M’Cheyne Bible Reading Plan
10 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 2 Du skal lave dig to Sølvtrompeter; i drevet Arbejde skal du lave dem. Dem skal du bruge, når Menigheden skal kaldes sammen, og når Lejrene skal bryde op. 3 Når der blæses i dem begge to, skal hele Menigheden samle sig hos dig ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. 4 Blæses der kun i den ene, skal Øversterne, Overhovederne for Israels Stammer, samle sig hos dig. 5 Når I blæser Alarm med dem, skal Lejrene på Østsiden bryde op; 6 blæser Alarm anden Gang, skal Lejrene på Sydsiden bryde op: tredje Gang skal Lejrene mod Vest bryde op, fjerde Gang Lejrene mod Nord; der skal blæses Alarm, når de skal bryde op. 7 Men når Forsamlingen skal sammenkaldes skal I blæse på almindelig Vis, ikke Alarm. 8 Arons Sønner, Præsterne, skal blæse i Trompeterne; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt. 9 Når I drager i Krig i eders Land mod en Fjende, der angriber eder, og blæser Alarm med Trompeterne, skal I ihukommes for Herren eders Guds Åsyn og frelses fra eders Fjender. 10 Og på eders Glædesdage, eders Højtider og Nymånedage, skal I blæse i Trompeterne ved eders Brændofre og Takofre; så skal de tjene eder til Ihukommelse for eders Guds Åsyn. Jeg er Herren eders Gud!
11 Den tyvende Dag i den anden Måned af det andet År løftede Skyen sig fra Vidnesbyrdets Bolig. 12 Da brød Israeliterne op fra Sinaj Ørken, i den Orden de skulde bryde op i, og Skyen stod stille i Parans Ørken. 13 Da de nu første Gang brød op efter Guds Bud ved Moses, 14 var Judæernes Lejr den første, der brød op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Nahasjon, Amminadabs Søn. 15 Issakariternes Stammes Hær førtes af Netanel, Zuars Søn, 16 og Zebuloniternes Stammes Hær af Eliab, Helons Søn. 17 Da derpå Boligen var taget ned, brød Gersoniterne og Merariterne op og bar Boligen. 18 Så brød Rubens Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elizur, Sjedeurs Søn. 19 Simeoniternes Stammes Hær førtes af Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn, 20 og Gaditernes Stammes Hær af Eljasaf, Deuels Søn. 21 Så brød Kehatiterne, der bar de hellige Ting, op; og før deres Komme havde man rejst Boligen. 22 Så brød Efraimiternes Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elisjema, Ammihuds Søn. 23 Manassiternes Stammes Hær førtes af Gamliel, Pedazurs Søn, 24 og Benjaminiternes Stammes Hær af Abidan, Gidonis Søn. 25 Så brød Daniternes Lejr op under sit Felttegn som Bagtrop i hele Lejrtoget, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Ahiezer, Ammisjaddajs Søn. 26 Aseriternes Stammes Hær førtes af Pagiel, Okrans Søn, 27 og Naftalitemes Stammes Hær af Ahira, Enans Søn. 28 Således foregik Israelitternes Opbrud, Hærafdeling for Hærafdeling. Så brød de da op. 29 Men Moses sagde til Midjaniten Hobab, Reuels Søn, Moses's Svigerfader: "Vi bryder nu op for at drage til det Sted, Herren har lovet at give os; drag med os! Vi skal lønne dig godt, thi Herren har stillet Israel gode Ting i Udsigt." 30 Men han svarede ham: "Jeg vil ikke drage med; nej, jeg drager til mit Land og min Slægt." 31 Da sagde han: "Forlad os ikke! Du kender jo de Steder, hvor vi kan slå Lejr i Ørkenen; vær Øje for os! 32 Drager du med os, skal vi give dig Del i alt det gode, Herren vil give os."
33 Derpå brød de op fra Herrens Bjerg og vandrede tre Dagsrejser frem, idet Herrens Pagts Ark drog i Forvejen for at søge dem et Sted, hvor de kunde holde Hvil. 34 Og Herrens Sky svævede over dem om Dagen, når de brød op fra Lejren. 35 Og hver Gang Arken brød op, sagde Moses: "Stå op, Herre, at dine Fjender må splittes og dine Avindsmænd fly for dit Åsyn!" 36 Og hver Gang den standsede, sagde han: "Vend tilbage, Herre, til Israels Stammers Titusinder!"
