M’Cheyne Bible Reading Plan
Kong Uzzija af Juda(A)
26 I mellemtiden havde Judas befolkning udnævnt Amatzjas 16-årige søn Uzzija til konge. 2 Det var Uzzija, der erobrede Eilat tilbage og befæstede byen nogen tid efter sin fars død. 3 Hans mor hed Jekolja og var fra Jerusalem. Han regerede i Jerusalem i 52 år. 4 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne i samme udstrækning som sin far Amatzja.
5 Så længe præsten Zekarja levede og underviste ham i gudsfrygt, søgte han at gøre Herrens vilje, og Herren velsignede ham for det.
6 Kong Uzzija erklærede filistrene krig og indtog byerne Gat, Jabne og Ashdod, hvor han rev murene ned. Derpå byggede han nye befæstede byer nær Ashdod og andre steder i filistrenes land. 7 Gud hjalp ham ikke kun med at besejre filistrene. Han gav ham også sejr over araberne i Gur-Ba’al og over meunitterne. 8 Selv ammonitterne måtte betale skat til ham, og hans ry nåede helt til Egypten.
9 Hjemme i Jerusalem befæstede han bymuren med tårne ved Hjørneporten, ved Dalporten, og hvor muren slår et knæk. 10 Desuden opførte han udkigstårne til bevæbnede vagter og udhuggede mange vandreservoirer i klippen i de tørre områder, så der var vand til hans kvægflokke på de vestlige bakkeskråninger og på højsletterne. Han var stærkt interesseret i agerbrug, og han ansatte folk til at arbejde på sine marker og i sine vinplantager, både i bakkerne og i de frugtbare dale.
11-12 Han organiserede sin hær i regimenter, og hans sekretær Jeuel, assisteret af Ma’aseja, stod for optællingen. Hærens øverstbefalende hed Hananja. Han havde kommandoen over de 2600 kaptajner for regimenterne. 13 Hæren bestod af 307.500 veltrænede mænd, 14 som Uzzija udrustede med skjolde, spyd, hjelme, brynjer, sten til slyngerne, buer og pile. 15 I Jerusalem lavede hans opfindere forskellige maskiner, som kunne skyde spyd af sted og affyre store sten fra bymurens hjørner og tårne. Kong Uzzija blev berømt for sin store magt, for Herren var med ham og hjalp ham.
16 Men sammen med magten voksede hovmodet, og det blev hans ulykke. Han syndede imod Herren, sin Gud, ved at gå ind i helligdommen for selv at brænde røgelse på alteret. 17 Ypperstepræsten Azarja fulgte efter ham derind sammen med 80 af de mest modige præster. 18 De konfronterede kongen og sagde: „Uzzija, du har ikke lov til at brænde røgelse! Det tilkommer alene præsterne, Arons efterkommere, der er særligt indviet til den opgave. Forlad derfor øjeblikkeligt helligdommen, for du har været oprørsk, og Herren vil bestemt ikke rose dig for den slags handlinger.”
19 Uzzija stod med røgelseskarret i hånden i færd med at bringe et røgoffer, og han blev rasende på præsterne. I samme øjeblik brød der spedalskhed ud i panden på ham. 20 Da Azarja og de andre præster så det, skyndte de sig at få ham ud—og nu var Uzzija mere end villig, for han indså, at det var Herren, der havde straffet ham.
21 Resten af sine dage levede kongen i et hus for sig selv med sin spedalskhed—frataget sine pligter og afskåret fra at gå ind på templets område. Hans søn Jotam overtog derfor regeringsmagten og ledelsen af paladset.
22 Kong Uzzijas øvrige bedrifter er nedskrevet af profeten Esajas, søn af Amotz. 23 Efter sin død blev Uzzija begravet i nærheden af sine forfædre på en mark, som tilhørte kongefamilien. Da han var spedalsk, kunne han ikke blive begravet i det kongelige gravsted. Hans søn Jotam blev nu officielt kronet som konge.
