M’Cheyne Bible Reading Plan

8 Elisa talte til den Kvinde, hvis Søn han havde kaldt til Live, og sagde: "Drag bort med dit Hus og slå dig ned som fremmed et eller andet Sted, thi Herren har kaldt Hungersnøden hid; og den vil komme over Landet og vare syv År!" ² Da brød Kvinden op og gjorde, som den Guds Mand havde sagt, og drog med sit Hus hen og boede syv År som fremmed i Filisternes Land. ³ Men da der var gået syv År, vendte Kvinden tilbage fra Filisternes Land; Og hun gik hen og påkaldte Kongens Hjælp til at få sit Hus og sin Jord tilbage. ⁴ Kongen talte just med den Guds Mands Tjener Gehazi og sagde: "Fortæl mig om alle de storeGerninger, Elisa harudført!" ⁵ Og netop som han fortalte Kongen, hvorledes han havde kaldt den døde til Live, kom Kvinden, hvis Søn han havde kaldt til Live, og påkaldt Kongens Hjælp til at få sit Hus og sin Jord tilbage. Da sagde Gehazi: "Herre Konge, der er den Kvinde, og der er hendes Søn. som Elisa kaldte til Live!" ⁶ Kongen spurgte så Kvinden ud, og hun forfalte. Derpå gav Kongen hende en Hofmand med og sagde: "Sørg for, at hun får al sin Ejendom tilbage og alt, hvad hendes Jord har båret, siden den Dag hun forlod Landet!"

⁷ Siden begav Elisa sig til Damaskus, hvor Kong Benbadad af Aram lå syg. Da Kongen fik at vide, at den Guds Mand var på Vej derhen, ⁸ sagde han til Hazael: "Tag en Gave med, gå den Guds Mand i Møde og rådspørg Herren gennem ham, om jeg kommer mig af min Sygdom!" ⁹ Da gik Hazael ham i Møde; han tog en Gave med af alskens Kostbarheder, som fandfes i Damaskus, fyrretyve Kamelladninger, og trådte frem for ham og sagde: "Din Søn Benhadad, Arams Konge sender mig til dig og lader spørge: Kommer jeg mig af min Sygdom?" ¹⁰ Elisa svarede: "Gå hen og sig ham: Du kommer dig!" Men Herren har ladet mig skue, at han skal dø!" ¹¹ Og han stirrede stift frem for sig og var ude af sig selv af Rædsel. Så brast den Guds Mand i Gråd, ¹² og Hazael sagde: "Hvorfor græder min Herre?" Han svarede: "Fordi jeg ved, hvilke Ulykkkr du skal bringe over Israeliterne! Deres Fæstninger skal du stikke i Brand, deres unge Mænd skal du hugge ned med Sværdet, deres spæde Børn skal du knuse, og på deres frugtsommelige Kvinder skal du rive Livet op!" ¹³ Da sagde Hazael: "Hvad er din Træl, den Hund, at han skal kunne gøre slige store Ting!" Elisa svarede: "Herren har ladet mig skue dig som Konge over Aram!"

¹⁴ Derpå forlod han Elisa og kom til sin Herre; og han spurgte ham: "Hvad sagde Elisa til dig?" Han svarede: "Han sagde: Du kommer dig!" ¹⁵ Men næste Dag tog han et Klæde, dyppede det i Vand og bredte det over Ansigtet på Kongen, og det blev hans Død. Og Hazael blev Konge i hans Sted.

¹⁶ I Akabs Søns, Kong Joram af Israels, femte Regeringsår blev Joram, Josafats Søn, Konge over Juda. ¹⁷ Han var to og tredive År gammel, da han blev Konge, og han herskede otte År i Jerusalem. ¹⁸ Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi han havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne. ¹⁹ Dog vilde Herren ikke tilintetgøre Juda for sin Tjener Davids Skyld efter det Løfte, han havde givet ham, at han altid skulde have en Lampe for hans Åsyn.

²⁰ I hans Dage rev Edomiterne sig løs fra Judas Overherredømme og valgte sig en Konge. ²¹ Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig igennem Edoms Rækker, der havde omringet ham, hvorpå Folket flygtede tilbage hver til sit. ²² Således rev Edom sig løs fra Judas Overherredømme, og således er det den Dag i Dag. På samme Tid rev også Libna sig løs.

²³ Hvad der ellers er at fortælle om Joram, alt, hvad han udførte, står optegnet i Judas Kongers Krønike. ²⁴ Så lagde Joram sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Ahazja blev Konge i hans Sted.

²⁵ I Akabs Søns, Kong Joram af Israels, tolvte Regeringsår blev Ahazja, Jorams Søn, Konge over Juda. ²⁶ Ahazja var to og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede eet År i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter af Kong Omri af Israel. ²⁷ Han vandrede i Akabs Hus's Spor og gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, ligesom Akabs Hus, thi han var besvogret med Akabs Hus. ²⁸ Sammen med Joram, Akabs Søn, drog han i Krig mod Kong Hazael af Aram ved Ramot i Gilead. Men Aramæerne sårede Joram. ²⁹ Så vendte Kong Joram tilbage for i Jizre'el at søge Helbredelse for de Sår, Aramæerne havde tilføjet ham ved Ramot, da han kæmpede med Kong Hazael af Aram; og Jorams Søn, Kong Ahazja af Juda, drog ned for at se til Joram, Akabs Søn, i Jizre'el, fordi han lå syg.