46 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. Al-alamot. En Sang.
2 Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde 3 Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød, 4 om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. - Sela.
5 En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig; 6 i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr. 7 Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv, 8 Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.
9 Kom hid og se på Herrens Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord. 10 Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand. 11 Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden! 12 Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.
47 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.
2 Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud! 3 Thi Herren, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden. 4 Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod; 5 han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. - Sela. 6 Gud steg op under Jubel, Herren under Homets Klang. 7 Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge; 8 thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud. 9 Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone har Gud taget Sæde. 10 Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!
8 Oh, var du min broder, som died min moders bryst! Jeg kyssed dig derude, når vi mødtes, og blev ikke agtet ringe, 2 tog dig ind i min Moders hus, i min moders kamre, gav dig krydret vin at drikke, Granatæblers Most.
3 Hans venstre under mit hoved, hans højre tager mig i favn. 4 Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke før den ønsker det selv!
5 Hvem er hun, der kommer fra Ørkenen, støttet til sin ven?"Under Æbletræet vækked jeg dig; der nedkom din moder med dig, der nedkom hun, som dig fødte." 6 Læg mig som en seglring om dit hjerte, som et Armbånd om din Arm! Thi Kærlighed er stærk som døden, Nidkærhed hård som Dødsriget; i dens gløder er Brændende Glød, dens lue er HerrenS Lue. 7 Mange Vande kan ikke slukke den, Strømme skylle den bort. Gav nogen alt Gods i sit Hus for Kærlighed, Hvem vilde agte ham ringe?
8 Vi har en lille Søster, som endnu ej har bryster; hvad gør vi med med vor Søster, den dag hun får en Bejler? 9 Er hun en Mur, så bygger vi en krone af sølv derpå, men er hun en Dør, så spærrer vi den med Cederplanke. 10 Jeg er en Mur, Mine Bryster Tårne. Da blev jeg i hans Øjne som en, der finder Fred.
11 Salomo havde en Vingård i Ba'al-Hamon, til vogtere gav han den Vingård; hver kunne tjene tusind sekel Sølv på dens Frugt. 12 Jeg har for mig selv min Vingård; de tusinde, Salomo, er dine, to hundrede deres, som vogter dens Frugt.
13 Du, som bor i Haverne, Vennerne lytter, lad mig høre din røst!
14 Fly, min Ven, og vær som en Gazel, som den unge Hjort på Balsambjerge!
8 Men Hovedpunktet ved det, hvorom her tales, er dette: vi have en sådan Ypperstepræst, der har taget Sæde på højre Side af Majestætens Trone i Himlene 2 som Tjener ved Helligdommen og det sande Tabernakel, hvilket Herren har oprejst, og ikke et Menneske. 3 Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære Gaver og Slagtofre; derfor er det nødvendigt, at også denne må have noget at frembære. 4 Dersom han nu var på Jorden, da var han ikke engang Præst, efterdi der her er dem, som frembære Gaverne efter Loven; 5 hvilke jo tjene ved en Afbildning og Skygge af det himmelske, således som det blev Moses betydet af Gud, da han skulde indrette Tabernaklet: "Se til, sagde han, at du gør alting efter det Forbillede, der blev vist dig på Bjerget."
6 Men nu har han fået en så meget ypperligere Tjeneste, som han også er Mellemmand for en bedre Pagt, der jo er grundet på bedre Forjættelser. 7 Thi dersom hin første var udadlelig, da vilde der ikke blive søgt Sted for en anden. 8 Thi dadlende siger han til dem: "Se, der kommer Dage, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus; 9 ikke som den Pagt, jeg gjorde med deres Fædre på den Dag, da jeg tog dem ved Hånden for at føre dem ud af Ægyptens Land; thi de bleve ikke i min Pagt, og jeg brød mig ikke om dem, siger Herren. 10 Thi dette er den Pagt, som jeg vil oprette med Israels Hus efter de Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk. 11 Og de skulle ikke lære hver sin Medborger og hver sin Broder og sige: Kend Herren; thi de skulle alle kende mig, fra den mindste indtil den største iblandt dem. 12 Thi jeg vil være nådig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder." 13 Når han siger: "en ny", har han erklæret den første for gammel; men det, som bliver gammelt og ældes, er nu ved at forsvinde.