M’Cheyne Bible Reading Plan
Kong Uzzija af Juda
15 I kong Jeroboam af Israels 27. regeringsår blev Amatzjas søn Uzzija konge i Juda 2 i en alder af 16 år. Hans mor hed Jekolja og var fra Jerusalem. Han regerede i Jerusalem i 52 år.
3 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne i samme udstrækning som sin far Amatzja. 4 Men som sine forgængere ødelagde han ikke offerstederne rundt omkring i landet, hvor folk bragte brændofre. 5 Herren ramte kongen med spedalskhed, som han led af til sin dødsdag. Han boede i et hus for sig selv, mens hans søn Jotam overtog regeringsmagten og ledelsen af paladset. 6 Resten af Uzzijas liv og virke er beskrevet i Judas kongers krønikebog. 7 Da han døde, blev han begravet sammen med sine forfædre i Davidsbyen, og hans søn Jotam blev nu officielt kronet som konge.
Forskellige konger i Israel
8 I kong Uzzija af Judas 38. regeringsår blev Jeroboams søn Zekarja konge i Israel. Han regerede i Samaria i seks måneder.
9 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne som sine forfædre. Han fortsatte den afgudsdyrkelse, som Jeroboam, Nebats søn, i sin tid havde indført. 10 Shallum, Jabesh’ søn, gjorde oprør imod ham og stak ham ned med sit sværd i fuld offentlighed, hvorefter han overtog magten. 11 De øvrige begivenheder, som fandt sted under kong Zekarja, er beskrevet i Israels kongers krønikebog. 12 Med Zekarja var Herrens løfte til kong Jehu gået i opfyldelse, for Herren havde sagt, at Jehus efterkommere skulle være konger i Israel i fire generationer.
13 I kong Uzzija af Judas 39. regeringsår blev Shallum, søn af Jabesh, konge i Israel. Han regerede i Samaria i en måned.
14 Da en måned var gået, kom Gadis søn Menahem fra Tirtza til Samaria. Han myrdede kongen og overtog magten. 15 Shallums liv og virke samt oplysninger om den sammensværgelse, han stiftede mod kongen, er beskrevet i Israels kongers krønikebog.
16 Allerede mens Menahem holdt til i Tirtza, havde han ødelagt byen Tappuach og dens opland, da indbyggerne i byen nægtede at støtte ham i ønsket om at blive konge. Alle indbyggerne blev sablet ned, og byens gravide kvinder fik maven sprættet op.
17 I kong Uzzija af Judas 39. regeringsår blev Menahem, Gadis søn, konge i Israel. Han regerede i Samaria i ti år. 18 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og fortsatte med den afgudsdyrkelse, som Jeroboam havde indført. Mens han var konge, 19-20 invaderede kong Pul[a] af Assyrien landet, men Menahem købte sig fri ved at betale 34 tons sølv, hvorefter den assyriske konge trak sig tilbage og vendte hjem. Menahem tog disse penge fra de rige ved at pålægge dem alle en særskat på et halvt kilo sølv. 21 Resten af kong Menahems liv og virke er beskrevet i Israels kongers krønikebog. 22 Da han døde, overtog hans søn Pekaja magten.
23 I kong Uzzija af Judas 50. regeringsår blev Pekaja, Menahems søn, konge i Israel. Han regerede i Samaria i to år. 24 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og fortsatte den afgudsdyrkelse, Jeroboam havde indført. 25 Hans øverstkommanderende, som hed Peka, Remaljas søn, lavede en sammensværgelse imod ham sammen med 50 mænd fra Gilead. Peka myrdede ham i paladset i Samaria og tog derefter selv magten. 26 Resten af Pekajas liv og virke er beskrevet i Israels kongers krønikebog.
27 I kong Uzzija af Judas 52. regeringsår blev Peka, Remaljas søn, konge i Israel. Han regerede i Samaria i 20 år. 28 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og fortsatte den afgudsdyrkelse, Jeroboam havde indført. 29 Mens han regerede, angreb den assyriske konge Tiglat-Pileser igen Israel og indtog byerne Ijjon, Abel-Bet-Ma’aka, Janoha, Kadesh og Hatzor samt områderne Gilead, Galilæa og Naftali. Indbyggerne tog han med sig til Assyrien som fanger.
