M’Cheyne Bible Reading Plan
Kong Ahazja af Juda(A)
22 Befolkningen i Jerusalem valgte derefter Ahazja, Jorams yngste søn, til konge, eftersom de arabere, der havde gjort indfald i landet, havde gjort det af med Jorams øvrige sønner. 2 Ahazja var 22[a] år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i ét år. Hans mor hed Atalja og var kong Omris barnebarn. 3 Ahazja var lige så ond en konge som dem fra Ahabs slægt, for hans mor var en dårlig rådgiver for ham. 4 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, som Ahabs slægt altid havde gjort. Han havde nemlig valgt sine rådgivere fra den slægt efter sin fars død, og det blev hans undergang.
5 Ahazja fulgte deres råd og indgik forbund med Israels kong Joram, søn af Ahab. Derfor sluttede han sig til Joram i krigen mod kong Hazael af Aram. Aramæerne vandt slaget ved Ramot-Gilead, og Joram blev såret, 6 hvorefter han trak sig tilbage til Jizre’el for at blive rask igen. Ahazja tog derfor til Jizre’el for at se til ham, 7 og det blev hans undergang, for Gud ønskede at straffe ham. Mens han var på besøg der, tog han med Joram ud for at møde Jehu, søn af Nimshi, som Herren havde udvalgt til at gøre det af med resten af Ahabs slægt.
8 Mens Jehu var i gang med denne opgave, traf han nogle af Judas ledende mænd og nogle af Ahazjas slægtninge, som var med i Ahazjas følge. Dem huggede han også ned. 9 Derefter fortsatte Jehus mænd jagten på Ahazja, og de fandt ham i byen Samaria. De førte ham straks til Jehu, der slog ham ihjel. Ahazja fik dog en anstændig begravelse, for han var trods alt barnebarn af kong Joshafat, der af hele sit hjerte havde tjent Herren. Ahazjas sønner var helt små, så ingen af dem kunne overtage tronen.
Atalja overtager magten i Juda(B)
10 Dengang Atalja, som var mor til kong Ahazja af Juda, hørte, at hendes søn var død, satte hun sig for at udrydde samtlige medlemmer af den judæiske kongefamilie.
11 Men Ahazjas søster, Josheba,[b] fjernede i al hemmelighed Ahazjas yngste søn, Joash, som kun var et spædbarn, fra de øvrige prinser, som skulle dræbes. Det lykkedes Josheba, som var gift med præsten Jojada, at gemme både Joash og hans amme i et soveværelse. 12 Drengen blev derefter holdt skjult på tempelområdet i de seks år, Atalja regerede i Juda.
Joash udråbes til konge(C)
23 I Ataljas syvende regeringsår tog Jojada mod til sig og sammenkaldte følgende officerer for at indvi dem i sin hemmelighed: Azarja, søn af Jeroham; Ishmael, søn af Johanan; Azarja, søn af Obed; Ma’aseja, søn af Adaja; og Elishafat, søn af Zikri. 2 I al hemmelighed drog disse mænd rundt til alle landets byer for at indkalde levitternes ledere og slægtsoverhovederne til et møde i Jerusalem. 3 Da alle var ankommet, samledes de på tempelområdet og aflagde troskabsed over for den unge kronprins, Joash.
„Nu er tiden kommet, hvor kongens søn bør overtage tronen!” sagde Jojada. „Herren har jo lovet, at det altid skal være en af Davids efterkommere, der skal sidde på tronen. 4 Hør her, hvad I skal gøre: Næste sabbat, når præsterne og levitterne møder op for at påbegynde deres tjeneste, skal en tredjedel af jer holde vagt ved tempelportene, 5 og en anden tredjedel skal holde vagt ved det kongelige palads, mens den sidste tredjedel samles ved Jesod-porten. Alle andre skal blive i forgården. 6 Husk, at kun de præster og levitter, der er i tjeneste og har gennemgået renselsesceremonien, må gå ind i selve Herrens hus. 7 I levitter skal med dragne sværd stå vagt omkring kongen. Dræb enhver, der gør forsøg på at trænge ind i templet. Slip ikke kongen af syne på noget tidspunkt.”
