M’Cheyne Bible Reading Plan

29 Således skal du bære dig ad med dem, når du helliger dem til at gøre Præstetjeneste for mig: Tag en ung Tyr, to lydefri Vædre, ² usyrede Brød, usyrede Kager, rørte i Olie, og usyrede Fladbrød, smurte med Olie; af fint Hvedemel skal du bage dem. ³ Læg dem så i een Kurv og bær dem frem i Kurven sammen med Tyren og de to Vædre. ⁴ Lad derpå Aron og hans Sønner træde hen til Åbenbaringsteltets Indgang og tvæt dem med Vand. ⁵ Tag så Klæderne og ifør Aron Kjortelen, Efodkåben, Efoden og Brystskjoldet og bind Efoden fast på ham med Bæltet. ⁶ Læg Hovedklædet om hans Hoved og fæst det hellige Diadem på Hovedklædet. ⁷ Tag så Salveolien og udgyd den på hans Hoved og salv ham. ⁸ Lad dernæst hans Sønner træde frem og ifør dem Kjortler, ⁹ omgjord dem med Bælter og bind Huerne på dem. Og Præsteværdigheden skal tilhøre dem med evig Ret. Så skal du indsætte Aron og hans Sønner.

¹⁰ Før Tyren frem foran Åbenbaringsteltet, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på Tyrens Hoved. ¹¹ Slagt så Tyren for Herrens Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet ¹² og tag noget af Tyrens Blod og stryg det på Alterets Horn med din Finger og udgyd Resten af Blodet ved Alterets Fod. ¹³ Tag så alt Fedtet på Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet på dem og bring det som Røgoffer på Alteret; ¹⁴ men Tyrens Kød, dens Hud og dens Skarn skal du brænde uden for Lejren. Det er et Syndoffer.

¹⁵ Derpå skal du tage den ene Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved. ¹⁶ Slagt så Væderen, tag dens Blod og spræng det rundt om på Alteret. ¹⁷ Skær så Væderen i Stykker, tvæt dens Indvolde og Skinneben, læg dem på Stykkerne og Hovedet ¹⁸ og bring så hele Væderen som Røgoffer på Alteret. Det er et Brændoffer for Herren; en liflig Duft, et Ildoffer for Herren er det.

¹⁹ Derpå skal du tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved. ²⁰ Slagt så Væderen, tag noget af dens Blod og stryg det på Arons og hans Sønners højre Øreflip og på deres højre Tommelfinger og højre Tommeltå og spræng Resten af Blodet rundt om på Alteret. ²¹ Tag så noget af Blodet på Alteret og af Salveolien og stænk det på Aron og hans Klæder, ligeledes på hans Sønner og deres Klæder. så bliver han hellig, han selv og hans Klæder og ligeledes hans Sønner og deres klæder. ²² Derpå skal du tage Fedtet af Væderen, Fedthalen, Fedtet på Indvoldene, Leverlappen, begge Nyrerne med Fedtet på dem, dertil den højre Kølle, thi det er en Indsættelsesvæder, ²³ og en Skive Brød, en Oliebrødkage og et Fladbrød af Kurven med de usyrede Brød, som står for Herrens Åsyn, ²⁴ og lægge det alt sammen på Arons og hans Sønners Hænder og lade dem udføre Svingningen dermed for Herrens Åsyn. ²⁵ Tag det så igen fra dem og bring det som Røgoffer på Alteret oven på Brændofferet til en liflig Duft for Herrens Åsyn, et Ildoffer er det for Herren. ²⁶ Tag derpå Brystet af Arons Indsættelsesvæder og udfør Svingningen dermed for Herrens Åsyn: det skal være din Del. ²⁷ Således skal du hellige Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen. det, hvormed Svingningen udføres. og det, som ydes af Arons og hans Sønners Indsættelsesvæder. ²⁸ Og det skal tilfalde Aron og hans Sønner som en Rettighed, de har Krav på fra Israeliternes Side til evig Tid; thi det er en Offerydelse, og som Offerydelse skal Israeliterne give det af deres Takofre, som deres Offerydelse til Herren.

²⁹ Arons hellige Klæder skal tilfalde hans Sønner efter ham, for at de kan salves og indsættes i dem. ³⁰ I syv Dage skal de bæres af den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, den, som skal gå ind i Åbenbaringsteltet for at gøre Tjeneste i Helligdommen. ³¹ Så skal du tage Indsættelsesvæderen og koge dens Kød på et helligt Sted; ³² og Aron og hans Sønner skal spise Væderens Kød og Brødet i Kurven ved Indgangen til Åbenbaringsteltet; ³³ de skal spise de Stykker, hvorved der skaffes Soning ved deres Indsættelse og Indvielse, og ingen Lægmand må spise deraf, thi det er helligt. ³⁴ Og dersom der bliver noget af Indsættelseskødet eller Brødet tilovers til næste Morgen, da skal du opbrænde det tiloversblevne; spises må det ikke, thi det er helligt.

