M’Cheyne Bible Reading Plan
46 Da brød Israel op med alt, hvad han havde, og drog til Be'ersjeba, og han slagtede Ofre for sin Fader Isaks Gud. 2 Men Gud sagde i et Nattesyn til Israel: "Jakob, Jakob!" Og han svarede: "Se, her er jeg!" 3 Da sagde han: "Jeg er Gud, din Faders Gud, vær ikke bange for at drage ned til Ægypten, thi jeg vil gøre dig til et stort Folk der; 4 jeg vil selv drage med dig til Ægypten, og jeg vil også føre dig tilbage, og Josef skal lukke dine Øjne!" 5 Da brød Jakob op fra Be'ersjeba; og Israels Sønner satte deres Fader Jakob og deres Børn og Kvinder på de Vogne, Farao havde sendt til at hente ham på. 6 Og de tog deres Kvæg og al deres Ejendom, som de havde erhvervet sig i Kana'ans Land, og drog til Ægypten, Jakob og alt hans Afkom med ham; 7 således bragte han sine Sønner og Sønnesønner, sine Døtre og Sønnedøtre og alt sit Afkom med sig til Ægypten.
8 Følgende er Navnene på Israels Sønner, der kom til Ægypten, Jakob og hans Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte; 9 Rubens Sønner Hanok, Pallu. Hezron og Karmi; 10 Simeons Sønner Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar og Kana'anæerkvindens Søn Sjaul; 11 Leois Sønner Gerson, Kehat og Merari; 12 Judos Sønner Er, Onan, Sjela, Perez og Zera; men Er og Onan døde i Kana'ans Land. Perezs Sønner var Hezron og Hamul. 13 Issakars Sønner Tola, Pua, Jasjub og Sjimron; 14 Zedulons Sønner Sered, Eloo og Jalel; 15 det var Leos Sønner, som hun fødte Jakob i Paddan-Aram; desuden fødte hun ham Datteren Dina; det samlede Tal på hans Sønner og Døtre var tre og tredive. 16 Gods Sønner Zifjon, Haggi. Sjuni, Ezbon, Eri, Arodi og Areli. 17 Asers Sønner Jimna, Jisjva. Jisjvi og Beria, og deres Søster Sera; og Berias Sønner Heber og Mallkiel; 18 det var Sønnerne af Zilpo, som Laban gav sin Datter Lea, og som fødte Jakob dem, seksten i alt; 19 Rakels, Jakobs Hustrus, Sønner Josef og Benjamin; 20 og Josef fik Børn i Ægypten med Asenat, en Datter af Potifera, Præsten i On: Manasse og Efraim; 21 Benjomins Sønner Bela, Beker, Asjbel, Gera, Nåman, Ebi, Rosj, Muppim, Huppim og Ard; 22 det var Rakels Sønner, som hun fødte Jakob, fjorten i alt; 23 Dons Søn Husjim; 24 Noffolis Sønner Jazeel, Guni, Jezer og Sjillem; 25 det var Sønnerne af Bilha, som Laban gav Rakel, og som fødte Jakob dem, syv i alt. 26 Hele Jakobs Familie, der kom til Ægypten med ham, fraregnet Jakobs Sønnekoner, udgjorde tilsammen seks og tresindstyve; 27 og Josefs Sønner, der fødtes ham i Ægypten, var to; alle de af Jakobs Hus, der kom til Ægypten, udgjorde halvfjerdsindstyve.
28 Men Juda sendte han i Forvejen til Josef, for at man skulde vise ham Vej til Gosen, og de kom til Gosens Land. 29 Da lod Josef spænde for sin Vogn og rejste sin Fader i Møde til Gosen; og da han traf ham, omfavnede han ham og græd længe i hans Arme; 30 og Israel sagde til Josef: "Lad mig nu kun dø, da jeg har set dit Ansigt, at du endnu lever!" 31 Men Josef sagde til sine Brødre og sin Faders Hus: "Jeg vil drage hen og melde det til Farao og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Hus i Kana'an er kommet til mig; 32 disse Mænd er Hyrder, thi de driver Kvægavl, og de har bragt deres Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad de ejer, med. 33 Når så Farao lader eder kalde og spørger eder, hvad I er, 34 skal I sige: Dine Trælle har drevet Kvægavl fra Barnsben af ligesom vore Fædre! for at I kan komme til at bo i Gosens Land. Thi enhver Hyrde er Ægypterne en Vederstyggelighed."
16 Og da Sabbaten var forbi købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs Moder, og Salome vellugtende Salver for at komme og Salve ham. 2 Og meget årle på den første Dag i Ugen komme de til Graven, da Solen var stået op. 3 Og de sagde til hverandre: "Hvem skal vælte os Stenen fra Indgangen til Graven?" 4 Og da de så op, bleve de var, at Stenen var væltet fra; (thi den var meget stor) 5 Og da de kom ind i Graven, så de en Yngling sidde ved den højre Side, iført et hvidt Klædebon, og de forfærdedes. 6 Men han siger til dem: "Forfærdes ikke! I lede efter Jesus at Nazareth, den korsfæstede; han er opstanden, han er ikke her, se, der er Stedet, hvor de lagde ham. 7 Men går bort, siger til hans Disciple og til Peter at han går forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham, som han har sagt eder." 8 Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Skælven og Forfærdelse betog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede.