5 En gammel Mand må du ikke skælde på, men forman ham som en Fader, unge Mænd som Brødre, ² gamle Kvinder som Mødre, unge som Søstre, i al Renhed.

³ Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker; ⁴ men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbebageligt for Gud. ⁵ Men den, som virkelig er Enke og står ene, har sat sit Håb til Gud og bliver ved med sine Bønner og Påkaldelser Nat og Dag; ⁶ men den, som lever efter sine Lyster, er levende død. ⁷ Forehold dem også dette, for at de må være ulastelige. ⁸ Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro. ⁹ En Enke kan udnævnes når hun er ikke yngre end tresindstyve År, har været een Mands Hustru, ¹⁰ har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret Børn, har vist Gæstfrihed, har toet helliges Fødder, har hjulpet nødlidende, har lagt sig efter al god Gerning. ¹¹ Men afvis unge Enker; thi når de i kødelig Attrå gøre Oprør imod Kristus, ville de giftes ¹² og have så den Dom, at de have sveget deres første Tro. ¹³ Tilmed lære de, idet de løbe omkring i Husene, at være ørkesløse, og ikke alene ørkesløse, men også at være sladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale, hvad der er utilbørligt. ¹⁴ Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale. ¹⁵ Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan. ¹⁶ Dersom nogen troende Kvinde har Enker, da lad hende hjælpe dem, og lad ikke Menigheden bebyrdes, for at den kan hjælpe de virkelige Enker.

¹⁷ De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning. ¹⁸ Thi Skriften siger: "Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker;" og: "Arbejderen er sin Løn værd." ¹⁹ Tag ikke imod noget Klagemål imod en Ældste, uden efter to eller tre Vidner. ²⁰ Dem, som Synde, irettesæt dem for alles Åsyn, for at også de andre må have Frygt. ²¹ Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu og de udvalgte Engles Åsyn, at du vogter på dette uden Partiskhed, så du intet gør efter Tilbøjelighed. ²² Vær ikke hastig til at lægge Hænder på nogen, og gør dig ikke delagtig i andres Synder; hold dig selv ren! ²³ Drik ikke længere bare Vand, men nyd lidt Vin for din Mave og dine jævnlige Svagheder. ²⁴ Nogle Menneskers Synder ere åbenbare og gå forud til Dom; men for nogle følge de også bagefter. ²⁵ Ligeledes ere også de gode Gerninger åbenbare, og de, som det forholder sig anderledes med, kunne ikke skjules.

12 Til den Tid skal Mikal stå frem, den store fyrste, som værner dit Folks Sønner, og en Trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin Mage, så længe der var Folkeslag til. Men på den Tid skal dit Folk frelses, alle, der er optegnet i Bogen. ² Og mange af dem, der sover under Mulde, skal vågne, nogle til evigt Liv, andre til Skam, til evig Afsky. ³ De forstandige skal stråle som Himmelhvælvingens Glans, og de, der førte de mange til Retfærdighed, skal lyse som Stjerner evigt og altid.

⁴ Men du, Daniel, sæt Lukke for Ordene og Segl for Bogen til Endens Tid! Mange skal granske i den, og Kundskaben skal blive stor."

⁵ Og jeg, Daniel, skuede, og se, der stod to andre hver på sin Side af Floden. ⁶ Og den ene spurgte Manden, som bar de linnede Klæder og svævede over Flodens Vande: "Hvor længe varer det, før disse sælsomme Ting er til Ende?" ⁷ Så hørte jeg Manden i de linnede Klæder, ham, som svævede over Flodens Vande, sværge ved ham, som lever evindelig, idet han løftede begge Hænder mod Himmelen: "Een Tid, to Tider og en halv Tid! Når hans Magt, som knuser det hellige Folk, er til Ende,, skal alle disse Ting fuldbyrdes." ⁸ Og jeg hørte det, men fattede det ikke; så spurgte jeg: "Herre hvad er det sidste af disse Ting?" ⁹ Og han svarede: "Gå bort, Daniel, thi for Ordene er der sat Lukke og Segl til Endens Tid. ¹⁰ Mange skal sigtes, renses og lutres, men de gudløse handler gudløst, og ingen af de gudløse skal forstå, men det skal de forstandige. ¹¹ Fra den Tid det daglige Offer ophæves og Ødelæggelsens Vederstyggelighed rejses, skal der gå 1290 Dage. ¹² Salig er den, der holder ud og oplever 1335 Dage. ¹³ Men gå du, Enden i Møde, læg dig til Hvile og stå op til din Lod, ved Dagenes Ende!

⁴⁹ Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe. ⁵⁰ Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live. ⁵¹ De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov. ⁵² Dine Lovbud fra fordum, Herre, kom jeg i Hu og fandt Trøst. ⁵³ Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov. ⁵⁴ Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus. ⁵⁵ Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, Herre, jeg holdt din Lov. ⁵⁶ Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.

⁵⁷ Min Del er Herren, jeg satte mig for at holde dine Ord. ⁵⁸ Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord! ⁵⁹ Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd. ⁶⁰ Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud. ⁶¹ De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov. ⁶² Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud. ⁶³ Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger. ⁶⁴ Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre, lær mig dine Vedtægter!

⁶⁵ Du gjorde vel mod din Tjener, Herre, efter dit Ord. ⁶⁶ Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud. ⁶⁷ For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord. ⁶⁸ God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter! ⁶⁹ De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare. ⁷⁰ Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov. ⁷¹ Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter. ⁷² Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.