M’Cheyne Bible Reading Plan

19 ¹ Da Kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine Klæder, hyllede sig i Sæk og gik ind i Herrens Hus. ² Og han sendte Paladsøversten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og Præsternes Ældste, hyllet i Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's Søn, ³ for at sig til ham: "Ezekias lader sige: En Nødens, Tugtelsens og Forsmædelsens Dag er denne dag, thi Barnet er ved at fødes, men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden! ⁴ Dog vil Herren din Gud måske høre alt, hvad Rabsjake har sagt, han, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at håne den levende Gud, og måske vil han straffe ham for de Ord, som Herren din Gud har hørt - gå derfor i Forbøn for den Rest, der endnu er tilbage!" ⁵ Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas, ⁶ sagde han til dem: "Således skal I svare eders Herre: Så siger Herren: Frygt ikke for de Ord, du har hørt, som Assyrerkongens Trælle har hånet mig med! ⁷ Se, jeg vil indgive ham en Ånd, og han skal få en Tidende at høre, så han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land vil jeg fælde ham med Sværdet!"

⁸ Rabsjake vendte så tilbage og traf Assyrerkongen i Færd med at belejre Libna; thi han havde hørt, at Kongen var brudt op fra Lakisj.

⁹ Så fik han Underretning om, at Kong Tirhaka af Ætiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte atter Sendebud til Ezekias og sagde: ¹⁰ "Således skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud, som du slår din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal gives i Assyrerkongens Hånd! ¹¹ Du har jo dog hørt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle Lande, hvorledes de har lagt Band på dem - og du skulde kunne undslippe! ¹² De Folk, mine Fædre tilintetgjorde, Gozan, Haran, Rezef og Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem? ¹³ Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?"

¹⁴ Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Hånd og læst det, gik han op i Herrens Hus og bredte det ud for Herrens Åsyn. ¹⁵ Derpå bad Ezekias den Bøn for Herrens Åsyn: "Herre, Israels Gud, du, som troner over heruberne, du alene er Gud over alle Jordens Riger; du har gjort Himmelen og Jorden! ¹⁶ Bøj nu dit Øre, Herre, og lyt, åbn dine Øjne, Herre, og se! Læg Mærke til de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud! ¹⁷ Det er sandt, Herre, at Assyrerkongerne har tilintetgjort de Folk og deres Lande ¹⁸ og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun Menneskehænders Værk af Træ eller Sten, derfor kunde de ødelægge dem. ¹⁹ Men frels os nu, Herre vor Gud, af hans Hånd, så alle Jordens Riger kan kende, at du, Herre, alene er Gud!"

²⁰ Så sendte Esajas, Amoz's Søn, Bud til Ezekias og lod sige: "Så siger Herren, Israels Gud: Din Bøn angående Assyrerkongen Sankerib har jeg hørt!" ²¹ Således lyder det Ord, Herren talede imod ham: Hun håner, hun spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster på Hovedet ad dig! ²² Hvem har du hånet og smædet, mod hvem har du løftet din Røst? Mod Israels Hellige løfted i Hovmod du Blikket! ²³ Ved dine Sendebud håned du Herren og sagde: "Med mine talløse Vogne besteg jeg Bjergenes Højder, Libanons afsides Egne; jeg fælded dets Cedres Højskov, dets ædle Cypresser, trængte frem til dets øverste Raststed, dets Havers Skove. ²⁴ Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jeg over Ægyptens Strømme!" ²⁵ Har du ej hørt det? For længst kom det op i min Tanke, jeg lagde det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murstærke Byer til øde Stenhobe, ²⁶ mens Folkene grebes i Afmagt af Skræk og Skam, blev som Græsset på Marken, det spirende Grønne, som Græs på Tage, som Mark for Østenvinden. Jeg ser, når du rejser ²⁷ og sætter dig, ved, når du går og kommer. ²⁸ Fordi du raser imod mig, din Trods er mig kommet for Øre, lægger jeg Ring i din Næse og Bidsel i Munden og fører dig bort ad Vejen, du kom!

²⁹ Og dette skal være dig Tegnet: I År skal man spise, hvad der såed sig selv, og Året derpå, hvad der skyder af Rode, tredje År skal man så oghøste, plante Vin og nyde dens Frugt.

³⁰ Den bjærgede Rest af Judas Hus slår atter Rødder forneden og bærer sin Frugt foroven; thi fra Jerusalem udgår en Rest, en Levning fra Zions Bjerg. ³¹ Herrens Nidkærhed virker dette.

³² Derfor, så siger Herren om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej komme ind, ej sende en Pil herind, ej nærme sig den med Skjolde eller opkaste Vold imod dem; ³³ ad Vejen, han kom, skal han gå igen, i Byen her skal han ej komme ind så lyder det fra Herren. ³⁴ Jeg værner og frelser denne By for min og min Tjener Davids Skyld!

³⁵ Samme Nat gik Herrens Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185000 Mand; og se, næste Morgen tidlig lå de alle døde. ³⁶ Da brød Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve. ³⁷ Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog Adrammelek og Sarezer ham ihjel med deres Sværd, hvorefter de flygtede til Ararats Land; og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.

1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og på mange Måder, til Fædrene ved Profeterne, så har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn, ² hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han også har skabt Verden; ³ han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord - efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Hånd i det høje, ⁴ idet han er bleven så meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.

⁵ Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag"? og fremdeles: "Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn"? ⁶ Og når han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: "Og alle Guds Engle skulle tilbede ham". ⁷ Og om Englene hedder det: "Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue"; ⁸ men om Sønnen,: "Din Trone, o Gud! står i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. ⁹ Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre". ¹⁰ Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger. ¹¹ De skulle forgå, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon, ¹² ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine År skulle ikke få Ende". ¹³ Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder"? ¹⁴ Ere de ikke alle tjenende Ånder, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?

12 Efraim omgiver mig med løgn, hus med svig, Juda kender ej Gud med Skøger slår han sig sammen. ² Efraims Hu står til Vind, efter Østenstorm jager han stadig, af Løgn og Svig er han fuld; med Assur slutter de Pagt, til Ægypten bringer de Olie.

³ Herren går i Rette med Juda og hjemsøger Jakob, gengælder ham efter hans Veje og efter hans Id. ⁴ I Moders Liv overlisted han sin Broder, han stred med Gud i sin Manddom, ⁵ ja stred med en Engel og sejred, han bad ham med Gråd om Nåde; i Betel traf han ham og talte med ham der, ⁶ Herren, Hærskarers Gud, Herren er hans Navn: ⁷ "Drag du nu hjem med din Gud, tag Vare på Kærlighed og Ret og bi bestandig på din Gud!" ⁸ I Kana'ans Hånd er falske Lodder, han elsker Svig. ⁹ Efraim siger: "Jeg vandt dog Rigdom og Gods!" Al hans Vinding soner ej Brøden, han øved. ¹⁰ Men jeg, som er Herren din Gud, fra du var i Ægypten, lader dig bo i Telt igen som i svundne Dage. ¹¹ Jeg har talet til Profeterne og givet mange Syner, ved Profeterne talet i Lignelser. ¹² Gilead er Løgn og Tomhed, i Gilgal ofrer de Tyre; som Stendynger langs med Markfurer er deres Altre. ¹³ Jakob flyede til Arams Slette, og Israel trællede for en kvindes Skyld, og for en Kvindes Skyld vogtede han kvæg. ¹⁴ Ved en Profet førte Herren Israel op fra Ægypten, og det vogtedes ved en Profet. ¹⁵ Efraim vakte bitter Vrede, han bærer Blodskyld; med Skændsel dænges han til, hans Herre gør Gengæld.

135 Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I Herrens Tjenere, ² som står i Herrens Hus, i vor Guds Huses Forgårde! ³ Pris Herren, thi god er Herren, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det. ⁴ Thi Herren udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom. ⁵ Ja, jeg ved, at Herren er stor, vor Herre er større end alle Guder.

⁶ Herren gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb. ⁷ Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;

⁸ han, som slog Ægyptens førstefødte, både Mennesker og Kvæg, ⁹ og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk; ¹⁰ han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger, ¹¹ Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana'ans Riger ¹² og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk. ¹³ Herre, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, Herre, fra Slægt til Slægt, ¹⁴ thi Ret skaffer Herren sit Folk og ynkes over sine Tjenere.

¹⁵ Folkenes Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; ¹⁶ de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; ¹⁷ de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund. ¹⁸ Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem. ¹⁹ Lov Herren, Israels Hus, lov Herren, Arons Hus, ²⁰ lov Herren, Levis Hus, lov Herren, I, som frygter Herren! ²¹ Fra Zion være Herren lovet, han, som bor i Jerusalem!

136 Halleluja! Tak Herren, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig! ² Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig! ³ Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁴ Han, der ene gør store undere; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁵ Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁶ Som bredte jorden på vandet; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁷ Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁸ Sol til at råde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig! ⁹ Måne og stjerner til at råde om natten; thi hans miskundhed varer evindelig! ¹⁰ Som slog Ægyptens førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹¹ Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹² Med stærk 'Hånd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹³ Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁴ Og førte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁵ Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁶ Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁷ Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁸ Og veg så vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig! ¹⁹ Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evindelig! ²⁰ Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig! ²¹ Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²² I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²³ Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²⁴ Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²⁵ Som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig! ²⁶ Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig!