Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

M’Cheyne Bible Reading Plan

The classic M'Cheyne plan--read the Old Testament, New Testament, and Psalms or Gospels every day.
Duration: 365 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Første Krønikebog 23

Levitternes opgaver

23 David var nu en gammel mand, og han indsatte derfor sin søn Salomon som konge over Israel. Derefter indkaldte han alle landets stammeledere, præster og levitter til et stort møde. Ved den lejlighed optalte man alle mænd over 30 år af Levis stamme, og det blev til 38.000.

„24.000 af disse mænd skal udføre det normale arbejde ved templet,” beordrede David. „6000 skal forestå det administrative arbejde og fungere som dommere, 4000 skal bevogte tempelområdet, og 4000 skal lovprise Herren med de musikinstrumenter, jeg har ladet fremstille.”

David inddelte dem i grupper ud fra deres slægtskab med Levis tre sønner, Gershon, Kehat og Merari.

Gershon-slægten blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter to af Gershons efterkommere, Ladan[a] og Shimi. 8-9 De blev igen delt op i ni grupper, hvoraf tre havde navn efter Ladans sønner Jehiel (slægtens overhoved), Zetam og Joel, tre havde navn efter Shimis sønner Shelomit, Haziel og Haran, 10-11 og tre havde navn efter Shimis sønner Jahat, Ziza, Jeush og Beria. Jeush’ og Berias slægter blev slået sammen til én gruppe, fordi de begge var forholdsvis små.

12 Kehat-slægten blev opdelt i fire afdelinger, som havde navn efter Kehats sønner Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel. 13 Amram var far til Moses og Aron. Aron og hans efterkommere var for altid indviet til at være præster, så de kunne arbejde med de hellige ting og ofre brændofre og røgelse til Herren og i det hele taget udføre tjeneste i helligdommen. De skulle også velsigne folket i Herrens navn.

14-15 Moses’ efterkommere gennem sønnerne Gershom og Eliezer arbejdede som levitter. 16 Shubael var overhoved for de slægter, der stammede fra Gershoms sønner. 17 Rehabja, der var Eliezers eneste søn, blev overhoved for de slægter, der stammede fra hans mange sønner.

18 Kehats anden søn Jitzhar havde en søn ved navn Shelomit, som blev overhoved for sin slægt. 19 Kehats tredje søn Hebron havde fire sønner, Jerija (slægtens overhoved), Amarja, Jahaziel og Jekamam. 20 Kehats fjerde søn Uzziel havde to sønner, Mika (slægtens overhoved), og Jisshija.

21 Merari-slægten blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter Meraris sønner Mahli og Mushi. Mahli havde to sønner, Eleazar og Kish. 22 Elazar havde ingen sønner, og hans døtre blev gift med Kish’ sønner. 23 Mushi havde tre sønner: Mahli, Eder og Jeremot.

24 Således blev Levis efterkommere omhyggeligt registreret under navnet på deres slægtsoverhoveder. En mand skulle være mindst 20 år for at få lov at arbejde ved templet. 25 David sagde: „Nu har Herren, Israels Gud, givet os fred til alle sider. Nu kan han bo i Jerusalem for evigt. 26 Så behøver levitterne heller ikke længere bære rundt på Herrens bolig og dens inventar fra sted til sted.”

27 Ifølge Davids sidste forordninger var det levitterne fra 20 år og opefter, der skulle gøre tjeneste i templet. 28 De skulle hjælpe præsterne med deres tjeneste i templet, og de fik ansvaret for forgårdene og siderummene i tempelbygningen. De skulle rengøre alle de hellige redskaber og i øvrigt udføre alt forefaldende arbejde i templet. 29 De skulle også sørge for bagningen af de hellige brød, de usyrnede brød og de brød, der bages på plade, blandet med olivenolie. De skulle endvidere skaffe det særlige mel til afgrødeofrene og sørge for, at alt blev afmålt i de foreskrevne mængder.

30 Hver morgen og aften trådte en gruppe levitter frem for Herren for at lovprise ham. 31 Andre hjalp til i forbindelse med brændofrene, sabbatsofrene, nymånefesterne og de øvrige højtider. Der var nøje forskrifter for, hvor mange levitter der skulle gøre tjeneste ved de forskellige lejligheder. 32 Deres ansvar var at tage sig af de praktiske gøremål ved det hellige rum og åbenbaringsteltet i almindelighed og i det hele taget hjælpe præsterne med deres arbejde.

