M’Cheyne Bible Reading Plan

27 Derpå bød Moses og IsraeLs Ældste Folket: "Hold alle de Bud, jeg i Dag pålægger eder! ² Og den Dag I går over Jordan ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, skal du oprejse dig nogle store Sten og kalke dem over, ³ og på dem skal du skrive alle denne Lovs Ord, så snart du er kommet over, for at du kan drage ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, som Herren, dine Fædres Gud, lovede dig. ⁴ Og når I er kommet over Jordan, skal I oprejse disse Sten, om hvilke jeg i Dag giver eder Pålæg, på Ebals Bjerg og kalke dem over. ⁵ Og der skal du bygge Herren din Gud et Alter, et Alter af Sten, som du ikke har svunget Jern over; ⁶ af utilhugne Sten skal du bygge Herren din Guds Alter, og på det skal du ofre Brændofre til Herren din Gud, ⁷ og du skal ofre Takofre og holde Måltid der og være glad for Herren din Guds Åsyn. ⁸ Og på Stenene skal du skrive alle denne Lovs Ord tydeligt og klart!"

⁹ Derpå talte Moses og Levitpræsterne til hele Israel og sagde: "Hør efter i Stilhed, Israel! I Dag er du blevet Herren din Guds Folk! ¹⁰ Så lyt da til Herren din Guds Røst og hold hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig!"

¹¹ Og Moses bød på denne Da: Folket: ¹² "Når I er kommet over Jordan, skal den ene Del af eder tage Plads på Garizims Bjerg for at velsigne Folket, nemlig Simeon, Levi, Juda, Issakar, Josef og Benjamin; ¹³ og den anden skal tage Plads på Ebals Bjerg for at forbande, nemlig Ruben, Gad, Aser, Zebulon, Dan og Naftali."

¹⁴ Og Leviterne skal tage til Orde og med høj Røst sige til alle Israels Mænd: ¹⁵ "Forbandet være den, som laver et udskåret eller støbt Billede, Herren en Vederstyggelighed, Værk af en Håndværkers Hænder, og stiller det op i Løndom!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ¹⁶ "Forbandet enhver, som ringeagter sin Fader eller Moder!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ¹⁷ "Forbandet enhver, som flytter sin Næstes Skel!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ¹⁸ "Forbandet enhver, som fører den blinde på Vildspor!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ¹⁹ "Forbandet enhver, som bøjer Retten for den fremmede, den faderløse og Enken!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ²⁰ "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Faders Hustru; thi han har løftet sin Faders Tæppe!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ²¹ "Forbandet enhver, som har Omgang med noget Slags Kvæg!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ²² "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Søster, sin Faders eller Moders Datter!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ²³ "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Hustrus Moder!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ²⁴ "Forbandet enhver, som snigmyrder sin Næste!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ²⁵ "Forbandet enhver, som lader sig købe til at myrde en uskyldig!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ²⁶ "Forbandet enhver, som ikke holder denne Lovs Ord i Hævd og handler efter dem!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"

28 Men dersom du adlyder Herren din Guds Røst og handler efter alle hans Bud, som jeg i Dag pålægger dig, så vil Herren din Gud sætte dig højt over alle Folk på Jorden; ² og alle disse Velsignelser vil komme over dig og nå dig, dersom du adlyder Herren din Guds Røst: ³ Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være på Marken! ⁴ Velsignet dit Livs, din Jords og dit Kvægs Frugt, både Tillægget af dine Okser og dit Småkvægs Yngel! ⁵ Velsignet din kurv og dit Dejtrug! ⁶ Velsignet skal du være, når du går ind, og velsignet skal du være, når du går ud! ⁷ Når dine Fjender rejser sig imod dig, skal Herren slå dem på Flugt foran dig; ad een Vej skal de drage ud imod dig, men ad syv skal de flygte for dig. ⁸ Herren skal byde sin Velsignelse være med dig i dine Lader og i alt, hvad du tager dig for, og velsigne dig i det Land, Herren din Gud giver dig. ⁹ Herren skal gøre dig til sit hellige Folk, som han tilsvor dig, når du holder Herren din Guds Bud og vandrer på hans Veje. ¹⁰ Og alle Jordens Folk skal se, at Herrens Navn er nævnet over dig, og frygte dig. ¹¹ Herren skal give dig Geder i Overflod, Frugt af dit Moderliv, Frugt af dit kvæg og Frugt af din Jord i det Land, Herren tilsvor dine Fædre at ville give dig. ¹² Herren skal åbne dig sit rige Forrådskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i rette Tid og for at velsigne alt, hvad du tager dig for, og du skal låne ud til mange Folk, men selv skal du ikke låne. ¹³ Herren skal gøre dig til Hoved og ikke til Hale, og det skal stadig gå opad for dig og ikke nedad, når du lytter til Herren din Guds Bud, som jeg i Dag pålægger dig, og omhyggeligt handler efter dem ¹⁴ uden at vige til højre eller venstre fra noget af de Bud, jeg i Dag pålægger eder, ved at holde dig til. andre Guder og dyrke dem.

¹⁵ Men hvis du ikke adlyder Herren din Guds Røst og omhyggeligt handler efter alle hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, så skal alle disse Forbandelser komme over dig og nå dig:

¹⁶ Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være på Marken! ¹⁷ Forbandet din Kurv og dit Dejgtrug! ¹⁸ Forbandet dit Livs og din Jords Frugt, Tillægget af dine Okser og dit Småkvægs Yngel! ¹⁹ Forbandet skal du være, når du går ind, og forbandet skal du være, når du går ud!

