M’Cheyne Bible Reading Plan

10 Da Dronningen af Saba hørte Salomos Ry, kom hun for at prøve ham med Gåder. ² Hun kom til Jerusalem med et såre stort Følge og med Kameler, der bar Røgelse, Guld i store Mængder og Ædelsten. Og da hun var kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der lå hende på Hjerte. ³ Men Salomo svarede på alle hendes Spørgsmål, og intet som helst var skjult for Kongen, han gav hende Svar på alt. ⁴ Og da Dronningen af Saba så al Salomos Visdom, Huset han havde bygget, ⁵ Maden på hans Bord, hans Folks Boliger, han træden og deres Klæder, hans Mundskænke og Brændofrene, han ofrede i Herrens Hus, var hun ude af sig selv;

⁶ og hun sagde til Kongen: "Sandt var, hvad jeg i mit Land hørte sige om dig og din Visdom! ⁷ Jeg troede ikke, hvad der sagdes, før jeg kom og så det med egne Øjne; og se, ikke engang det halve er mig fortalt, thi din Visdom og Herlighed overgår, hvad rygte sagde. ⁸ Lykkelige dine Hustruer, lykkelige dine Folk, som altid er om dig og hører din Visdom! ⁹ Lovet være Herren din Gud, som fandt behag i dig og satte dig på Israels Trone! Fordi Herren elsker Israel evindelig, satte han dig til Konge, til at øve ret og Retfærdighed."

¹⁰ Derpå gav hun Kongen 120 Guldtalenter, Røgelse i store Mængder og Ædelsten; og aldrig er der siden kommet så megen Røgelse til Landet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo. ¹¹ Desuden bragte Hirams Skibe, som hentede Guld i Ofir, Almug gumtræ i store Mængder og Ædel sten fra Ofir, ¹² og af Almuggimtræet lod Kongen lave Rækværk til Herrens Hus og Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne. Så meget Almuggimtræ er hidtil ikke set eller kommet til Landet. ¹³ Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun ønskede og bad om, foruden hvad han af sig selv kongeligen skænkede hende. Derpå begav hun sig med sit Følge hjem til sit Land.

¹⁴ Vægten af det Guld, som i et År indførtes af Salomo, udgjorde 666 Guldtalenter, ¹⁵ de ikke medregnet, hvad der indkom i Afgift fra de undertvungne Folk og ved Købmændenes Handel og fra alle Arabiens Konger og Landets Statholdere. ¹⁶ Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert på 600 Sekel Guld, ¹⁷ og 300 mindre Guldskjolde, hvert på tre Miner Guld; dem lod Kongen henlægge i Libanonskovhuset. ¹⁸ Fremdeles lod Kongen lave en stor Elfenbenstrone, overtrukket med lutret Guld. ¹⁹ Tronen havde seks Trin, og på dens Ryg var der Tyrehoveder; på begge Sider af Sædet var der Arme, og ved Armene stod der to Løver; ²⁰ tillige stod der tolv Løver påde seks Trin, seks på hver Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige. ²¹ Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber i Libanonskovhuset af fint Guld; Sølv regnedes ikke for noget i Kong Salomos Dage. ²² Kongen havde nemlig Tarsisskibe i Søen sammen med Hirams Skibe; og en Gang hvert tredje År kom Tarsisskibene, ladet med Guld, Sølv, Elfenben, Aber og Påfugle.

²³ Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom. ²⁴ Fra alle Jordens Egne søgte man hen til Salomo for at høre den Visdom, Gud havde lagt i hans Hjerte; ²⁵ og alle bragte de Gaver med: Sølv og Guldsager, Klæder, Våben, Røgelse, Heste og Muldyr; således gik det År efter År. ²⁶ Salomo anskaffede sig Stridsvogne og Ryttere, og han havde 1.400 Vogne og l2.000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem. ²⁷ Kongen bragte det dertil, at Sølv i Jerusalem var lige så almindeligt som Sten, og Cedertræ lige så almindeligt som Morbærfigentræ i Lavlandet. - ²⁸ Hestene, Salomo indførte, kom fra Mizrajim og Kove; Kongens Handelsfolk købte dem i Kove. ²⁹ En Vogn udførtes fra Mizrajim for 600 Sekel Sølv, en Hest for 150. Ligeledes udførtes de ved Handelsfolkene fil alle Hetiternes og Arams Konger.

1 Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjener, til alle de hellige i Kristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsmænd og Menighedstjenere. ² Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

³ Jeg takker min Gud, så ofte jeg kommer eder i Hu, ⁴ idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde, ⁵ for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu; ⁶ forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag, ⁷ således som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle, efterdi jeg har eder i Hjertet både under mine Lænker og under Evangeliets Forsvar og Stadfæstelse, fælles som I jo alle ere med mig om Nåden. ⁸ Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter eder alle med Kristi Jesu inderlige Kærlighed. ⁹ Og derom beder jeg, at eders Kærlighed fremdeles må blive mere og mere rig på Erkendelse og al Skønsomhed, ¹⁰ så I kunne værdsætte de forskellige Ting, for at I må være rene og uden Anstød til Kristi Dag, ¹¹ fyldte med Retfærdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Kristus, Gud til Ære og Pris.

¹² Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at mine Forhold snarere have tjent til Evangeliets Fremme, ¹³ så at det er blevet åbenbart for hele Livvagten og for alle de øvrige, at mine Lænker bæres for Kristi Skyld, ¹⁴ og de fleste af Brødrene fik i Tillid til Herren ved mine Lænker end mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt. ¹⁵ Nogle prædike vel også Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men nogle også i en god Mening. ¹⁶ Disse gøre det af Kærlighed, vidende, at jeg er sat til at forsvare Evangeliet; ¹⁷ men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke ærligt, men i den Tanke at føje Trængsel til mine Lænker. ¹⁸ Hvad så? Kristus forkyndes dog på enhver Måde, være sig på Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, og jeg vil også fremdeles glæde mig. ¹⁹ Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders Bøn og Jesu Kristi Ånds Hjælp, ²⁰ efter min Længsel og mit Håb, at jeg i intet skal blive til Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, så også nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død. ²¹ Thi det at leve er mig Kristus og at dø en Vinding. ²² Men dersom dette at leve i Kødet skaffer mig Frugt af min Gerning, så ved jeg ikke, hvad jeg skal vælge; ²³ men jeg står tvivlrådig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten til at bryde op og være sammen med Kristus; thi dette var såre meget bedre; ²⁴ men at forblive i Kødet er mere nødvendigt for eders Skyld. ²⁵ Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og forblive hos eder alle til eders Fremgang og Glæde i Troen, ²⁶ for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved at jeg atter kommer til Stede iblandt eder.

²⁷ Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om eder, at I stå faste i een Ånd, så at I med een Sjæl stride tilsammen for Troen på Evangeliet ²⁸ og ikke lade eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne; thi dette er for dem et Tegn på Undergang, men for eder på Frelse, og det fra Gud. ²⁹ Thi eder er det forundt for Kristi Skyld - ikke alene at tro på ham, men også at lide for hans Skyld, ³⁰ idet I have den samme Kamp, som I have set på mig og nu høre om mig.

40 I det fem og tyvende år efter at vi var ført i landflygtighed, ved nytårstide, på den tiende dag i Måneden i det fjortende År efter Byens indtagelse, netop på den Dag kom Herrens Hånd over mig, og han førte mig ² i Guds Syner til Israels Land og satte mig på et såre højt Bjerg, og på det var der bygget noget som en By mod Syd; ³ og da han havde ført mig derhen, se, da var der en Mand som Kobber at se til med en Hørgarnssnor og en Målestang i Hånden, og han stod ved Porten. ⁴ Manden sagde til mig: "Menneskesøn, se med dine Øjne, hør med dine Ører og læg vel Mærke til alt, hvad jeg viser dig; thi du er ført hid, for at jeg skal vise dig det. Kundgør Israels Hus alt, hvad du ser!"

⁵ Og se, der var en Mur uden om Templet til alle Sider. Manden holdt i Hånden en Målestang. som var seks Alen lang, en Alen en Håndsbred længere end sædvanlig", og han målte Muren; den var eet Mål bred og eet Mål høj. ⁶ Så gik han op ad syv Trappetrin ind i den Port, hvis Forside vendte mod Øst; og han målte Portens Tærskel til eet Mål i Bredden, ⁷ hvert af Portens Siderum ligeledes til eet Mål i Længden og eet i Bredden, Murpillerne mellem Siderummene til fem Alen og Tærskelen ved Portens Forhal på den Side, ⁸ der vendte indad i Porten, til eet Mål. ⁹ Og han målte Portens Forhal til otte Alen og dens Murpiller til to; Portens Forhal lå på indersiden. ¹⁰ Portens Siderum, tre på hver Side, lå over for hverandre; de var lige store alle tre; også Murpillerne på begge Sider var lige store. ¹¹ Så målte han Portindgangens Bredde til ti Alen og Portgangens til tretten. ¹² Foran Siderummene var der på begge Sider afspærrede Pladser på een Alen, og selve Siderummene på begge Sider var seks Alen. ¹³ Så målte han Porten fra Indervæggen i et Siderum til Indervæggen i Siderummet lige overfor til en Bredde af fem og tyve Alen, Dør over for Dør. ¹⁴ Så målte han Forhallen til tyve Alen; og Forgården omgav Portens Forhal". ¹⁵ Fra Portens Forside udad til Portforhallens Forside indad var der halvtredsindstyve Alen. ¹⁶ Porten havde på begge Sider Gittervinduer, som udvidede sig indad i Siderummene og deres Murpiller; ligeledes havde Forhallen på alle Sider Vinduer, som udvidede sig indad. På Murpillerne til begge Sider var der Palmer.