9 Men da han var opstanden årle den første Dag i Ugen, åbenbaredes han først for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv onde Ånder. 10 Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde været med ham, og som sørgede og græd. 11 Og da disse hørte, at han levede og var set af hende, troede de det ikke. 12 Men derefter åbenbaredes han for to af dem på Vejen i en anden Skikkelse, medens de gik ud på Landet. 13 Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem troede de. 14 Siden åbenbaredes han for de elleve selv, medens de sade til Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Hårdhed, fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden. 15 Og han sagde til dem: "Går ud i al Verden og prædiker Evangeliet for al Skabningen! 16 Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt. 17 Men disse Tegn skulle følge dem, som tro: I mit Navn skulle de uddrive onde Ånder; de skulle tale med nye Tunger; 18 de skulle tage på Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal det ikke skade dem; på syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes."
19 Så blev Herren efter at han havde talt med dem, optagen til Himmelen og satte sig ved Guds højre Hånd. 20 Men de gik ud og prædikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med og stadfæstede Ordet ved de medfølgende Tegn.
12 Så tog Job til Orde og svarede: 2 "Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud! 3 Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
4 Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter. 5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer. 6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.
7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig, 8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det! 9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at Herrens Hånd har skabt det; 10 han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!
11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden? 12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt? 13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt.
14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud; 15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden. 16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk. 17 Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber; 18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd; 19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter; 20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans; 21 han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte; 22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset, 23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort; 24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde; 25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
16 Men jeg anbefaler eder Føbe, vor Søster, som er Tjenerinde ved Menighed i Kenkreæ, 2 for at I må modtage hende i Herren, som det sømmer sig de hellige, og yde hende Bistand, i hvad som helst hun måtte trænge til eder; thi også hun har været en Hjælperske for mange og for mig selv med. 3 Hilser Priska og Akvila, mine Medarbejdere i Kristus Jesus, 4 som jo for mit Liv have sat deres egen Hals i Vove, hvem ikke alene jeg takker, men også alle Hedningernes Menigheder; 5 og hilser Menigheden i deres Hus! Hilser Epænetus, min elskede, som er Asiens Førstegrøde for Kristus. 6 Hilser Maria, som har arbejdet meget for eder. 7 Hilser Andronikus og Junias, mine Frænder og mine medfangne, som jo ere navnkundige iblandt Apostlene og tilmed have været i Kristus før mig. 8 Hilser Ampliatus, min elskede i Herren! 9 Hilser Urbanus, vor Medarbejder i Kristus, og Stakys, min elskede! 10 Hilser Apelles, den prøvede i Kristus. Hilser dem, som ere af Aristobulus's Hus. 11 Hilser Herodion, min Frænde! Hilser dem af Narkissus's Hus, som ere i Herren. 12 Hilser Tryfæna og Tryfosa, som arbejde i Herren. Hilser; Persis, den elskede, som jo har arbejdet meget i Herren. 13 Hilser Rufus, den udvalgte i Herren, og hans og min Moder! 14 Hilser Asynkritus,Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og Brødrene hos dem! 15 Hilser Filologus og Julia, Nereus og hans Søster og Olympas og alle de hellige hos dem! 16 Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle Kristi Menigheder hilse eder!
17 Men jeg formaner eder, Brødre! til at give Agt på dem, som volde Splittelseme og Forargelseme tvært imod den Lære, som I have lært, og viger bort fra dem! 18 Thi sådanne tjene ikke vor Herre Kristus, men deres egen Bug, og ved søde Ord og skøn Tale forføre de troskyldiges Hjerter. 19 Eders Lydighed er jo kommen alle for Øre; derfor glæder jeg mig over eder. Men jeg vil, at I skulle være vise med Hensyn til det gode og enfoldige med Hensyn til det onde. 20 Men Fredens Gud skal hastelig knuse Satan under eders Fødder. Vore Herres Jesu Kristi Nåde være med eder!
21 Timotheus, min Medarbejder, og Lukius og Jason og Sosipater, mine Frænder, hilse eder. 22 Jeg,Tertius, som har nedskrevet dette Brev, hilser eder i Herren. 23 Kajus, min og den hele Menigheds Vært, hilser eder. Erastus, Stadens Rentemester, hilser eder, og Broderen Kvartus.
24 Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder alle! Amen.) 25 Men ham, som kan styrke eder i mit Evangelium og Forkyndelsen af Jesus Kristus, i Overensstemmelse med Åbenbarelse af en Hemmelighed, som var fortiet fra evige Tider, 26 men nu er bragt for Dagen og ved profetiske Skrifter efter den evige Guds Befaling kundgjort for alle Hedningerne til TrosLydighed: 27 Den ene vise Gud ved Jesus Kristus, ham være Ære i Evigheders Evighed! Amen.