Uhyret fra havet håner Gud og forfølger dem, der tror på ham
13 Nu så jeg et uhyre stige op fra havets dyb. Det havde ti horn og syv hoveder. På hvert af de 10 horn var der en lille krone, og på hvert af de syv hoveder stod der et blasfemisk ord. 2 Uhyret havde en krop som en leopard, fødder som en bjørn, og hovederne var som løvehoveder med et uhyggeligt gab. Dragen gav uhyret samme kraft og myndighed, som den selv havde. 3 Jeg så, at et af uhyrets hoveder havde fået et dødeligt hug, men det var helet igen. Hele verden beundrede uhyret og fulgte det, 4 og man hyldede dragen, fordi den havde givet uhyret så stor en magt. Man hyldede også uhyret og sagde: „Ingen kan stå mål med uhyret. Ingen har magt til at kæmpe mod det.”
5 Uhyret fik evne til at tale, så det kunne bruge store ord og håne Gud. I 42 måneder fik det magt til at gøre, hvad det ville, på jorden. 6 Det udtalte mange bespottelser imod Gud. Det hånede både Guds hellige navn og Guds bolig,[a] dem, der har hjemme i Himlen. 7 Det fik lov til at føre krig mod dem, der vedkendte sig Gud, og besejre dem. Det fik også magt over alle folkeslag og nationer, 8 så alle de, der bor på jorden, bøjede sig for uhyret og hyldede det, undtagen dem, der fra verdens grundlæggelse har haft deres navne skrevet i livets bog, det ofrede Lams bog.
9 Lad den, som har øre, høre godt efter. 10 De, der skal i fangenskab, må gå i fangenskab! De, der skal dræbes med sværd, må dø for sværdet! Her gælder det om at holde fast ved Gud og være udholdende og trofaste.
Uhyret, der stiger op af jorden og forfører hele menneskeheden
11 Derefter så jeg et andet uhyre komme frem. Det steg op af jorden, og det havde to horn. Det så ud som et lam, men det talte som en drage. 12 Det nye uhyre udøvede samme magt som det første uhyre. Det handlede på det første uhyres vegne og fik hele jordens befolkning til at hylde det første uhyre, som havde fået det dødelige hug, men var blevet helet. 13 Det udførte mange mirakuløse tegn og fik endog ild til at falde ned fra himlen, mens alle så på det. 14 Det vildledte alle, der boede på jorden, ved hjælp af de mirakler, som det havde fået magt til at udføre. Det fik dem til at lave en statue af det uhyre, hvis dødelige hug var helet. 15 Det fik endda magt til at gøre statuen levende, så den kunne tale og dræbe enhver, der ikke ville bøje sig for den og hylde den. 16 Uhyret sørgede for, at alle mennesker, høj og lav, rige og fattige, slaver og frie, fik dets mærke på deres højre hånd eller på panden. 17 Ingen kunne købe eller sælge noget, medmindre de havde det mærke på sig. Mærket var det første uhyres navn, eller rettere det tal, som stod for dets navn. 18 Her gælder det om at have visdom: Lad den, der har indsigt, udregne tallets betydning. Det er et menneskes tal, og tallet er 666.
Dommen over Israels fjender
9 Det følgende er et profetisk ord om landet Hadrak[a] og specielt om byen Damaskus, for hele menneskeheden og specielt Israels stammer står til ansvar over for Herren. 2 Hans straf vil ramme Hamat ved grænsen til Damaskus, og han vil slå ned på Tyrus og Sidon på trods af deres dygtighed. 3 Selvom Tyrus har bygget sig en stærk fæstning og samlet sig sølv og guld i massevis, 4 vil Herren ødelægge byen, skubbe dens fæstning i havet, og lade ilden opæde resten.
5 „Ashkalon vil høre om det og ryste af skræk,” siger Herren. „Gaza og Ekron vil vånde sig i fortvivlelse og håbløshed. Gaza vil miste sin konge, Ashkalon vil blive folketom, 6 og et fremmed folk vil overtage Ashdod. Sådan gør jeg ende på filistrenes hovmod. 7 Jeg sætter en stopper for deres afgudsdyrkelse og river det blodige offerkød ud af munden på dem. Men en rest af dem skal vende sig til Gud og indlemmes som en slægt i Judas folk, ligesom jebusitterne for længe siden blev det. 8 Og jeg vil slå lejr omkring mit folk og forhindre, at fremmede hære kommer ind i landet. Jeg vil selv stå vagt om min ejendom.”
Kongen kommer
9 „Fryd jer og råb af glæde, Jerusalems indbyggere! Se, jeres konge er på vej. Han kommer med retfærdighed og frelse, og han er ydmyg og rider på et hanæsel—det er et æselføl. 10 Jeg vil fjerne stridsvognene fra Israel og krigshestene fra Jerusalem, og jeg vil afvæbne de stridende grupper. Kongen vil bringe fred til alle folkeslag, og han skal herske overalt, fra hav til hav, og fra Eufratfloden til jordens ende.
