M’Cheyne Bible Reading Plan

30 Fremdeles skal du lave et Alter til at brænde Røgelse på: af Akacietræ skal du lave det, ² en Alen langt og en Alen bredt, firkantet skal det være, og to Alen højt, og dets Horn skal være i eet med det. ³ Du skal overtrække det med purt Guld, både Pladen og Siderne hele Vejen rundt og Hornene, og sætte en Guldkrans rundt om; ⁴ og du skal sætte to Guldringe under Kransen på begge Sider, på begge Sidestykkerne skal du sætte dem til at stikke Bærestænger i, for at det kan bæres med dem; ⁵ og Bærestængerne skal du lave af Akacietræ og overtrække med Guld. ⁶ Derpå skal du opstille det foran Forhænget, der hænger foran Vidnesbyrdets Ark, foran Sonedækket oven over Vidnesbyrdet der, hvor jeg vil åbenbare mig for dig. ⁷ På det skal Aron brænde vellugtende Røgelse; hver Morgen, når han gør Lamperne i Stand, skal han antænde den. ⁸ Og når Aron sætter Lamperne på Lysestagen ved Aftenstid, skal han ligeledes antænde den; det skal være et stadigt Røgelseoffer for Herrens Åsyn fra Slægt til Slægt. ⁹ I må ikke ofre et lovstridigt Røgelseoffer derpå, ej heller Brændofre eller Afgrødeofre, lige så lidt som I må udgyde Drikofre derpå. ¹⁰ Men een Gang om Året skal Aron skaffe Soning på dels Horn; med noget af Forsoningssyndofferets Blod skal han een Gang om Året skaffe Soning på det, Slægt efter Slægt. Det er højhelligt for Herren.

¹¹ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ¹² Når du holder Mandtal over Israeliterne, skal enhver, som mønstres, ved Mønstringen give Herren Sonepenge for sit Liv, at ingen Ulykke skal ramme dem i Anledning af Mønstringen. ¹³ Enhver, der må underkaste sig Mønstringen, skal udrede en halv Sekel i hellig Mønt, tyve Gera på en Sekel, en halv Sekel som Offerydelse til Herren. ¹⁴ Enhver, der må underkaste sig Mønstringen, fra Tyveårsalderen og opefter, skal udrede Herrens Offerydelse. ¹⁵ hen rige må ikke give mere, den fattige ikke mindre end en halv Sekel, når de bringer Herrens Offerydelse til Soning for deres Sjæle. ¹⁶ Og du skal tage Sonepengene af Israeliterne og bruge dem til Tjenesten ved Åbenbaringsteltet. og de skal tjene til at bringe Israeliterne i Minde for Herrens Åsyn, til Soning for eders Sjæle.

¹⁷ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ¹⁸ Du skal lave en Vandkumme med Fodstykke af Kobber til at tvætte sig i op opstille den mellem Åbenbaringsteltet og Alteret og hælde Vand i den, ¹⁹ for at Aron og hans Sønner kan tvætte deres Hænder og Fødder deri. ²⁰ Når de går ind i Åbenbaringsteltet, skal de tvætte sig med Vand for ikke at dø; ligeledes når de træder hen til Alteret for at gøre Tjeneste og brænde Ildofre for Herren. ²¹ De skal tvætte deres Hænder og Fødder for ikke at dø. Det skal være en evig Anordning for ham og hans Afkom fra Slægt til Slægt.

²² Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ²³ Du skal tage dig vellugtende Stoffer af den bedste Slags, 500 Sekel ædel Myrra, halvt så meget. 25O Sekel, vellugtende Kanelbark, 25O Sekel vellugtende Kalmus ²⁴ og 500 Sekel Kassia, efter hellig Vægt, og en Hin Olivenolie. ²⁵ Deraf skal du tilberede en hellig Salveolie, en krydret Blanding, som Salveblanderne laver den; en hellig Salveolie skal det være. ²⁶ Med den skal du salve Åbenbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark, ²⁷ Bordet med alt dets Tilbehør, Lysestagen med dens Tilbehør, Røgelsealteret, ²⁸ Brændofferalteret med alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens Fodstykke, ²⁹ Således skal du hellige dem, så de bliver højhellige. Enhver, der kommer i Berøring med dem, bliver hellig" . ³⁰ Ligeledes skal du salve Aron og hans Sønner og hellige dem til at gøre Præstetjeneste for mig. ³¹ Men til Israeliterne skal du sige således: Dette skal være mig en hellig Salveolie fra Slægt til Slægt. ³² Den må ikke udgydes på noget Menneskes Legeme, og i denne Blanding må I ikke tilberede lignende Salve til eget Brug, hellig er den, og hellig skal den være eder. ³³ Den, der tilbereder lignende Salve eller anvender den på en Lægmand, skal udryddes af sin Slægt.

