M’Cheyne Bible Reading Plan
Rubens slægt
5 Ruben var Jakobs ældste søn. (Men fordi han vanærede sin far ved at stå i forhold til en af faderens koner, blev hans førstefødselsret overdraget til hans halvbror Josef og dennes to sønner. Det er derfor Rubens slægt ikke bliver nævnt først i slægtsbøgerne. 2 Og selv om Judas stamme blev den største, og kong David kom fra den stamme, så var det Josef, der fik den dobbelte arvelod, som den førstefødte ellers skulle have haft).
3 Ruben fik følgende sønner: Hanok, Pallu, Hetzron og Karmi.
4 Til Rubens slægt hørte også Joel, som blev far til Shemaja, som igen blev far til Gog. Gog blev far til Shimi, 5 som blev far til Mika. Mika blev far til Reaja, som blev far til Ba’al. 6 Ba’al blev far til Be’era, som blev ført i eksil af assyrerkongen Tiglat-Pileser, for han var på det tidspunkt leder for Rubens stamme.
7-8 Slægtsbøgerne nævner følgende slægtsoverhoveder som værende i familie med Be’era: Jeiel, Zekarja og Bela, der var søn af Azaz, som var søn af Shema, som igen var søn af Joel.
Disse rubenitter boede i Aroer og i området nord for, helt op til Nebobjerget og Ba’al-Meon. 9 De havde store kvægflokke i Gileads land, og deres territorium nåede ud til ørkenen, der strækker sig i retning af Eufratfloden. 10 Under kong Saul besejrede de hagritterne og overtog deres områder i det østlige Gilead.
Gads slægt
11 Gads stamme bosatte sig nord for rubenitternes område, og Gads stammeområde strakte sig langt ind i Bashan og østpå helt til Salka.
12 Slægtsoverhovederne for Gads stamme var først og fremmest Joel, dernæst Shafam, Janaj og Shafat i Bashan. 13 Desuden var de syv brødre Mikael, Meshullam, Sheba, Joraj, Jakan, Zia og Eber ledere for hver deres gren af slægten. 14 De var sønner af Abihajil, som var søn af Huri, søn af Jaroa, søn af Gilead, søn af Mikael, søn af Jeshishaj, søn af Jahdo, søn af Buz. 15 Ahi, der var søn af Abdiel, søn af Guni, var overhoved for deres slægter. 16 Gads stamme boede i det nordlige Gilead, i Bashan med alle småbyerne og videre ud over Sarons græsmarker.
17 Disse slægtsoplysninger stammer fra kong Jotam af Judas og kong Jeroboam af Israels tid.
De østlige stammers hærstyrker
18 Rubens, Gads og Manasses halve stamme mønstrede 44.760 dygtige, veltrænede krigere—alle bevæbnet med bue, skjold og sværd— 19 og de erklærede hagritterne, jeturitterne, nafishitterne og nodabitterne krig. 20-22 De bad til Gud, og han hjalp dem, fordi de stolede på ham. Hagritterne og deres allierede led et knusende nederlag. Mange af dem blev dræbt, og 100.000 taget til fange. Blandt krigsbyttet var der 50.000 kameler, 250.000 får og 2000 æsler. De overtog derefter hagritternes land og blev boende der, indtil de blev ført i eksil.
23 Manasses halve stamme blev til et stort folk, og de spredtes ud over Bashans land helt til Ba’al-Hermon, Senir og Hermonbjerget. 24 Følgende mænd var deres slægtsoverhoveder: Efer, Jishi, Eliel, Azriel, Jirmeja, Hodavja og Jahdiel—alle sammen mænd, der var kendt for deres militære lederegenskaber.
25 De viste imidlertid ikke troskab mod deres fædres Gud, men tilbad afguderne hos de folk, som Gud havde hjulpet dem med at besejre. 26 Derfor sørgede Gud for, at kong Pul af Assyrien (han kaldes også Tiglat-Pileser), indtog hele det område, hvor Rubens, Gads og Manasses halve stamme boede, og deporterede dem til Halach, Habor, Hara og Gozanfloden, hvor de bor den dag i dag.
