M’Cheyne Bible Reading Plan

14 Ved den Tid blev Jeroboams Søn Abija syg. ² Da sagde Jeroboam til sin Hustru: "Tag og forklæd dig, så man ikke kan kende, at du er Jeroboams Hustru, og begiv dig til Silo, thi der bor Profeten Ahija, som kundgjorde mig, at jeg skulde blive Konge over dette Folk; ³ tag ti Brød, noget Bagværk og en Krukke Honning med og henvend dig til ham, så vil han sige dig, hvorledes det skal gå Drengen!" ⁴ Jeroboams Hustru gjorde nu således; hun begav sig til Silo og gik ind i Ahijas Hus. Ahija kunde ikke se, da hans Øjne var sløve af Alderdom; ⁵ men Herren havde sagt til Ahija: "Se, Jeroboams Hustru kommer til dig for at høre sig for hos dig angående sin Søn, da han er syg; det og det skal du svare hende; men når hun kommer, er hun forklædt." ⁶ Da nu Ahija hørte Lyden af hendes Trin, som hun gik ind ad Døren, sagde han: "Kom kun ind, Jeroboams Hustru! Hvorfor er du forklædt? Mig er det pålagt at bringe dig en tung Tidende. ⁷ Gå hen og sig til Jeroboam: Så siger Herren, Israels Gud: Jeg ophøjede dig af Folkets Midte og gjorde dig til Fyrste over mit Folk Israel ⁸ og rev Riget fra Davids Hus og gav dig det; dog har du ikke været som min Tjener David, der holdt mine Bud og fulgte mig af hele sit Hjerte og kun gjorde, hvad der er ret i mine Øjne, ⁹ men du har handlet værre end alle dine Forgængere; du gik hen og krænkede mig og gjorde dig andre Guder og støbte Billeder, men mig kastede du bag din Ryg; ¹⁰ se, derfor vil jeg bringe Ulykke over Jeroboams Hus og udrydde hvert mandligt Væsen, hver og en af Jeroboams Slægt i Israel, og jeg vil feje Jeroboams Hus bort, som man fejer Skarn bort, til der ikke er Spor tilbage! ¹¹ Den af Jeroboams Slægt, som dør i Byen, skal Hundene æde, og den, som dør på Marken, skal Himmelens Fugle æde, thi det er Herren, der har talet! ¹² Men gå nu hjem! Når din Fod betræder Byen, skal Barnet dø; ¹³ og hele Israel skal holde Dødeklage over ham og jorde ham, thi han er den eneste af Jeroboams Slægt, der skal komme i en Grav; thi hos ham fandtes dog noget, der vandt Herren Israels Guds Behag inden for Jeroboams Slægt. ¹⁴ Men Herren vil oprejse sig en Konge over Israel, der skal udrydde Jeroboams Hus på den Dag. ¹⁵ Men også siden vil Herren slå Israel, så at de svajer hid og did som Sivet i Vandet, og rykke Israel op fra dette herlige Land, som han gav deres Fædre, og sprede dem hinsides Floden, fordi de har lavet sig Asjerastøtter og krænket Herren; ¹⁶ og han vil give Israel til Pris for de Synders Skyld, Jeroboam har begået og forledt Israel til." ¹⁷ Da gav Jeroboams Hustru sig på Vej og kom til Tirza; og da hun betrådte Husets Tærskel, døde Drengen; ¹⁸ og man jordede ham, og hele Israel holdt Dødeklage over ham efter det Ord, Herren havde talet ved sin Tjener, Profeten Ahija.

¹⁹ Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, hvorledes han førte Krig, og hvorledes han herskede står jo optegnet i Israels kongers Krønike. ²⁰ Jeroboams Regeringstid udgjorde to og tyve År. Så lagde han sig til Hvile hos sine Fædre, og hans Søn Nadab blev Konge i hans Sted.

²¹ Rehabeam, Salomos Søn, blev Kongei Juda. Rehabeam var een og fyrretyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede sytten År i Jerusalem, den By, Herren havde udvalgt af alle Israels Stammer for der at stedfæste sit Navn. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama. ²² Og Juda gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, og med de Synder, de begik, vakte de hans Nidkærhed, mere end deres Fædre havde gjort. ²³ Også de byggede sig Offerhøje, Stenstøtter og Asjerastøtter på alle høje Steder og under alle grønne Træer; ²⁴ ja, der var endog Mandsskøger i Landet. De øvede alle de Vederstyggeligheder, som var begået af de Folk, Herren havde drevet bort foran Israeliterne.

²⁵ Men i Kong Rebabeams femte Regeringsår drog Ægypterkongen Sjisjak op imod Jerusalem ²⁶ og tog Skattene i Herrens Hus og i Kongens Palads; alt tog han, også de Guldskjolde, Salomo havde ladet lave. ²⁷ Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i Forvaring hos Høvedsmændene for Livvagten, der holdt Vagt ved Indgangen til Kongens Palads; ²⁸ og hver Gang Kongen begav sig til Herrens Hus, bentede Livvagten dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.