³⁴ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Tag dig Røgelseoffer, Stakte, Onyksmusling, Galbanum og ren Virak, lige meget af hvert, ³⁵ og tilbered deraf en krydret Røgelse, som Salveblanderne laver den, saltet, ren, til hellig Brug. ³⁶ Deraf skal du støde en Del til Pulver, og noget deraf skal du lægge foran Vidnesbyrdet i Åbenbaringsteltet, hvor jeg vil åbenbare mig for dig. Det skal være eder højhelligt. ³⁷ Den Røgelse, du tilbereder i denne Blanding, må I ikke tilberede til eget Brug. Hellig skal den være dig for Herren. ³⁸ Den, der tilbereder lignende Røgelse for at nyde dens Duft, skal udryddes af sin Slægt.

9 Og da han gik forbi så han et Menneske, som var blindt fra Fødselen. ² Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Rabbi, hvem har syndet, denne eller hans Forældre, så han skulde fødes blind?" ³ Jesus svarede: "Hverken han eller hans Forældre have syndet; men det er sket, for at Guds Gerninger skulle åbenbares på ham. ⁴ Jeg må gøre hans Gerninger, som sendte mig, så længe det er Dag; der kommer en Nat, da ingen kan arbejde. ⁵ Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys." ⁶ Da han havde sagt dette, spyttede han på Jorden og gjorde Dynd af Spyttet og smurte Dyndet på hans Øjne. ⁷ Og han sagde til ham: "Gå hen, to dig i Dammen Siloam" (hvilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom seende tilbage. ⁸ Da sagde Naboerne og de, som før vare vante til at se ham som Tigger: "Er det ikke ham, som sad og tiggede?" ⁹ Nogle sagde: "Det er ham;" men andre sagde: "Nej, han ligner ham." Han selv sagde: "Det er mig." ¹⁰ Da sagde de til ham: "Hvorledes bleve dine Øjne åbnede?" ¹¹ Han svarede: "En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte det på mine Øjne og sagde til mig: Gå hen til Siloam og to dig! Da jeg så gik hen og toede mig, blev jeg seende." ¹² Da sagde de til ham: "Hvor er han?" Han siger: "Det ved jeg ikke." ¹³ De føre ham, som før var blind, til Farisæerne. ¹⁴ Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og åbnede hans Øjne. ¹⁵ Atter spurgte nu også Farisæerne ham, hvorledes han var bleven seende. Men han sagde til dem: "Han lagde Dynd på mine Øjne, og jeg toede mig, og nu ser jeg." ¹⁶ Nogle af Farisæerne sagde da: "Dette Menneske er ikke fra Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten." Andre sagde: "Hvorledes kan et syndigt Menneske gøre sådanne Tegn?" Og der var Splid imellem dem. ¹⁷ de sige da atter til den blinde: "Hvad siger du om ham, efterdi han åbnede dine Øjne?" Men han sagde: "Han er en Profet." ¹⁸ Så troede Jøderne ikke om ham, at han havde været blind og var bleven seende, førend de fik kaldt på Forældrene til ham, som havde fået sit Syn. ¹⁹ Og de spurgte dem og sagde: "Er denne eders Søn, om hvem I sige, at han var født blind? Hvorledes er han da nu seende?" ²⁰ Hans Forældre svarede dem og sagde; "Vi vide, at denne er vor Søn, og at han, var født blind. ²¹ Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der har åbnet hans Øjne, vide vi ikke heller; spørger ham; han er gammel nok; han må selv tale for sig." ²² Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen. ²³ Derfor sagde hans Forældre: "Han er gammel nok, spørger ham selv!" ²⁴ Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde været blind, og sagde til ham: "Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder." ²⁵ Da svarede han: "Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved jeg, at jeg, som var blind, nu ser." ²⁶ De sagde da til ham igen: "Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes åbnede han dine Øjne?" ²⁷ Han svarede dem: "Jeg har allerede sagt eder det, og I hørte ikke efter. Hvorfor ville I høre det igen? Ville også I blive hans Disciple?" ²⁸ Da udskældte de ham og sagde: "Du er hans Discipel; men vi ere Mose Disciple. ²⁹ Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke. hvorfra han er." ³⁰ Manden svarede og sagde til dem: "Det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han har åbnet mine Øjne. ³¹ Vi vide, at Syndere bønhører Gud ikke; men dersom nogen er gudfrygtig og gør hans Villie, ham hører han. ³² Aldrig er det hørt, at nogen har åbnet Øjnene på en blindfødt. ³³ Var denne ikke fra Gud, da kunde han intet gøre." ³⁴ De svarede og sagde til ham: "Du er hel og holden født i Synder, og du vil lære os?" Og de stødte ham ud. ³⁵ Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham sagde han til ham: "Tror du på Guds Søn?" ³⁶ Han svarede og sagde: "Hvem er han, Herre? for at jeg kan tro på ham." ³⁷ Jesus sagde til ham: "Både har du set ham, og den, som taler med dig, ham er det." ³⁸ Men han sagde: "Jeg tror Herre!" og han kastede sig ned for ham. ³⁹ Og Jesus sagde: "Til Dom er jeg kommen til denne Verden, for at de, som ikke se, skulle blive seende, og de, som se, skulle blive blinde." ⁴⁰ Nogle af Farisæerne, som vare hos. ham, hørte dette, og de sagde til ham: "Mon også vi ere blinde?" ⁴¹ Jesus sagde til dem: "Vare I blinde, da havde I ikke Synd; men nu sige I: Vi se; eders Synd forbliver."