³⁵ Således skal du forholde dig over for Aron og hans Sønner, ganske som jeg har pålagt dig. Syv Dage skal du foretage Indsættelsen; ³⁶ daglig skal du ofre en Syndoffertyr til Soning og rense Alteret for Synd ved at fuldbyrde Soningen på det, og du skal salve det for at hellige det. ³⁷ Syv dage skal du fuldbyrde Soningen på Alteret og hellige det; således bliver Alteret højhelligt; enhver, der kommer i Berøring med Alteret, bliver hellig".

³⁸ Hvad du skal ofre på Alteret, er følgende: Hver Dag to årgamle Lam som stadigt Offer. ³⁹ Det ene Lam skal du ofre om Morgenen og det andet ved Aftenstid. ⁴⁰ Sammen med det første Lam skal du bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Oliven, og et Drikoffer af en Fjerdedel Hin Vin. ⁴¹ Og det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; sammen med det skal du ofre et Afgrødeoffer og et Drikoffer som om Morgenen til en liflig Duft, et Ildoffer for Herren. ⁴² Det skal være et stadigt Brændoffer, som I skal bringe, Slægt efter Slægt, ved Indgangen til Åbenbaringsteltet for Herrens Åsyn, hvor jeg vil åbenbare mig for dig for at tale til dig, ⁴³ og hvor jeg vil åbenbare mig for Israels Børn, og det skal helliges ved min Herlighed. ⁴⁴ Jeg vil hellige Åbenbaringsteltet og Alteret, og Aron og hans Sønner vil jeg hellige til at gøre Præstetjeneste for mig. ⁴⁵ Og jeg vil bo midt iblandt Israels Børn og være deres Gud; ⁴⁶ og de skal kende, at jeg Herren er deres Gud, som førte dem ud af Ægypten for at bo midt iblandt dem, jeg Herren deres Gud!

8 Og de gik hver til sit Hus. Men Jesus gik til Oliebjerget. ² og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem. ³ Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten. ⁴ Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor på fersk Gerning. ⁵ Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad siger nu du?" ⁶ Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren på Jorden. ⁷ Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen på hende!" ⁸ Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden. ⁹ Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten. ¹⁰ Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde han til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?," ¹¹ Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!"

¹² Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys." ¹³ Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt." ¹⁴ Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg går hen. ¹⁵ I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen. ¹⁶ Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig. ¹⁷ Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt. ¹⁸ Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig." ¹⁹ Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I også min Fader." ²⁰ Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen. ²¹ Da sagde han atter til dem: "Jeg går bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunne I ikke komme." ²² Da sagde Jøderne: "Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?" ²³ Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden. ²⁴ Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder." ²⁵ De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just det, som jeg siger eder. ²⁶ Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden." ²⁷ De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen. ²⁸ Da sagde Jesus til dem: "Når I få ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, således taler jeg. ²⁹ Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag."

³⁰ Da han talte dette, troede mange på ham. ³¹ Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham: "Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple, ³² og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder." ³³ De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?" ³⁴ Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl. ³⁵ Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid. ³⁶ Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie. ³⁷ Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder. ³⁸ Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også I det, som I have hørt af eders Fader." ³⁹ De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde til dem: "Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger. ⁴⁰ Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke. ⁴¹ I gøre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud." ⁴² Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig. ⁴³ Hvorfor forstå I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord. ⁴⁴ I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han står ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Når han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader. ⁴⁵ Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden. ⁴⁶ Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke? ⁴⁷ Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud." ⁴⁸ Jøderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?" ⁴⁹ Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig. ⁵⁰ Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer. ⁵¹ Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden." ⁵² Jøderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden. ⁵³ Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? også Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?" ⁵⁴ Jesus svarede: "Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud. ⁵⁵ Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord. ⁵⁶ Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han så den og glædede sig." ⁵⁷ Da sagde Jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve År gammel, og du har set Abraham?" ⁵⁸ Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været." ⁵⁹ Så toge de Sten for at kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.

5 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre, ² at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig. ³ Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane; ⁴ men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd; ⁵ hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; ⁶ hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke. ⁷ Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord! ⁸ Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær, ⁹ at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År. ¹⁰ at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus, ¹¹ så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen, ¹² og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse, ¹³ så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig! ¹⁴ Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!" ¹⁵ Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd; ¹⁶ lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene! ¹⁷ Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig! ¹⁸ Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru, ¹⁹ den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed! ²⁰ Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn? ²¹ Thi for Herrens Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor; ²² den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb; ²³ han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.

4 Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset; ² men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid. ³ Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom. ⁴ Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven, ⁵ for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen. ⁶ Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader! ⁷ Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.

⁸ Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det. ⁹ Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under? ¹⁰ I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År. ¹¹ Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.

¹² Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret. ¹³ Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder; ¹⁴ og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus. ¹⁵ Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem. ¹⁶ Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder? ¹⁷ De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem. ¹⁸ Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder. ¹⁹ Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder! ²⁰ - ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.

²¹ Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven? ²² Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde. ²³ Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen. ²⁴ Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar. ²⁵ Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn. ²⁶ Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder. ²⁷ Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden." ²⁸ Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak. ²⁹ Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu. ³⁰ Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn." ³¹ Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.