M’Cheyne Bible Reading Plan

5 Rubens, Israels førstefødtes, Sønner - han var nemlig den førstefødte, men da han vanærede sin Faders Leje, gaves hans Førstefødselsret til Israels Søn Josefs Sønner, dog ikke således, at de i Slægtebogen opføres som førstefødte; ² thi Juda herskede over sine Brødre, og af hans Midte skulde Fyrsten tages, men Førstefødselsretten blev Josefs ³ Rubens, Israels førstefødtes, Sønner: Hanok, Pallu, Hezron og Karmi. ⁴ Joels Sønner: Hans Søn Sjemaja, hans Søn Gog, hans Søn Sjim'i ⁵ hans Søn Mika, hans Søn Reaja, hans Søn Ba'al ⁶ hans Søn Be'era, hvem Assyrerkongen Tillegat-Pilneser førte i Landflygtighed, da han var Rubeniternes Øverste. ⁷ Og hans Brødre efter deres Slægter, somde var optegnede i Slægtebogen efter deres Nedstamning Først Je'iel, dernæst Zekarja ⁸ og Bela, en Søn af Azaz, en Søn af Sjema, en Søn af Joel, som boede i Aroer og hen til Nebo og Ba'al-Meon; ⁹ og mod Øst nåede det Område, hvor han boede, hen imod Ørkenegnene, der strækker sig over mod Eufratfloden; thi de havde talrige Hjorde i Gileads Land. ¹⁰ I Sauls Dage førte de Krig med Hagriterne, og disse faldt i deres Hånd; så bosatte de sig i deres Telte på hele Gileads Østside.

¹¹ Gads Sønner, som boede lige over for dem i Basans Land indtil Salka: ¹² Først Joel, dernæst Sjafam, Ja'naj og Sjafat i Basan; ¹³ og deres Brødre efter deres Fædrenehuse: Mikael, Mesjullam, Sjeba, Joraj, Jakan, Zia og Eber, syv. ¹⁴ De var Sønner af Abihajil, en Søn af Huri, en Søn af Jaroa, en Søn af Gilead, en Søn af Mikael, en Søn af Jesjisjaj, en Søn af Jado, en Søn af Buz. ¹⁵ Ahi, en Søn af Abdiel, en Søn af Guni, var Overhoved for deres Fædrenehuse. ¹⁶ De boede i Gilead, i Basan og Småbyerne det og i alle Sirjons Græsgange, så langt de strækker sig. ¹⁷ De indførtes alle i Slægtebog i Kong Jotam af Judas og Kong Jeroboam af Israels Dage.

¹⁸ Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, alle de krigsdygtige Mænd, der har Skjold og Sværd, spændte Bue og var øvet i Kamp, 44760 Mand, der kunde drage i Kamp, ¹⁹ førte Krig med Hagriterne, Jetur, Nafisj og Nodab; ²⁰ og de fik Hjælp imod dem, så at Hagriterne og alle deres Forbundsfæller overgaves i deres Hånd, thi de råbte til Gud i Kampen, og han bønhørte dem, fordi de slog deres Lid til ham. ²¹ Så tog de deres Hjorde, 50.000 Kameler, 250.000 Stykker Småkvæg, 2.000 Æsler og 100.000 Mennesker som Bytte. ²² Der skete nemlig et stort Mandefald, thi Gud havde villet Krigen; og de boede nu i Landet i deres Sted lige til Landflygtigheden.

²³ Manasses halve Stammes Sønner boede i Landet fra Basan til Ba'al-Hermon, Senir og Hermonbjerget; de var talrige. ²⁴ Overhovederne for deres Fædrenehuse var følgende: Efer, Jisj'i, Eliel, Azriel, Jirmeja, Hodavja og Jadiel, dygtige Krigere og navnkundige Mænd, Overhoveder for deres Fædrenehuse. ²⁵ Men de var deres Fædres Gud utro og bolede med de Guder, der dyrkedes af Landets Folkeslag, som Gud havde udryddet foran dem. ²⁶ Da æggede Israels Gud Assyrerkongerne Puls og Tillegat-Pilnesers Sind, så han slæbte dem bort, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, og bragte dem til Hala, Habor, Hara og Gozan-floden, hvor de er den Dag i Dag.