8 Levitterne og de øvrige mænd fulgte nøje Jojadas instrukser. De kom samtidig med det skiftehold, som normalt skulle begynde tjeneste på sabbatten, og sluttede sig til det skiftehold, der var færdig med tjenesten, for Jojada havde befalet, at alle skulle stå til rådighed den sabbat. 9 Derpå udrustede Jojada officererne med de spyd og skjolde, både store og små, som havde tilhørt kong David og blev opbevaret i templets våbenhus. 10 De bevæbnede mænd tog opstilling i en lang række fra forgårdens sydside frem til alteret foran indgangen og videre til nordsiden. På den måde forhindrede de folk i at nærme sig tempelindgangen, hvor kongen ville komme til syne. 11 Da alt var klar, førte Jojada og hans sønner prinsen ud og satte kongekronen på hans hoved. De gav ham også en kopi af lovbogen, hvorefter han blev salvet til konge, og folk råbte: „Længe leve kong Joash.”
Ataljas død(D)
12 Da dronning Atalja hørte støjen fra mængden, der løb omkring og hyldede den nye konge, skyndte hun sig over til templet. 13 Dér fik hun øje på den nykronede konge, der stod ved søjlen foran tempelindgangen, som det var skik ved en kroningsceremoni. De ledende officerer og en række trompetblæsere stod ved siden af kongen. De blæste i deres trompeter, mens folket jublede. Der var andre musikere, som ledte et lovsangskor.
Atalja rev i vrede og fortvivlelse sit tøj i stykker og skreg: „Det er højforræderi!”
14 „Før hende uden for templet!” råbte Jojada til officererne for livvagten. „Dræb hende ikke på tempelområdet, men slå enhver ned, der forsøger at komme hende til undsætning.”
15 Så greb de hende og førte hende ud gennem den port, som hestene bruger til komme ind på paladsets område. Der slog de hende ihjel.
Jojadas reformer(E)
16 Jojada genoprettede pagten med Herren, så både han og kongen og hele folket lovede at tilbede Herren og være hans folk. 17 Derefter gik hele forsamlingen i samlet trop til ba’alstemplet og rev det ned. De ødelagde altrene og afgudsbillederne og dræbte ba’alspræsten Mattan foran alteret.
18 Derpå genindsatte Jojada præsterne i deres embeder med de forpligtelser, kong David havde bestemt, så de kunne bringe brændofre til Herren, som Toraen foreskriver. Han gav levitterne ansvaret for lovsangen i templet efter de retningslinier, kong David havde nedskrevet. 19 Desuden sørgede han for, at tempelvagterne stod på deres post ved portene, så ingen ceremonielt urene mennesker kunne komme ind.
20 Dernæst førte han sammen med officererne, de øvrige ledere, slægtsoverhovederne og hele folket den unge konge ud af templet og gennem den øvre port ind i paladset, hvor kongen satte sig på tronen.
21 Alle var glade og lykkelige, og livet i byen fandt sin daglige, stille gænge efter Ataljas død.
Den mægtige engel med den lille bogrulle
10 Jeg så en mægtig engel komme ned fra Himlen. Han var omgivet af en sky og havde en regnbue omkring hovedet. Hans ansigt skinnede som solen, og hans ben lyste som to ildsøjler. 2 Han havde en lille, åben bogrulle i hånden, og han satte sin højre fod på havet og den venstre på landjorden. 3 Han udstødte et råb som en løves brøl, og de syv tordener svarede ham. 4 Da jeg skulle til at skrive ned, hvad de havde sagt, råbte en stemme fra Himlen: „Det, de syv tordener sagde, er hemmeligt. Skriv ikke noget om det!”
5-6 Den mægtige engel, som stod med det ene ben på havet og det andet på landjorden, løftede højre hånd mod himlen og svor ved ham, der lever i al evighed, og som skabte himlen og alt, hvad der findes i den, og jorden og alt, hvad den rummer, og havet og alt, hvad der er i det. „Nu er tiden udløbet!” råbte han. 7 „Når den syvende engel blæser i sin trompet, bliver den sidste del af Guds hemmelige plan ført ud i livet, den plan, som han har forkyndt for sine tjenere, profeterne.”
