M’Cheyne Bible Reading Plan

6 Herren taled fremdeles til Moses og sagde: ² Giv Aron og hans Sønner dette Bud: Dette er Loven om Brændofferet. Brændofferet skal blive liggende på sit Bål på Alteret Natten over til næste Morgen, og Alterilden skal holdes ved lige dermed. ³ Så skal Præsten iføre sig sin Linnedklædning, og Linnedbenklæder skal han iføre sig over sin Blusel, og han skal borttage Asken, som bliver tilbage, når Ilden fortærer Brændofferet på Alteret, og lægge den ved Siden af Alteret. ⁴ Derefter skal han afføre sig sine Klæder og tage andre Klæder på og bringe Asken uden for Lejren til et urent Sted. ⁵ Ilden på Alteret skal holdes ved lige dermed, den må ikke gå ud: og Præsten skal hver Morgen tænde ny Brændestykker på Alteret og lægge Brændofferet til Rette derpå og så bringe Takofrenes Fedtdele som Røgoffer derpå. ⁶ En stadig Ild skal holdes ved lige på Alteret, den må ikke gå ud.

⁷ Dette er Loven om Afgrødeofferet: Arons Sønner skal frembære det for Herrens Åsyn, hen til Alteret. ⁸ Så skal han tage en Håndfuld af Afgrødeofferets Mel og Olie og al Røgelsen, der følger med Afgrødeofferet, det, der skal ofres deraf, og bringe det som Røgoffer på Alteret til en liflig Duft for Herren. ⁹ Men Resten deraf skal Aron og hans Sønner spise; usyret skal det spises på et helligt Sted; i Åbenbaringsteltets Forgård skal de spise det. ¹⁰ Det må ikke bages syret. Jeg har givet dem det som deres Del af mine Ildofre; det er højhelligt ligesom Syndofferet og Skyldofferet. ¹¹ Alle af Mandkøn blandt Arons Sønner må spise det; denne Del af Herrens Ildofre skal være en evig gyldig Rettighed, de har Krav på fra Slægt til Slægt. Enhver, som rører derved, bliver hellig.

¹² Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ¹³ Dette er den Offergave, Aron og hans Sønner skal frembære for Herren: En Tiendedel Efa fint Hvedemel, et dagligt Afgrødeoffer, Halvdelen om Morgenen og Halvdelen om Aftenen. ¹⁴ Det skal tilberedes på Plade med Olie, og du skal frembære det godt æltet, og du skal bryde det i Stykker; et Afgrødeoffer, som er brudt i Stykker, skal du frembære til en liflig Duft for Herren. ¹⁵ Den Præst iblandt hans Sønner, der salves i hans Sted, skal ofre det; det skal være en evig gyldig Rettighed for Herren, og som Heloffer skal det ofres. ¹⁶ Ethvert Afgrødeoffer fra en Præst skal være et Heloffer; det må ikke spises.

¹⁷ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ¹⁸ Tal til Aron og hans Sønner og sig: Dette er Loven om Syndofferet. Der, hvor Brændofferet slagtes. skal Syndofferet slagtes for Herrens Åsyn; det er højhelligt. ¹⁹ Den Præst, der frembærer Syndofferet, skal spise det; det skal spises på et helligt Sted, i Åbenbaringsteltets Forgård. ²⁰ Enhver, som rører ved Kødet deraf, bliver hellig. Hvis noget af dets Blod stænkes på en Klædning, skal det Stykke, Blodet er stænket på, tvættes på et helligt Sted. ²¹ Det Lerkar, det koges i, skal slås i Stykker; og hvis det er kogt i et Kobberkar, skal dette skures og skylles med Vand. ²² Alle af Mandkøn blandt Præsterne må spise det; det er højhelligt. ²³ Men intet Syndoffer må spises, når noget af dets Blod bringes ind i Åbenbaringsteltet for at skaffe Soning i Helligdommen; det skal opbrændes.

5 Til Sangmesteren. El-hannehilot. En Salme af David.

² Herre, lytt til mit Ord og agt på mit suk, ³ lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig! ⁴ Årle hører du, Herre, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.

⁵ Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig, ⁶ for dig skal Dårer ej træde frem, du hader hver Udådsmand, ⁷ tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er Herren en Afsky. ⁸ Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.

⁹ Så led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, Herre, jævn din Vej for mit Ansigt! ¹⁰ Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en åben Grav, deres Tunge er glat. ¹¹ Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig. ¹² Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig! ¹³ Thi du velsigner den retfærdige, Herre, du dækker ham med Nåde som Skjold.

6 Til Sangmesteren. Med Strengespil. Efter den ottende. En Salme af David.

² Herre, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme, ³ vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre! ⁴ Såre skælver min Sjæl; o Herre, hvor længe endnu? ⁵ Vend tilbage, Herre, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld! ⁶ Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? ⁷ Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng; ⁸ mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.

⁹ Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi Herren har hørt min Gråd, ¹⁰ Herren har hørt min Tryglen, min Bøn tager Herren imod. ¹¹ Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.

21 En Konges hjerte er Bække i Herrens hånd, han leder det hen, hvor han vil. ² En Mand holder al sin Færd for ret, men Herren vejer Hjerter. ³ At øve Ret og Skel er mere værd for Herren end Offer. ⁴ Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd. ⁵ Kun Overflod bringer den flittiges Råd, hver, som har Hastværk, får kun Tab. ⁶ At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer. ⁷ Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret. ⁸ Skyldtynget Mand går Krogveje, den renes Gerning er ligetil. ⁹ Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med frættekær Kvinde. ¹⁰ Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste. ¹¹ Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han kundskab. ¹² Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke. ¹³ Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få Svar. ¹⁴ Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme. ¹⁵ Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udådsmændenes Rædsel. ¹⁶ Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling. ¹⁷ Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig. ¹⁸ Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted. ¹⁹ Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde. ²⁰ I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tåbe af et Menneske øder det. ²¹ Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære. ²² Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede på. ²³ Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler. - ²⁴ Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod. ²⁵ Den lades Attrå bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille. ²⁶ Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare. ²⁷ Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især når det ofres for Skændselsdåd. ²⁸ Løgnagtigt Vidne går under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles. ²⁹ Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej. ³⁰ Visdom er intet, Indsigt er intet, Råd er intet over for Herren. ³¹ Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er Herrens Sag.

4 ¹ I Herrer! yder eders Trælle, hvad ret og billigt er, da I vide, at også I have en Herre i Himmelen.

² Værer vedholdendene i; Bønnen, idet I ere årvågne i den med Taksigelse. ³ idet I tillige bede også for os, at Gud vil oplade os en Ordets Dør til at tale Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg også er bunden, ⁴ for at jeg kan åbenbare den således, som jeg bør tale.

⁵ Vandrer i Visdom overfor dem, som ere udenfor, så I købe den belejlige Tid. ⁶ Eders Tale være altid med Ynde, krydret med Salt, så I vide, hvorledes I bør svare enhver især.

⁷ Hvorledes det går mig, skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener og Medtjener i Herren, kundgøre eder alt sammen; ⁸ ham sender jeg til eder, netop for at I skulle lære at kende, hvorledes det står til med os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter, ⁹ tillige med Onesimus, den tro og elskede Broder, som er fra eders By; de skulle fortælle eder, hvorledes alt står til her.

¹⁰ Aristarkus, min Medfange, hilser eder, og Markus, Barnabas's Søskendebarn, om hvem I have fået Befalinger - dersom han kommer til eder, da tager imod ham - ¹¹ og Jesus, som kaldes Justus, hvilke af de omskårne ere de eneste Medarbejdere for Guds Rige, som ere blevne mig en Trøst. ¹² Epafras hilser eder, han, som er fra eders By, en Kristi Jesu Tjener, som altid strider for eder i sine Bønner, før at I må stå fuldkomne og fuldvisse i al Guds Villie. ¹³ Thi jeg giver ham det Vidnesbyrd, at han har megen Møje for eder og dem i Laodikea og dem i Hierapolis, ¹⁴ Lægen Lukas, den elskede, hilser eder, og Demas. ¹⁵ Hilser Brødrene i Laodikea og Nymfas og Menigheden i deres Hus. ¹⁶ Og når dette Brev er oplæst hos eder, da sørger for, at det også bliver oplæst i Laodikensernes Menighed, og at I også læse Brevet fra Laodikea. ¹⁷ Og siger til Arkippus: Giv Agt på den Tjeneste, som du har modtaget i Herren, at du fuldbyrder den.

¹⁸ Hilsenen med min, Paulus's, egen Hånd. Kommer mine Lænker i Hu Nåde være med eder!