6 Levis Sønner: Gerson, Kehat og Merari. ² Kehats Sønner: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel. ³ Amrams Børn: Aron, Moses og Mirjam. Arons Sønner: Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar. ⁴ Eleazar avlede Pinehas; Pinehas avlede Abisjua; ⁵ Abisjua avlede Bukki; Bukki avlede Uzzi; ⁶ Uzzi avlede Zeraja; Zeraja avlede Merajot; ⁷ Merajot avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub; ⁸ Ahitub avlede Zadok; Zadok avlede Ahima'az; ⁹ Ahima'az avlede Azarja; Azarja avlede Johanan; ¹⁰ Johanan avlede Azarja, der var Præst i det Tempel, Salomo byggede i Jerusalem; ¹¹ Azarja avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub; ¹² Ahitub avlede Zadok; Zadokavlede Sjallum; ¹³ Sjallum avlede Hilkija; Hilkija avlede Azarja; ¹⁴ Azarja avlede Seraja; Seraja avlede Jozadak, ¹⁵ Men Jozadak drog med, da Herren lod Juda og Jerusalem føre i Landflygtighed af Nebukadnezar.

¹⁶ Levis ønner: Gerson, Kehat og Me'rari. ¹⁷ Navnene på Gersons Sønner var følgende: Libni og Sjim'i. ¹⁸ Kehats Sønner: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel. ¹⁹ Meraris Sønner: Mali og Nusji. Det er Leviternes Slægter efter deres Fædrenehuse. ²⁰ Fra Gerson nedstammede: Hans Søn Libni, hans Søn Jahat, hans Søn Zimma, ²¹ hans Søn Joa, hans Søn Iddo, hans Søn Zera og hans Søn Jeateraj. ²² Kehats Sønner: Hans Søn Amminadab, hans Søn Kora, hans Søn Assir, ²³ hans Søn Elkana, hans Søn Ebjasaf, hans Søn Assir, ²⁴ hans Søn Tahat, hans Søn Uriel, hans Søn Uzzija og hans Søn Sja'ul. ²⁵ Elkanas Sønner: Amasaj og Ahimot, ²⁶ hans Søn Elkana, hans Søn Zofaj, hans Søn Tohu, ²⁷ hans Søn Eliab, hans Søn Jeroham,hans SønElkana oghans Søn Samuel. ²⁸ Samoels Sønner: Joel, den førstefødte, og den anden Abija. ²⁹ Meraris Sønner: Mali, hans Søn Libni, hans Søn Sjim'i, hans Søn Uzza, ³⁰ hans Søn Sjim'a, hans Søn Haggija og hans Søn Asaja.

³¹ Følgende er de, hem David overdrog Sangen i Herrens Hus, efter at Arken havde fået et Hvilested, ³² ogsom gjorde Tjeneste foran Åbenbaringsteltets Bolig som Sangere, indtil Salomo byggede Herrens Hus i Jerusalem; de udførte deres Tjeneste efter de Forskrifter, der var dem givet. ³³ De, som udførfe denne Tjeneste, og deres Sønner var følgende: Af Hehatiterne Sangeren Heman, en Søn af Joel, en Søn af Samuel, ³⁴ en Søn af Elkana, en Søn af Jeroham, en Søn af Eliel, en Søn af Toa, ³⁵ en Søn af Zuf, en Søn af Elkana, en Søn af Mahat, en Søn af Amasaj, ³⁶ en Søn af Elkaoa, en Søn af Joel, en Søn af Azarja, en Søn af Zefanja, ³⁷ en Søn af Tahat, en Søn af Assir, en Søn af Ebjasaf, en Søn af Hora, ³⁸ en Søn af Jizhar, en Søn af Kehat, en Søn af Levi, en Søn af Israel. ³⁹ Hans Broder Asaf, der havde Plads til højre for ham: Asaf, en Søn af Berekja, en Søn af Sjim'a, ⁴⁰ en Søn af Mikael, en Søn af Ba'aseja, en Søn af Malkija, ⁴¹ en Søn af Etni, en Søn af Zera, en Søn af Adaja, ⁴² en Søn af Etan, en Søn af Zimma, en Søn af Sjim'i, ⁴³ en Søn af Jahat, en Søn af Gerson, en Søn af Levi. ⁴⁴ Deres Brødre, Meraris Sønner, der havde Plads til venstre: Etan, en, Søn af Kisji en Søn af Abdi, en af Malluk, ⁴⁵ en Søn af Hasjabja, en Søn af Amazja, en Søn af Hilkija, ⁴⁶ en Søn af Amzi, en Søn af Bani, en Søn af Sjemer, ⁴⁷ en Søn af Mali en Søn af Musji, en Søn af Merari, en Søn af Levi.

⁴⁸ Deres Brød Leviterne var pligtige at gøre alt Arbejdet ved Guds Hus's Bolig; ⁴⁹ men Aron og hans Sønner ofrede Røgofre på Brændofferalteret og Røgofferalteret, de udførte alt Arbejde i det Allerhelligste og skaffede Israel Soning, ganske som Guds Tjener Moses havde påbudt. ⁵⁰ Arons Sønner var følgende: Hans Søn Eleazar, hans Søn Pinehas, hans Søn Abisjua, ⁵¹ hans Søn Bukki, hans Søn Uzzi, hans Søn Zeraja, ⁵² hans Søn Merajot, hans Søn Amarja, hans Søn Ahitub, 53; hans Søn Zadok og hans Søn Ahima'az.