11 På grund af den pagt, jeg indgik med jer, og som blev beseglet med blod, vil jeg befri jer fra jeres fangehuller. 12 Kom hjem i sikkerhed, for nu er der håb. Jeg lover i dag at give jer dobbelt så meget tilbage, som I har mistet. 13 Juda, du er min bue! Israel, du er min pil! Jerusalem, du er mit sværd, hvormed jeg skal besejre fjenderne.”
Kongen leder sit folk i det endelige slag
14 Herren selv vil lede sit folk i kampen. Hans pile farer af sted som lyn. Den Almægtige blæser alarm, stormer frem som en hvirvelvind fra ørkenen i syd. 15 Han beskytter sit folk, mens de slår fjenderne ned og træder dem under fode. De bliver som berusede af sejren og hugger fjenden ned i et stort blodbad. 16 Til den tid skal Herren, deres Gud, frelse dem, som hyrden, der redder sin hjord, og de skal stråle i det land, han har givet dem, som juveler i en kongekrone. 17 Hvilken vidunderlig fremtid. De unge mænd og piger vil være sunde og stærke, for der skal være rigeligt med korn og vin.
Maria salver Jesu fødder
12 Seks dage før påskehøjtiden skulle begynde, kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede—den mand, han havde opvakt fra de døde. 2 Dér holdt de en fest til ære for Jesus. Marta serverede, og Lazarus var med ved bordet. 3 Maria havde en flaske[a] med en kostbar aromatisk nardusolie, og den hældte hun ud over Jesu fødder, mens han lå ved bordet. Derefter tørrede hun hans fødder med sit hår, og hele huset blev fyldt af den vidunderlige duft.
4 Men Judas Iskariot, den discipel, som senere forrådte Jesus, udbrød: 5 „Den olie var en formue[b] værd! Den burde være solgt og pengene givet til de fattige.” 6 Det sagde han ikke af virkelig omsorg for de fattige, men fordi han var en tyv. Det var ham, der opbevarede pengepungen, og han tog jævnligt af den.
7 „Lad være med at genere hende!” sagde Jesus. „Hun kan gemme resten af olien til min begravelsesdag. 8 De fattige har I jo altid hos jer—men mig har I ikke altid.”
Reaktionen på Lazarus’ opvækkelse
9 Da folk i Jerusalem hørte, at Jesus var i Betania, gik mange af dem derud—ikke blot for at se Jesus, men også for at møde Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. 10 Ypperstepræsterne besluttede derfor, at de også ville rydde Lazarus af vejen, 11 for på grund af ham gik mange af folkene i byen over til at tro på Jesus.
Jesus rider ind i Jerusalem som jødernes konge(A)
12 Næste morgen gik det som en løbeild gennem Jerusalem, at Jesus nu var på vej. En masse mennesker var kommet til byen på grund af påskefesten, 13 og mange gik ham i møde med palmegrene i hænderne og råbte: „Hoshana! Velsignet er den, som kommer i Herrens navn—Israels konge!”[c]
14 Jesus fik fat i et æselføl og satte sig op for at ride på det. Derved blev det skriftord opfyldt, som siger:
15 „Frygt ikke, Jerusalem!
Se, din konge er på vej,
og han rider på et æselføl.”[d]
16 Hans disciple forstod ikke på det tidspunkt, at det, der skete, var en opfyldelse af Skriftens profetier. Først efter at Jesus var vendt tilbage til sin herlighed i Himlen, gik det op for dem, hvor mange af Skriftens forudsigelser, der var gået i opfyldelse for øjnene af dem.
17 Alle de, der havde været vidne til, hvordan Lazarus var blevet kaldt ud af graven og oprejst fra de døde, havde fortalt om det vidt og bredt. 18 Derfor var det en kolossal menneskemængde, der gik Jesus i møde. 19 Men farisæerne sagde til hinanden: „Se bare, jeres trusler hjælper intet![e] Alle render jo efter ham.”