¹⁷ Derpå førte han mig ind i den ydre Forgård. Og se, der var Kamre, og Forgården rundt var der et stenlagt Stykke; der var tredive Kamre på Stenlægningen. ¹⁸ Det stenlagte Stykke stødte op til Portenes Sidemure, lige så bredt som Portene var lange; det var den nedre Stenlægning. ¹⁹ Han målte Forgårdens Bredde fra den nedre Ports indre Forside til den indre Ports ydre Forside til hundrede Alen. Og han førte mig mod Nord, ²⁰ og se, der var en Port, som vendte mod Nord, i den ydre Forgård, og han målte dens Længde og Bredde. ²¹ Den havde tre Siderum til hver Side, og Murpillerne og Forhallen havde samme Mål som i den første Port; den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred. ²² Vinduer, Forhal og Palmer havde samme Mål som i den Port, hvis Forside vendte mod Øst; ad syv Trin steg man op dertil, og Forhallen lå inderst inde. ²³ En Port til den indre Forgård lå over for Nordporten, ligesom Forholdet var ved Østporten; og han målte fra Port til Port hundrede Alen. ²⁴ Så førte han mig mod Syd og se, der var også en Port mod Syd, og han målte dens Murpiller og Forhal; de havde samme Mål som de andre. ²⁵ Porten og dens Forhal havde Vinduer af samme Slags som de andre. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred; ²⁶ syv Trin førte op til den; Forhallen lå inderst inde, og der var Palmer på Murpillerne til begge Sider. ²⁷ Endelig var der en Port til den indre Forgård over for Sydporten: han målte hundrede Alen fra Port til Port.

²⁸ Derpå førte han mig til den indre Forgård gennem Sydporten, og den målte han; den havde samme Størrelse som de andre, ²⁹ og dens Siderum, Murpiller og Forhal havde samme Størrelse som de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred. ³⁰ (Der var Forhaller rundt om, fem og tyve Alen lange og fem Alenbrede. ³¹ Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne, og otte Trin dannede dens Opgang. ³² Så førte han mig til Østporten og målte denne Port; den havde samme Størrelse som de andre, ³³ og Siderum, Murpiller og Forgård havde samme Størrelse som de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred. ³⁴ Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang. ³⁵ Så førte han mig til Nordporten og målte den; den havde samme Størrelse som de andre, ³⁶ ligeledes Siderum, Murpiller og Forhal; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred. ³⁷ Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.

³⁸ Derpå vendte han sig til det Indre, idet han førte mig til Østporten; der skyllede man Brændofferet ³⁹ Og i Portens Forhal stod to Borde på den ene Side og to på den anden til at slagte Brændofferet, Syndofferet og Skyldofferet på. ⁴⁰ Også ved det ydre Hjørne, mod Nord når man steg op i Portindgangen, stod to Borde og ved Portforhallens andet Hjørne andre to, ⁴¹ fire Borde på hver Side ved Portens Hjørner, i alt otte. På dem slagtede man Slagtofferet. ⁴² Og, til Brændofferet stod der tre Kvaderstensborde, halvanden Alen lange, halvanden Alen brede og en Alen høje; på dem lagde man de Redskaber, med hvilke man slagtede Brændofferet og Slagtofferet. ⁴³ De havde hele Vejen rundt en Rand på en Håndsbred, der vendte indad; og oven over Bordene var der Tage til Værn mod Regn og Sol. Derpå førte han mig atter ⁴⁴ til den indre Forgård, og se, der var to Kamre, et ved Nordportens Hjørne med Forsiden mod Syd og et andet ved Sydportens Hjørne med Forsiden mod Nord. ⁴⁵ Og han sagde til mig: "Kammeret her, hvis Forside vender mod Syd, er for Præsterne, der tager Vare på, hvad der er at varetage i Templet, ⁴⁶ og Kammeret der, hvis Forside vender mod Nord, er for Præsterne, der tager Vare på, hvad der er at varetage ved Alteret. Det er Zadoks Sønoer, som alene af Levis Sønner må nærme sig Herren for at tjene ham." ⁴⁷ Så målte han Forgården; den var hundrede Alen lang og hundrede Alen bred i Firkant; og Alteret stod foran Templet.

⁴⁸ Derpå førte han mig til Templets Forhal og målte Forhallens Piller" ; de var fem Alen brede på begge Sider; Porten var fjorten Alen bred og dens Sidevægge tre Alen på begge Sider, ⁴⁹ og Forhallen var tyve Alen lang og tolv Alen bred. Ad ti Trin steg man op til den; og der stod Søjler op ad Pillerne, een på hver Side.

91 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge, ² siger til Herren: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler. ³ Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest; ⁴ han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge. ⁵ Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen ⁶ ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot. ⁷ Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen; ⁸ du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf; ⁹ (thi du, Herre, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig. ¹⁰ Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær; ¹¹ thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje; ¹² de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten; ¹³ du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

¹⁴ "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn; ¹⁵ kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære: ¹⁶ med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"