8 Så talte stemmen fra Himlen igen til mig: „Gå hen til den mægtige engel, der står på havet og landjorden, og tag imod den lille, åbne bogrulle, han har i hånden.” 9 Jeg gik hen til englen og bad ham om at give mig den lille bogrulle. „Ja, tag den og spis den,” sagde han. „Den vil smage som sød honning i din mund, men når du har spist den, vil den give dig store smerter i maven.”
10 Jeg tog så den lille bogrulle fra englens hånd og spiste den. Den var sød som honning i min mund, men den gav mig store smerter i maven. 11 Så sagde stemmen: „Der er stadig mere, du skal profetere om mange folkeslag, sproggrupper og magthavere.”
De fire vogne
6 Igen kiggede jeg op, og jeg så fire stridsvogne, som kom farende frem mellem to bjerge, der var hårde som bronze. 2 Den første vogn blev trukket af røde heste, den næste af sorte, 3 den tredje af hvide og den fjerde af blakkede heste.
4 „Hvad betyder det?” spurgte jeg englen. 5 Han svarede: „Det er himlens fire ånder, som netop er kommet fra jordens Herre. De bliver sendt ud for at udføre hans befaling. 6 Vognen med de sorte heste skal køre mod nord, og den med de hvide heste vil følge bagefter,[a] mens vognen med de blakkede heste skal sydpå. 7 De er ivrige efter at komme af sted ud over jorden.” Så sagde han: „Af sted med jer! Drag ud over jorden!” Og de fór af sted. 8 Derefter råbte han til mig: „Den stridsvogn som farer mod nord, vil udføre Herrens retfærdige dom over landene mod nord.”
Josvas krone
9 Derefter sagde Herren til mig: 10-11 „Tag hen til Heldaj, Tobija og Jedaja, som lige er ankommet fra eksilet i Babylon, og bed om noget af det sølv og guld, de har bragt med sig. Gå derefter straks hen til Joshijas, Zefanjas søns, hus. Han skal lave en krone af guldet og sølvet. Den skal du sætte på ypperstepræsten Josvas hoved, 12 og du skal sige til ham fra den almægtige Gud: ‚Du repræsenterer den, som skal komme, ham, hvis navn er Spiren,[b] og som skal spire frem fra det sted, hvor stubben er. Han skal bygge Herrens tempel. 13 Ikke alene skal han bygge Herrens tempel, men han skal blive æret som en konge. Han skal regere fra sin trone og være både konge og præst, og han vil skabe fred.’ 14 Kronen skal derefter opbevares i Herrens tempel til minde om Heldaj, Tobija, Jedaja og Joshija.”
15 Senere vil der komme folk langvejsfra for at være med til at bygge Herrens tempel. Når det sker, vil I forstå, at Herren, den Almægtige, har sendt mig. Alt dette vil gå i opfyldelse, hvis I lytter og gør, hvad Herren, jeres Gud siger til jer.
Jesus helbreder en blindfødt mand
9 Da Jesus og disciplene senere gik omkring i byen, traf de en mand, som havde været blind fra fødslen. 2 „Mester, hvorfor er den mand født blind?” spurgte disciplene. „Er det på grund af hans egne synder eller hans forældres?”
3 „Ingen af delene,” svarede Jesus. „Men det, der er sket med ham, vil føre til, at Guds kraft bliver synliggjort. 4 Så længe det endnu er ‚dag’, må jeg[a] gøre de gerninger, som Gud har lagt til rette for mig. Der kommer en ‚nat’, hvor ingen kan arbejde. 5 Mens jeg er i verden, er jeg verdens Lys.”
6 Derefter spyttede Jesus på jorden, lavede mudder af spyttet, smurte det på den blinde mands øjne 7 og sagde til ham: „Gå hen og vask dig i den dam, der kaldes Shiloa.” (Shiloa betyder „udsendt”). Manden gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.
8 Hans naboer og andre, der kendte ham som den blinde tigger, sagde: „Er det ikke ham, der sad og tiggede?” 9 „Jo, det må være ham,” mente nogle. Andre sagde: „Nej, det må være en, der ligner ham.”
„Det er mig!” sagde manden.
10 „Hvordan er du kommet til at se?” spurgte folk.
