M’Cheyne Bible Reading Plan

Kong Ahaz af Juda

16 I kong Peka af Israels 17. regeringsår blev Ahaz, Jotams søn, konge i Juda. ² Han var 20 år gammel, og han regerede i Jerusalem i 16 år.

I modsætning til sin forfar David gjorde han ikke, hvad der var ret i Herrens øjne. ³ Han var ikke bedre end Israels onde konger, ja, han gik tilmed så vidt, at han ofrede sin egen søn på bålet. Derved fulgte han de afskyelige skikke, som fandtes hos de folk, Herren i sin tid jog ud af landet for at lade israelitterne bosætte sig der. ⁴ Han bragte slagtofre og røgelsesofre til afguderne på offerstederne rundt omkring i landet, både på højene og under de store træer.

⁵ Kong Retzin af Aram og kong Peka af Israel gik nu til angreb på Ahaz. De belejrede Jerusalem, men de måtte opgive at indtage byen. ⁶ Samtidig tilbageerobrede Edoms konge Eilat og fordrev Judas folk fra byen, hvorefter edomitterne flyttede ind igen, og der bor de den dag i dag.

⁷ Kong Ahaz sendte bud til kong Tiglat-Pileser af Assyrien og bad ham om hjælp mod Arams og Israels konger. ⁸ Ahaz tog alt det guld og sølv, som var tilbage i templets og paladsets skatkamre, og sendte det som gave til den assyriske konge. ⁹ Assyrerkongen opfyldte hans ønske, gik til angreb på Damaskus og indtog byen. Indbyggerne blev taget til fange og bortført til Kir, og kong Retzin selv blev dræbt.

¹⁰ Kong Ahaz tog nu til Damaskus for at møde kong Tiglat-Pileser. Under sit ophold i byen bemærkede Ahaz et usædvanligt imponerende alter i et hedensk tempel, og han lavede en tegning af alteret og sendte tegningen til præsten Urija med en detaljeret beskrivelse af dets dimensioner. ^11-12 Urija sørgede straks for at bygge et alter i overensstemmelse med Ahaz’ beskrivelse. Da kongen kom tilbage fra Damaskus, stod alteret klar til indvielsen og den første offerceremoni. ¹³ Kongen foretog indvielsen ved først at ofre et brændoffer og dernæst et afgrødeoffer. Han bragte også et drikoffer og et takoffer, hvor offerdyrets blod blev stænket på alteret. ¹⁴ Så fjernede han det gamle bronzealter, der hidtil havde stået foran templet (mellem indgangen og det nye alter), og anbragte det i stedet nord for det nye alter. ¹⁵ For fremtiden skulle præsten Urija bruge det nye alter til følgende ofre: Brændofferet om morgenen, afgrødeofferet om aftenen, kongens og folkets egne brændofre og afgrødeofre, og endelig folkets drikofre. Blodet fra offerdyrene skulle stænkes på det nye alter. „Det gamle bronzealter må jeg overveje, hvad jeg skal gøre ved,” sagde kongen.

¹⁶ Præsten Urija gjorde, som kongen havde befalet. ¹⁷ Så tog kongen pladerne af rullebordene, som stod ved templets langsider, og han fjernede de store bronzebaljer fra dem. Han fjernede også bronzehavet, der hvilede oven på de 12 okser af bronze, og satte det på et fundament af sten på jorden. ¹⁸ I sit forsøg på at behage den assyriske konge fjernede Ahaz tilmed sabbatsbaldakinen i templets forgård samt den kongelige indgang til templet.

¹⁹ Resten af Ahaz’ liv og virke er beskrevet i Judas kongers krønikebog. ²⁰ Da Ahaz døde, blev han begravet blandt sine forfædre i Davidsbyen. Hans søn Hizkija blev konge efter ham.

Undervisning om korrekt livsførelse

2 Du, derimod, skal undervise om det, der hører med til den sunde lære. ² De ældre mænd skal vise selvbeherskelse og værdighed, de skal have sund fornuft og være et forbillede i tro, kærlighed og udholdenhed. ³ De ældre kvinder skal ligeledes opføre sig på en måde, der sømmer sig for kristne. De må ikke løbe med sladder^[a] eller være drikfældige. De skal være gode vejledere, ⁴ som kan hjælpe de unge kvinder til at elske deres mænd og tage sig af deres børn ⁵ og til at leve fornuftigt og moralsk uangribeligt. De skal også lære at være gode husmødre, der er villige til at underordne sig deres mænd, så Guds ord ikke kommer i vanry. ^6-7 Du skal formane de unge mænd til ligeledes at være fornuftige i alt, hvad de foretager sig, og du skal selv være et godt forbillede. Din undervisning skal være uangribelig og værdig. ⁸ Den skal være korrekt, så du vinder respekt hos dem, der gerne vil modsige dig, men ikke kan finde noget dårligt at sige om os.