⁵⁴ Deres Boliger, deres Teltlejre i deres Område var følgende: Arons Sønner af Kehatiternes Slægt - thi, for dem faldt Loddet først ⁵⁵ gav man Hebron i Judas Land med tilhørende Græsmarker; ⁵⁶ men Byens Landområde og Landsbyer gav, man Haleb, Jefunnes Søn. ⁵⁷ Arons Sønner gav, man Tilflugtsbyen Hebron, Libna.. med Græsmarker. Jattir, Esjtemoa, med Græsmarker, ⁵⁸ Hilen med Græsmarker, Debir med Græsmarker, ⁵⁹ Asjan med Græsmarker, Jutta med Græsmarker og Bet-Sjemesj med Græsmarker: ⁶⁰ Af Benjamins Stamme: Gibeon med Græsmarker, Geba med Græsmarker, Alemet med Græsmarker og Anatot med Græsmarker. I alt tretten Byer med Græsmarker.

⁶¹ Kehats øvrige Sønner tilfaldt efter deres Slægter ved Lodkastning ti Byer af Efraims og Dans Stammer og Manasses halve Stamme. ⁶² Gersons Sønner tilfaldt efter deres Slægter tretten Byer af Issakars, Asers og Naftalis Stammer og Manasses halve Stamme i Basan. ⁶³ Meraris Sønner tilfaldt efter deres Slægter ved Lodkastning tolv Byer af Rubens, Gads og Zebulons Stammer.

⁶⁴ Så gav Israeliterne Leviterne Byerne med Græsmarker.

⁶⁵ De gav dem ved Lodkastning af Judæernes, Simeoniternes og Benjaminiternes Stammer de ovenfor nævnte Byer.

⁶⁶ Kehatiternes Slægter fik de dem ved Lodkastning tildelte Byer af Efraims Stamme; ⁶⁷ man gav dem Tilflugtsbyen Sikem med Græsmarker i Efraims Bjerge, Gezer med Græsmarker, ⁶⁸ Jokmeam med Græsmarker. Bet-Horon med Græsmarker, ⁶⁹ Ajjalon med Græsmarker og Gat: Rimmon med Græsmarker; ⁷⁰ af Manasses halve Stamme Aner med Græsmarker og Jibleam med Græsmarker; det tilfaldt de øvrige Hehatiters Slægter.

⁷¹ Gersoniterne efter deres Slægter tilfaldt af den anden Halvdel af Manasses Stamme Golan i Basan med Græsmarker og Asjtarot med Græsmarker; ⁷² af Issakars Stamme Kedesj med Græsmarker, Dobrat med Græsmarker, ⁷³ Jarmut med Græsmarker og En-Gannim med Græsmarker; ⁷⁴ af Asers Stamme Masjal med Græsmarker, Abdon med Græsmarker, ⁷⁵ Hukok med Græsmarker og Rehob med Græsmarker; ⁷⁶ af Naftalis Stamme Bedesj i Galilæa med Græsmarker, Hammot med Græsmarker og Kirjatajim med Græsmarker.

⁷⁷ De øvrige Leviter, Merariterne, tilfaldt af Zebulons Stamme Rimmon med Græsmarker og Tabor med Græsmarker; ⁷⁸ og hinsides Jordan over for Jeriko, østen for Jordan, af Rubens Stamme Bezer i Ørkenen med Græsmarker, Jaza med Græsmarker, ⁷⁹ Kedemot med Græsmarker og Mefa'at med Græsmarker; ⁸⁰ af Gads Stamme Ramot i Gilead med Græsmarker, Mahanajim med Græsmarker, ⁸¹ Hesjbon med Græsmarker og Ja'zer med Græsmarker.

10 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme årlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed. ² Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, når de een Gang vare rensede? ³ Men ved Ofrene sker År for År Ihukommelse af Synder. ⁴ Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.

⁵ Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: "Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig; ⁶ Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i. ⁷ Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie." ⁸ Medens han først siger: "Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i" (og disse frembæres dog efter Loven), ⁹ så har han derefter sagt: "Se, jeg er kommen for at gøre din Villie." Han ophæver det første for at fastsætte det andet. ¹⁰ Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle. ¹¹ Og hver Præst står daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder. ¹² Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Hånd, ¹³ idet han for øvrigt venter på, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder. ¹⁴ Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges. ¹⁵ Men også den Helligånd giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt: ¹⁶ "Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage," siger Herren: "Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind, ¹⁷ og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme." ¹⁸ Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.

