M’Cheyne Bible Reading Plan

7 Da Salomo havde endt sin Bøn, for Ild ned fra Himmelen og fortærede Brændofferet og Slagtofrene, og Herrens Herlighed fyldte Templet, ² og Præsterne kunde ikke gå ind i Herrens Hus, fordi Herrens Herlighed fyldte det. ³ Og da alle Israeliterne så Ilden og Herrens Herlighed fare ned over Templet, kastede de sig på Knæ på Stenbroen med Ansigtet mod Jorden og filbad og lovede Herren med Ordene "thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!"

⁴ Kongen ofrede nu sammen med alt Folket Slagtofre for HEERRENs Åsyn. ⁵ Til Slagtofferet tog Kong Salomo 22.000 Stykker Hornkvæg og 120.000 Stykker Småkvæg. Således indviede Kongen og alt Folket Guds Hus. ⁶ Og Præsterne stod på deres Pladser, og Leviterne stød med Herrens Musikinstrumenter, som Kong David havde ladet lave, for at love Herren med Davids Lovsangs Ord "thi hans Miskundhed varer evindelig!" og Præsterne stod lige over for dem og blæste i trompeter, og hele Israel stod op: ⁷ Og Salomo helligede den mellemste Del af Forgården foran Herrens Hus, thi der måtte han ofre Brændofrene og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret, som Salomo havde ladet lave, ikke kunde rumme Brændofferet, Afgrødeoffret og Fedtstykkerne.

⁸ Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Højtiden sammen med hele Israel, en vældig Forsamling lige fra Egnen ved Hamat og til Ægyptens Bæk. ⁹ Ottendedagen holdt man festlig Samling, thi de fejrede Alterets Indvielse i syv Dage og Højtiden i syv. ¹⁰ Og på den tre og tyvende Dag i den syvende Måned lod han Folket gå hver til sit, glade og vel til Mode over den Godhed, Herren havde vist sin Tjenet David og Salomo og sit Folk Israel.

¹¹ Salomo var nu færdig med at opføre Herrens Hus og Kongens Palads; og alt, hvad Salomo havde sat sig for at udføre ved Herrens Hus og sit Palads, havde han lykkeligt ført igennem. ¹² Da lod Herren sig til Syne for Salomo om Natten og sagde til ham: "Jeg har hørt din Bøn og udvalgt mig dette Sted til Offersted. ¹³ Dersom jeg tillukker Himmelen, så Regnen udebliver, eller jeg opbyder Græshopperne til at æde Landet op, eller jeg sender Pest i mit Folk, ¹⁴ og mit Folk, som mit Navn nævnes over, da ydmyger sig, beder og søger mit Åsyn og vender om fra deres onde Veje, så vil jeg høre det i Himmelen og tilgive deres Synd og læge deres Land, ¹⁵ Nu skal mine Øjne være åbne og mine Ører lytte til Bønnen, der bedes på dette Sted. ¹⁶ Og nu har jeg udvalgt og billiget dette Hus, for at mit Navn kan bo der til evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skal være der alle Dage. ¹⁷ Hvis du nu vandrer for mit Åsyn som din Fader David, så du gør alt, hvad.jeg har pålagt dig, og, holder mine Anordninger og Lovbud, ¹⁸ så vil jeg opretholde din Kongetrone, som jeg tilsagde din Fader David, da jeg sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig til at herske over Israel. ¹⁹ Men hvis I vender eder bort og forlader mine Anordninger og Bud, som jeg har forelagt eder, og går hen og dyrker fremmede Guder og tilbeder dem, ²⁰ så vil jeg rykke eder op fra mit Land, som jeg gav eder; og dette Hus, som jeg har belliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Åsyn og gøre det til Spot og Spe blandt alle Folk, ²¹ og dette Hus, som var så ophøjet, over det skal enhver, som kommer der forbi, blive slået af Rædsel. Og når man siger: Hvorfor har Herren handlet således mod dette Land og dette Hus? ²² skal der svares: Fordi de forlod Herren, deres Fædres Gud, som førte dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og dyrkede dem; derfor har Herren bragt al denne Elendighed over dem!"

¹ Den Ældste til den udvalgte Frue og hendes Børn, som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men også alle, som have erkendt Sandheden, ² for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til evig Tid. ³ Nåde, Barmhjertighed og Fred være med os fra Gud Fader og fra Jesus Kristus, Faderens Søn, i Sandhed og Kærlighed!

⁴ Jeg har glædet mig meget over, at jeg har fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi fik af Faderen. ⁵ Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev til dig et nyt ⁶ Og dette er Kærligheden,at vi vandre efter hans Bud. Dette er Budet, således som I have hørt fra Begyndelsen, at I skulle vandre deri.

