M’Cheyne Bible Reading Plan

40 Og Herren talede til Moses og sagde: ² På den første Dag i den første Måned skal du rejse Åbenbaringsteltets Bolig. ³ Sæt så Vidnesbyrdets Ark derind og hæng Forhænget op for Arken. ⁴ Og du skal bringe Bordet ind og ordne, hvad dertil hører, og bringe Lysestagen ind og sætte Lamperne på. ⁵ Stil Guldalteret til Røgelsen op foran Vidnesbyrdets Ark og hæng Forhænget op foran Boligens Indgang. ⁶ Stil Brændofferalteret op foran Indgangen til Åbenbaringsteltets Bolig ⁷ og stil Vandkummen op mellem Åbenbaringsteltet og Alteret og hæld Vand deri. ⁸ Rejs Forgården rundt om og hæng Forhænget op foran Forgårdens Indgang. ⁹ Tag Salveolien og salv Boligen og alle Ting de1i, og du skal hellige den med alt dens Tilbehør, så den bliver hellig. ¹⁰ Du skal salve Brændofferalteret og alt dets Tilbehør og hellige Alteret, så det bliver højhelligt. ¹¹ Og du skal salve Vandkummen og Fodstykket og hellige den. ¹² Lad så Aron og hans Sønner træde hen til Åbenbaringsteltets Indgang, tvæt dem med Vand ¹³ og ifør Aron de hellige Klæder. salv og hellig ham til at gøre Præstetjeneste for mig. ¹⁴ Lad så hans Sønner træde frem, ifør dem Kjortler ¹⁵ og salv dem, som du salver deres Fader, til at gøre Præstetjeneste for mig. Således skal det ske, for at et evigt Præstedømme kan blive dem til Del fra Slægt til Slægt i Kraft af denne Salvning, som du foretager på dem.

¹⁶ Og Moses gjorde ganske som Herren havde pålagt ham; således gjorde han. ¹⁷ På den første Dag i den første Måned i det andet År blev Boligen rejst. ¹⁸ Moses rejste Boligen, idet han anbragte Fodstykkerne, rejste Brædderne, stak Tværstængerne ind, rejste Pillerne, ¹⁹ spændte Teltdækket ud over Boligen og lagde Teltdækkets Dække ovenover, som Herren havde pålagt Moses. ²⁰ Derpå tog han Vidnesbyrdet og lagde det i Arken, stak Bærestængerne i Arken og lagde Sonedækket oven på den; ²¹ så bragte han Arken ind i Boligen og hængte det indre Forhæng op og tilhyllede således Vidnesbyrdets Ark, som Herren havde pålagt Moses. ²² Derpå opstillede han Bordet i Åbenbaringsteltet ved Boligens nordre Væg uden for Forhænget, ²³ og han lagde Brødene i Række derpå for Herrens Åsyn, som Herren havde pålagt Moses. ²⁴ Derpå satte han Lysestagen ind i Åbenbaringsteltet lige over for Bordet, ved Boligens søndre Væg; ²⁵ og han satte Lamperne derpå for Herrens Åsyn, som Herren havde pålagt Moses. ²⁶ Derpå stillede han Guldalteret op i Åbenbaringsteltet foran Forhænget, ²⁷ og han tændte vellugtende Røgelse derpå, som Herren havde pålagt Moses. ²⁸ Derpå hængte han Forhænget op for Boligens Indgang. ²⁹ Brændofferalteret opstillede han foran Indgangen til Åbenbaringsteltets Bolig og ofrede Brændofferet og Afgrødeofferet derpå, som Herren havde pålagt Moses. ³⁰ Derpå opstillede han Vandkummen mellem Åbenbaringsteltet og Alteret og hældte Vand deri til Tvætning. ³¹ Og Moses og Aron og hans Sønner tvættede deres Hænder og Fødder deri; ³² når de gik ind i Åbenbaringsteltet og trådte hen til Alteret. tvættede de sig, som Herren havde pålagt Moses. ³³ Så rejste han Forgården rundt om Boligen og Alteret og hængte Forhænget op for Forgårdens Indgang. Hermed var Moses færdig med Arbejdet.