1 Peter 4

At leve efter Guds vilje

Kristus måtte igennem fysiske lidelser, og I må være indstillet på det samme. De, der er villige til at gennemgå fysiske lidelser, har gjort op med et liv i synd. De lever resten af deres liv her på jorden i overensstemmelse med Guds vilje og ikke styret af syndige lidenskaber. I har brugt tilstrækkelig meget af jeres tid på at leve et selvisk liv ligesom de vantro. Det gav sig udslag i seksuelle udskejelser og syndigt begær, løsslupne fester, natlige orgier, druk og afskyelig afgudsdyrkelse. Jeres venner fra dengang undrer sig over, at I ikke længere vil være med i deres mange udskejelser, og de gør nar af jer.

Men de skal en dag stå til regnskab over for Gud, der er parat til at dømme levende og døde. Da også de døde vil blive dømt engang, måtte Jesus forkynde budskabet for dem og give dem mulighed for at få åndeligt liv, selvom de allerede havde oplevet den fysiske død.

Tjen hinanden i kærlighed

Verdens ende er nær. Vær derfor fornuftige og mådeholdne, så I kan bede. Og vigtigst af alt: Elsk hinanden med en inderlig kærlighed, for kærligheden gør, at mange synder bliver tilgivet.[a] Vær gæstfri mod hinanden uden at beklage jer. 10 Gud har givet hver enkelt af jer en nådegave, som I er ansvarlige for at bruge til gavn for de andre. 11 Er det din gave at forkynde ordet, så tal i overensstemmelse med Guds ord. Er det din gave at have en særlig hjælpetjeneste, så udfør din tjeneste med den styrke, Gud giver. I alle disse ting er det Gud, der skal have æren på grund af, hvad Jesus Kristus har gjort for os. Ham tilhører æren og magten i al evighed. Amen.

Om lidelser og dom

12 Elskede venner, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår, som om det er noget mærkeligt, der sker med jer. 13 Nej, glæd jer over at få lov at lide på samme måde, som Kristus led, for så kan I også glæde og fryde jer over at møde ham, når han kommer i al sin herlighed. 14 Når I bliver hånet, fordi I er kristne, skal I tænke på, hvor velsignede I er, for Guds herligheds og krafts Ånd er over jer. 15 Ingen af jer har jo begået kriminelle handlinger såsom vold, tyveri eller hæleri,[b] som I derfor med skam må lide straffen for. 16 Hvis I lider ondt, fordi I er kristne, har I ingen grund til at skamme jer. I skal hellere lovprise Gud for den ære, det er at få lov at være kristen.

17 Guds dom vil komme, og han er allerede begyndt med at rense ud blandt sit eget folk. Men hvis det, der sker med os nu, kun er begyndelsen, hvordan skal det så ende for dem, der afslår Guds tilbud om frelse? 18 Skriften spørger:

„Hvis retskafne mennesker med nød og næppe bliver frelst,
    hvordan skal det så gå de ugudelige syndere?”[c]

19 Altså skal de, der lider efter Guds vilje, fortsætte med at gøre det gode og overlade deres sjæls skæbne til den trofaste Skaber.

Mikas 2

Straffen for undertrykkelse

Ve jer, der misbruger jeres magt
    og undertrykker de svage.
Om natten udtænker I onde planer
    og fører dem ud i livet, så snart det bliver lyst.
I begærer jeres nabos hus og marker
    og overtager dem uden at have skrupler.
I tilraner jer andre folks ejendom,
    som er gået i arv fra deres forfædre.
Derfor siger jeg, Herren:
„Også jeg har udtænkt en plan
    som straf for al jeres ondskab.
Jeg vil lægge et tungt åg på jeres skuldre,
    og så er det jer, der kommer ned med nakken.”
Når det sker, vil jeres fjender håne jer
    ved at synge en klagesang for jer:
„Åh, vi er helt knust,
    for Guds folk har mistet sit land.
Herren har selv taget det fra os
    og delt det ud til ugudelige folkeslag.”
I, der har undertrykt andre,
    får ikke arvelod blandt Guds folk.

„Hold op med dine dommedagsprædikener,” siger folk.
    „Det kunne Gud da aldrig få sig selv til at gøre!”
Har Herren ikke været tålmodig med jer, Israels folk?
    Er det hans skyld, at han bliver nødt til at straffe jer?
For de, der gør det gode,
    er det godt at høre profetens ord.
Herren siger: „I, som er mit folk,
    er nu blevet mine fjender.
I kræver den fattiges kappe som betaling for et lån
    og river tøjet af folk, der går fredeligt på gaden.
I smider enker ud af deres hjem
    og fratager faderløse børn deres værdighed.
10 I har gjort landet urent med jeres synd,
    derfor kommer ulykken over jer.
I bliver sendt bort fra det land, jeg gav jer,
    et land, hvor der skulle være ro og fred.
11 For I vil kun høre på løgneprofeter,
    der lover jer fest og glade dage.