¹⁹ Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod, ²⁰ som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød, ²¹ og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus: ²² så lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand; ²³ lader os fastholde Håbets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen; ²⁴ og lader os give Agt på hverandre, så vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger ²⁵ og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

²⁶ Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder, ²⁷ men en frygtelig Forventelse at Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige. ²⁸ Når en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed på to eller tre Vidners Udsagn; ²⁹ hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhåner Nådens Ånd? ³⁰ Thi vi kende den, som har sagt: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal dømme sit Folk." ³¹ Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.

³² Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser, ³³ idet I dels selv ved Forhånelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede sådanne Kår. ³⁴ Thi både havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom. ³⁵ Kaster altså ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning; ³⁶ thi I have Udholdenhed nødig, for at I, når I have gjort Guds Villie, kunne opnå Forjættelsen. ³⁷ Thi "der er endnu kun en såre liden Stund, så kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve. ³⁸ Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham." ³⁹ Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse,

4 Hør dette Ord, I basankøer, I, som bor på Samarias Bjerg og kuer de ringe, knuser de fattige og byder eders Herrer: "Giv hid, at vi kan drikke!" ² Den Herre Herren svor ved sin Hellighed: Se, over eder skal Dage komme, da I drages op med Hager, de sidste af jer med Kroge, ³ og slæbes gennem Murbrud een for een og slænges på Mødding, lyder det fra Herren.

⁴ Kom til Betel og synd, til Gilgal og synd end mer, bring Slagtofre næste Morgen, Tiender Tredjedagen, ⁵ brænd syret Brød til Takoffer, byd højlydt til Frivilligofre! I elsker jo sligt, Israeliter, lyder det fra den Herre Herren. ⁶ Og dog gav jeg eder tomme Munde i alle eders Byer og Brødmangel i alle eders Hjemsteder; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra Herren. ⁷ Dog forholdt jeg eder Regnen, da der endnu var tre Måneder til Høst; på een, By lod jeg det regne og ikke på en anden; een Mark fik Regn, og en anden fik ikke og tørrede hen; ⁸ to tre Byer kom vankende hen til en anden for at få Vand at drikke og fik ikke Tørsten slukket; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra Herren.

⁹ Jeg slog eder med Kornbrand og Rust og udtørrede eders Haver og Vingårde, og Græshopper åd eders Figentræer og Oliventræer; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra Herren. ¹⁰ Jeg sendte Pest iblandt eder som i Ægypten; jeg vog eders unge Mænd med Sværdet, og samtidig gjordes eders Heste til Bytte; jeg lod Stank fra eders Lejr stige op i eders Næse; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra Herren. ¹¹ Jeg omstyrtede Byer iblandt eder, som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra, og I blev som en Brand, der er reddet fra Bålet; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra Herren. ¹² Derfor vil jeg handle således med dig, Israel. Fordi jeg vil handle således med dig, så gør dig rede til at møde din Gud, Israel!

¹³ Thi se: Bjergenes Skaber og Stormens Ophav, han, som kundgør et Menneske dets Tanker, som frembringer Gry og Mørke og vandrer på Jordens Høje, Herren, Hærskarers Gud erhans Navn.

148 Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det høje! ² Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer, ³ pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne, ⁴ pris ham, himlenes himle og vandene over himlene! ⁵ De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt; ⁶ han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder! ⁷ Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb, ⁸ Ild og hagl, sne og røg, storm, som gør hvad han siger, ⁹ I bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre, ¹⁰ I vilde dyr og alt kvæg, krybdyr og vingede fugle, ¹¹ I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere, ¹² ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge! ¹³ De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspender jord og himmel. ¹⁴ Han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels børn, det folk, der står ham nær. Halleluja!

149 Halleluja! syng Herren en ny sang, hans Pris i de frommes Forsamling! ² Israel glæde sig over sin Skaber, over deres Konge fryde sig Zions Børn, ³ de skal prise hans Navn under Dans, lovsynge ham med Pauke og Citer; ⁴ thi Herren har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge med Frelse. ⁵ De fromme skal juble med Ære, synge på deres Lejer med Fryd, ⁶ med Lovsang til Gud i Mund og tveægget Sværd i Hånd ⁷ for at tage Hævn over Folkene og revse Folkeslagene, ⁸ for at binde deres Konger med Lænker, deres ædle med Kæder af Jern ⁹ og fuldbyrde på dem den alt skrevne Dom til Ære for alle hans fromme! Halleluja! -

150 Halleluja! Pris Gud i hans Helligdom, pris ham i hans stærke Hvælving, ² pris ham for hans vældige Gerninger, pris ham for hans mægtige Storhed; ³ pris ham med Hornets Klang, pris ham med Harpe og Citer, ⁴ pris ham med Pauke og Dans, pris ham med Strengeleg og Fløjte, ⁵ pris ham med klingre Cymbler, pris ham med gjaldende Cymbler; ⁶ alt hvad der ånder, pris Herren! Halleluja!