²⁹ Hvad der ellers er at fortælle om Rehabeam, alt, hvad han gjorde, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. ³⁰ Rehabeam og Jeroboam lå i Krig med hinanden hele Tiden. ³¹ Så lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i Davidsbyen. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama. Og hans Søn Abija blev Konge i hans Sted.

1 Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og Broderen Timotheus. ² til de hellige og troende Brødre i Kristus i Kolossæ: Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader!

³ Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, når vi bede for eder, ⁴ da vi have hørt om eders Tro på Kristus Jesus og den Kærlighed, som I have til alle de hellige ⁵ på Grund af det Håb, som er henlagt til eder i Himlene, om hvilket I forud have hørt i Evangeliets Sandheds Ord, ⁶ der er kommet til eder, ligesom det også er i den hele Verden, idet det bærer Frugt og vokser, ligesom det også gør iblandt eder fra den Dag, I hørte og erkendte Guds Nåde i Sandhed, ⁷ således som I have lært af Epafras, vor elskede Medtjener som er en tro Kristi Tjener for eder, ⁸ han, som også gav os eders Kærlighed i Ånden til Kende.

⁹ Derfor have også vi fra den Dag, vi hørte det, ikke ophørt at bede for eder og begære, at I måtte fyldes med Erkendelsen af hans Villie i al Visdom og åndelige Indsigt ¹⁰ til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud, ¹¹ idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Udholdenhed og Tålmodighed med Glæde ¹² og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de helliges Arvelod i Lyset, ¹³ han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin elskede Søns Rige,

¹⁴ i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse, ¹⁵ han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte; ¹⁶ thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og på Jorden, de synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham; ¹⁷ og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestå ved ham. ¹⁸ Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting; ¹⁹ thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo, ²⁰ og ved ham at forlige alle Ting med sig, være sig dem på Jorden eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors's Blod. ²¹ Også eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag i eders onde Gerninger, ²² har han dog nu forligt i sit Køds Legeme ved Døden for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Åsyn, ²³ så sandt I blive i Troen, grundfæstede og faste, uden at lade eder rokke fra Håbet i det Evangelium, som I have hørt, hvilket er blevet prædiket i al Skabningen under Himmelen, og hvis Tjener jeg Paulus er bleven.

²⁴ Nu glæder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der fattes i Kristi Trængsler, udfylder jeg i mit Kød for hans Legeme, som er Menigheden, ²⁵ hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, som blev given mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord, ²⁶ den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Slægter, men nu er bleven åbenbaret for hans hellige, ²⁷ hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom på Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Håb, ²⁸ hvem vi forkynde, idet vi påminde hvert Menneske og lære hvert Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert Menneske som fuldkomment i Kristus; ²⁹ hvorpå jeg også arbejder, idet jeg kæmper ifølge hans Kraft, som virker mægtigt i mig.

44 Derpå førte han mig tilbage ad helligdommens ydre østport til, og den var lukket." ² Og Herren sagde til mig: Denne Port skal være lukket og må ikke åbnes! Ingen må gå ind derigennem, thi igennem den drog Herren, Israels Gud, ind; derfor skal den være lukket. ³ Kun Fyrsten må sidde i den og holde Måltid for Herrens Åsyn; men han skal gå ind igennem Portforhallens Dør og samme Vej ud.

⁴ Derpå førte han mig i Retning af Nordporten til Pladsen foran Templet, og jeg skuede, og se, Herrens Herlighed fyldte Herrens Hus, og jeg faldt på mit Ansigt. ⁵ Da sagde Herren til mig: Menneskesøn, mærk dig og se med dine Øjne og hør med dine Ører alt, hvad jeg taler til dig med Hensyn til alle Vedtægter og Love om Herrens Hus, og læg vel Mærke til, hvad der gælder om Adgang til Templet gennem en hvilken som helst af Helligdommens Udgange. ⁶ Og sig til Israels Hus, den genstridige Slægt: Så siger den Herre Herren: Lad det nu være nok med alle eders Vederstyggeligheder, Israels Hus, ⁷ at I lod fremmede med uomskårne Hjerter og uomskåret Kød komme ind i min Helligdommen, for at de skulde være der og vanhellige mit Hus, når I frembar min Mad, Fedt og Blod og således brød min Pagt ved alle eders Vederstyggeligheder. ⁸ I tog ikke Vare på, hvad der var at varetage ved mine hellige Ting, men overlod de fremmede at tage Vare på, hvad der var at varetage i min Helligdom. ⁹ Derfor, så siger den Herre Herren: Ingen fremmed med uomskåret Hjerte og uomskåret Kød må komme i min Helligdom, ikke een af de fremmede, som lever blandt Israels Børn.