6 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag, ² er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord, ³ gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste; ⁴ und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile, ⁵ red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd. ⁶ Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis. ⁷ Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer, ⁸ sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst. ⁹ Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn? ¹⁰ Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder: ¹¹ som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand. ¹² En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden, ¹³ som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene, ¹⁴ som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv; ¹⁵ derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges. ¹⁶ Seks Ting hader Herren, syv er hans Sjæl en Gru: ¹⁷ Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod, ¹⁸ et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt, ¹⁹ falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.

²⁰ Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring, ²¹ bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals; ²² på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner; ²³ thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej ²⁴ for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge! ²⁵ Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej! ²⁶ Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl. ²⁷ Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder? ²⁸ Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides? ²⁹ Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf. ³⁰ Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult? ³¹ Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods. ³² Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så; ³³ han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam. ³⁴ Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag; ³⁵ ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.

5 Til Friheden har Kristus frigjort os. Så står nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Åg! ² Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil Kristus intet gavne eder. ³ Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven. ⁴ I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Nåden. ⁵ Vi vente jo ved Ånden af Tro Retfærdigheds Håb. ⁶ Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.

⁷ I vare godt på Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed? ⁸ Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder. ⁹ En liden Surdejg syrer hele Dejgen. ¹⁰ Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er. ¹¹ Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvor for forfølges jeg da endnu? Så er jo Korsets Forargelse gjort til intet. ¹² Gid de endog måtte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!

¹³ I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere! ¹⁴ Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: "Du skal elske din Næste som dig selv." ¹⁵ Men når I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!

¹⁶ Men jeg siger: Vandrer efter Ånden, så fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring. ¹⁷ Thi Kødet begærer imod Ånden, og Ånden imod Kødet; disse stå nemlig hinanden imod,for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst til. ¹⁸ Men når I drives af Ånden, ere I ikke under Loven. ¹⁹ Men Kødets Gerninger ere åbenbare, såsom: Utugt, Urenhed, Uterlighed, ²⁰ Afgudsdyrkelse,Trolddom,Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier, ²¹ Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg også før har sagt, at de, som øve sådanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige. ²² Men Åndens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed, ²³ Sagtmodighed, Afholdenhed Imod sådanne er Loven ikke, ²⁴ men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer. ²⁵ Når vi leve ved Ånden, da lader os også vandre efter Ånden! ²⁶ Lader os ikke have Lyst til tom Ære, så at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.