M’Cheyne Bible Reading Plan

9 Men da Salomo var færdig med at opføre Herrens Hus og Kongens Palads og alt, hvad han havde fået Lyst til og sat sig for at udføre, ² lod Herren sig anden Gang til Syne for ham, som han havde ladet sig til Syne for ham i Gibeon; ³ og Herren sagde til ham: "Jeg har hørt den Bøn og Begæring, du opsendte for mit Åsyn. Jeg har helliget dette Hus, som du har bygget, for der at stedfæste mit Navn til evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skal være der alle Dage. ⁴ Hvis du nu vandrer for mit Åsyn som din Fader David i Hjertets Uskyld og i Upriglighed, så du gør alt, hvad jeg har pålagt dig, og holder mine Anordninger og Lovbud, ⁵ så vil jeg opretholde din Kongetrone i Israel evindelig, som jeg lovede din Fader David, da jeg sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig på Israels Trone. ⁶ Men hvis I eller eders Børn vender eder bort fra mig og ikke holder mine Bud, mine Annordninger, som jeg har forelagt eder, men går hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem ⁷ så vil jeg udrydde Israel fra det Land, jeg gav dem; og det Hus, jeg har helliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Åsyn, og Israel skal blive til Spot og Spe blandt alle Folk, ⁸ og dette Hus skal blive en Ruindynge, og enhver, som går der forbi, skal blive slået af Rædsel og give sig til at hånfløjte. Og når man siger: Hvorfor har Herren handlet således mod dette Land og dette Hus? ⁹ skal der svares: Fordi de forlod Herren deres Gud, som førte deres Fædre ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og dyrkede dem; derfor har Herren bragt al denne Elendighed over dem!"

¹⁰ Da de tyve År var omme, i hvilke Salomo havde bygget på de to Bygninger, Herrens Hus og Kongens Palads - ¹¹ Kong Hiram af Tyrus havde sendt Salomo Cedertræ, Cyprestræ og Guld, så meget han ønskede da gav Kong Salomo Hiram tyve Byer i Landskabet Galilæa. ¹² Men da Hiram kom fra Tyrus for at se de Byer, Salomo havde givet ham, syntes han ikke om dem; ¹³ og han sagde: "Hvad er det for Byer, du har givet mig, Broder?" Derfor kaldte man den Habullandet, som det hedder den Dag i Dag ¹⁴ Men Hiram sendte Kongen l20 Guldtalenter.

¹⁵ På følgende Måde hang det sammen med de Hoveriarbejdere, Kong Salomo udskrev til at opføre Herrens Hus, hans eget Palads, Millo Jerusalems Mur, Hazor, Megiddo og Gezer ¹⁶ Farao, Ægypterkongen, var draget op, havde indtaget Gezer og stukket det i Brand; alle Kanånæere, der boede i Byen, havde han ladet dræbe og derpå givet sin Datter, Salomos Hustru den i Medgift. ¹⁷ Nu genopbyggede Salomo Gezer, Nedre-Bet-Horon, ¹⁸ Bålat, Tamar i Ørkenen i Juda Land, ¹⁹ alle Salomos Forrådsbyer, Vognbyerne og Rytterbyerne, og alt andet, som Salomo fik Lyst til at bygge i Jerusalem, i Libanon og i hele sit Rige: ²⁰ Alt, hvad der var tilbage af Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, og som ikke hørte til Israeliterne, ²¹ deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og som Israeliterne ikke havde været i Stand til at lægge Band på, dem udskrev Salomo til Hoveriarbejde, som det er den Dag i Dag. ²² Af Israeliterne derimod satte Salomo ingen til Arbejde,men de var Krigsfolk og Hoffolk, Hærførere og Høvedsmænd hos, ham og Førere for hans Stridsvogne og Rytteri. - ²³ Tallet på Overfogederne, der ledede Arbejdet for Salomo, var 550; de havde Tilsyn med Folkene, der arbejdede. ²⁴ Faraos Datter var lige flyttet fra Davidsbyen ind i det Hus, han havde bygget til hende, da tog han fat på at opføre Millo. ²⁵ Tre Gange om Året ofrede Salomo Brændofre og Takofre på det Alter, han bavde bygget Herren, og tændte Offerild for Herrens Åsyn; og han fuldførte Templet.

²⁶ Kong Salomo byggede også Skibe i Ezjongeber, der ligger ved Elat ved det røde Havs Kyst i Edom; ²⁷ og Hiram sendte sine Folk, befarne Søfolk, om Bord på Skibene sammen med Salomos Folk. ²⁸ De sejlede til Ofir, hvor de hen tede 420 Talenter Guld, som de bragte Kong Salomo.

6 I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret. ² "Ær din Fader og Moder", dette er jo det første Bud med Forjættelse, ³ "for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet." ⁴ Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning! ⁵ I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i eders Hjertes Enfold som Kristus; ⁶ ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet, ⁷ idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker, ⁸ idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri. ⁹ Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare, idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham.

¹⁰ For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde! ¹¹ Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand imod Djævelens snedige Anløb. ¹² Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske. ¹³ Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt. ¹⁴ Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser. ¹⁵ Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium; ¹⁶ og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile, ¹⁷ og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord, ¹⁸ idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige, ¹⁹ også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed, ²⁰ for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.

²¹ Men for at også I skulle kende mine Forhold, hvorledes det går mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren kundgøre eder alt; ²² ham sender jeg til eder, just for at I skulle lære at kende, hvorledes det står til hos os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter.

²³ Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Kristus! ²⁴ Nåden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i Uforkrænkelighed!

39 Du, Menneskesøn, Profeter mod Gog og sig: Så siger den Herre Hherren. Se, Jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal! ² Jeg vender dig, leder dig og fører dig op fra det yderste Nord og bringer dig til Israels Bjerge. ³ Så slår jeg Buen ud af din venstre Hånd og lader Pilene falde ud af din højre. ⁴ På Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hobe og Folkeslagene, der følger dig; jeg giver dig til Føde for alle Hånde Rovfugle og Markens vilde Dyr. ⁵ I åben Mark skal du falde, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre Herren. ⁶ Og jeg sætter Ild på Magog og på de fjerne Strandes trygge Indbyggere; og de skal kende, at jeg er Herren. ⁷ Mit hellige Navn kundgør jeg midt i mit Folk Israel, og jeg vil ikke mere vanhellige mit hellige Navn; og Folkene skal kende, at jeg er Herren, den Hellige i Israel. ⁸ Se, det kommer, det skal ske, lyder det fra den Herre Herren; det er Dagen, jeg har talet om. ⁹ Så skal Indbyggerne i Israels Byer gå ud og gøre Ild på og tænde op med Rustninger, små og store Skjolde, Buer, Pile, Håndstave og Spyd; og de skal bruge det til at gøre Ild med i syv År. ¹⁰ De skal ikke hente Træ i Marken eller hugge Brænde i Skovene, men gøre Ild på med Rustningerne. De skal plyndre dem, de plyndredes af, og hærge dem, de hærgedes af, lyder det fra den Herre Herren. ¹¹ Og på hin Dag giver jeg Gog et Gravsted i Israel, Vandringsmændenes dal østen for Havet, og den skal spærre Vejen for Vandringsmænd; der skal de jorde Gog og hele hans larmende Hob og kalde Stedet: Gogs larmende Hobs dal. ¹² Israels Hus skal have hele syv Måneder til at jorde dem og således rense Landet. ¹³ Alt folket i Landet skal jorde dem, og det skal tjene til deres Ros, på den Dag jeg herliggør mig, lyder det fra den Herre Herren. ¹⁴ Man skal udvælge fast Mandskab til at drage Landet rundt og søge efter dem, der er blevet tilbage ud over Landet, for at rense det; når syv Måneder er gået, skal de skride til at søge; ¹⁵ og når de vandrer Landet rundt og en får Øje på Menneskeknogler, skal han sætte et Mærke derved, for at Graverne kan jorde dem i Gogs larmende Hobs Dal; ¹⁶ også skal en By have Navnet Hamona". Således skal de rense Landet. ¹⁷ Og du, Menneskesøn! Så siger den Herre Herren: Sig til alle Fugle og alle Markens vilde Dyr: Saml eder og kom hid, kom sammen alle Vegne fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder, et vældigt Slagtoffer på Israels Bjerge; I skal æde Kød og drikke Blod! ¹⁸ Kød af Helte skal I æde, Blod af Jordens Fyrster skal I drikke, Vædre, Får, Bukke og Tyre, alle fedet i Basan. ¹⁹ I skal æde eder mætte i Fedt og drikke eder drukne i Blod af mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder. ²⁰ I skal mætte eder ved mit Bord med Køreheste og Rytterheste, Helte og alle Hånde Krigsfolk, lyder det fra den Herre Herren.

²¹ Jeg åbenbarer min Herlighed blandt Folkene, og alle Folkene skal skue den Dom, jeg fuldbyrder, og min Hånd, som jeg lægger på dem. ²² Israels Hus skal kende, at jeg, Herren, er deres Gud fra hin Dag og fremdeles; ²³ og Folkene skal kende, at Israels Hus vandrede i Landflygtighed for deres Misgerningers Skyld, fordi de var troløse imod mig, så jeg skjulte mit Åsyn for dem og gav dem i deres Fjenders Hånd, hvorfor de alle faldt for Sværdet. ²⁴ Efter deres Urenhed og deres Overtrædelser handlede jeg med dem og skjulte mit Åsyn for dem. ²⁵ Derfor, så siger den Herre Herren; Nu vil jeg vende Jakobs Skæbne, forbarme mig over alt Israels Hus og være nidkær for mit hellige Navn; ²⁶ og de skal glemme deres Skændsel og al den Troløshed, de viste mig, når de bor trygt i deres Land, uden at nogen skræmmer, ²⁷ når jeg fører dem tilbage fra Folkeslagene, samler dem fra deres Fjenders Lande og helliger mig på dem for mange Folks Øjne. ²⁸ Og de skal kende, at jeg er Herren deres Gud, når jeg efter at have ført dem i Landflygtighed blandt Folkene samler dem i deres Land uden at lade nogen af dem blive tilbage derude ²⁹ og ikke mere skjuler mit Åsyn for dem, da jeg har udgydt min Ånd over Israels Hus, lyder det fra den Herre Herren.

90 Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt. ² Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud! ³ Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!" ⁴ Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt. ⁵ Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror; ⁶ ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

⁷ Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi. ⁸ Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys. ⁹ Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk. ¹⁰ Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted. ¹¹ Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig! ¹² At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

¹³ Vend tilbage, Herre! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere; ¹⁴ mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage. ¹⁵ Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt! ¹⁶ Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn! ¹⁷ Herren vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!