M’Cheyne Bible Reading Plan

13 Efter at have rådført sig med Tusindførerne og Hundredeførerne, alle Øversterne, ² sagde David til hele Israels Forsamling: "Hvis det tykkes eder godt, og det er Herren vor Guds Vilje, lad os så sende Bud til vore Brødre, der er tilbage i alle Israels Landsdele, og ligeledes til Præsterne og Leviterne i Byerne, hvor de har deres Græsmarker, at de skal samles hos os, ³ for at vi kan bringe vor Guds Ark tilbage til os, thi i Sauls Dage spurgte vi ikke om den." ⁴ Og hele Forsamlingen svarede, at det skulde man gøre, thi alt Folket fandt Forslaget rigtigt. ⁵ Så samlede David bele Israel lige fra Sjihor i Ægypten til Egnen ved Hamat for at hente Guds Ark i Kirjat-Jearim.

⁶ Derpå drog David og hele tsrael op til Ba'ala, til Kirjat-Jearim i Juda for der at hente Gud Herrens Ark, over hvilken hans Navn er nævnet, han, som troner over Keruberne. ⁷ De førte da Guds Ark bort fra Abinadabs Hus på en ny Vogn, og Uzza og Ajo kørte Vognen. ⁸ David og hele Israel legede af alle Kræfter for Guds Åsyn til Sang og til Citre, Harper, Pauker, Cymbler og Trompeter.

⁹ Men da de kom til Kidons Tærskeplads, rakte Uzza Hånden ud for at gribe fat i Arken, fordi Okserne snublede. ¹⁰ Da blussede Herrens Vrede op mod Uzza, og han slog ham, fordi han rakte Hånden ud mod Arken, og han døde på Stedet for Guds Åsyn. ¹¹ Men David græmmede sig over, at Herren havde tilføjet Uzza et Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den Dag i Dag. ¹² Og David grebes den Dag af Frygt for Gud og sagde: "Hvor kan jeg da lade Guds Ark komme hen hos mig!" ¹³ Og David flyttede ikke Arken hen hos sig i Davidsbyen, men lod den sætte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus. ¹⁴ Guds Ark blev så i Obed-Edoms Hus tre Måneder, og Herren velsignede Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var.

14 Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og tillige Murere og Tømmermænd for at bygge ham et Hus. ² Da skønnede David, at Herren havde sikret hans Kongemagt over Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.

³ David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede flere Sønner og Døtre. ⁴ Navnene på de Børn, han fik i Jerusalem, er følgende: Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo, ⁵ Jibhar, Elisjua, Elpelet, ⁶ Noga, Nefeg, Jaf1a, ⁷ Elisjama, Be'eljada og Elifelet.

⁸ Men da Fiilisterne hørte, at David var salvet til Konge over hele Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ud for at møde dem, ⁹ medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen. ¹⁰ David rådspurgte da Gud: "Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil du give dem i min Hånd?" Og Herren svarede ham: "Drag op, thi jeg vil give dem i din Hånd!" ¹¹ Så drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde David: "Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Hånd, som Vand bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim. ¹² Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bød, at de skulde opbrændes.

¹³ Men Filisterne bredte sig på ny i Dalen. ¹⁴ Da David atter rådspurgte Gud, svarede han: "Drag ikke efter dem, men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene. ¹⁵ Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du drage i Kamp, thi så er Gud draget ud foran dig for at slå Filisternes Hær." ¹⁶ David gjorde, som Gud bød, og de slog Filisternes Hær fra Gibeon til hen imod Gezer. ¹⁷ Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet Herren Iod Frygt for ham komme over alle Hedningefolkene.

1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.

² Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser, ³ vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed; ⁴ men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget. ⁵ Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham. ⁶ Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden. ⁷ Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Her ren, ⁸ en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.

⁹ Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed, ¹⁰ den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst. ¹¹ Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.

¹² Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham. ¹³ Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen; ¹⁴ men enhver fristes,når han drages og lokkes af sin egen Begæring; ¹⁵ derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død. ¹⁶ Farer ikke vild, mine elskede Brødre! ¹⁷ Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge. ¹⁸ Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.

¹⁹ I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede; ²⁰ thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud. ²¹ Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle. ²² Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv. ²³ Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl; ²⁴ thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var. ²⁵ Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.

²⁶ Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves. ²⁷ En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.

8 Således lod Herren mig skue: Se, der var en kurv sommerfrugt. ² Og han sagde: "Hvad ser du, Amos?" Jeg svarede: "En kurv Sommerfrugt!" Da sagde Herren til mig: "Enden er kommet for mit Folk Israel; jeg vil ikke længer bære over med det."

³ Paladsets Sangerinder skal jamre på denne Dag, så lyder det fra den Herre Herren. Dynger af Lig er henkastet alle Vegne.

⁴ Hør, I, som knuser de fattige, gør det af med de arme i Landet ⁵ og siger: "Hvornår er Nymånen omme, så vi kan få solgt noget Korn, Sabbaten, så vi kan åbne vort Kornsalg, gøre Efaen lille og Sekelen stor og med Svig gøre Vægten falsk ⁶ for at købe den ringe for Sølv, den fattige for et Par Sko og få Afaldskornet solgt?" ⁷ Herren svor ved Jakobs Stolthed: Aldrig glemmer jeg een af deres Gerninger!