Ypperstepræsterne fra Arons slægt af Levis stamme
27 Levi fik tre sønner: Gershon, Kehat og Merari.
28 Kehats sønner hed Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel. 29 Amrams børn hed Aron, Moses og Mirjam. Arons sønner hed Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar. 30-40 Rækken af ypperstepræster fra Arons søn Eleazar indtil bortførelsen til Babylonien er som følger: Eleazar, Pinehas, Abishua, Bukki, Uzzi, Zerahja, Merajot, Amarja, Ahitub, Zadok, Ahima’atz, Azarja, Johanan, Azarja (som var præst ved Salomons tempel i Jerusalem), Amarja, Ahitub, Zadok, Shallum, Hilkija, Azarja, Seraja og Jehotzadak. 41 Herren lod kong Nebukadnezar føre den sidstnævnte i eksil sammen med Judas og Jerusalems befolkning.
Øvrige berømte efterkommere af Levi
6 Som allerede nævnt havde Levi sønnerne Gershon, Kehat og Merari. 2 Gershon havde to sønner: Libni og Shimi. 3 Kehat havde som nævnt fire sønner: Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel. 4 Merari havde to sønner: Mahli og Mushi.
5 Blandt Gershons efterkommere var der følgende slægtsoverhoveder: Libni, Jahat, Zimma, 6 Joa, Iddo, Zerach og Jeateraj.
7 Blandt Kehats efterkommere var der følgende slægtsoverhoveder: Amminadab,[a] Kora, Assir, 8 Elkana, Ebjasaf, Assir, 9 Tahat, Uriel, Uzzija og Shaul.
10 Blandt Elkanas efterkommere var der følgende: Amasaj, Ahimot, 11 Elkana, Zofaj, Nahat, 12 Eliab, Jeroham, Elkana og Samuel.
13 Samuel fik to sønner: den første hed Joel og den anden Abija.
14 Blandt Meraris efterkommere var der følgende slægtsoverhoveder: Mahli, Libni, Shimi, Uzza, 15 Shima, Haggija og Asaja.
Tempelmusikerne af Levis stamme
16-17 Kong David udvalgte en gruppe levitter til at stå for lovsangen og musikken i det telt, han havde rejst på Zions bjerg, og hvor han havde anbragt pagtens ark. De udførte deres tjeneste efter de retningslinier, David havde givet dem, indtil Salomon byggede templet.
18-23 Tre ledere blev udvalgt til at stå for sangen og musikken sammen med deres sønner. Den øverste leder var Heman af Kehats slægt. Han kunne føre sin slægt tilbage til patriarken Jakob fra sin far, Joel, over Samuel, Elkana, Jeroham, Eliel, Toa, Zuf, Elkana, Mahat, Amasaj, Elkana, Joel, Azarja, Zefanja, Tahat, Assir, Ebjasaf, Kora, Jitzhar, Kehat, Levi til Jakob.
24-28 Den næstøverste leder var Asaf af Gershons slægt. Han kunne føre sin slægt tilbage til Levi fra sin far, Berekja, over Shima, Mikael, Ba’aseja, Malkija, Etni, Zerach, Adaja, Etan, Zimma, Shimi, Jahat, Gershon til Levi.
29-32 Den tredje leder blev Etan af Meraris slægt. Han kunne føre sin slægt tilbage til Levi fra sin far, Kishi, over Abdi, Malluk, Hashabja, Amatzja, Hilkija, Amzi, Bani, Shemer, Mahli, Mushi, Merari til Levi.
33 De øvrige levitter fik hver deres opgave i tjenesten ved Guds telt.
Præsternes opgave
34 Det var kun Arons efterkommere, der fik lov at gøre tjeneste som præster. Det var deres opgave at brænde røgelse og ofre brændofre på alteret, og kun ypperstepræsten måtte træde frem for Gud inde i det allerhelligste rum og skaffe soning for folkets synder. Præsterne var ansvarlige for, at de regler og forskrifter, som Gud havde givet sin tjener Moses, blev overholdt til punkt og prikke.
35-38 Præsteslægten fra Aron og fremover var som før nævnt: Eleazar, Pinehas, Abishua, Bukki, Uzzi, Zerahja, Merajot, Amarja, Ahitub, Zadok og Ahima’atz.
De byer, der blev givet til Arons slægt og de øvrige levitter
39 En række byer og områder blev ved hjælp af de hellige lodder tildelt Arons præsteslægt, som var en del af Kehat-slægten. 40-44 Først fik de Hebron i Judas stammeområde med tilhørende græsmarker—de øvrige marker og omliggende landsbyer tilhørte Kaleb, Jefunnes søn. Hebron var en af tilflugtsbyerne. Dernæst fik de i Judas område tildelt Libna, Jattir, Eshtemoa, Hilen,[b] Debir, Ashan, Jutta[c] og Bet-Shemesh—alle med tilhørende græsmarker. 45 Fra Benjamins stammeområde fik Arons slægt tildelt byerne Gibeon,[d] Geba, Alemet og Anatot med tilhørende græsmarker. Det var i alt 13 byer. 46 Derefter fik Kehats øvrige efterkommere ved lodtrækning tildelt ti byer fra Efraims og Dans område samt fra Manasses halve stamme vest for Jordan.[e]
47 Gershons efterkommere fik slægt for slægt tildelt 13 byer i Issakars, Ashers og Naftalis område og i Bashan, hvor Manasses anden halve stamme boede.
48 Meraris efterkommere fik slægt for slægt tildelt 12 byer i de områder, hvor Rubens, Gads og Zebulons stammer boede.
49 Israelitterne tildelte altså ved lodtrækning levitterne en række byer med tilhørende græsmarker. 50 Præsterne fik byer tildelt fra Judas, Simeons og Benjamins stammeområder.[f]
51 Kehats efterkommere fik som sagt tildelt en række byer fra Efraims stammeområde: 52 Det var tilflugtsbyen Sikem i Efraims højland, samt Gezer, 53 Jokmeam og Bet-Horon. 54 De fik også Ajjalon og Gat-Rimmon[g]—alle byer kom med de tilhørende græsmarker. 55 Manasses halve stamme mod vest afstod byerne Aner og Bileam med tilhørende græsmarker.
56 Blandt de byer, Gershons efterkommere fik tildelt, var Golan og Ashtarot med tilhørende græsmarker fra Manasses halve stamme i Bashan øst for Jordan. 57-58 Af Issakars stamme fik de Kedesh, Daberat, Jarmut og En-Gannim med tilhørende græsmarker. 59-60 Af Ashers stamme fik de Mashal, Abdon, Hukok og Rehob med tilhørende græsmarker. 61 Af Naftalis stamme fik de Kedesh i Galilæa, Hammot og Kirjatajim med tilhørende græsmarker.
62 Meraris efterkommere fik tildelt Rimmon og Tabor med tilhørende græsmarker af Zebulons stamme. 63-64 Fra Rubens stamme øst for Jordanfloden, over for Jeriko, fik de ørkenbyen Betzer samt Jatza, Kedemot og Mefa’at—alle med tilhørende græsmarker. 65-66 Gads stamme gav dem Ramot i Gilead, Mahanajim, Heshbon og Jazer—alle med tilhørende græsmarker.
10 Lovbogens regler om syndofre er kun et ufuldstændigt billede på det langt bedre syndoffer, der senere skulle foretages. De præster, der år for år bringer de samme ofre, opnår derfor aldrig fuld tilgivelse. 2 Hvis de var blevet renset for deres synd én gang for alle, så ville de ikke længere være sig deres synd bevidst, og så ville de ikke fortsætte med at bringe ofre år efter år. 3 Men nu er de årlige ofre en stadig påmindelse om synd og skyld. 4 Blod fra tyre og bukke kan nemlig umuligt udslette menneskers synder.
5 Derfor sagde Kristus ved sin indtræden i denne verden:
„Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker,
men du har givet mig et legeme.
6 Brændofre og syndofre har du ikke behag i.
7 Da sagde jeg: Se, jeg er parat!
Der står skrevet om mig i bogrullen,
og jeg er kommet for at gøre din vilje, Gud.”[a]
8 Han sagde altså først: „Det er ikke slagtofre, afgrødeofre, brændofre og syndofre du ønsker, og du har ikke behag i dem.” Alle de ofre bliver ellers bragt efter lovbogens påbud og forskrifter. 9 Derefter sagde han: „Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.” Han ophæver således den første ordning for at etablere en ny. 10 Det er altså efter Guds vilje, at vi nu er blevet forsonet med ham og renset for skyld, ved at Jesus Kristus ofrede sit eget legeme én gang for alle.
11 Alle præsterne fortsætter dag efter dag med at bringe de samme ofre, der dog aldrig kan forsone os med Gud og udslette vores skyld. 12 Men efter at Kristus havde bragt ét eneste endegyldigt syndoffer, satte han sig på tronen ved Guds højre hånd. 13 Og nu venter han på, at hans fjender skal blive besejret. 14 Gennem det ene offer har han for altid gjort alle, som hører ham til, fuldkomne i Guds øjne.