Tro på Lyset, mens I har Lyset
20 Blandt de mange mennesker, der var rejst til Jerusalem for at fejre påskefesten, var der også nogle grækere,[f] som var kommet langvejsfra. 21 De henvendte sig til Filip, der var fra Betsajda, og sagde: „Vi vil også gerne møde Jesus.” 22 Filip sagde det til Andreas, og de gik sammen hen til Jesus og fortalte ham det.
23 Jesus sagde til dem: „Nu er det øjeblik kommet, hvor Menneskesønnen skal ophøjes. 24 Det siger jeg jer: Hvis ikke et hvedekorn bliver lagt ned i jorden og dør, så bliver det aldrig til mere end det ene korn. Men hvis det dør, vil det bære megen frugt. 25 Den, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men den, der giver afkald på sit eget liv i denne verden, vil få det liv, som varer evigt. 26 Den, der vil tjene mig, skal følge mig, for min tjener skal være sammen med mig, hvor jeg end er. Og Faderen vil belønne enhver, som vil tjene mig.
27 Mine inderste tanker er i oprør. Skal jeg bede: Far, skån mig for det, der venter forude? Nej, det er jo derfor, jeg er kommet så langt som hertil. 28 Far, vis din storhed!” I det samme lød en stemme fra himlen: „Jeg har vist min storhed, og jeg vil vise den igen!”
29 Nogle af dem, der stod omkring ham og hørte stemmen, mente, at det havde tordnet, men andre sagde: „Det var en engel, der talte til ham!”
30 Jesus sagde da til dem: „Den stemme lød ikke for min skyld, men for jeres. 31 Nu er tiden kommet, hvor denne verden skal dømmes. Nu skal denne verdens fyrste smides ud. 32 Og når jeg bliver løftet op, vil jeg drage alle til mig.” 33 Med de ord hentydede han til, hvordan han skulle dø.
34 „Løftet op?” spurgte folk. „Vi har lært fra Skriften, at når Messias bliver vores konge, skal han altid være hos os. Hvad mener du så med, at Menneskesønnen vil blive løftet op? Hvem er den ‚Menneskesøn’?” 35 Jesus svarede: „Lyset er endnu en kort tid iblandt jer. I skal vandre i lyset, mens I har Lyset, for at mørket ikke skal få bugt med jer. De, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor de går hen. 36 Tro på Lyset, mens I har Lyset, så I kan blive Lysets børn.”
Med de ord gik han sin vej og forsvandt af syne.
Mange tager afstand fra Jesus, men en del tror på ham
37 Skønt Jesus havde gjort mange undere for øjnene af folk, var der stadig mange, som ikke troede på ham. 38 Således opfyldtes profeten Esajas’ ord:
„Herre, hvem troede på budskabet?
Hvem blev Herrens magt åbenbaret for?”[g]
39 Fordi de afviste budskabet, kunne de ikke komme til tro. Det stemmer med følgende ord fra Esajas’ bog:
40 „Han har dækket deres øjne til
og tillukket deres hjerter,
så de intet ser eller forstår
og ikke vender sig til mig,
så jeg kan helbrede dem.”[h]
41 Esajas viser her hen til Jesus, for han havde set et glimt af Messias’ forunderlige storhed.
42 Selv om flertallet tog afstand fra Jesus, var der alligevel mange, som troede på ham, endda nogle af de jødiske ledere. Men de turde ikke sige det offentligt, da de var bange for, at farisæerne skulle udelukke dem af synagogen. 43 Anerkendelse fra andre mennesker betød mere for dem end anerkendelse fra Gud.
Dommen over dem, som forkaster Jesus
44 Da råbte Jesus: „De, der tror på mig, tror ikke kun på mig, men på ham, der sendte mig. 45 Og de, der ser mig, ser ham, der sendte mig. 46 Jeg er kommet for at bringe lys ind i denne mørke verden, så de, der tror på mig, ikke skal forblive i mørket. 47 Hvis mennesker hører mine ord, men ikke adlyder, så er det ikke mig, der dømmer dem. Jeg er kommet for at frelse mennesker, ikke for at dømme dem. 48 Men de, der forkaster mig og mine ord, vil på dommens dag blive dømt af de ord, som de har hørt mig sige. 49 For det budskab, jeg har bragt jer, er ikke fra mig selv. Det er min Far, som har sendt mig med det, og det er ham, der har givet mig befaling om, hvad jeg skal sige. 50 Jeg ved, at formålet med hans befaling er at give mennesker det evige liv. Jeg siger kun det, som Faderen har bedt mig om at sige.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.