⁸ Må Jorden ej skælve derover og enhver, som bor på den, sørge? Den stiger overalt som Nilen og synker som Ægyptens Flod. ⁹ På hin Dag lader jeg det ske, så lyder det fra den Herre Herren, at Solen går ned ved Middag, og Jorden bliver mørk ved højlys Dag. ¹⁰ Jeg vender eders Fester til Sorg og alle eders Sange til klage, lægger Sæk om alle Lænder, gør hvert et Hoved skaldet, bringer Sorg som over en enbåren, en bitter Dag til sidst.

¹¹ Se, Dage skal komme, lyder det fra den Herre Herren, da jeg sender Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brød, ikke Tørst efter Vand, men efter at høre Herrens Ord. ¹² Da vanker de fra Hav til Hav, flakker fra Nord til Øst for at søge Herrens Ord, men finder det ej. ¹³ Den Dag vansmægter af Tørst de fagre Jomfruer og unge Mænd, ¹⁴ som sværger ved Samarias Synd, som siger: "Ved din Gud, o Dan!" "Ved din Skytsgud, o Beersjeba!" de skal falde, ej mere stå op.

3 Men i Kejser Tiberius's femtende Regeringsår, da Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galilæa, og hans Broder Filip var Fjerdingsfyrste i Ituræa og Trakonitis's Land og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene, ² medens Annas og Kajfas vare Ypperstepræster, kom Guds Ord til Johannes, Sakarias's Søn, i Ørkenen. ³ Og han gik ud i hele Omegnen om Jordan og prædikede Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse, ⁴ som der er skrevet i Profeten Esajas's Talers Bog: "Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne; ⁵ hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høj skal nedtrykkes, og det krumme skal gøres lige, og de ujævne Veje skulle gøres jævne; ⁶ og alt Kød skal se Guds Frelse." ⁷ Han sagde altså til de Skarer, som gik ud for at døbes af ham: "I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede? ⁸ Bærer da Frugter, som ere Omvendelsen værdige, og begynder ikke at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Sten. ⁹ Men Øksen ligger også allerede ved Roden af Træerne; så bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden." ¹⁰ Og Skarerne spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da gøre?" ¹¹ Men han svarede og sagde til dem: "Den, som har to Kjortler, dele med den, som ingen har; og den, som har Mad, gøre ligeså!" ¹² Men også Toldere kom for at døbes, og de sagde til ham: "Mester! hvad skulle vi gøre?" ¹³ Men han sagde til dem: "Kræver intet ud over, hvad eder er forordnet." ¹⁴ Men også Krigsfolk spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da gøre?" Og han sagde til dem: "Øver ikke Vold imod nogen, bruger ikke Underfundighed imod nogen, og lader eder nøje med eders Sold!" ¹⁵ Men da Folket var i Forventning, og alle tænkte i deres Hjerter om Johannes, om ikke han skulde være Kristus, ¹⁶ da svarede Johannes og sagde til alle: "Jeg døber eder med Vand; men den kommer, som er stærkere end jeg, og hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse; han skal døbe eder med den Helligånd og Ild. ¹⁷ Hans Kasteskovl er i hans Hånd, for at han skal gennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild." ¹⁸ Ligeså formanede han også Folket om mange andre Ting og forkyndte dem Evangeliet. ¹⁹ Men da Fjerdingsfyrsten Herodes blev revset af ham for hans Broders Hustru, Herodias's Skyld og for alt det onde, som Herodes gjorde, ²⁰ så føjede han til alt det øvrige også dette, at han kastede Johannes i Fængsel.

²¹ Men medens hele Folket blev døbt, skete det, da også Jesus var bleven døbt og bad, at Himmelen åbnedes, ²² og at den Helligånd dalede ned over ham i legemlig Skikkelse som en Due, og at en Røst lød fra Himmelen: "Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag."

²³ Og Jesus selv var omtrent tredive År, da han begyndte, og han var, som man holdt for, en Søn af Josef Elis Søn, ²⁴ Matthats Søn, Levis Søn, Melkis Søn, Jannajs Søn, Josefs Søn, ²⁵ Mattathias's Søn, Amos's Søn, Naums Søn, Eslis Søn, Naggajs Søn, ²⁶ Måths Søn, Mattathias's Søn, Semeis Søn, Josefs Søn, Judas Søn, ²⁷ Joanans Søn, Resas Søn, Zorobabels Søn; Salathiels Søn, Neris Søn. ²⁸ Melkis Søn, Addis Søn, Kosams Søn, Elmadams Søn, Ers Søn, ²⁹ Jesu Søn, Eliezers Søn, Jorims Søn, Matthats Søn, Levis Søn, ³⁰ Simeons Søn, Judas Søn, Josets Søn, Jonams Søn, Eliakims Søn, ³¹ Meleas Søn, Mennas Søn, Mattathas Søn, Nathans Søn, Davids Søn, ³² Isajs Søn, Obeds Søn, Boos's Søn, Salmons Søn, Nassons Søn, ³³ Aminadabs Søn, Arams Søn, Esroms Søn, Fares's Søn, Judas Søn, ³⁴ Jakobs Søn, Isaks Søn, Abrahams Søn, Tharas Søn, Nakors Sn, ³⁵ Seruks Søn, Ragaus Søn, Faleks Søn, Ebers Søn, Salas Søn, ³⁶ Kajnans Søn, Arfaksads Søn, Sems Søn, Noas Søn, Lameks Søn, ³⁷ Methusalas Søn, Enoks Søn, Jareds Søn, Maleleels Søn, Kajnans Søn, ³⁸ Enos's Søn, Seths Søn, Adams Søn, Guds Søn.