15 Også Helligånden fortæller os om det i den førnævnte profeti. For efter at have sagt: 16 „Den ny pagt, som jeg vil oprette med dem engang i fremtiden, bygger på følgende løfte: Jeg vil lægge mine love i deres sind og skrive dem på deres hjerter,” 17 fortsætter han med at sige: „Jeg vil slette deres synder fra min hukommelse.”
18 Når al synd nu én gang for alle er blevet tilgivet, er der jo ikke længere brug for syndofre.
En åben dør ind til Guds nærvær
19 Fordi Jesus ofrede sig selv for os, kære venner, kan vi nu uden frygt bevæge os helt ind i det allerhelligste rum, hvor Guds strålende nærvær er. 20 Det er noget helt nyt, at vi har direkte adgang til Gud i det allerhelligste rum inde bag forhænget, og Jesus er selv den levende vej, som fører derind. 21 Da vi nu som Guds folk har en så fantastisk ypperstepræst, 22 så lad os med oprigtigt hjerte og i troens faste overbevisning gå ind i Guds nærvær. Vi har jo fået en ren samvittighed, efter at vi er blevet bestænkede med Jesu blod, og efter at vi er blevet renset med rent vand.
Advarsel mod frafald
23 Lad os urokkeligt holde fast ved det håb om evigt liv, vi er kommet til tro på. Gud er nemlig trofast og holder, hvad han har lovet! 24 Lad os tage os af hinanden og opmuntre hinanden til at vise kærlighed og gøre godt. 25 Lad os ikke forlade det kristne fællesskab, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden til ikke at falde fra—især nu, hvor vi kan se, at tiden for hans genkomst nærmer sig.
26 For hvis nogle på trods af at være nået til fuld forståelse af sandheden alligevel med fuldt overlæg lever i synd, findes der ikke noget andet offer, som kan rense dem for synden. 27 De må leve med en frygtelig forventning om Guds dom og den flammende ild, som vil fortære alle, der sætter sig op imod Gud. 28 De, der under den gamle pagt satte sig op imod Guds lov, blev uden barmhjertighed dræbt, hvis der var to eller tre vidner til deres synd. 29 Hvor meget strengere straf venter da ikke dem, som tramper på Guds Søn, som ringeagter den tilgivelse, de selv har modtaget ved Jesu blod, og som viser foragt for nådens Ånd. 30 Vi kender jo ham, der sagde: „Det er mit ansvar at straffe dem.” Han sagde også: „Herren vil dømme sit folk.”[b] 31 Det er frygteligt at komme under den levende Guds dom.
Om at have frimodighed og udholdenhed
32 Tænk på den første tid, da I lige havde modtaget sandhedens lys. I holdt ud gennem forfølgelse og mange lidelser. 33 Somme tider blev I offentligt gjort til grin og mishandlet, og andre gange stillede I jer solidarisk med dem, der oplevede den slags ting. 34 I følte med dem, der blev kastet i fængsel, og I kunne med sindsro se på, at alle jeres ejendele blev taget fra jer, for I vidste, at noget bedre ventede jer i den kommende verden, hvor de vedvarende værdier findes.
35 Hold fast på jeres frimodighed, for med den har I udsigt til en stor belønning. 36 I har brug for udholdenhed for at kunne gøre Guds vilje og få det, som Gud har lovet jer. 37 Der er ikke så lang tid tilbage. Skriften siger: „Han, som skal komme, vil komme, og han kommer ikke for sent. 38 Den retskafne får livet ved sin tro. De, der vender sig væk fra mig, har jeg ikke behag i.”[c]
39 Men vi hører ikke til dem, der vender sig væk fra Gud og fortabes. Nej, vi hører til dem, der tror og får det evige liv.
Dom over de fornemme kvinder
4 Hør her, Israels fornemme kvinder: I ligner det fede slagtekvæg på Samarias bjerg. I undertrykker de svage og mishandler de fattige. I forlanger hele tiden, at jeres mænd skal komme med drikkevarer.” 2 Herren siger: „Så sandt jeg er den hellige Gud, skal I ikke undslippe straffen. Man skal sætte kroge i jer og trække jer ud som med en fiskestang. 3 I bliver drevet ud gennem huller i bymuren i en lang række og bliver smidt på Hermons bjerg.[a]” Gud har talt!
Israels folk fremturer i deres oprør mod Gud
4 „Tag I bare til Betel og dyrk jeres afguder. Gå til Gilgal og gør oprør imod mig. Bring jeres ofre hver morgen og jeres tiende hver tredje dag. 5 Brænd frisk brød som takoffer. Pral af jeres frivillige offergaver. Det er jo det I elsker!” siger den almægtige Gud.