¹⁰ Men de Leviter, som fjernede sig fra mig, da Israel for vild, idet de for vild fra mig og holdt sig til deres Afgudsbilleder, de skal bære deres Misgerning. ¹¹ De skal i min Helligdom gøre Vagttjeneste ved Tempelportene og udføre Arbejdet i Templet, idet de skal slagte Brændofrene og Slagtofrene for Folket og stå dem til Tjeneste og gå dem til Hånde. ¹² Fordi de gik dem til Hånde over for deres Afgudsbilleder og således blev Årsag til Skyld for Israels Hus, derfor løfter jeg min Hånd imod dem, lyder det fra den Herre Herren, på at de skal bære deres Misgerning. ¹³ De må ikke nærme sig mig for at gøre Præstetjeneste for mig, ej heller må de nærme sig nogen af mine hellige Ting, det højhellige, men de skal bære deres Skændsel og de Vederstyggeligheder, de øvede. ¹⁴ Jeg sætter dem til at tage Vare på, hvad der er at varetage i Templet ved alt Arbejde der, ved alt, hvad der er at gøre derinde.

¹⁵ Men Levitpræsterne, Zadoks Efterkommere, som tog Vare på, hvad der var at varetage i min Helligdom, dengang Israeliterne for vild fra mig, skal nærme sig mig for at gå mig til Hånde og være mig til Tjeneste og ofre mig Fedt og Blod, lyder det fra den Herre Herren. ¹⁶ De skal gå ind i min Helligdom og nærme sig mit Bord for at gå mig til Hånde og tage Vare på, hvad jeg vil have varetaget. ¹⁷ Og når de går ind ad den indre Forgårds Port, skal de være iført Linnedklæder; de må ikke have uld på Kroppen, når de gør Tjeneste i den indre Forgårds Porte eller længere inde. ¹⁸ De skal bære Linnedhuer på Hovedet og Linnedbenklæder om Lænderne; de må ikke omgjorde sig med noget, som fremkalder Sved. ¹⁹ Og når de går ud i den ydre Forgård til Folket, skal de afføre sig de Klæder, i hvilke de gør Tjeneste, gemme dem i Helligdommens kamre og iføre sig andre Klæder, at de ikke skal gøre Folket helligt med deres Klæder. ²⁰ Hovedet må de ikke rage, dog heller ikke lade Håret vokse frit, men de skal klippe deres Hår. ²¹ Vin må ingen Præst drikke, når han går ind i den indre Forgård. ²² Enke eller fraskilt må de ikke tage til Ægte, men kun Jomfruer af Israels Hus; dog må de ægte Enken efter en Præst. ²³ De skal lære mit Folk at skelne mellem det, som er helligt, og det, som ikke er helligt, og undervise dem i Forskellen mellem rent og urent. ²⁴ Ved Retstrætter skal de optræde som Dommere; efter mine Lovbud skal de dømme. De skal overholde mine Love og Vedtægter på alle mine Højtidsdage og helligholde mine Sabbater. ²⁵ Et Lig må de ikke komme nær, at de ikke skal blive urene derved; kun ved Fader, Moder, Søn, Datter, Broder eller ugift Søster må de gøre sig urene; ²⁶ og efter at være blevet uren skal han tælle syv Dage frem, så er han atter ren; ²⁷ den Dag han atter går ind i Helligdommen, i den indre Forgård, for at gøre Tjeneste i Helligdommen, skal han frembære et Syndoffer, lyder det fra den Herre Herren.

²⁸ De skal ingen Arvelod have; jeg er deres Arvelod..Og Ejendom i Israel må I ikke give dem; jeg er deres Ejendom. ²⁹ Afgrødeofferet, Syndofferet og Skyldofferet skal de spise, og alt, hvad der er lagt Band på i Israel, skal tilfalde dem. ³⁰ Det bedste af al Førstegrøde af enhver Art, alle Offerydelser af enhver Art, alt, hvad I måtte yde, skal tilfalde Præsterne, og Førstegrøden af eders Grovmel skal I give Præsten for at nedkalde Velsignelse over eders Huse. ³¹ Intet Ådsel og intet, som er sønderrevet, være sig Fugl eller firføddet Dyr, må Præsterne spise.

97 Herren har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande! ² Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte; ³ Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender. ⁴ Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv; ⁵ Bjergene smelted som Voks for Herren, for hele Jordens Herre; ⁶ Himlen forkyndte hans Retfærd, alle Folkeslag skued hans Herlighed. ⁷ Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham. ⁸ Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, Herre! ⁹ Thi du, o Herre, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder! ¹⁰ I, som elsker Herren, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd; ¹¹ over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige af Hjertet. ¹² I retfærdige, glæd jer i Herren, lovsyng hans hellige Navn!

98 Syng Herren en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren vandt ham hans højre, hans hellige Arm. ² Sin Frelse har Herren gjort kendt, åbenbaret sin Retfærd for Folkenes Øjne; ³ han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse. ⁴ Råb af Fryd for Herren, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang; ⁵ lovsyng Herren til Citer, lad Lovsang tone til Citer, ⁶ råb af Fryd for Kongen, Herren, til Trompeter og Hornets Klang! ⁷ Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der, ⁸ Strømmene klappe i Hænder, Bjergene juble til Hobe ⁹ for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret!