M’Cheyne Bible Reading Plan

7 Issakas Sønner var: Tola, Pua, Jasjub og Sjimron, fire. ² Tolas Sønner: Uzzi, Refaja, Jeriel, Jamaj, Jibsam og Sjemuel, Overhoveder for Tolas Fædrenehuse, dygtige Krigere. Efter deres Slægtebøger udgjorde deres Tal på Davids Tid 22600. ³ Uzzis Sønner: Jizraja, Jizrajas Sønner Mikael, Obadja, Joel og Jissjija, fem, alle sammen Overhoveder. ⁴ Til dem hørte efter deres Slægtebøger, efter deres Fædrenehuse, krigsrustede Skarer, 36000; de havde nemlig mange kvinder og Børn. ⁵ Deres Brødre, alle Issakars Slægter, var dygtige Krigere; de, som var indført i deres Slægtebog, udgjorde i alt 87 000.

⁶ Benjamins Sønner: Bela, Beker og Jediael, tre. ⁷ Belas Sønner: Ezbon, Uzzi, Uzziel Jerimot og Iri, fem, Overhoveder for Fædrenehuse, dygtige Krigere; de, som var indført i deres Slægtebog, udgjorde 22034. ⁸ Bekers Sønner: Zemira, Joasj, Eliezer, Eljoenaj, Omri, Jeremot, Abija, Anatot og Alemet; alle disse var Bekers Sønner; ⁹ de, som var indført i deres Slægtebog efter deres Slægter, Overhovederne for Fædrenehusene, dygtige Krigere, udgjorde 20 200. ¹⁰ Jediaels Sønner: Bilhan; Bilhans Sønner: Je'usj, Binjamin, Ehud, Kena'ana, Zetan, Tarsjisj og Ahisjahar; ¹¹ alle disse var Jediaels Sønner, Overhoveder for deres Fædrenehuse, dygtige Krigere, 17200 øvede Krigere. ¹² Og Sjuppim og Huppim var Irs Sønner, og Husjim var Ahers Sønner

¹³ Naftalis Sønner var: Jabaziel, Guni, Jezer og Sjallum. Bilhas Sønner:.

¹⁴ Manasses Sønner, som hans aramaiske Medhustru fødte: Hun fødte Makir, Gileads Fader. ¹⁵ Gilead ægtede en Kvinde ved Navn Ma'aka; hans Søster hed Hammoleket, og hans Broder hed Zelobad; Zelofbad havde kun Døtre. ¹⁶ Gileads Hustru Ma'aka fødte en Søn, som hun kaldte Peresj, medens hans Broder hed Sjeresj; hans Sønnervar Ulam og Rekem. ¹⁷ Ulams Sønner: Bedan. Det var Sønner af Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse. ¹⁸ Hans Søster Hammoleket fødte Isjhod, Abiezer og Mala. ¹⁹ Sjemidas Sønner: Ajan, Sjekm, Likhi og Ani'am.

²⁰ Efraims Sønner: Sjutela hans Søn Bered, hans Søn Tahat, hans Søn El'ada, hans Sønahat, ²¹ hans Søn Zabad, hans Søn Sjutela - og Ezer og El'ad. Dem dræbte Mændene fra Gat, de indfødfe i Landet, fordi de var draget ned for at tage deres Hjorde. ²² Deres Fader Efraim sørgede i lang Tid over dem, og hans Brødre kom for at trøste ham. ²³ Så gik han ind til sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, som han kaldte Beri'a, fordi hans Hus var i Ulykke, da det skete. ²⁴ Hans Datter var Sje'era, som byggede Nedre- og Øvre-Bet-Horon og Uzzen-Sje'era. ²⁵ Hans Søn var Refa, hans Søn Resjef, hans Søn Tela, hans Søn Tahan, ²⁶ hans Søn Ladan, hans Søn Ammihud, hans Søn Elisjama, ²⁷ hans Søn Nun, hans Søn Josua. ²⁸ Deres Besiddelser og Boliger var Betel med Småbyer, mod Øst Na'aran, mod Vest Gezer med Småbyer, fremdeles Sikem med Småbyer indtil Ajja med Småbyer; ²⁹ langs Manassiternes Grænse Bet-Sjean med Småbyer, Ta'anak med Småbyer, Megiddo med Småbyer og Dor med Småbyer. I dem boede Israels Søn Josefs Sønner.