Et løfte om genoprettelse

12 Engang vil jeg kalde Israels folk sammen,
    for jeg vil samle den tiloversblevne rest.
Jeg vil lede dem som en mægtig fåreflok
    på vej til en frodig græsmark.
        Der bliver et mylder af glade mennesker.
13 Jeg nedbryder fangenskabets port
    og fører mit folk hjem til deres eget land.
Kongen selv går foran dem,
    Herren vil lede dem hjem.”

Lukas 11

Jesus underviser om bøn(A)

11 En dag opholdt Jesus og disciplene sig på et øde sted, og Jesus var i bøn. Da han var færdig, sagde en af disciplene til ham: „Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det.”

Jesus svarede: „Når I beder, så sig:

‚Far i Himlen.[a]
    Må du blive æret.
Må dit rige bryde igennem.
    Må din vilje ske på jorden,
    som den sker i Himlen.
Giv os det, vi har brug for hver dag.
Tilgiv os, hvor vi har svigtet,
    for vi tilgiver også dem, der har svigtet os.
Lad os ikke bukke under for fristelsen,
    men red os fra den Ondes angreb.’ ”

Jesus fortsatte: „Forestil dig, at du midt om natten går hen til en af dine venner og råber til ham: ‚Kære ven, vær rar og lån mig tre brød, for jeg har fået uventet besøg, og jeg har ikke brød i huset.’ Så kan det være, at din ven svarer inde fra huset: ‚Lad mig være i fred! Døren er låst, og både jeg og mine børn er gået i seng. Jeg kan ikke stå op for at give dig noget på den her tid af natten!’ Det siger jeg jer: Måske vil manden i huset ikke stå op og give dig det, du står og mangler, bare fordi I er venner, men han vil gøre det på grund af din påtrængenhed.”

Jesus fortsatte: „Bed, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så vil døren blive lukket op for jer. 10 Enhver, som beder, får; den, der søger, finder; og døren lukkes op for den, der banker på.

11 Kunne nogen af jer, som er forældre, finde på at give jeres børn en slange at spise, hvis de bad om en fisk? 12 Ville I servere en skorpion for dem, hvis de bad om et æg? 13 Når altså selv I, som er onde, kan finde ud af at give jeres børn det, som er godt, hvor meget mere skulle så ikke jeres himmelske Far give Helligåndens kraft til dem, der beder ham om det?”

Jesus under falsk anklage(B)

14 Engang uddrev Jesus en ond ånd, som havde gjort en mand stum. Efter at være befriet fra den onde ånd kunne den stumme mand tale, og folkeskaren var forbløffet. 15 Men mange var skeptiske. Nogle sagde: „Det må være med hjælp fra Satan,[b] de onde ånders fyrste, at han driver dæmonerne ud.” 16 Andre ville sætte ham på prøve ved at bede ham gøre et mirakel, som helt klart var fra Gud.

17 Jesus var klar over, hvad de tænkte, og derfor sagde han: „Hvis et land ligger i krig med sig selv, går det sin undergang i møde. Det samme gælder et hjem og en familie. 18 Hvis nu Satan uddriver sine egne onde ånder, hvordan kan hans rige så bestå? I påstår, at jeg uddriver onde ånder ved hjælp af de onde ånders fyrste. 19 Påkalder jeres egne tilhængere så også Satans magt, når de vil drive onde ånder ud? Prøv engang at spørge dem! 20 Men hvis det er ved Guds kraft, at jeg driver dæmoner ud, så er Guds rige jo kommet til jer!

21 Når en stærk og bevæbnet mand bevogter sit hus, kan han have sine ejendele i fred. 22 Først når en, som er stærkere end ham, angriber og besejrer ham, kan den stærkere afvæbne ham og fordele byttet.

23 De, der ikke er med mig, er imod mig, og de, der ikke arbejder sammen med mig, modarbejder mig.

Fra det onde til det værre(C)

24 Når en ond ånd er drevet ud af et menneske, strejfer den omkring i ørkenen for at finde et sted, hvor den kan slå sig ned. Når den ikke finder noget, siger den til sig selv: ‚Jeg må hellere vende tilbage til det „hus”, jeg kom fra.’ 25 Når den vender tilbage, finder den huset rengjort og sat fint i stand. 26 Så går den ud og finder syv andre ånder, værre end den selv, og de flytter alle ind i det ledige hus. Da bliver det sidste værre end det første for det menneske.”

Velsignelsen ved at handle på Guds ord

27 Mens Jesus talte, råbte en kvinde fra mængden: „Åh, velsignet er den kvinde, der bragte dig til verden og nærede dig ved sit bryst!” 28 Jesus svarede: „Velsignede er de, der hører Guds ord og handler på det.”

De vantro vil blive dømt(D)

29 Da en masse mennesker var stimlet sammen, fortalte Jesus dem, hvad der ville ske med de vantro farisæere og deres lige:[c] „Sådanne mennesker er onde. De forlanger at se tegn, men de får ikke andet tegn end Jonastegnet. 30 Ligesom Jonas forkyndte Guds dom over Nineves indbyggere, sådan vil Menneskesønnen en dag forkynde Guds dom over den slags mennesker. 31 Dronningen af Saba vil på dommens dag rejse sig op og anklage sådanne vantro mennesker, for hun kom helt fra verdens ende for at lytte til Salomons visdom. Og her står en, der er større end Salomon. 32 Også Nineves ledere vil på dommens dag rejse sig og anklage sådanne mennesker, for da Jonas forkyndte dom over Nineve, angrede alle byens indbyggere deres ondskab og vendte sig til Gud. Og her står en, der er større end Jonas.

Jesus er lysets kilde(E)

33 Ingen kunne finde på at tænde en lampe og derefter gemme den væk eller stille den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så de, der kommer ind i huset, kan få glæde af lyset.

Vær åben for at modtage lyset fra Jesus(F)

34 Dit øje er som en lampe, der bringer lys til dit indre. Hvis du har et åbent og oprigtigt sind, vil dit indre fyldes af mit lys. Men hvis du har et lukket og ondt sind, vil dit indre fyldes af mørke.[d] 35 Derfor skal du passe på, at det lys, du har i dig, ikke skal vise sig at være mørke. 36 Hvis nu mit lys får adgang til hele dit indre, selv de mørkeste kroge, så bliver alting badet i lys, som når en kraftig lampe lyser for dig.”

Jesus advarer imod farisæisme(G)

37 Mens Jesus talte, kom en af farisæerne og indbød ham til spisning i sit hjem. Jesus gik med, og de begyndte måltidet. 38 Farisæeren lagde med undren mærke til, at Jesus ikke først vaskede sine hænder efter det ritual, som jødisk tradition foreskrev. 39 Da sagde Jesus til ham: „I farisæere har så travlt med at rense det ydre af bægre og fade, men jeres indre er fyldt med griskhed og ondskab. 40 Hvor er det tåbeligt! Er det kun det ydre, Gud har skabt? Hvad med det indre? Har han ikke også skabt det? 41 Gør op med jeres egoisme og vær i stedet gavmilde og barmhjertige. Hvis I gør det, har I ikke længere så travlt med at fordømme andre.

Den trefoldige anklage mod farisæernes hykleri(H)

42 Ve jer farisæere, for I er omhyggelige med at give tiende af alle jeres indtægter, men I går let hen over retfærdighed og kærlighed til Gud. Det er nødvendigt at gøre det ene, men I må ikke forsømme det andet.

43 Ve jer farisæere, for I elsker at sidde på de fornemste pladser i synagogen, og I nyder, når man hilser ærbødigt på jer på gaden.

44 Ve jer, for I er som uafmærkede grave, folk går hen over uden at ane hvilken råddenskab, der gemmer sig i dem.”

Den trefoldige anklage mod de skriftlærdes hykleri(I)

45 En af de skriftlærde protesterede: „Mester, det, du siger der, er også en fornærmelse mod os!”

46 „Ja,” sagde Jesus, „ve jer skriftlærde, for I lægger tunge byrder på menneskers skuldre, men I rører ikke en finger for selv at bære byrderne.

47 Ve jer, for I bygger flotte mindesmærker over profeterne, men I glemmer, at det var jeres egne forfædre, der slog dem ihjel. 48 De mindesten, I har rejst, viser, at I fortsætter det arbejde, jeres forfædre begyndte på. De slog profeterne ihjel, og I bygger mindesmærker over dem. 49 Derfor har Gud i sin visdom sagt: ‚Jeg vil sende profeter og apostle til dem. Nogle vil de slå ihjel, andre vil de jage bort.’ 50 Men I og jeres lige vil blive krævet til regnskab for alle de Guds mænd, I har slået ihjel ned gennem tiden. 51 Det gælder lige fra ham, der slog Abel ihjel, til dem, der myrdede Zakarias midt mellem brændofferalteret og indgangen til templet. Det siger jeg jer: I og jeres lige skal stå til regnskab for alt det onde, I har gjort.

52 Ve jer skriftlærde, for I har bemægtiget jer kundskabens nøgle. Selv er I ikke gået ind i Guds rige, og I står i vejen for dem, der gerne vil ind.”

53-54 De skriftlærde og farisæerne blev rasende, og da Jesus ville til at gå, udspurgte de ham på kryds og tværs for om muligt at få ham til at sige noget, de kunne anklage ham for.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.