M’Cheyne Bible Reading Plan
Præsternes opdeling i skiftehold
24 1-2 Arons slægt, præsterne, blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter Arons sønner Eleazar og Itamar. Aron havde to sønner mere, Nadab og Abihu, men de døde før deres far og efterlod sig ingen børn. Derfor blev det Eleazar og Itamar, der blev præster og førte slægten videre.
3-4 I samråd med Zadok, der var overhoved for Eleazar-slægten, og Ahimelek, der var overhoved for Itamar-slægten, inddelte David nu Arons efterkommere i 24 skiftehold. Eleazars slægt blev inddelt i 16 hold og Itamars i 8, for Eleazars slægt var den største.
5 I hvilken rækkefølge holdene skulle gøre tjeneste blev afgjort ved lodtrækning, så den ene slægt ikke blev foretrukket frem for den anden. Der var nemlig kvalificerede ledere i begge slægter. 6 Eleazars og Itamars efterkommere skiftedes til at trække lod, sådan at hver gang Itamar trak én gang, trak Eleazar to gange,[a] mens Shemaja, der var søn af levitten Netanel, skrev holdledernes navne ned i overværelse af kongen og hans officerer, præsten Zadok, Ebjatars søn Ahimelek, og præsternes og levitternes slægtsoverhoveder.
7-18 Lodtrækningen gav følgende resultat: Jojarib blev nr. 1, Jedaja nr. 2, Harim nr. 3, Seorim nr. 4, Malkija nr. 5, Mijjamin nr. 6, Hakkotz nr. 7, Abija nr. 8, Jeshua nr. 9, Shekanja nr. 10, Eljashib nr. 11, Jakim nr. 12, Huppa nr. 13, Jeshebab nr. 14, Bilga nr. 15, Immer nr. 16, Hezir nr. 17, Happizetz nr. 18, Petahja nr. 19, Ezekiel nr. 20, Jakin nr. 21, Gamul nr. 22, Delaja nr. 23 og Ma’azja nr. 24. 19 Hvert af disse skiftehold udførte deres opgaver i Herrens, Israels Guds, Hus efter de forordninger, Herren havde givet gennem deres forfar Aron.
Slægtsoverhoveder blandt levitterne og lodtrækningen
20-21 Følgende efterkommere af Levi var slægtsoverhoveder:[b]
Jehdeja fra Shubael-slægten og Jisshija fra Rehabja-slægten, der begge var en del af Amram-slægten; 22 Jahat fra Shelomot-slægten, der var en del af Jitzhar-slægten; 23 Jerija, Amarja, Jahaziel og Jekamam, der alle var fra Hebron-slægten; 24 Shamir fra Mika-slægten, der var en del af Uzziel-slægten; 25 Zekarja fra den slægt, der stammede fra Mikas bror Jisshija.
26-27 Beno, Shoham, Zakkur og Ibri var efterkommere af Ja’azija, der nedstammede fra Mushi, en søn af Merari; 28-29 Jerahme’el var efterkommer af Kish, der var søn af Mahli, Meraris anden søn. (Eleazar, som var bror til Kish, havde ingen sønner). 30 Desuden var der slægtsoverhoveder, der nedstammede fra Mushis tre sønner: Mahli, Eder og Jerimot. Det var Levis slægt, optalt efter deres slægtsoverhoveder.
31 I lighed med præsterne blev det afgjort ved lodtrækning i hvilken rækkefølge de forskellige hold[c] skulle udføre deres arbejde i templet uden hensyntagen til, hvilke overhoveder der blev anset for de fornemste. Kong David, Zadok, Ahimelek og slægtsoverhovederne for både præsterne og levitterne var vidner til lodtrækningen.
De profetiske sangere og musikere
25 David udnævnte derefter i samråd med sine officerer Asaf, Heman og Jedutun samt deres sønner til at lede tjenesten med profetisk sang og musik på lyrer, harper og bækkener.
2 Asafs fire sønner hed Zakkur, Josef, Netanja og Asarela. De var under ledelse af deres far, som var profet i kongens tjeneste.
3 Jedutuns seks sønner hed Gedalja, Zeri, Jeshaja, Shimi,[d] Hashabja og Mattitja. De var under ledelse af deres far, som spillede på harpe og takkede og lovpriste Herren under profetisk inspiration.
4-5 Hemans sønner hed Bukkija, Mattanja, Uzziel, Shubael, Jerimot, Hananja, Hanani, Eliata, Giddalti, Romamti-Ezer, Joshbekasha, Malloti, Hotir og Mahaziot. Også Heman var profet i kongens tjeneste, og Herren havde velsignet ham med 14 sønner og tre døtre.