³⁰ A Sønner: Jimna, Jisjva, Jisjvi og Beri'a og deres Søster Sera. ³¹ Beri'as Sønner: Heber og Malkiel, som var Birzajits Fader. ³² Heber avlede Jaflet, Sjomer, Hotam og deres Søster Sjua. ³³ Jaflets Sønner: Pasak, Bimhal og Asjvat; det var Jaflets Sønner. ³⁴ Sjemers Sønner: Ahi, Roga, Hubba og Aram. ³⁵ Hans Broder Hotams Sønner: Zofa, Jimna, Sjelesj og Amal. ³⁶ Zofas Sønner: Sua, Harnefer, Sjual, Beri, Jimra, ³⁷ Bezer, Hod, Sjamma, Sjilsja, Jitran og Be'era. ³⁸ Jeters Sønner: Jefunne, Pispa og Ara. ³⁹ Ullas Sønner: Ara, Hanniel og Rizja. ⁴⁰ Alle disse var Asers Sønner. Overhoveder for Fædrenehusene, udsøgte dygtige Krigere, Overhoveder for Øversterne. De, der var indført i Slægtebogen som brugelige til Krigstjeneste, talte 26000.

8 Benjamin avlede Bela, den førstfødte, Asjbel den anden, Ahiram den tredje, ² Noha den fjerde og Rafa den femte. ³ Bela havde Sønner: Ard, Gera, Ehuds Fader, ⁴ Abisjua, Na'aman, Ahoa, ⁵ Gera, Sjefufan og Hufam.

⁶ Ehuds Sønner var følgende de var Overhoveder for Fædrenehusene blandt Gebas Indbyggere, men førtes bort til Manahat, ⁷ da Na'aman, Ahija og Gerå førte dem bort -: Han avlede Uzza og Ahihud. ⁸ Sjaharajim avlede på Moabs Slette - efter at han havde sendt sine Hustruer Husjim og Ba'ara bort ⁹ han avlede med sin Hustru Hodesj: Jobab, Zibja, Mesja, Malkam, ¹⁰ Je'uz, Sakeja og Mirma; det var hans Sønner, Overhoveder for Fædrenehuse; ¹¹ og med Husjim avlede han Abitub og Elpa'al. ¹² Elpa'als Sønner: Eber, Misj'am og Sjemer, som byggede Ono og Lod med Småbyer.

¹³ Beri'a og Sjema var Overhoveder for Fædrenehusene blandt Indbyggerne i Ajjalon; det var dem, der slog Indbyggerne i Gat på Flugt. ¹⁴ Deres Brødre var Elpa'al Sjasjak og Jeremot. ¹⁵ Og Zebadja, Arad, Eder, ¹⁶ Mikael, Jisjpa og Joha var Beri'as Sønner. ¹⁷ Zebadja, Mesjullam' Hizki, Heber, ¹⁸ Jisjmeraj, Jizli'a og Jobab var Elpa'als Sønner. ¹⁹ Jakim, Zikri, Zabdi, ²⁰ Eljoenaj, Zilletaj, Eliel, ²¹ Adaja, Beraja og Sjimrat var Sjim'is Sønner. ²² Jisjpan, Eber, Eliel, ²³ Abdon, Zikri, Hanan, ²⁴ Hananja, Elam, Antotija, ²⁵ Jifdeja og Penuel var Sjasjaks Sønner. ²⁶ Sjamsjeraj, Sjeharja, Atalja, ²⁷ Ja'aresjja, Elija og Zikri var Jerohatns Sønner. ²⁸ Disse var Overhoveder for Fædrenehuse, Overhoveder efter deres Slægter; de boede i Jerusalem.

²⁹ I Gibeon boede Je'uel, Gibeons Fader, hvis Hustru hed Ma'aka; ³⁰ hans førstefødte Søn var Abdon, dernæst Zur, Kisj, Ba'al, Ner, Nadab, ³¹ Gedor, Ajo, Zeker og Miklot. ³² Miklot avlede Sjim'a. Også disse boede over for deres Brødre sammen med deres Brødre i Jerusalem. ³³ Ner avlede Kisj. Kisj avlede Saul. Saul avlede Jonatan, Malkisjua, Abinadab og Esjba'al. ³⁴ Jonatans Søn var Meribba'al. Meribba'al avlede Mika. ³⁵ Mikas Sønner: Piton, Melek, Ta'rea og Ahaz. ³⁶ Ahaz avlede Jehoadda. Jehoadda avlede Alemet, Azmavet og Zimri. Zimri avlede Moza. ³⁷ Moza avlede Bin'a, hans Søn var Rafa hans Søn El'asa, hans Søn Azel. ³⁸ Azel havde seks Sønner, hvis Navne var Azrikam, Bokeru, Jisjmael, Sjearja, Obadja og Hanan; alle disse var Azels Sønner. ³⁹ Hans Broder Esjeks Sønner: Ulam, den førstefødte, Je'usj den anden og Elifelet den tredje. ⁴⁰ Ulams Sønner var dygtige Krigere, der spændte Bue og havde mange Sønner og Sønnesønner. Alle disse var Benjamins Sønner.

11 Men Tro er en Fortrøstning til det, som håbes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses. ² Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd. ³ Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, så det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til. ⁴ Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Død. ⁵ Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Døden, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før Borttagelsen har han fået det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud. ⁶ Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham. ⁷ Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke sås, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfældte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden ifølge Tro. ⁸ Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, så han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen. ⁹ Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse; ¹⁰ thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud. ¹¹ Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det. ¹² Derfor avledes der også af en, og det en udlevet, som Himmelens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan tælles. ¹³ I Tro døde alle disse uden at have opnået Forjættelserne; men de så dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlændinge på Jorden. ¹⁴ De, som sige sådant, give jo klarlig til Kende, at de søge et Fædreland. ¹⁵ Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgåede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage; ¹⁶ men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har betedt dem en, Stad. ¹⁷ Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prøvet, ja, den. enbårne ofrede han, som havde modtaget Forjættelserne, ¹⁸ til hvem der var sagt: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig; " ¹⁹ thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at oprejse fra de døde, hvorfra han jo også lignelsesvis fik ham tilbage. ²⁰ Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angående kommende Ting. ²¹ Ved Tro velsignede Jakob døende hver af Josefs Sønner og tilbad, lænende sig over sin Stav. ²² Ved Tro talte Josef på sit yderste om Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Ben. ²³ Ved Tro blev Moses, da han var født, skjult i tre Måneder af sine Forældre, fordi de så, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling. ²⁴ Ved Tro nægtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Søn af Faraos Datter ²⁵ og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd, ²⁶ idet han agtede Kristi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han så hen til Belønningen. ²⁷ Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han så den usynlige, holdt han ud. ²⁸ Ved Tro har han indstiftet Påsken og Påstrygelsen af Blodet, for at den, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem. ²⁹ Ved Tro gik de igennem det røde Hav som over tørt Land, medens Ægypterne druknede under Forsøget derpå. ³⁰ Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgåede i syv Dage. ³¹ Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred. ³² Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne, ³³ som ved Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, opnåede Forjættelser, stoppede Løvers Mund, ³⁴ slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige. ³⁵ Kvinder fik deres døde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte på Pinebænk og toge ikke imod Befrielse, for at de måtte opnå en bedre Opstandelse. ³⁶ Andre måtte friste Forhånelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel; ³⁷ de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dræbte med Sværd, gik omkring i Fåre- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede ³⁸ (dem var Verden ikke værd), omvankende i Ørkener og på Bjerge og i Huler og Jordens Kløfter. ³⁹ Og alle disse, skønt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnåede ikke Forjættelsen, ⁴⁰ efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.

5 Hør dette Ord, en klagesang, som jeg istemmer over eder, Israels Hus: ² Hun er faldet og rejser sig ikke, Israels Jomfru, henstrakt på sin Jord, og ingen rejser hende op. ³ Thi så siger den Herre Herren: Den By, som går i Leding med tusind, får hundred tilbage, og den som går i Leding med hundred, får ti tilbage i Israels Hus.