119 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i Herrens Lov. ² Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte. ³ de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje. ⁴ Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes. ⁵ O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter! ⁶ Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud. ⁷ Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud. ⁸ Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

⁹ Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord. ¹⁰ Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud! ¹¹ Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig. ¹² Lovet være du, Herre, lær mig dine Vedtægter! ¹³ Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud. ¹⁴ Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom. ¹⁵ Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier. ¹⁶ I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

¹⁷ Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord. ¹⁸ Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov. ¹⁹ Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig! ²⁰ Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud. ²¹ Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud. ²² Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd. ²³ Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter. ²⁴ Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.

54 Jubl, du golde, der ej fødte, jubl og fryd dig, du uden Veer! Thi den forladtes Børn er flere end Hustruens Børn, siger Herren. ² Vid Rummet ud i dit Telt, spar ikke, men udspænd din Boligs Tæpper. Du må gøre dine Teltreb lange og slå dine Teltpæle fast. ³ Thi du skal brede dig til højre og, venstre, dit Afkom tage Folk i Eje og bo i de øde Byer. ⁴ Frygt ej, du skal ikke beskæmmes, vær ej ræd, du skal ikke skuffes! Thi din Ungdoms Skam skal du glemme, ej mindes din Enkestands Skændsel. ⁵ Thi din Ægtemand er din Skaber, hans Navn er Hærskarers Herre, din Genløser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud. ⁶ Som en Hustru, der sidder forladt med Sorg i Sinde, har Herren kaldt dig. En Ungdomsviv, kan hun forstødes? siger din Gud. ⁷ Jeg forlod dig et lidet Øjeblik, men favner dig i stor Barmhjertighed; ⁸ jeg skjulte i skummende Vrede et Øjeblik mit Åsyn for dig, men forbarmer mig med evig Kærlighed, siger din Genløser, Herren. ⁹ Mig er det som Noas Dage: Som jeg svor, at Noas Vande ej mer skulde oversvømme Jorden, så sværger jeg nu at jeg aldrig vil vredes og skænde på dig. ¹⁰ Om også Bjergene viger, om også Højene rokkes, min Kærlighed viger ej fra dig, min Fredspagt rokkes ikke, så siger Herren, din Forbarmer. ¹¹ Du arme, forblæste, utrøstede! Se, jeg bygger dig op med Smaragder, lægger din Grund med Safirer, ¹² af Rubiner sætter jeg Tinderne, og Portene gør jeg af Karfunkler, af Ædelsten hele din Ringmur. ¹³ Alle dine Børn bliver oplært af Herren, og stor bliver Børnenes Fred; ¹⁴ i Retfærd skal du grundfæstes. Vær tryg for Vold, du har intet at frygte, for Rædsler, de kommer dig ikke nær! ¹⁵ Angribes du, er det uden min Vilje, falde skal hver, som angriber dig; ¹⁶ det er mig, der skaber Smeden, som blæser en Kulild op og tilvirker Våben ved sin Kunst, men Ødelæggeren skaber jeg også. ¹⁷ Intet Våben, der smedes mod dig, skal du, hver Tunge, der trætter med dig, får du dømt. Dette er Herrens Tjeneres Lod, den Retfærd, jeg giver dem, lyder det fra Herren.

2 Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodes's Dage, se, da kom der vise fra Østerland til Jerusalem og sagde: ² "Hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have set hans Stjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham." ³ Men da Kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham; ⁴ og han forsamlede alle Folkets Ypperstepræster og skriftkloge og adspurgte dem, hvor Kristus skulde fødes. ⁵ Og de sagde til ham: "I Bethlehem i Judæa; thi således er der skrevet ved Profeten: ⁶ Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas Fyrster; thi af dig skal der udgå en Fyrste, som skal vogte mit Folk Israel." ⁷ Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem nøje Besked om Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne. ⁸ Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: "Går hen og forhører eder nøje om Barnet; men når I have fundet det, da forkynder mig det, for at også jeg kan komme og tilbede det." ⁹ Men da de havde hørt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem, indtil den kom og stod oven over, hvor Barnet var. ¹⁰ Men da de så Stjernen, bleve de såre meget glade. ¹¹ Og de gik ind i Huset og så Barnet med dets Moder Maria og faldt ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrra. ¹² Og da de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vej tilbage til deres Land.

¹³ Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef og siger: "Stå op, og tag Barnet og dets Moder med dig og fly til Ægypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet for at dræbe det." ¹⁴ Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og drog bort til Ægypten. ¹⁵ Og han var der indtil Herodes's Død, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, der siger: "Fra Ægypten kaldte jeg min Søn."

¹⁶ Da Herodes nu så, at han var bleven skuffet af de vise, blev han såre vred og sendte Folk hen og lod alle Drengebørn ihjelslå, som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to År og derunder, efter den Tid, som han havde fået Besked om af de vise. ¹⁷ Da blev det opfyldt,som er talt ved Profeten Jeremias,som siger: ¹⁸ "En Røst blev hørt i Rama, Gråd og megen Jamren; Rakel græd over sine Børn og vilde ikke lade sig trøste, thi de ere ikke mere."

¹⁹ Men da Herodes var død, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef i Ægypten og siger: ²⁰ "Stå op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til Israels Land; thi de ere døde, som efterstræbte Barnets Liv." ²¹ Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom til Israels Land. ²² Men da han hørte, at Arkelaus var Konge over Judæa i sin Fader Herodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev advaret af Gud i en Drøm og drog bort til Galilæas Egne. ²³ Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde kaldes Nazaræer.