⁹ Slaverne skal underordne sig deres herrer i alle ting og gøre et godt stykke arbejde. De må ikke svare igen ¹⁰ eller stikke noget til sig, men vise, at de er til at stole på, så de ved deres livsførelse skaber respekt om Guds, vores Frelsers, lære.

¹¹ Gud har åbenbaret sin nåde, som gør det muligt for alle mennesker at blive frelst. ¹² Hans nåde opdrager os til at sige nej til at leve et gudløst liv fuldt af syndige lidenskaber og i stedet leve fornuftigt, retskaffent og gudfrygtigt, så længe vi er her på jorden.

¹³ Samtidig ser vi med forventning frem til den herlighed, vi skal opleve, når vores store Gud og Frelser, Jesus Kristus, kommer igen. ¹⁴ Jesus gav jo sit liv for vores skyld, så han kunne løskøbe os fra al ondskab og umoralitet og gøre os til sit ejendomsfolk, et folk, der ivrigt søger at gøre det gode.

¹⁵ Du skal formane alle til at følge de her anvisninger, og du skal irettesætte de falske lærere. Gør det med myndighed, og lad dig ikke skræmme af, hvad folk tænker om dig.

Hoseas forklarer baggrunden for Israels straf

9 Israels folk, hold op med jeres høstfester. I må ikke holde larmende fester og ofre til afguderne på tærskepladserne for at få en god høst eller takke for høsten, sådan som de andre folkeslag gør. I har forladt jeres Gud for at give jer hen til en afgud og tage imod hans gaver. ² Men jeres tærskepladser og vinperser vil ikke give tilstrækkeligt med korn og druesaft.

³ I får ikke lov at blive i det land, Herren gav jer. Efraim skal igen i fangenskab som dengang i Egypten, og I kommer til at spise uren mad i Assyrien. ⁴ Dér kan I hverken bringe slagtofre eller drikofre til Herren, for de ville ikke være ham til behag. Al den mad, I spiser dér, vil være uren som ved en begravelse. I kan godt spise det, men det kan ikke bruges som et offer til Herren. ⁵ Hvordan vil I da fejre Herrens højtider og festdage?

⁶ Nogle af dem, der undslipper, vil flygte til Egypten og blive begravet ved Memfis. Jeres tidligere huse med deres sølvskatte bliver overgroet med tjørn og tidsel. ⁷ Straffens og gengældelsens dag er nær, og Israel vil erkende det. I håner mig og siger: „Profeten er en tåbe. Manden, der har Guds Ånd, er blevet gal!” Men jeres fjendtlighed skyldes jeres mange synder. ⁸ Som profet står jeg ved min Guds side og ser fremtiden for Efraim. Men folk sætter fælder for mig hele tiden, og jeg møder fjendskab fra Guds eget folk. ⁹ Folket er sunket lige så dybt som ved massakren i Gibea. Men Gud ser deres ondskab, og han vil straffe dem for deres synder.

Konsekvensen af synd og oprør

¹⁰ Herren siger: „Da jeg først mødte jeres forfædre, var det som at finde vindruer i ørkenen. Jeg glædede mig over dem, som man glæder sig over de allerførste figener på træet. Men da de så kom til Ba’al Peor, begyndte de at dyrke den afskyelige afgud Ba’al og blev efterhånden selv lige så afskyelige. ¹¹ Derfor forsvinder Israels herlighed som en fugl, der flyver væk. I vil opleve, at jeres børn dør ved fødslen eller før, ja mange kan slet ikke få børn. ¹² Selv hvis jeres børn bliver voksne, vil mange af dem miste livet. Det bliver frygteligt for jer, når jeg vender jer ryggen. ¹³ Jeg så Efraim for mig som en palme,^[a] plantet i frugtbar jord, men snart bliver han tvunget til at føre sine egne børn i døden.”

¹⁴ Herre, hvad skal jeg bede dig gøre for dette folk? Jo, lad deres kvinder abortere eller deres bryster give for lidt mælk til at holde børnene i live!

¹⁵ Herren siger: „Jeg så al deres ondskab ved Gilgal. Dér begyndte jeg for alvor at få afsky for dem. På grund af deres onde handlinger vil jeg jage dem ud af mit land. Jeg kan ikke gøre mere for dem, for deres ledere er oprørske imod mig. ¹⁶ Israel bliver ramt som et træ, hvor rødderne er tørret ind, så der ingen frugt kommer. Selv om de sætter børn i verden, dræber jeg deres dyrebare afkom.”

¹⁷ Min Gud forkaster sit folk, fordi de ikke vil lytte til ham og adlyde ham. De bliver flygtninge i et fremmed land.

Guds hjemvendte folk

126 En valfartssang.

Herrens velsignelse over arbejde og hjem

127 En valfartssang af Salomon.

Velsignelsen ved at adlyde Herren

128 En valfartssang.