11 „En mand ved navn Jesus lavede noget mudder og smurte det på mine øjne,” svarede han. „Og så sagde han, at jeg skulle gå hen og vaske det af i Shiloa-dammen. Da jeg havde gjort det, kunne jeg se.”
12 „Hvor er den mand henne nu?” spurgte folk.
„Det ved jeg ikke,” svarede han.
Forhøret hos farisæerne
13 Så tog de manden, som havde været blind, med hen til farisæerne. 14 Da helbredelsen var foregået på en sabbat, 15 forhørte farisæerne ham om, hvordan han var kommet til at se. Han forklarede, hvordan Jesus havde smurt mudder på hans øjne og bedt ham vaske det af. Da han havde gjort det, kunne han se.
16 „Den mand er ikke sendt af Gud,” sagde nogle af farisæerne, „han overholder jo ikke sabbatten.” Men andre sagde: „Hvordan skulle en synder kunne gøre sådan et mirakel?” De var meget uenige om, hvad de skulle mene om Jesus.
17 Derfor spurgte de manden, der havde været blind: „Hvad mener du om ham? Det er jo dig, han har helbredt.”
„Han er en profet!” var svaret.
18 De jødiske ledere nægtede nu at tro på, at manden havde været blind. Derfor blev hans forældre tilkaldt og krydsforhørt: 19 „Er den mand her jeres søn, som I påstår er født blind? Hvordan kan det så være, at han kan se nu?”
20 „Ja, det er vores søn. Og det er rigtigt, at han er født blind. 21 Men hvordan det er gået til, at han nu kan se, eller hvem der er årsag til det, det kan vi ikke sige noget om. Spørg ham selv! Han er gammel nok til selv at svare.” 22-23 De svarede på den måde, fordi de var bange for de jødiske ledere, som havde vedtaget, at hvis nogen sagde, at Jesus var Messias, skulle de udelukkes fra synagogen.
24 For anden gang tilkaldte farisæerne manden, der havde været blind, og sagde til ham: „Giv Gud æren! Vi ved jo, at han, der helbredte dig, er et syndigt menneske.”
25 „Om han er en synder, det ved jeg ikke,” svarede manden, „men én ting ved jeg: Før var jeg blind, og nu kan jeg se!”
26 „Jamen, hvordan gjorde han det?” spurgte de. „Hvordan fik han dig til at se?”
27 „Det har jeg jo lige fortalt jer!” udbrød manden. „I hørte måske ikke efter? Hvorfor vil I ellers høre det igen? I vil da ikke være hans disciple, vel?”
28 Så skældte de ham ud: „Du kan selv være hans discipel! Vi er disciple af Moses. 29 Vi ved, at Gud talte til Moses, men vi ved ikke, hvem den her mand er.”
30 „Det var da mærkeligt,” svarede manden. „Han helbreder en blind, og I aner ikke, hvem han er. 31 Mon Gud ville bønhøre ham, hvis han var et syndigt menneske? Nej, Gud bønhører dem, der viser ham ære og gør hans vilje. 32 Har man nogensinde før hørt, at en blindfødt er blevet helbredt, så han kunne se? 33 Hvis den mand ikke kom fra Gud, kunne han ikke have gjort det.”
34 „Vil du nu til at belære os?” råbte de. „Du, som har været en synder hele dit liv!” Så jog de ham ud.[b]
Farisæernes blindhed
35 Da Jesus hørte, hvordan manden var blevet smidt ud, opsøgte han ham og spurgte: „Tror du på Menneskesønnen?” 36 „Mester, sig mig, hvem han er, så jeg kan tro på ham,” svarede manden. 37 „Du har allerede set ham,” sagde Jesus. „For det er mig, der er Menneskesønnen.” 38 „Herre, jeg tror!” svarede han og faldt på knæ foran Jesus.
39 Da sagde Jesus: „Denne verden vil blive dømt, nu da jeg er kommet. De blinde bliver seende, men de seende bliver blinde.” 40 Da nogle af de farisæere, som fulgte med Jesus, hørte det, sagde de: „Vil du måske påstå, at vi også er blinde?” 41 Jesus svarede: „Havde I været blinde, ville I have været uden skyld. Men så længe I påstår, at I kan se, er I skyldige!”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.