M’Cheyne Bible Reading Plan

14 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ² Dette er Loven om, hvorledes man skal forholde sig med Renselsen af en spedalsk: Han skal fremstilles for Præsten, ³ og Præsten skal gå uden for Lejren og syne ham, og viser det sig da, at Spedalskheden er helbredt hos den spedalske, ⁴ skal Præsten give Ordre til at tage to levende, rene Fugle, Cedertræ, karmoisinrødt Garn og en Ysopkvist til den, der skal renses. ⁵ Og Præsten skal give Ordre til at slagte den ene Fugl over et Lerkar med rindende Vand. ⁶ Så skal han tage den levende Fugl, Cedertræet, det kamoisinrøde Garn og Ysopkvisten og dyppe dem tillige med den levende Fugl i Blodet af den Fugl, der er slagtet over det rindende Vand, ⁷ og syv Gange foretage Bestænkning på den, der skal renses for Spedalskhed, og således rense ham; derpå skal han lade den levende Fugl flyve ud over Marken. ⁸ Men den, der skal renses, skal tvætte sine Klæder, afrage alt sit Hår og bade sig i Vand; så er han ren. Derefter må han gå ind i Lejren, men han skal syv Dage opholde sig uden for sit Telt. ⁹ På den syvende Dag skal han afrage alt sit Hår, sit Hovedhår, sit Skæg, sine Øjenbryn, alt sit Hår skal han afrage, og han skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand; så er han ren. ¹⁰ Men den ottende dag skal han tage to lydefri Væderlam og et lydefrit, årgammelt Hunlam, desuden tre Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer og en Log Olie. ¹¹ Så skal den Præst, der foretager Renselsen, stille den, der skal renses, tillige med disse Offergaver frem for Herrens Åsyn ved Åbenbaringsteltets Indgang. ¹² Og Præsten skal tage det ene Væderlam og frembære det som Skyldoffer tillige med den Log Olie, som hører dertil, og udføre Svingningen dermed for Herrens Åsyn. ¹³ Og han skal slagte Lammet der, hvor Syndofferet og Brændofferet slagtes, på det hellige Sted, thi ligesom Syndofferet tilfalder Skyldofferet Præsten; det er højhelligt. ¹⁴ Derpå skal Præsten tage noget af Skyldofferets Blod, og Præsten skal stryge det på højre Øreflip af den, der skal renses, og på hans højre Tomme1finger og højre Tommeltå; ¹⁵ og Præsten skal tage noget af den Log Olie, som hører dertil, og hælde det i sin venstre Hånd, ¹⁶ og Præsten skal dyppe sin højre Pegefinger i den Olie, han har i sin venstre Hånd, og med sin Finger stænke Olien syv Gange foran Herrens Åsyn. ¹⁷ Og af den Olie, han har tilbage i sin Hånd, skal Præsten stryge noget på højre Øreflip af den, der skal renses, og på hans højre Tommelfinger og højre Tommeltå oven på Skyldofferets Blod. ¹⁸ Og Præsten skal hælde det, der er tilbage af Olien i hans Hånd, på Hovedet af den, der skal renses, og således skal Præsten skaffe ham Soning for Herrens Åsyn. ¹⁹ Derpå skal Præsten ofre Syndofferet og skaffe den, der skal renses, Soning for hans Urenhed. ²⁰ Og Præsten skal ofre Brændofferet og Afgrødeofferet på Alteret og således skaffe ham Soning; så er han ren.

²¹ Men hvis han er fattig og ikke evner at give så meget, skal han tage et enkelt Lam til Skyldoffer. til at udføre Svingningen med, for at der kan skaffes ham Soning. desuden en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer og en Log Olie ²² og to Turtelduer eller Dueunger, hvad han nu evner at give, den ene skal være til Syndoffer, den anden til Brændoffer. ²³ Dem skal han den ottende Dag efter sin Renselse bringe til Præsten ved Åbenbaringsteltets Indgang for Herrens Åsyn. ²⁴ Så skal Præsten tage Skyldofferlammet med den Log Olie, som hører dertil, og Præsten skal udføre Svingningen dermed for Herrens Åsyn. ²⁵ Og han skal slagte Skyldofferlammet, og Præsten skal tage noget af Skyldofferets Blod og stryge det på højre Øreflip af den, der skal renses, og på hans højre Tommelfinger og højre Tommeltå. ²⁶ Og af Olien skal Præsten hælde noget i sin venstre Hånd, ²⁷ og Præsten skal med sin højre Pegefinger syv Gangestænke noget af Olien, som er i hans venstre Hånd, for Herrens Åsyn. ²⁸ Og af Olien, som er i hans Hånd, skal Præsten stryge noget på højre Øreflip af den, der skal renses, og på hans højre Tommelfinger og højre Tommeltå oven på Skyldofferets Blod. ²⁹ Og Resten af Olien, som er i hans Hånd, skal Præsten hælde på Hovedet af den, der skal renses, for at skaffe ham Soning for Herrens Åsyn. ³⁰ Derpå skal han ofre den ene Turteldue eller Dueunge, hvad han nu har evnet at give, ³¹ den ene som Syndoffer, den anden som Brændoffet, sammen med Afgrødeofferet; og Præsten skal skaffe den, der skal renses, Soning for Herrens Åsyn. ³² Det er Loven om den, der har været angrebet af Spedalskhed og ikke evner at bringe det almindelige Offer ved sin Renselse.

³³ Og Herren talede til Moses og Aron og sagde: ³⁴ Når I kommer til Kanåns Land, som jeg vil give eder i Eje, og jeg lader Spedalskhed komme frem på et Hus i eders Ejendomsland, ³⁵ så skal Husets Ejer gå hen og melde det til Præsten og sige: "Der har i mit Hus vist sig noget, der ligner Spedalskhed!" ³⁶ Da skal Præsten give Ordre til at flytte alt ud af Huset, inden han kommer for at syne Pletten, for at ikke noget af, hvad der er i Huset, skal blive urent; derpå skal Præsten komme for at syne Huset. ³⁷ Viser det sig da, når han syner Pletten, at Pletten på Husets Vægge frembyder grønlige eller rødlige Fordybninger, der ser ud til at ligge dybere end Væggen udenom, ³⁸ skal Præsten gå ud af Huset til Husets Dør og holde Huset lukket i syv Dage. ³⁹ På den syvende Dag skal Præsten komme igen og syne det, og hvis det da viser sig, at Pletten har bredt sig på Husets Vægge, ⁴⁰ skal Præsten give Ordre til at udtage de angrebne Sten og kaste dem hen på et urent Sted uden for Byen ⁴¹ og til at skrabe Lerpudset af Husets indvendige Vægge og hælde det fjernede Puds ud på et urent Sted uden for Byen. ⁴² Derefter skal man tage andre Sten og sætte dem ind i Stedet for de gamle og ligeledes tage nyt Puds og pudse Huset dermed. ⁴³ Hvis Pletten så atter bryder frem i Huset, efter at Stenene er taget ud, Pudset skrabet af og Huset pudset på ny, ⁴⁴ skal Præsten komme og syne Huset, og viser det sig da, at Pletten har bredt sig på Huset, så er det ondartet Spedalskhed, der er på Huset; det er urent. ⁴⁵ Da skal man rive Huset ned, Sten, Træværk og alt Pudset på Huset, og bringe det til et urent Sted uden for Byen. ⁴⁶ Den, som går ind i Huset, så længe det er lukket, skal være uren til Aften; ⁴⁷ den, der sover deri skal tvætte sine Klæder, og den der spiser deri, skal tvætte sine Klæder. ⁴⁸ Men hvis det, når Præsten kommer og syner Huset, viser sig, at Pletten ikke har bredt sig på det, efter at det er pudset på ny, skal Præsten erklære Huset for rent, thi Pletten er helbredt.

⁴⁹ Da skal han for at rense Huset for Synd tage to Fugle, Cedertræ, karmoisinrødt Garn og en Ysopkvist. ⁵⁰ Den ene Fugl skal han slagte over et Lerkar med rindende Vand, ⁵¹ og han skal tage Cedertræet, Ysopkvisten, det karmoisinrøde Garn og den levende Fugl og dyppe dem i Blodet af den slagtede Fugl og det rindende Vand og syv Gange foretage Bestænkning på Huset ⁵² og således rense det for Synd med Fuglens Blod, det rindende Vand, den levende Fugl, Cedertræet, Ysopkvisten og det karmoisinrøde Garn. ⁵³ Og den levende Fugl skal han lade flyve ud af Byen hen over Marken og således skaffe Huset Soning; så er det rent. ⁵⁴ Det er Loven om al Slags Spedalskhed og Skurv, ⁵⁵ om Spedalskhed på Klæder og Huse ⁵⁶ og om Hævelser, Udslæt og lyse Pletter, ⁵⁷ til Belæring om, når noget er urent, og når det er rent. Det er Loven om Spedalskhed.

17 Herre, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber! ² Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne. ³ Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig. ⁴ Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje; ⁵ mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

⁶ Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord! ⁷ Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender! ⁸ Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge ⁹ for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig; ¹⁰ de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale. ¹¹ De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden. ¹² De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

¹³ Rejs dig, Herre, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold, ¹⁴ fra Mændene, Herre, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner! ¹⁵ Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.

28 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige. ² Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand. ³ En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød. ⁴ Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem. ⁵ Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger Herren. ⁶ Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig. ⁷ Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam. ⁸ Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe. ⁹ Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru. ¹⁰ Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke. ¹¹ Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham. ¹² Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk. ¹³ At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde. ¹⁴ Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke. ¹⁵ En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk. ¹⁶ Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov. ¹⁷ Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke. ¹⁸ Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven. ¹⁹ Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed. ²⁰ Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf. ²¹ At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød. ²² Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke. ²³ Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk. ²⁴ Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand. ²⁵ Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på Herren, kvæges. ²⁶ Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes. ²⁷ Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker. ²⁸ Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.

2 Men vi bede eder, Brødre! angående vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham, ² at I ikke i en Hast må lade eder bringe fra Besindelse eller forskrække hverken ved nogen Ånd eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for Hånden. ³ Lad ingen bedrage eder i nogen Måde; thi først må jo Frafaldet komme og Syndens Menneske åbenbares, Fortabelsens Søn, ⁴ han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt. hvad der kaldes Gud eller Helligdom, så at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud. ⁵ Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder? ⁶ Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han åbenbares i sin Tid. ⁷ Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først må komme af Vejen ⁸ og da skal den lovløse åbenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Ånde og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Åbenbarelse, ⁹ han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og Tegn og Undere ¹⁰ og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, så de kunde blive frelste. ¹¹ Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, så at de tro Løgnen, ¹² for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men fandt Behag i Uretfærdigheden.

¹³ Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Åndens Helligelse og Tro på Sandheden, ¹⁴ hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.

¹⁵ Så står da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev. ¹⁶ Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket og givet os en evig Trøst og et godt Håb i Nåde, ¹⁷ han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!