30 Hosea, Elas søn, lavede en sammensværgelse mod Peka og myrdede ham, hvorefter han selv overtog magten. Det skete i kong Jotams, Uzzijas søns, 20. regeringsår. 31 Resten af Pekas liv og virke er beskrevet i Israels kongers krønikebog.
Kong Jotam af Juda
32 I kong Peka af Israels andet regeringsår blev Jotam, Uzzijas søn, konge i Juda. 33 Han var 25 år, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 16 år. Hans mor hed Jerusha og var en datter af Zadok.
34 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, som hans far Uzzija havde gjort. 35 Dog ødelagde han ikke offerstederne rundt omkring i landet, hvor folk bragte brændofre. I øvrigt var det under kong Jotam, at nordporten i Herrens tempel blev bygget. 36 Resten af Jotams liv og virke er beskrevet i Judas kongers krønikebog.
37 På den tid lod Herren kong Retzin af Aram og kong Peka af Israel angribe Juda. 38 Da Jotam døde, blev han begravet ved siden af Judas konger i Davidsbyen. Hans søn Ahaz blev konge efter ham.
Indledende hilsen
1 Dette brev er fra Paulus, Guds tjener og apostel for Jesus Kristus. Jeg blev udsendt for at forkynde troens budskab for dem, som Gud har udvalgt, og hjælpe dem til fuldt ud at forstå, hvordan de kan tjene Gud på den sande måde. 2 Jeg bygger min tjeneste på forventningen om at få det evige liv, som Gud, der jo ikke kan lyve, gav løfte om allerede før tidens begyndelse. 3 Da den fastsatte tid var inde, åbenbarede han sit budskab for os, og det budskab har Gud, vores Frelser, betroet mig og befalet, at jeg skulle bringe videre.
4 Kære Titus, mit sande barn i troen, må du opleve nåde og fred fra Gud Fader og Jesus Kristus, vores Frelser.
Ledere i menigheden(A)
5 Jeg efterlod dig jo på Kreta, for at du kunne løse de problemer, vi manglede at få løst, og for at du i hver by kunne indsætte ledere i menighederne, sådan som jeg gav dig besked om.
6 En leder i menigheden skal have et godt ry. Han skal være tro i sit ægteskab og have lært sine børn at være trofaste,[a] så de ikke skejer ud eller er oprørske. 7 En, der får et lederansvar i Guds menighed, må ikke være arrogant, hidsig, drikfældig, stridslysten eller ude efter at berige sig selv. 8 Han skal være gæstfri, godhjertet, fornuftig, retsindig, hengiven til Gud og have selvkontrol. 9 Han skal være godt inde i den troværdige undervisning, vi har givet, så han kan vejlede andre ud fra den sunde lære og gendrive modstanderne.
Falske lærere skal irettesættes(B)
10 Der er jo mange oprørske mennesker, der fører menigheden på vildspor, og det gælder især dem, der kræver, at alle kristne skal omskæres og holde de jødiske love. De siger en masse, men ved ikke, hvad de snakker om. 11 Dem skal du lukke munden på! De har allerede fået flere familier ført bort fra Guds nåde ved at undervise om ting, de skulle holde fingrene fra. Og så tager de endda betaling for det!
12 En profetisk digter, som selv er fra Kreta, har sagt: „Kreterne lyver altid. De er nogle dovne, forslugne, vilde bæster.” 13 Det er rigtigt nok. Derfor skal du irettesætte de falske lærere strengt, så de kan blive sunde i troen 14 og holde op med at hænge sig i jødiske myter og påbud fra folk, der har vendt sig fra sandheden. 15 Alt er rent for de rene, men for de vantro og urene er alt urent. De har dårlig samvittighed, og deres tanker er urene. 16 De hævder ganske vist, at de kender Gud, men deres livsførelse viser noget andet. De er afskyelige, ulydige og ude af stand til at gøre noget godt.