6 Alle disse sangere og musikere stod under deres fædres ledelse og spillede på lyrer, harper og bækkener i Herrens hus, mens Asaf, Jedutun og Heman stod direkte under kongen.
7 Både de selv og deres slægtninge, i alt 288 mænd, var uddannet i at synge og spille til Herrens ære. 8 Hvornår, de skulle gøre tjeneste i templet, blev afgjort ved lodtrækning, uden hensyntagen til alder og erfaring.
9-31 Hvert hold bestod af en leder samt 11 af hans sønner og slægtninge, og lodtrækningen resulterede i følgende rækkefølge: Josef nr. 1, Gedalja nr. 2, Zakkur nr. 3, Jitzri nr. 4, Netanja nr. 5, Bukkija nr. 6, Jesarela nr. 7, Jeshaja nr. 8, Mattanja nr. 9, Shimi nr. 10, Azarel nr. 11, Hashabja nr. 12, Shubael nr. 13, Mattitja nr. 14, Jeremot nr. 15, Hananja nr. 16, Joshbekasha nr. 17, Hanani nr. 18, Malloti nr. 19, Elijata nr. 20, Hotir nr. 21, Giddalti nr. 22, Mahaziot nr. 23 og Romamti-Ezer nr. 24.
Afsluttende formaninger
5 Og nu et ord til jer, der er ledere i en menighed. Jeg er selv leder og var vidne til,[a] hvordan Kristus måtte lide, og jeg vil sammen med jer få del i hans herlighed, når den engang åbenbares. Jeg beder jer nu: 2 Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvar for. Jeres tjeneste skal bygge på ønsket om at gøre Guds vilje og ikke fordi, I føler jer tvunget til det. Gør det ikke for pengenes skyld, men fordi I gerne vil. 3 Pas på ikke at se menigheden som nogle, I hersker over, men vær et forbillede for dem. 4 Når så overhyrden kommer, vil I blive belønnet med en herlig sejrskrans, der aldrig visner.
5 Også jer unge har jeg et ord til: I skal underordne jer lederne. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden, for „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.”[b] 6 Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det.
7 Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.
8 Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer. 9 Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. Tænk på, at andre kristne over hele verden må gennemgå de samme lidelser, som I skal igennem. 10 Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer. 11 Ham tilhører magten i al evighed. Amen.
Hilsener
12 Jeg har skrevet dette brev med hjælp fra min trofaste medarbejder Silas for i korthed at opmuntre jer og forsikre jer om, at den Guds nåde, I har taget imod, er sandhed. Hold fast ved det.
13 Mange hilsener fra menigheden her i Rom,[c] der er udvalgt sammen med jer. Også min nære ven og medarbejder Markus skal jeg hilse fra. 14 Nu må I hilse hinanden med et helligt kindkys. Fred være med alle jer, som tilhører Kristus.
Ledernes ondskab
3 Hør efter, Israels folks ledere.
Burde I ikke vide, hvad der er ret og rigtigt?
2 Men I hader det gode
og elsker det onde.
I flår huden af mit folk
og kødet af deres knogler.
3 I hakker dem i småstykker, som var de kød til en suppegryde,
og derefter tager I bare for jer af retterne.
4 Når I så råber til Herren om hjælp,
vil han ikke høre på jer.
Han vender ryggen til
på grund af al jeres ondskab.
5 Hør efter, I falske profeter,
som fører Herrens folk på afveje.
I profeterer fred og ingen fare
for dem, som betaler jer godt.
Men I lover krig og ulykke til dem,
som ikke har råd til at betale.
6 Engang vil jeres syner holde op,
jeres trolddomskunster vil høre fortiden til.
Det er ude med jer,
og natten vil sænke sig over jer.
7 Når det viser sig, at jeres ord var løgn,
ord, der ikke kom fra Gud,
vil I holde jer for munden
og skjule jeres ansigt i skam.
8 Men jeg er fyldt med Herrens Ånd og kraft
og viger ikke tilbage for at udpege Israels synd.
9 Hør efter, Israels folks ledere.
I, som hader retfærdighed og fordrejer sandheden.
10 I bygger jeres magt og rigdom,
på mord, ondskab og korruption.
11 Dommerne tager imod bestikkelse,
præsterne kræver betaling for at undervise,
og profeterne vil have penge for at spå.
Samtidig hævder I, at Herren er med jer,
og at intet ondt vil ramme jer.
12 Derfor bliver Zion lagt øde som en pløjemark,
Jerusalem bliver til en hob af ruiner,
tempelbjerget bliver dækket af tjørnekrat.
Advarsel mod hykleri(A)
12 I mellemtiden stimlede tusindvis af mennesker sammen omkring Jesus, så de nærmest trådte på hinanden. Jesus talte til folkeskaren, men tænkte især på disciplene: „Pas på! Hold jer fra farisæernes surdej, hykleriet. 2 Hvad der er skjult nu, vil blive åbenbaret engang. Det, som nu er hemmeligt, vil blive kendt. 3 Hvad I har sagt i mørket, vil komme frem i lyset, og hvad I har hvisket bag lukkede døre, vil blive udråbt offentligt.
At have tillid til Gud(B)
4 Jeg siger jer, mine venner: Vær ikke bange for dem, som nok kan slå jer ihjel rent fysisk, men ikke har magt over, hvad der sker med jer bagefter. 5 Lad mig fortælle jer, hvem I skal frygte: Frygt ham, der efter at I er slået ihjel, har magt til at kaste i Helvede. Ja, ham skal I frygte.
6 Hvad koster fem spurve? Nogle få mønter måske. Men ikke én af dem er glemt hos Gud. 7 Selv hårene på jeres hoved har Gud tal på. Så vær ikke bange. I er mere værd end mange spurve.
At vedkende sig Jesus(C)
8 Det siger jeg jer: Dem, der åbent og offentligt vedkender sig Menneskesønnen, vil jeg også åbent vedkende mig over for Guds engle. 9 Men dem, der offentligt nægter at kendes ved mig, vil jeg heller ikke kendes ved over for Guds engle. 10 De, der taler negativt om Menneskesønnen, kan godt blive tilgivet, men de, der håner Helligånden, afskærer sig selv fra tilgivelse.
11 Når I bliver stillet for retten i synagogerne eller skal forsvare jer over for myndigheder og øvrighedspersoner, skal I ikke bekymre jer om, hvad I skal sige til jeres forsvar, 12 for Helligånden vil på sådanne tidspunkter inspirere jer til, hvad I skal sige.”
Verdens eller Guds rigdom?
13 En mand fra mængden råbte: „Mester, sig til min bror, at han skal dele min fars arv med mig!”
14 Jesus svarede: „Gud har ikke sendt mig for at være dommer i jeres retssager.” 15 Så tilføjede han henvendt til de omkringstående: „Vogt jer for al slags pengebegær, for økonomisk velstand kan ikke skænke jer livet.”
16 Derpå fortalte Jesus en historie: „En rig mand havde en gård, hvis marker havde givet en rekordstor høst. 17 Han spekulerede derfor på, hvad han skulle gøre, for han havde ikke plads til den enorme høst. 18 Til sidst sagde han til sig selv: ‚Jeg vil rive mine lader ned og bygge nogle endnu større, så jeg kan få det hele under tag. 19 Derefter vil jeg tage den med ro og sige til mig selv: Nu har du samlet nok til mange år, og det er på tide, du nyder livet. Spis, drik og vær glad!’ 20 Men Gud sagde til ham: ‚Du er en tåbe! I nat skal du dø! Hvem skal så have alt det, du har skrabet sammen?’
21 Sådan går det den, der kun tænker på at samle sig rigdomme på jorden i stedet for at tjene Gud.”
Om at stole på Gud(D)
22 Jesus fortsatte, nu henvendt til sine disciple: „Det er grunden til, at jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad at spise og tøj at tage på. 23 Livet er jo mere end maden og tøjet. 24 Se på ravnene. De hverken sår eller høster, og de samler ikke forråd, men alligevel giver Gud dem, hvad de har brug for. Er I ikke meget mere værd end fuglene? 25 Hvad hjælper det at bekymre sig? Kan I derved lægge bare én dag til jeres liv? 26 Hvis altså uro og ængstelse ikke kan ændre noget, hvorfor så i det hele taget gøre sig bekymringer?
27 Se på liljerne, hvordan de vokser uden at gøre sig anstrengelser. De hverken spinder eller væver. Men det siger jeg jer: Ikke engang Salomon i al sin kongepragt var klædt så smukt som dem. 28 Når Gud nu sørger for blomsterne, der folder sig ud i dag og visner i morgen, skulle han så ikke sørge for jer? Hvor er jeres tro dog lille! 29-30 I skal ikke være så optaget af, hvad I skal spise og drikke. Det går folk ude i verden højt op i, men I skal ikke bekymre jer om sådan noget, for jeres Far i Himlen ved, at I har brug for det. 31 Nej, søg først Guds rige, så skal I få alt det andet i tilgift.
32 Vær ikke bange, du lille flok, for jeres Far har besluttet at give jer del i sit Rige. 33 Sælg hvad I har og giv pengene til dem, der er i nød. Skaf jer punge, der aldrig bliver slidt op, og rigdomme i Himlen, der aldrig mister deres værdi, for dér bliver der hverken stjålet eller ødelagt noget. 34 Hvor jeres rigdomme er, vil også jeres tanker være.
Vær altid parat(E)
35-36 Vær altid parate og hold lamperne tændt som tjenere, der venter på, at deres herre skal komme hjem efter en bryllupsfest, så de kan lukke op for ham, lige så snart han banker på døren. 37 Velsignede er de, som han således finder parate, når han kommer tilbage. Det siger jeg jer: Han vil tage et forklæde på og få dem til at sætte sig til bords for selv at varte dem op. 38 Måske kommer han ikke før midnat, måske først i de tidlige morgentimer. Men i alle tilfælde bliver de tjenere velsignet, som står parate til at tage imod ham.
39 Hvis en husejer var klar over, hvornår der ville komme en tyv, ville han holde vagt for at forhindre et indbrud. 40 Sådan skal I være parate, for Menneskesønnen kommer på et tidspunkt, I ikke regner med.”
41 Peter spurgte: „Er det med henblik på os, du fortæller den historie, eller gælder det alle?”
42 Jesus svarede: „En klog og god forvalter passer sin herres ejendom godt og sørger for, at alle de øvrige tjenere får noget at spise til rette tid. 43 Lykkelig den forvalter, som trofast er i gang med at udføre sit arbejde, når hans herre vender tilbage. 44 Det siger jeg jer: Hans herre vil give ham ansvaret for alt, hvad han ejer.
45 Men hvis forvalteren tænker: ‚Det varer nok længe, inden min herre viser sig’, kan han give sig til at mishandle alle tjenestefolkene, alt imens han selv fester og drikker. 46 Når så hans herre kommer på et uventet tidspunkt, bliver forvalteren hårdt straffet og kommer til at dele skæbne med de vantro. 47 Når han bliver straffet så hårdt, er det fordi, han var blevet bedt om at holde sig parat, og han udmærket vidste, hvad hans herre havde befalet ham at gøre. Alligevel gjorde han det ikke.
48 Men de, der ikke kender deres herres vilje og gør sig skyldige i noget, de fortjener straf for, vil få en mildere straf, for man forlanger mest af dem, der har fået mest betroet.
Nogle vil tage imod Jesus, andre vil blive hans fjender(F)
49 Jeg er kommet for at sætte verden i brand, og hvor ville jeg ønske, at ilden allerede havde fænget! 50 Men jeg skal igennem en lidelsens dåb, og indtil det er overstået, gruer jeg for det.
51 Tro ikke, at fordi jeg er kommet til denne jord, vil der være fred og ingen fare. Nej, der vil blive splid blandt mennesker. 52 Fra nu af vil fem personer i samme familie være indbyrdes uenige, tre mod to og to mod tre. 53 En far og en søn vil blive uenige, og ligeledes en mor og en datter, en svigermor og svigerdatter.”
Om at forstå tidens tegn(G)
54 Derpå sagde Jesus henvendt til folkeskaren omkring ham: „Når I ser skyerne trække sammen i vest, siger I straks: ‚Nu bliver det regn.’ Det har I ret i. 55 Og når vinden kommer fra syd, siger I: ‚Det bliver varmt i dag.’ Det har I også ret i. 56 Alligevel bedrager I jer selv. I kan tyde jordens og himlens tegn. Hvorfor kan I så ikke tyde tidens tegn?”
Om at få sin sag bragt i orden, inden det er for sent(H)
57 Til sidst sagde Jesus: „Hvorfor kan I ikke selv bedømme, hvad der er det rigtige? 58 Er der nogen, som anklager dig for ikke at have betalt din gæld, så gør, hvad du kan, for at få sagen bragt i orden, inden det er for sent. Ellers ender sagen hos dommeren, som vil overgive dig til retsbetjenten, og retsbetjenten vil sætte dig i fængsel. 59 Det siger jeg dig: Du slipper aldrig ud derfra, medmindre din gæld bliver betalt fuldt ud!”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.