kunne lukke op for ham. ³⁷ Salige ere de Tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gå om og varte dem op, ³⁸ Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det således, da ere disse Tjenere salige. ³⁹ Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus. ⁴⁰ Vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene." ⁴¹ Men Peter sagde til ham: "Herre! siger du denne Lignelse til os eller også til alle?" ⁴² Og Herren sagde: "Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid? ⁴³ Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således. ⁴⁴ Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer. ⁴⁵ Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: "Min Herre tøver med at komme" og så begynder at slå Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig, ⁴⁶ da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro: ⁴⁷ Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug; ⁴⁸ men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have få Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.

⁴⁹ Ild er jeg kommen at kaste på Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede! ⁵⁰ Men en Dåb har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet! ⁵¹ Mene I, at jeg er kommen for at give Fred på Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid, ⁵² Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre. ⁵³ De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder."

⁵⁴ Men han sagde også til Skarerne: "Når I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker således. ⁵⁵ Og når I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede: og det sker. ⁵⁶ I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid? ⁵⁷ Og hvorfor dømme I ikke også fra eder selv, hvad der er det rette? ⁵⁸ Thi medens du går hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid på Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel. ⁵⁹ Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt endog den sidste Skærv."