Gud agter at straffe Israel
8 Herren siger: „Blæs alarm! Som en ørn svæver fjenden over mit folk klar til angreb, fordi de brød min pagt og overtrådte mine befalinger. 2 De kalder mig deres Gud og hævder at kende mig, 3 men de har vraget det gode. Derfor vil fjenden forfølge dem. 4 De valgte sig konger og ledere uden at spørge mig til råds. De lavede sig guder af sølv og guld, og det blev deres undergang.
5 Min vrede gløder imod Samarias folk på grund af deres afskyelige guldkalv. Hvor længe vil I fremture i jeres synder? 6 Afguden blev formet af en håndværker fra Israel. Der er intet guddommeligt ved den. Den skal snart slås i stumper og stykker.
7 I sår en vind og høster en storm![a] Jeres korn giver ingen aks og derfor intet mel. Og hvis det gjorde, ville de fremmede kaste sig over det. 8 Snart kaster fjenderne sig over Israel og fører dem til et fremmed land, hvor de vil blive betragtet som et potteskår uden værdi. 9 Israel er som et vildæsel, der vandrer rundt på egen hånd. De tog til Assyrien for at købe sig venner. 10 Men ikke desto mindre vil min straf ramme dem. Snart bliver de undertrykt af en mægtig konge.
11 Israel byggede et utal af altre, som skulle fjerne deres skyld, men ved at bruge dem blev deres skyld blot større. 12 Selv om alle mine befalinger til dem er skrevet ned, står de som fremmede over for dem. 13 De elsker slagtofre, at slagte og at spise offerkød, men jeg kan ikke acceptere deres ofre. Jeg glemmer ikke deres onde handlinger, men straffer dem for deres synd og sender dem i fangenskab, ligesom da de var i Egypten.
14 Israel byggede paladser, og Juda befæstede sine byer, men de glemte deres Skaber. Derfor sætter jeg ild til deres byer og brænder paladserne ned til grunden.”
Bøn om hjælp
123 En valfartssang.
Jeg løfter mit blik til dig, Herre,
du, som troner i Himlen.
2 Som slaven iagttager,
hvad hans herre gør,
som slavepigens øjne følger,
hvad hendes frue foretager sig,
sådan er vores blik vendt mod dig, Gud,
for vi ser frem til din nådige indgriben.
3 Hjælp os, Herre, vær barmhjertig imod os!
Vi har fået nok af folks foragt,
4 vi er trætte af de stoltes spot,
af de hovmodiges hån.
Herren hjælper sit folk
124 En valfartssang af David.
„Hvad hvis Herren ikke havde hjulpet os?
Lad hele Israel svare.”
2 Hvis Herren ikke havde hjulpet os,
da fjenderne gik til angreb,
3 havde de slugt os med hud og hår,
for de nærede et bundløst had.
4 De ville have skyllet os fuldstændigt væk,
som en flodbølge kom de imod os.
5 Det brusende vand
ville have revet os bort fra de levendes land.
6 Men lovet være Herren,
han lod dem ikke udslette os.
7 Vi var fanget som en fugl i en fælde,
men Herren slap os fri.
Han åbnede fælden for os
og reddede os fra den visse død.
8 Det var Herren, der kom os til hjælp,
himlens og jordens Skaber.
Tryghed hos Herren
125 En valfartssang.
De, der stoler på Herren,
står fast som Zions bjerg.
I evighed rokkes de ikke.
2 Som bjergene omslutter Jerusalem,
vil Herren altid omslutte sit folk.
3 Onde konger skal ikke herske for evigt
over det land, Gud gav de gudfrygtige,
for ellers ville de glemme deres gudsfrygt.
4 Herre, vis godhed mod de gode,
de, som har et oprigtigt hjerte.
5 Men de, som slår ind på ondskabens vej,
vil Herren jage bort sammen med de onde.
Fred være med Israel!
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.