³⁴ Da dækkede Skyen Åbenbaringsteltet, og Herrens Herlighed fyldte Boligen; ³⁵ og Moses kunde ikke gå ind i Åbenbaringsteltet, fordi Skyen havde lagt sig derover, og Herrens Herlighed fyldte Boligen. ³⁶ Men under hele deres Vandring brød Israeliterne op, når Skyen løftede sig fra Boligen; ³⁷ og når Skyen ikke løftede sig. brød de ikke op, men ventede, til den atter løftede sig. ³⁸ Thi Herrens Sky lå over Boligen om Dagen, og om Natten lyste Ild i Skyen for alle Israeliternes Øjne under hele deres Vandring.

19 Nu tog da Pilatus Jesus og lod ham hudstryge. ² Og Stridsmændene flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved og kastede en Purpurkappe om ham, og de gik hen til ham og sagde: ³ "Hil være dig, du Jødernes Konge!" og de sloge ham i Ansigtet. ⁴ Og Pilatus gik atter ud, og han siger til dem: "Se, jeg fører ham ud til eder, for at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld hos ham." ⁵ Da gik Jesus ud med Tornekronen og Purpurkappen på. Og han siger til dem: "Se, hvilket Menneske!" ⁶ Da nu Ypperstepræsterne og Svendene så ham, råbte de og sagde: "Korsfæst! korsfæst!" Pilatus siger til dem: "Tager I ham og korsfæster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham." ⁷ Jøderne svarede ham: "Vi have en Lov, og efter denne Lov er han skyldig at dø, fordi han har gjort sig selv til Guds Søn." ⁸ Da Pilatus nu hørte dette Ord, blev han endnu mere bange. ⁹ Og han gik ind igen i Borgen og siger til Jesus: "Hvorfra er du?" Men Jesus gav ham intet Svar. ¹⁰ Pilatus siger da til ham: "Taler du ikke til mig? Ved du ikke, at jeg har Magt til at løslade dig, og at jeg har Magt til at korsfæste dig?" ¹¹ Jesus svarede: "Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom den ikke var givet dig ovenfra; derfor har den, som overgav mig til dig, større Synd." ¹² Derefter forsøgte Pilatus at løslade ham. Men Jøderne råbte og sagde: "Dersom du løslader denne, er du ikke Kejserens Ven. Hver den, som gør sig selv til Konge, sætter sig op imod Kejseren." ¹³ Da Pilatus hørte disse Ord, førte han Jesus ud og satte sig på Dommersædet, på det Sted, som kaldes Stenlagt, men på Hebraisk Gabbatha; ¹⁴ men det var Beredelsens dag i Påsken, ved den sjette Time. Og han siger til Jøderne: "Se, eders Konge!" ¹⁵ De råbte nu: "Bort, bort med ham! korsfæst ham!" Pilatus siger til dem: "Skal jeg korsfæste eders Konge?" Ypperstepræsterne svarede: "Vi have ingen Konge uden Kejseren." ¹⁶ Så overgav han ham da til dem til at korsfæstes. De toge nu Jesus;

¹⁷ og han bar selv sit Kors og gik ud til det såkaldte "Hovedskalsted", som hedder på Hebraisk Golgatha, ¹⁸ hvor de korsfæstede ham og to andre med ham, en på hver Side, men Jesus midt imellem. ¹⁹ Men Pilatus havde også skrevet en Overskrift og sat den på Korset. Men der var skrevet:"Jesus af Nazareth, Jødernes Konge." ²⁰ Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor Jesus blev korsfæstet, var nær ved Staden; og den var skreven på Hebraisk, Latin og Græsk. ²¹ Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: "Skriv ikke: Jødernes Konge, men: Han sagde: Jeg er Jødernes Konge." ²² Pilatus svarede: "Hvad jeg skrev, det skrev jeg." ²³ Da nu Stridsmændene havde korsfæstet Jesus, toge de hans Klæder og gjorde fire Dele, een Del for hver Stridsmand, og ligeledes Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst helt igennem. ²⁴ Da sagde de til hverandre: "Lader os ikke sønderskære den, men kaste Lod om den, hvis den skal være;" for at Skriften skulde opfyldes, som siger: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon." Dette gjorde da Stridsmændene. ²⁵ Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders Søster, Maria, Klopas's Hustru, og Maria Magdalene. ²⁶ Da Jesus nu så sin Moder og den Discipel, han elskede, stå hos, siger han til sin Moder: "Kvinde! se, det er din Søn." ²⁷ Derefter siger han til Disciplen: "Se, det er din Moder." Og fra den time tog Disciplen hende hjem til sit. ²⁸ Derefter, da Jesus vidste, at alting nu var fuldbragt, for at Skriften skulde opfyldes, siger han: "Jeg tørster." ²⁹ Der stod et Kar fuldt af Eddike; de satte da en Svamp fuld af Eddike på en Isopstængel og holdt den til hans Mund. ³⁰ Da nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han:"Det er fuldbragt;" og han bøjede Hovedet og opgav Ånden.

³¹ Da det nu var Beredelsesdag, bade Jøderne Pilatus om, at Benene måtte blive knuste og Legemerne nedtagne, for at de ikke skulde blive på Korset Sabbaten over; thi denne Sabbatsdag var stor. ³² Da kom Stridsmændene og knuste Benene på den første og på den anden; som vare korsfæstede med ham. ³³ Men da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans Ben. ³⁴ Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og straks flød der Blod og Vand ud. ³⁵ Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han siger sandt, for at også I skulle tro. ³⁶ Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: "Intet Ben skal sønderbrydes derpå". ³⁷ Og atter et andet Skriftord siger: "De skulle se hen til ham, hvem de have gennemstunget."

³⁸ Men Josef fra Arimathæa, som var en Jesu Discipel, dog lønligt, af Frygt for Jøderne, bad derefter Pilatus om, at han måtte tage Jesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog Jesu Legeme. ³⁹ Men også Nikodemus, som første Gang var kommen til Jesus om Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent hundrede Pund. ⁴⁰ De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linklæder med de vellugtende Urter, som Jødernes Skik er at fly Lig til Jorde. ⁴¹ Men der var på det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Have, og i Haven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt. ⁴² Der lagde de da Jesus, for Jødernes Beredelses dags Skyld, efterdi Graven var nær.

16 Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra Herren. ² En Mand holder al sin Færd for ren, men Herren vejer Ånder. ³ Vælt dine Gerninger på Herren, så skal dine Planer lykkes. ⁴ Alt skabte Herren, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag. ⁵ Hver hovmodig er Herren en Gru, visselig slipper han ikke for Straf. ⁶ Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved Herrens Frygt undviger man ondt. ⁷ Når Herren har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner. ⁸ Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret. ⁹ Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men Herren styrer hans Fjed. ¹⁰ Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer. ¹¹ Ret Bismer og Vægtskål er Herrens, hans Værk er alle Posens Lodder. ¹² Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen. ¹³ Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. ¹⁴ Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. ¹⁵ I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. ¹⁶ At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. ¹⁷ De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. ¹⁸ Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. ¹⁹ Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. ²⁰ Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på Herren. ²¹ Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. ²² Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. ²³ Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. ²⁴ Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. ²⁵ Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. ²⁶ En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. ²⁷ En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. ²⁸ Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. ²⁹ Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. ³⁰ Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. ³¹ Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. ³² Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. ³³ I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som Herren vil.

3 I øvrigt, mine Brødre glæder eder i Herren! At skrive det samme til eder er ikke til Besvær for mig, men er betryggende for eder. ² Holder Øje med Hundene, holder Øje med de slette Arbejdere, holder Øje med Sønderskærelsen! ³ Thi vi ere Omskærelsen, vi, som tjene i Guds Ånd og rose os i Kristus Jesus og ikke forlade os på Kødet", ⁴ endskønt også jeg har det, jeg kunde forlade mig på også i Kødet, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig på Kødet, kan jeg det mere. ⁵ Jeg er omskåren på den ottende Dag, af Israels Slægt, Benjamins Stamme, en Hebræer af Hebræere, over for Loven en Farisæer, ⁶ i Nidkærhed en Forfølger af Menigheden, i Retfærdigheden efter Loven udadlelig. ⁷ Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet for Tab; ⁸ ja sandelig, jeg agter endog alt for at være Tab imod det langt højere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab på alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde Kristus ⁹ og findes i ham, så jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Tro på Kristus, Retfærdigheden fra Gud på Grundlag af Troen, ¹⁰ for at jeg må kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Død, ¹¹ om jeg dog kunde nå til Opstandelsen fra de døde.

¹² Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det, efterdi jeg også er greben af Kristus Jesus. ¹³ Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det. ¹⁴ Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Målet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus. ¹⁵ Lader da os, så mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud åbenbare eder også dette. ¹⁶ Kun at vi, så vidt vi ere komne, vandre i samme Retning.

¹⁷ Vorder mine Efterlignere, Brødre! og agter på dem, der vandre således, som I have os til Forbillede. ¹⁸ Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu også siger med Tårer, som Kristi Kors's Fjender, ¹⁹ hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i deres Skændsel, de, som tragte efter de jordiske Ting. ²⁰ Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi også forvente som Frelser den Herre Jesus Kristus, ²¹ der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han også kan underlægge sig alle Ting.