6 „Jeg sørgede for hungersnød i hver eneste by,” siger Herren. „Men alligevel vendte I ikke om til mig.”
7 „Jeg holdt regnen tilbage tre måneder før høsten. Jeg lod det regne i én by, men ikke i en anden. Én mark fik regn, mens en anden tørrede ud. 8 Folk fra tre byer flokkedes til én by for at få vand at drikke, men der var aldrig nok. Alligevel vendte I ikke om til mig,” siger Herren.
9 „Jeg sendte sygdomme over jeres korn- og vinmarker. Græshopper ødelagde jeres figen- og oliventræer. Men I vendte ikke om til mig,” siger Herren.
10 „Jeg ramte jer med plager og katastrofer som i sin tid i Egypten. Jeg lod jeres unge mænd og jeres heste blive dræbt i krig, så det stank af lig i jeres lejr. Men I vendte ikke om til mig,” siger Herren.
11 „Jeg ødelagde nogle af jeres byer, som jeg ødelagde Sodoma og Gomorra. I blev som et forkullet stykke træ, reddet ud af ilden. Men I vendte ikke om til mig,” siger Herren.
12 „Derfor kommer straffen over jer. Gør dig klar til at møde din Gud, Israel! 13 Husk på, at jeg er den, som dannede bjergene og skabte vinden. Jeg åbenbarer mine planer for mennesker, og jeg skabte lys ud af mørket. Jeg vandrer på jordens bjergtoppe. Mit navn er Herren, den almægtige Gud!”
Hele skabningen skal lovsynge Herren
148 Halleluja!
Lad Herrens pris lyde fra himlen.
Lovsyng ham, I, der hører hjemme i det høje.
2 Pris ham, I engle,
lad den himmelske hærskare lovsynge ham.
3 Pris ham, sol og måne,
lovsyng ham, alle I blinkende stjerner.
4 Pris ham, I højeste himle,
lovsyng ham, I vande højt over skyerne.
5 I skal alle prise Herren,
for I er skabt på hans befaling.
6 Han gav jer hver jeres faste plads
ved en befaling, som ikke kan trækkes tilbage.
7 Lad Herrens pris lyde fra jorden,
lovsyng ham, alle I havets skabninger.
8 Pris ham, lyn og hagl, sne og tåge,
lovsyng ham, I vinde, der udfører hans befalinger.
9 Pris ham, I bjerge og bakker,
lovsyng ham, I frugttræer og cederskove.
10 Pris ham, både rovdyr og husdyr,
lovsyng ham, I krybdyr og fugle.
11 Pris ham, I jordens konger,
lovsyng ham, alle I fyrster og ledere.
12 Pris ham, I unge mænd og unge piger,
lovsyng ham, både I børn og I ældre.
13 I skal alle prise Herren, for han er større end alt andet.
Han har al magten i himlen og på jorden.
14 Han har ført sit folk frem til sejr,
han har givet sine tjenere grund til glæde,
det er Israel, som står hans hjerte nær.
Halleluja!
Guds folks triumf
149 Halleluja!
Syng en ny sang for Herren,
pris ham i de gudfrygtiges forsamling.
2 Israel, glæd dig over din Skaber,
Jerusalem, bryd ud i takkesang for din konge.
3 Pris ham ved at danse af glæde,
lovsyng ham med tamburiner og lyrer.
4 Herren fryder sig over sit folk,
han kommer de ydmyge til undsætning.
5 Lad de gudfrygtige fryde sig over sejren,
juble af glæde natten igennem.
6 Med lovsang til Gud i hjerte og mund,
og et tveægget sværd i hånden,
7 fuldbyrder de Guds dom over nationerne
og udfører straffen over de fremmede folkeslag.
8 De lægger fjendernes konger i lænker
og stormændene i fodjern.
9 De udfører den dom, der er afsagt,
men Guds trofaste tjenere vil blive æret.
Halleluja!
Afsluttende lovsang
150 Halleluja!
Pris Gud i hans helligdom,
pris ham i hans himmelske bolig.
2 Pris ham for hans underfulde handlinger,
pris ham for hans overvældende magt.
3 Pris ham med det kraftige vædderhorn,
pris ham med harpe og lyre.
4 Pris ham med tamburiner og dans,
pris ham med strengeinstrumenter og fløjte.
5 Pris ham med kraftige cymbler,
som får det hele til at runge.
6 Alt, hvad der er liv i, skal prise Herren.
Halleluja!
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.