⁷ Thi mange Forførere ere udgåede i Verden, som ikke bekende Jesus som Kristus kommen i Kød. En sådan er Forføreren og Antikrist. ⁸ Giver Agt på eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi have arbejdet, men at I må få fuld Løn. ⁹ Hver den, som viger ud og ikke bliver i Kristi Lære, har ikke Gud. Den, som bliver i Læren, han har både Faderen og Sønnen. ¹⁰ Dersom nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære, ham skulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen. ¹¹ Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gerninger.

¹² Endskønt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blæk; men jeg håber at komme til eder og tale mundtligt med eder, for at vor Glæde må være fuldkommen. ¹³ Din Søsters, den udvalgtes, Børn hilse dig.

2 Op på min Varde vil jeg stige; stå hen på mit Vagtsted og spejde, og se, hvad han taler i mig, hvad Svar han har på min Klage. ² Og Herren gav mig til Svar de Ord: "Skriv Synet op og rist det ind i Tavler, at det kan læses let; ³ thi Synet står ved Magt, træffer ind til Tide, usvigeligt iler det mod Målet; tøver det, bi så på det, thi det kommer; det udebliver ikke."

⁴ Se, opblæst, uredelig er Sjælen i ham, men den retfærdige skal leve ved sin Tro. ⁵ Han er der hos den frækkeste Røver, en hoven, frastødende Mand, der som Dødsriget opspiler Gabet, som Døden uden at mættes, skraber alle Folkene til sig, sanker alle Folkeslag til sig. ⁶ Visselig skal de alle istemme en Hånsang, en Smædevise fuld af Hentydninger til ham og sige: Ve ham, der dynger andres Gods op - hvor længe? - og læsser Pantegods på sig! ⁷ Thi brat står dine Skyldherrer op; de, som vil rykke dig, vågner; da bliver du dem til Bytte. ⁸ Fordi du har plyndret mange Folk, skal du plyndres af al Folkeslagenes Rest for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle, som bor der. ⁹ Ve ham, som søger ublu Vinding til sit Hus for at bygge sin Rede højt og redde sig fra Ulykkens Hånd. ¹⁰ Dit Hus får Skam af dit Råd.Du nedtrådte mange Folkeslag, men satte din Sjæl i Vove. ¹¹ Thi Stenen råber fra Væggen, fra Træværket svarer Bjælken. ¹² Ve ham, som bygger By med Blod og rejser en Stad med Uret, ¹³ (er dette ikke, fra Hærskarers Herre?) så Folkeslag slider for Ilden, og Folkefærds Møje er spildt. ¹⁴ Thi Jorden skal fyldes af Kundskab om Herrens Herlighed, som Vandene dækker Havets Bund. ¹⁵ Ve ham, som lader Venner drikke en Rus af Fade og Skåle for at få deres Blusel at se. ¹⁶ Du mætted dig med Skam for Ære. Drik selv, vis din Forhud frem! Nu kommer Bægeret fra Herrens højre til dig og Skændsel til din Ære. ¹⁷ Thi du tynges af Vold mod Libanon, knuses for Misbrug af Dyr, for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle, som bor der. ¹⁸ Hvad gavner det skårne Billed, at en Billedskærer skærer det ud, det støbte Billed, hvis Spådom er falsk, at en Billedskærer stoler derpå, så han laver stumme Guder? ¹⁹ Ve den, som siger til Træ: "Vågn op!" til Sten uden Mæle:" - Stå op!" Den skulde kunne spå! Se, den er klædt i Guld og Sølv, men af Ånd har den intet i sig. ²⁰ Men Herren er i sin Helligdom; stille for ham, al Jorden!

21 Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken. ² Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve deri. ³ Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle. ⁴ Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."

⁵ Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han: ⁶ "Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes." ⁷ Men de spurgte ham og sagde: "Mester! når skal dette da ske? og hvad er Tegnet på, når dette skal ske?" ⁸ Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Går ikke efter dem! ⁹ Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks." ¹⁰ Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige. ¹¹ Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen. ¹² Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld. ¹³ Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd. ¹⁴ Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder. ¹⁵ Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige. ¹⁶ Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel. ¹⁷ Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld. ¹⁸ Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt. ¹⁹ Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle. ²⁰ Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, at dens Ødelæggelse er kommen nær. ²¹ Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere på Landet, skulle ikke gå ind i den. ²² Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes. ²³ Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk. ²⁴ Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes. ²⁵ Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen, ²⁶ medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes. ²⁷ Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed. ²⁸ Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til." ²⁹ Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentræet og alle Træerne; ³⁰ når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær. ³¹ Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær. ³² Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend det er sket alt sammen. ³³ Himmelen og Jorden skulle forgå; men mine Ord skulle ingenlunde forgå. ³⁴ Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare. ³⁵ Thi komme skal den over alle dem, der bo på hele Jordens Flade. ³⁶ Og våger og beder til enhver Tid, for at I må blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestå for Menneskesønnen." ³⁷ Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede på det Bjerg, som kaldes Oliebjerget. ³⁸ Og hele Folket kom årle til ham i Helligdommen for at høre ham.