⁴ Thi så siger Herren til Israels Hus: Søg mig, så skal I leve! ⁵ Søg ikke til Betel, gå ikke til Gilgal, drag ikke til Beersjeba! Thi Gilgal skal blive landflygtig, og Betel skal blive til intet. ⁶ Søg Herren, så skal I leve, at ikke en Lue slår ud, en ædende Ild mod Josefs Hus, og Betel har ingen, som slukker.

⁷ Ve dem, som gør Ret til Malurt og kaster Retfærd i Støvet!

⁸ Syvstjernens og Orions Skaber, han, som vender Mulm til Morgen og gør Dag til Nattemørke, som kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jorden, Herren er hans Navn! ⁹ Han lader Ødelæggelse bryde ind over Borge, Ødelæggelse komme over Fæstninger.

¹⁰ De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den, som taler sandt. ¹¹ Derfor, da I træder på den ringe og tager Afgift af hans Korn, skal I vel bygge Kvaderstenshuse, men ikke bo den; I skal vel plante yndige Vingårde, men Vinen skal I ikke drikke. ¹² Jeg ved, eders Overtrædelser er mange og uden Tal eders Synder, I Rettens Fjender, som tager mod Bøde og bortviser fattige i Porten. ¹³ Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider.

¹⁴ Søg det gode, ej det onde, for at I må leve og Hærskarers Gud, må være med eder, som I siger, han er. ¹⁵ Had det onde og elsk det gode, hold Retten i Hævd i Porten! Måske vil da Herren, Hærskarers Gud, være nådig mod Josefs Rest.

¹⁶ Derfor, så siger Herren, Herren, Hærskarers Gud: På alle Torve skal klages, i alle Gader råbes: "Ve! Ve!" Bonden kalder til Sorg, til Ligklage Klagemænd; ¹⁷ i hver en Vingård skal klages, når jeg drager igennem din Midte, siger Herren.

¹⁸ Ve eder, som længes efter Herrens Dag,! Hvad vil I med Herrens Dag? Mørke er den, ej Lys. ¹⁹ Da går det, som når en Mand flyr for en Løve og møder en Bjørn og, når han tyr ind i Huset og støtter sin Hånd til Væggen, bides af en Slange. ²⁰ Ja, Herrens Dag er Mørke, ej Lys, Bælgmørke uden Solskin. ²¹ Jeg hader, forsmår eders Fester, er led ved eders festlige Samlinger, ²² om også I bringer mig Brændofre. Eders Afgrødeofre behager mig ej, eders Fedekvægs-Takofre ser jeg ej til. ²³ Spar mig dog for eders larmende Sang, eders Harpeklang hører jeg ikke. ²⁴ Nej, Ret skal vælde frem som Vand og Retfærd som svulmende Bæk. ²⁵ Bragte I mig Slagtoffer og Afgrødeoffer de fyrretyve Ørkenår, Israels Hus?

²⁶ Så skal I da bære Sakkut, eders Konge, og Kevan, eders Gudestjerne, Billeder, som I har lavet eder. ²⁷ I Landflygtighed jager jeg eder hinsides Damaskus, siger Herren; Hærskarers Gud er hans Navn.

1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os, ² således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os: ³ så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus! ⁴ for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.

⁵ I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth. ⁶ Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter. ⁷ Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder. ⁸ Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud, ⁹ tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet. ¹⁰ Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time. ¹¹ Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre Side af Røgelsesalteret. ¹² Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham. ¹³ Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes. ¹⁴ Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel; ¹⁵ thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders Liv, ¹⁶ og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud. ¹⁷ Og han skal gå foran for ham i Elias's Ånd og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk." ¹⁸ Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder." ¹⁹ Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab. ²⁰ Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid," ²¹ Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet. ²² Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum. ²³ Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus. ²⁴ Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Måneder og sagde: ²⁵ "Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"

²⁶ Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth, ²⁷ til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria. ²⁸ Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!" ²⁹ Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen. ³⁰ Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud. ³¹ Og se, du skal undfange og føde en Søn,og du skal kalde hans Navn Jesus. ³² Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone. ³³ Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme." ³⁴ Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?" ³⁵ Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes,. kaldes Guds Søn. ³⁶ Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar. ³⁷ Thi intet vil være umuligt for Gud." ³⁸ Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.